[Blog:] Regnskab for 2017/2018

Statsautoriseret revisor, Martin Birch har taget et nærmere kig på det regnskab, som Liverpool udsendte tidligere på måneden.

Liverpool FC har offentliggjort deres regnskab for regnskabsåret 2017/18. Altså sæsonen hvor Coutinho blev solgt og vi nåede finalen i Champions League. To poster der væsentligt påvirker årets regnskab. Det blev det 4. regnskab i de sidste 5 år der viste overskud og Liverpool har haft det største overskud nogen engelsk klub nogensinde har haft.

Highlights

  • Resultat efter skat £106 mio. (2016/17: £39 mio.)
  • Omsætning +25% (2016/17: +20,5%)
    • Medieomsætning +43% (2016/17: +24%)
    • Reklamer og sponsorer +12% (2016/17: +17%)
    • Indtægter på kampdage +9% (2016/17: +19%)
  • Investeringer i spillere, netto £ 53 mio.

Året der gik

Regnskabsåret 2017/18 er, som nævnt, væsentligt påvirket af salget af Coutinho og at vi igen deltog i europæisk fodbold.

Spillersalg og køb

Overskuddet ved salg af spillere udgjorde i 2017/18 £124 mio. i forhold til £38 mio. kr. i 2016/17. Overskuddet på £124 mio. ved spillersalg er det højeste nogen engelsk klub nogensinde har haft.

Havde vi ikke haft indtægten fra spillersalg havde Liverpools resultat været £1 mio. før skat. Hvis vi dog ser på resultatet før afskrivninger og skat viser Liverpool et overskud på £95 mio.

I regnskabsåret solgte vi udover Coutinho, Sakho, Lucas og Kevin Stewart. Så jeg tror godt, at en meget stor del af stigningen alene kan tilskrives salget af Countinho

Køb af spillere i regnskabsåret omfatter Salah, Van Dijk, Robertson, Solanke og Oxlade-Chamberlain. Købene påvirker dog ikke regnskabet med det samme, da købesummen omkostningsføres over spillerkontraktens levetid. Denne post er i regnskabet er steget med £19 mio. Denne post vil forventeligt kun stige yderligere efterhånden som vores trup bliver dyrere og dyrere.

Købet af spillere er formentligt også en væsentlig del i, at lønninger stiger med £55 mio. til £264 mio.

Bemærk i øvrigt at købene af Keita, Fabinho, Shaqiri og Alisson ikke er en del af det afsluttede regnskabsår.

Champions League

Den succesfulde deltagelse i Champions League har selvfølgelig også bidraget meget positivt til Liverpools regnskab.

Liverpool er sammen med Real Madrid den klub i verden der har modtaget flest TV-penge. TV-pengene fra Premier League er stort set det samme som sidste år og da medieomsætningen er steget med £66 mio. vil det stort set være udtryk for TV og præmiepenge relateret til Champions League.

Champions League deltagelsen vil også have haft en påvirkning på den nævnte stigning i lønninger, da det må forventes der er udbetalt nogle større spillerbonusser.

Øvrigt

Der blev i regnskabsåret indgået otte nye partnerskabsaftaler herunder ærmesponsorat med Western Union og aftaler med Falken Tyres og Joie.

Liverpool havde i regnskabsåret 4 flere hjemmekampe end året før. Dette er en stor del af stigningen i indtægter fra kampdage. Dertil kommer salg af flere hospitality billetter til main-stand. Indtægterne pr. kamp svarer til knap £3 mio. hvilket er på niveau med sidste år.

Liverpool er stadig en kæmpe arbejdsplads i byen. I seneste regnskabsår beskæftigede klubben 837 mennesker på fuld tid (over 20 timer om ugen). Dertil er der knap 2.000 mennesker beskæftiget på kampdage. Derudover slet ikke indregnet hvad klubben bidrager med til byen i turistomsætning.

Opsummering

Liverpool leverer rigtig flotte tal og det er ikke kun på banen vi er nr. 1. Økonomisk leverer vi også de bedste engelske resultater nogensinde set. Det virker som et selskab der har utroligt godt styr på deres indtægter/udgifter og planlægger meget præcist. Pengene fra salget af Coutinho er mere end geninvesteret i nye spillere.

Klubben viser fremgår på alle økonomiske parametre og vi henter ind på konkurrenterne.

Det bliver spændende at se hvad der sker i fremtiden. Der er investeret massivt i spillere og samtidigt kører investeringen i Kirkby på fulde tryk. At finansiere dette kræver først og fremmest succes på banen og nye sponsorer. Jeg håber ikke vi skal sælge nogle af vores stjerner fremadrettet, så noget skal erstatte den økonomiske gevinst Coutinho gav os i sidste sæson.

 

Links

Hovedpunkterne i denne blog er taget fra følgende links, hvor du kan læse mere om regnskabet.

