Kommende kampe:

[Blog] Kampoptakt – Liverpool – West Bromwich Albion, 9. spillerunde

18.30 tager vi hul på 9. spillerunde af Premier League, når Tony Pulis og West Bromwich Albion gæster Anfield. Kampen kan ses på 6’eren, Viaplay og Dplay.

Kick-off 18.30
Stats

Statistik holdene imellem
Holdenes sidste opgør på Anfield endte 2-2. Efter kampen gav de to managers ikke hånd til hinanden, og James McClean kaldte Klopp for “a bit of an idiot”. I foråret spillede holdene igen uafgjort.

Statistik holdene imellem

Seneste indbyrdes opgør

Faktisk kommer begge hold også til kampen i aften med et uafgjort resultat i sidste spillerunde mod henholdsvis Manchester United og Tottenham. Desuden har West Bromwich spillet uafgjort i deres sidste tre kampe.

Liverpool FC kommer til kampen som ubesejret i de sidste 8 kampe (VUVVVVVU). I samme periode har West Bromwich tabt tre, spillet fire uafgjorte og blot vundet én (TTUTVUUU). Dette placerer dem på en 12. plads med 10 point, mens vi selv er på 4. pladsen med 17 point.

Resultater i de seneste 5 kampe

Resultater i de seneste 5 kampe

Indbyrdes opgør i alt i Premier League

Indbyrdes opgør

 

Bud på startopstillingen

Med vores gode stime kræver holdet ingen store ændringer. Klopp fortalte på pressekonferencen op til kampen, at alle spillere var tilgængelige. Derfor tipper jeg følgende startopstilling.

Anders Normann Andersen's bud på startopstillingen
Keeper: Karius sikrede sæsonens første clean sheet i sidste kamp. Bør få genvalg. Ikke mindst for at skabe stabilitet i det defensive samarbejde. Skal være mindre tøvende i sine indgreb og være mere dominerende i luftrummet – specielt i det lille felt, da vi kan forvente en del indlæg fra West Brom.

Forsvar: Igen – med sæsonens første clean sheet i sidste kamp giver det god mening at stille med samme forsvarskæde.

Midtbane: Can ud, Wijnaldum ind. Can er ikke helt i form endnu denne sæson. Den unge tysker skal nok komme i gang før eller siden, men Wijnaldum bør foretrækkes denne gang. Coutinho blev af mange set som vores bedste spiller mod Manchester United (mit eget bud var Matip), og bør naturligvis få genvalg sammen med kaptajnen.

Angreb: Sturridge ud, Lallana ind. Det bliver mere og mere tydeligt, at Sturridge ikke passer så naturligt ind i Klopp’s spillestil, som for eksempel Mané, Lallana og Firmino. Englænderen er blevet bedre i presspillet, men mangler endnu at score i ligaen denne sæson. Lallana bør derfor få chancen fra start.

Peptalk

Det er vigtigt, at vi holder troen på sejr i alle 90 minutter. West Brom har kun lukket ét mål ind i første halvleg denne sæson. Hvis stillingen er 0-0 ved pausen, er der ingen grund til at blive frustreret eller bange for, at det skal blive endnu en uafgjort. Er vi foran ved pausen, fint, fortsæt og kør på.

Og som altid – vær fokuserede og konsekvente omkring dødboldene mod os.

Kort om West Bromwich

Det er værd at bemærke, at West Bromwich kun har scoret 9 mål i sæsons 8 kampe – og at målene blot kommer fra 4 forskellige spillere (Chadli – 4 mål, Rondón – 3 mål, McClean – 1 mål, McAuley – 1 mål). Topscoreren Chadli har desuden scoret i de sidste to kampe mod Tottenham og Sunderland og har også 2 assists på sin konto. Defensiven bør derfor være opmærksomme på den tidligere Tottenham-spiller, der kan spille på flere af de offensive positioner.

Managernes pressekonference

Tony Pulis: “If you look at Liverpool’s front five, they are all matchwinners, they can do something off the cuff; they could win the title.”

Jurgen Klopp: “West Brom are a very experienced team. They want a result. We need to be patient – all of us.”

Kick-off 18.30. God kamp, Redmen.

 
/ Anders Normann Andersen

Leo Vegas Sport