Kommende kampe:

[Blog] Optakt: Shrewsbury Town – Liverpool

Der var tryk på kedlerne, da Liverpool spillede sig videre i FA Cuppen med en sejr over bysbørnene fra Everton. En Curtis Jones-perle sikrede Liverpool en overraskende 1-0 sejr, i en kamp hvor Everton var sjældne favoritter på Anfield.

Nu gælder det 4. Runde i FA Cuppen, hvor Liverpool skal møde Shrewsbury Town på New Meadow, en kamp som vises på TV3 Max, og som sparkes i gang kl. 18:00.

Andreas Ørntoft kigger frem mod aftenens kamp.

Det kan være svært at få armene ned, hvis man holder med Liverpool, hvor vi indtil videre blot har sat 2 point til i 23 kampe i den hjemlige liga. Vi er ligeledes nået 1/8-finalerne i Champions League hvorfor FA Cuppen uden tvivl er rangeret som 3. Prioritet hos Jürgen Klopp. Det var formentlig også begrundelsen for det overraskende valg af holdopstilling til 3.rundekampen mod Everton, hvor jeg ikke tror Klopp var gået grædende i seng, hvis Liverpool var røget ud. Det skete ikke, og derfor tror jeg endnu en gang, at Klopp ryster posen gevaldigt og giver spilletid til mange af de unge.

Min forventede Startopstilling
Keita er tilbage i træning, men hvorvidt han er klar til at starte inde eller får en plads på bænken er svært at sige, men umiddelbart tror jeg starter ude. Matip har været klar i et par kampe efterhånden, men da Gomez har spillet fortrinligt, har han ikke fået muligheden endnu – det tror jeg han til gengæld han får i aften. Lovren har trænet med i en uges tid, så jeg spår, at han ligesom Matip får muligheden fra start. Williams har været strålende de gange han har fået chancen, og Larouci har også vist sig fint frem, så de deler pladserne på henholdsvis højre og venstre back.

På midtbanen tror jeg Fabinho får mulighed for at banke lidt rust af, mens Jones passende kan banke endnu en kugle i kassen fra distancen. Lallana er jeg en smule i tvivl om, da han har døjet med en virus, men skulle han ikke kunne spille, bliver han formentlig erstattet af Chirivella.

Forrest er der genvalg til 3 fra Everton-kampen, hvor jeg især glæder mig til at se Elliott, som altid er dejlig pågående i sine aktioner. Derudover vil det heller ikke skade, hvis Minamino kunne få sit første mål i Liverpool-trøjen.

Shrewsbury Town
Hvis jeg skal være helt ærlig, kender jeg ikke meget til Shrewsbury Town. De spiller til dagligt i League One, hvor de pt. Befinder sig i den halvtunge ende på en 16. Plads. I deres 3. Rund-kamp, var de ude i en omkamp mod Bristol City, en kamp som blev afgjort i det 89. Minut.

Mit bud på kampen
Jeg tror kampen i aften bliver en kamp, hvor Liverpool lige skal bruge de første 10-15 minutter på at spille sig varme. Derudover skal man ikke forvente sig for meget af banen, hvilket muligvis også kan påvirke spillets kvalitet.

Det bliver en kamp på Liverpools præmisser med enkelte småchancer til Shrewsbury, som Adrian nok skal tage sig af.

Liverpool vinder 0-3.

Leo Vegas Sport