Liverpools regnskaber https://beta.companieshouse.gov.uk/company/00035668/filing-history

Swiss Ramble har mange statistikker vedrøremde Liverpools økonomi https://twitter.com/SwissRamble/status/1097414537714827267

Liverpool Echos artikel om regnskabet https://www.liverpoolecho.co.uk/sport/football/football-news/liverpool-fc-accounts-finances-fsg-15798932?fbclid=IwAR0BahMdLKW6lmpjmSn3zIr51Axyr8nJe_cNzYBZrWRQuCwBHE7n5-7MaGI

Liverpool FCs artikel om regnskabet https://www.liverpoolfc.com/news/announcements/337195-liverpool-fc-financial-results-statement?fbclid=IwAR0pcgi-aPEWAA-eL3T8pGG9RWX8cqiJAnG71JcIAkiRbU2MWBZPTYsbfyI

 

 

 

[Blog:] Liverpools januar transfervindue

Skrevet af Damien Nielsen

Tilbage i september lavede jeg en blog/vurdering over sommerens transfervindue samt status på ligaen.

Jeg mente godt, at Liverpool kunne kæmpe med om titlen og at der umiddelbart var gjort nok i transfervinduet til, at dette kunne opnåes, men også at vi var yderst sårbare i visse positioner.
Der var dog stadig grund til stor optimisme til denne sæson og jeg var ligeledes meget optimistisk med vores CL-gruppe.

Jeg vil derfor i denne blog lave en kort gennemgang af holdet både med skader men også generel status bl.a. i PL og tage et blik på Liverpools foreløbig ageren her i januar-transfervinduet. Fortsæt læsning “[Blog:] Liverpools januar transfervindue”

[Blog:] I år er det vores år…måske

“I år er det vores år” og “Der er altid næste sæson.”

Den første sætning bliver ytret af fodboldfans over hele verden, når en ny sæson står for døren. Den anden sætning er noget, man som Liverpool fan har kunnet sige i en del år efterhånden. Særligt efter sæsoner som den forgangne, hvor man har været tæt på, men alligevel har måttet afslutte sæsonen uden en pokal til trofæskabet.

Til trods for at klubben endnu engang måtte slutte en sæson tomhændet, blomstrer optimismen i en sjælden grad på og omkring Anfield op mod den kommende sæson.

Der er brugt store summer på at opgradere bredden på en trup, der formåede at spille sig i en Champions League finale og generelt leverede noget af de bedste spil fra et Liverpool-hold i mange år. Unge spillere som Alexander-Arnold og en Andy Robertson har udviklet sig til habile spillere, mens spillere som Firmino og naturligvis Salah har udviklet sig til regulære stjerner for Jürgen Klopp.

Der er således nok at se frem til med begejstring. Og det er der da også en del, som gør. Mig selv inklusiv.

Alligevel hænger skyggen af de manglende pokaler over Jürgen Klopp. Siden han kom til klubben, har man tabt tre finaler og til trods for, at man er endt i top fire de to seneste sæsoner, har man ikke rigtigt været i nærheden af mesterskabet. Men i år skal det være. Fortsæt læsning “[Blog:] I år er det vores år…måske”

Sæsonoptakt 17/18: Bloggernes forudsigelser

Vores bloggere kigger frem mod den kommende sæson, og giver blandt andet deres bud på, hvilket nyindkøb, der vil gøre det bedst, hvilken ungdomsspiller der vil få et gennembrud og sæsonens topscorer for klubben. De vil naturligvis også forsøge at forudsige, hvilken placering Liverpool ender på i ligaen.

En ny sæson står for døren. Hvad glæder du dig mest til?

Lasse: At komme i gang igen. Jeg har virkelig nydt pausen uden fodbold, det gør jeg hver sommer på sin vis. Det dræner min energi, så pausen har været velkommen med et afbræk, hvor jeg ikke har skulle gå op i det. Men kan også mærke at nu begynder det at trække i mig igen. Især efter de sidste par træningskampe imod de gode hold.

Men ellers er der jo nye spillere i truppen, så få set om de har niveauet eller om det er forfærdeligt. Klopp har sagt han ikke er så interesseret i at handle mere, medmindre Keita eller Van Dijk pludseligt bliver en mulighed for os.

Fortsæt læsning “Sæsonoptakt 17/18: Bloggernes forudsigelser”

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #19

Så er det endnu engang blevet tid til ti tanker fra min side. Sæsonen er slut, så det er blevet tid til at kigge tilbage på sæsonen, der er gået – men nok så vigtigt, er det også tid til at kigge frem mod de kommende måneder med transferrygter, fodboldfrie weekender og kommende kvalifikationskampe til Champions League.

Der er nok at tage fat på, så vi må hellere komme i gang. Tak fordi du læser med, og smid gerne en kommentar på Facebook til denne omgang tanker.

 

1. Jeg tror, at jeg tænker, at sæsonen 2016/17 er godkendt med Liverpool-øjne

Endnu en sæson er slut – og endnu engang endte Liverpool en sæson uden en pokal til trofæskabet. Kritikere vil mene, at en sæson uden pokaler aldrig må være godt nok for en klub af Liverpools størrelse og med den historie, som klubben har.

Det kan der naturligvis være en lille del sandhed i, men med tanke på hvor klubben har været de seneste mange sæsoner – langt væk fra noget der minder om Champions League – vil jeg mene, at denne sæson har været godkendt.

