Velkommen til denne uges tanker, hvor vi kigger tilbage på en uge med en kamp mod Manchester United, en pokalkamp og en direkte farce omkring Joel Matip, ligesom der også bliver sagt farvel til en tidligere spiller.
Tak fordi du læser med, og du skal være velkommen til at smide en kommentar med både ris og ros på Facebook.
1. Jeg tror, at jeg tænker, at uafgjort var et fair resultat på Old Trafford
Når man kigger på kampen i søndags mod Manchester United, så er det let efterfølgende at være skuffet over, at det ikke lykkedes at få alle tre point. Det er en bitter pille at sluge, at målet kommer efter en situation, hvor der måske/måske ikke er offside på Valencia på fløjen.
Men når man ser på hele kampen, så kan vi ikke rigtigt brokke os over, at kampen endte uafgjort. Begge hold havde chancer til at score flere mål, og man må sige, at Mignolet redder os i et par situationer, mens vi selv i den anden ende også er gevaldigt uskarpe.
Statistikerne viser da også, at det var en lige kamp.
Når man tager vores meget amputerede hold i betragtning, så synes jeg bestemt ikke, at vi kan tillade os at være utilfredse over det uafgjorte resultat.
2. Jeg tror, at jeg tænker, at vi bedst kan bruge uafgjort til noget
Jeg synes da også, at vi trods alt kan være mest tilfredse med at hive en uafgjort hjem på udebane. I sidste uge skrev jeg, at ingen af holdene rigtigt kunne bruge ét point til det store, men med Citys nederlag på Goodison, og med tanke på det hold vi stillede med, så synes jeg faktisk ikke, at ét point er helt skidt.
Old Trafford er et svært sted at spille, og United har været godt kørende op til kampen mod os. Deres problem efter kampen er, at de kun fik hentet ind på City, mens resten af top fire enten holdt afstanden eller øgede den til United.
Omvendt trak vi lidt fra City, mens vi kom på samme antal point som Spurs, som møder City i weekenden. Der vil mindst ét af holdende smide point, hvilket naturligvis er godt for os. Mens Chelsea møder Arsenal i runden efter opgøret mod os.
Ligaen i år er knækket over, og med seks hold, der kæmper om en plads i top fire, så vil de indbyrdes kampe unægteligt få en afgørende betydning, og der må man sige, at Liverpool er godt kørende indtil videre.
Liverpool are the only team unbeaten against the top 6 in the Premier League this season:
WDWDWD
Points: 12
Goals: 9
Conceded: 6 pic.twitter.com/UQ9AMgYBLB— Squawka (@Squawka) January 15, 2017
Derudover har vi kun City på udebane af topholdene, mens vi har ti kampe på hjemmebane og kun syv ude i resten af sæsonen. Det må alt andet end lige være en fordel for os, og det skal vi udnytte som et boost til mindst at sikre en plads i Champions League i næste sæson.
Det er i øvrigt yderst sjældent, at vi spiller uafgjort i begge opgør mod United.
2 – This is the first time Man Utd and Liverpool have drawn both league meetings in a season since 1987/88. Square.
— OptaJoe (@OptaJoe) January 15, 2017
3. Jeg tror, at jeg tænker, at hele historien med Matip er grotesk og absurd
Jeg må indrømme, at jeg blev noget forundret, da jeg så, at Liverpool havde valgt at trække Joel Matip fra truppen mod United. Forundringen blev dog hurtigt til først hovedrysten og sidenhen småharme, da det gik op for mig, at det dels skyldes en gang regelrytteri fra FIFA og dels at selvsamme FIFA har været længe om at svare på Liverpools henvendelse.
Hele humlen handler om, at Matip havde en mundtlig aftale med Camerouns tidligere landstræner om, at han ikke ønsker at spille på landsholdet.
Landstræneren er imidlertid blevet udskiftet, og derfor er der ikke noget sted, hvor Matips afbud er dokumenteret. Det er et problem, fordi klubberne ifølge FIFA skal frigive spillere til diverse landshold, når der er kontinentale turneringer i de respektive forbund, med mindre der foreligger en skriftlig anmodning fra spilleren om at blive fritaget for landsholdstjeneste, og det har Matip altså ikke sendt, fordi han havde en mundtlig aftale tidligere.
Det er i mine øjne helt absurd, at en spiller, som dels ikke ønsker at deltage på landsholdet – og som dels ikke blev udtaget, ikke kan få lov til at spille for den klub, som betaler hans løn. Især i det her tilfælde, hvor der har været skrevet om Matips forhold til landsholdsfodbold flere gange i løbet af det seneste år.
