Kommende kampe:

[Blog] Optakt: Super cup Liverpool – Chelsea

I aften møder vi Chelsea i den europæiske Super Cup. Kampen spilles klokken 21.00.

Hvis du skal se den på TV eller stream, så skal du tænde for TV3+ eller Viaplay.

Indlægget fortsætter efter billedet.

Optakt

Lasse Callesen kigger frem på aftenens kamp imod Chelsea.

Vi startede sæsonen godt ud i fredags. Offensiven sprudlede i første halvleg og fik scoret hele fire mål. Der var lidt malurt i bægret med Alissons skade, som vi ikke helt kender omfanget af endnu.

Men de gode takter kommer vi helt sikkert til at holde fast i. Og jeg tror derfor heller ikke at Klopp går ud og ændre på en masse til aftenens kamp. Jeg vil undre mig lidt, hvis han bytter en masse rundt. Vi skal have sparket sæsonen godt i gang OG vinde sæsonen første trofæ.

Som en kammerat skrev i forbindelse med Community Shield: ”Taber vi er den ligegyldig. Vinder vi er det, det vigtigste i verden”. Det samme gælder for denne kamp. Det er næppe en pokal, som står øverst på listen for os. Men den er også nice to have og giver lidt ekstra selvtillid.

Jeg tror vi holder fast i forsvaret af flere grunde. Adrian er ny i klubben og de fem bagerste skal lære hinanden at kende og der har været lidt småfejl i bagkæden, som kunne have kostet i de to første kampe, som ligner at forsvaret ikke er 100% afstemt efter sommerpausen.

Midtbanen tror jeg måske der kan være lidt muligheder i form af Milner. Jeg havde oprindeligt skrevet Keita, men han måtte forlade træningen tirsdag aften. Omfanget af skaden kendes pt ikke, det kan også være han er klar. Men jeg tror ikke, at vi ser Milner fra start. Det samme for angrebet, hvor Klopp ligeledes holder fast i de tre fra i fredags.. Jeg tror dog Mané bliver bragt i spil lidt tidligere end i fredags.

Chelsea fik lidt af en lussing i søndags imod Man Utd. et nederlag, som godt kan sidde i kroppen på dem på godt og ondt. De kunne være kommet foran tidligt og havde en del gode chancer i løbet af kampen, men bolden ville ikke, som de ville og de fik i stedet for en lille øretæve.

Jeg tror og håber på vi kan vinde over dem.

 

God kamp!

 

 

Leo Vegas Sport