En stor del af efteråret spillede vi lige op med – og sågar slog – de øvrige tophold, og omkring nytår kunne vi næsten lugte førstepladsen. Så ramte skader, landskampe og dårligt spil pludselig holdet, og virkeligheden satte ind: Liverpool er i bund og grund et stykke vej fra de bedste hold i ligaen set over en hel sæson. Fortsæt læsning “[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #19”

[Kampoptakt] Liverpool – Southampton 36. spillerunde

Liverpool møder søndag eftermiddag Southampton hjemme på Anfield.. Et opgør som SKAL vindes.

Vi kommer fra en 1-0 sejr ude mod Watford på Emre Can’s imponerende saksesparksmål. En kamp, som skulle have været lukket langt før, men i stedet ramte hjemmeholdet stangen dybt inde i overtiden. Hvor om alting er gav det os 3 vigtige point i kampen om top 4. Nu er der tre kampe tilbage – tre matchbolde.

To af kampene hjemme i egen hule; dog med nederlag senest til Crystal Palace.. Vi skal genrejse os og lægge et højt pres på Southampton, som ‘heldigvis’ for os er et hold der også gerne vil frem over banen, hvilket vil give os nogle omstillingsmuligheder og kontraløb med mange mand med.

Det bliver en kamp, hvor Liverpool vil have bolden meget og prøve at bryde Southampton op. Vores kreativitet bliver afgørende samt effektivitet i begge felter. De er bestemt ikke uden evner og har flere dygtige spillere, dog har de absolut intet at spille for ud over æren – men hvem vil ikke vise sig frem på Anfield?

Fortsæt læsning “[Kampoptakt] Liverpool – Southampton 36. spillerunde”

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #18

Vi nærmer os med hastige skridt afslutningen på sæsonen, og det er langt om længe blevet tid til en ny omgang tanker fra min side.

Der er meget at tage fat på. Så lad os komme i gang med at kigge på kampen om europæiske pladser, spillerpræstationer og ikke mindst trøjen til den kommende sæson.

1. Jeg tror, at jeg tænker, at Liverpool ender på tredjepladsen

Med tre kampe igen er Liverpool i en position, man kun kunne drømme om for blot en uge siden. Vi kan selv afgøre, hvilken europæisk turnering vi skal spille i til næste sæson.

Jeg tror ikke alene på, at Liverpool ender i Champions League, jeg tror på, at vi tager den direkte vej via en tredjeplads i ligaen. Noget der virkede helt urealistisk for et par uger siden.

Men når man ser på de hold, som vi kæmper mod, så er det ikke fordi, der er tale om Barcelonas ”Dream Team” fra 90’erne. Når vi som Liverpool fans kigger på vores eget hold, er det let at finde alle de fejl og mangler, der måtte være.

Man glemmer ofte, at hold som Arsenal og de to Manchesterklubber bestemt ikke er fejlfri, hvilket vi så i weekenden. Fortsæt læsning “[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #18”

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #17

Hej og velkommen til endnu en tankeblog. Denne gang som et break midt i en lang landskampspause. Vi kigger tilbage på kampen mod City, ser på nogle spillere og sidst men ikke mindst ser vi frem til derbyet mod Everton.

Tak fordi du læser med, og smid endelig en kommentar på Facebook, hvis du er enig eller uenig i nogle af mine tanker.

1. Jeg tror, at jeg tænker, at kampen mod City var et godt billede på Liverpools forår

Kampen mod Manchester City viste med al tydelighed, hvad der er sket med Liverpool i løbet af foråret. Det var en kamp mod et tophold, så naturligvis var vi meget fint med i kampen, men som så mange gange i løbet af foråret, så knep det med at få scoret nok mål til at hive sejren i land.

Den effektivitet vi havde i efteråret, er forduftet efter nytår, og selv de mest oplagte chancer bliver ikke omsat til mål – og særligt Lallanas afbrænder står tilbage som et afgørende punkt i kampen. Når det så er sagt, så kunne City også sagtens have taget alle tre point, så vi skal nok ikke klage, når alt kommer til alt. Fortsæt læsning “[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #17”

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #16

Efter nogle ugers ufrivillig pause, er der igen ti tanker på bloggen. Der er sket meget, siden den seneste udgave, så det er naturligvis svært at samle det hele op i én blog. Derfor har jeg også valgt, at denne uges tanker primært omhandler de seneste par kampe, samt naturligvis lidt løst og fast fra Liverpool Football Club.

Tak for dig du læser med, og tak til de, der har spurgt til bloggen på Facebook. Som altid er du mere end velkommen til at smide en kommentar til bloggen.

Og lad os så komme i gang.

1. Jeg tror, at jeg tænker, at de seneste tre kampe med al tydelighed viser, hvad der er Liverpools problem

De seneste tre kampe – mod Spurs, Leicester og Arsenal – har vist, at klubben stadig døjer med et gevaldigt problem, som har været gennemgående de seneste mange sæsoner. Nemlig at klubbens topniveau er tårnhøjt, mens bundniveauet er helt absurd lavt. Fortsæt læsning “[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #16”