Man kan derfor undre sig over, at hverken Afrikas forbund, Camerouns forbund eller FIFA har påpeget, at der mangler en skriftlig frasigelse. Derudover burde klubben naturligvis også have undersøgt, om alt er, som det skal, så kritikken går også internt, men i denne sag burde der have været så meget opmærksomhed omkring det, at der ikke bør være tvivl om, at det er spilleren selv, der har sagt fra og ikke klubben, idet Matip sagde fra allerede inden han skiftede til Anfield.
Klubben håber, at der kommer en afklaring snart, men i værste tilfælde kan man stavnsbinde og straffe en spiller, for ikke at spille for sit land, selv om han reelt har sagt fra. Det er dybt kritisabelt, og kan koste Matip op mod seks kampe.
Det er helt grotesk, at det er kommet så vidt, men bliver blot endnu mere absurd af, at FIFA har været så lang tid om at reagere på Liverpools henvendelse. Der er i denne sag ingen tvivl om, at Matip har meldt afbud til landsholdet for lang tid siden, og det er derfor regelrytteri af værste skuffe fra diverse forbund, hvis det ender med, at Matip ikke kan spille.
Lad os håbe, at fornuften sejrer, og Matip kan være på banen i den kommende uge.
4. Jeg tror, at jeg tænker, at Mignolet fortjener ros
Der har været meget ballade på målmandsposten i Liverpool i de senere år. Men efter weekendens kamp mod United tænker jeg, at det må være på sin plads at rose Simon Mignolet for den måde, han har grebet chancen, efter han blev sat ind i målet igen.
I søndagens kamp reddede han os som tidligere nævnt flere gange, ved at holde flere store united-chancer ude af netmaskerne. Målet kunne han desværre ikke gøre det store ved, men den slags sker mod gode modstandere.
Faktisk var kampen blot en blandt mange gode præstationer for den belgiske keeper, og jeg tør næsten sige, at jeg føler mig tryg ved at have ham mellem stængerne.
Alligevel føler jeg ikke, at Liverpools evne til at lukke af bagtil er optimal. Alt for ofte giver vi lette mål væk, og denne statistik viser da også, at Liverpool ligger i toppen af ligaen, når det kommer til mål imod, der er kommet efter halve chancer.
https://twitter.com/MC_of_A/status/821516525974732800
Det vidner jo om, at vores målmænd generelt har været gode til at tage de helt åbne og kæmpechancer, mens vi lukker nogle dumme mål ind på helt ufarlige forsøg, drops eller dårligt forsvar.
Det skal der naturligvis strammes op på, men i min optik var det mere et problem, da Karius stod fast end med Mignolet på mål. Hvis vi skal nå det mesterskab, vi så gerne vil have, så starter det med en solid defensiv, og den synes jeg, at belgieren har været med til at styrke.
5. Jeg tror, at jeg tænker, at Emre Can viste, hvad han har potentiale til
I Sidste uges tankeblog var jeg lidt efter Emre Can, fordi jeg ikke mente, at han havde præsteret ret godt i de foregående kampe. Præcis som det var tilfældet med Origi i starten af december, gik tyskeren så ud og leverede en kæmpepræstation på Old Trafford.
Emre Can vs Man Utd
71% passing
5 chances created(!)
3 crosses
4 take-ons
8 tackles
5 aerial duels
3 interceptions
2 clearancesWow! pic.twitter.com/ZQne5ZC9jm
— LFC Stats (@LFCData) January 16, 2017
No midfielder won more tackles (5) or created more chances (5) than Liverpool's Emre Can this weekend. pic.twitter.com/WnglKid1g6
— Squawka (@Squawka) January 16, 2017
Tyskeren var alle vegne og dominerede sammen med Henderson kampen i især første halvleg. Han varmede ikke bolden nær så meget, som han tidligere har gjort, og var en force både fremme på banen men også bagudrettet.
Kæmpe respekt til Can for at løfte sit niveau op mod en stor og vigtig kamp, lad det endelig fortsætte fremover, nu hvor han har bevist, at talentet er der.
6. Jeg tror, at jeg tænker, at Alexander-Arnold bliver uhyggeligt god
Der skal også lige lyde en kæmpe ros til den unge højre back Alexander-Arnold, som blev kastet for løverne i søndags i Manchester. Han gjorde ikke tingene sværere, end de var, og pakkede i store perioder af kampen Martial helt ned. Da den unge franskmand blev skiftet ud, så gjorde han så præcis det sammen ved Henrikh Mkhitaryan.
Der var et par uheldige afleveringer undervejs, der kunne være blevet giftige, men i det store hele leverede Alexander-Arnold en bundsolid præstation, der lover godt for fremtiden.
Vi har før set unge spillere levere godt i deres første sæson (Jon Flannagan, Raheem Sterling), men jeg synes alligevel, at der er elementer i Alexander-Arnolds spil, der viser, at han er noget specielt. Dels har han en rolig mentalitet, og virker ikke til at kunne blive rystet. Dels har han på ungdomsholdene vist, at han har lederevner, da han var anfører for U18-holdet sidste år, og dels så har han flere gange bevist, at han også kan noget fremme ad banen med gode indlæg og en villighed til at gå med i spillet.
Der er stadig et stykke vej op til Clynes niveau, men den unge højre back kan blive noget helt specielt.
7. Jeg tror, at jeg tænker, at kampene mod Plymouth hurtigt går i glemmebogen
I det store billede mener jeg ikke, at vi kan bruge de to FA Cup kampe mod Plymouth til det store. I den første fik en masse talenter chancen, og i omkampen onsdag var det et forstærket ungdomshold, der med hiv og sving fik hentet en 1-0 sejr hjem.
Efterfølgende har en del på Twitter sat spørgsmålstegn ved, hvor gode vores talenter er, når de ikke kan vinde større mod et hold fra den fjerdebedste række. Som jeg skrev i sidste uge, så synes jeg faktisk ikke, at man kan forvente mere af de unge, når man tænker på, at det er teenagere mod fuldvoksne og professionelle mænd.
Jeg synes faktisk, at der var flere opløftende præstationer fra de unges side i de her kampe. Woodburn fik, især efter Coutinho og Sturridge blev skiftet ud, givet prøver på sit talent og sin omgang med bolden, fordi han ikke kunne overlade den til nogle af de mere erfarne.
Ojo og Wilson kom begge ind fra bænken og leverede nogle gode indhop, mens Joe Gomez fik noget tiltrængt spilletid. Samtidig synes jeg faktisk, at Alberto Moreno leverede godt i returkampen.
Der var dog også nogle bekymrende elementer. Blandt andet er jeg stadig ikke overbevist om, at Kevin Stewart har nogen fremtid i Liverpool. Jeg tror, at grunden til at Klopp foretrækker ham er, at han på grund af sin alder er fysisk stærkere end spillere som eksempelvis Brannagan. Men spillemæssigt byder han ikke ind med meget, og hans omgang med bolden er ofte langt under niveau.
De helt store syndere var dog de rutinerede kræfter oppe foran. Sturridge og Origi skal være i stand til at gøre en forskel i kampe som mod Plymouth. Naturligvis er det svært, mod hold der pakker sig, men som landsholdspillere skal de to altså tage mere ansvar i en trup med så mange unge spillere. Men lige netop angrebet kommer jeg tilbage til.
Længere oppe roste jeg Mignolet for at have skabt ro i målet, efter han igen blev førstemålmand. I returkampen mod Plymouth viste Karius, præcis hvorfor han blev sat af til fordel for belgieren. Tyskeren har stadig problemer med at håndtere indlæg i luften, hvilket jeg stadig ikke helt forstår, når man ser, hvor stor han egentlig er. Forhåbentligt er der blot tale om en tilvænningsperiode til den engelske fodboldstil, og Karius er da også så ung, at han stadig har tid til at forbedre sig – især på dette område.
8. Jeg tror, at jeg tænker, at vores angreb mangler fart og ideer
Som sagt var jeg ikke imponeret over den præstation Sturridge og Origi leverede mod Plymouth. Faktisk har hele vores angreb været stagneret siden sejren over City nytårsaften.
Jeg synes især det har været tydeligt i de kampe, hvor både Sadio Mané og Coutinho har været fraværende. Men selv med Coutinho tilbage, så lader holdet til at mangle både tempo og ideer i angrebsspillet. Firmino har det tilsyneladende ikke godt med at spille længere tilbage på banen, Origi løber ofte væk fra boksen og Sturridge virker ikke rigtig til at løbe overhovedet.
De få dybdeløb kommer fra Lallana, men det er slet ikke på samme måde som tidligere i sæsonen, og det er lidt bekymrende. Som vi så tidligere, så scorer vores modstandere ofte i situationer, der egentlig ikke er farlige. Det er naturligvis ikke optimalt, når Liverpools angreb har så svært ved selv at komme til chancer.
Siden nytår har vi scoret to mål på straffespark og tre fra åbent spil i fem kampe inklusiv de tre pokalkampe. Det er ikke særligt prangende. Især ikke når vi tidligere i denne sæson har set, hvad vores angreb har potentiale til.
Hvis jeg kun måtte få ét transferøsnke opfyldt enten har i januar eller til sommer, så skulle det være at få Pierre-Emerick Aubameyang til Anfield. At kunne sende ham og Mané i dybden på bolde fra Coutinho, ville virkelig være noget, der kunne sætte fart over feltet og være en gamechanger i Premier League. Desværre tror jeg ikke rigtigt på, at det kommer til at ske.
Jeg håber, at vores angrebsspil bliver bedre, når Coutinho er helt tilbage i gear efter sin skade, for han betyder uden tvivl en hel del for vores offensiv, som det ses i det nederste af de følgende tweets.
Philippe Coutinho has now been directly involved in 10 goals in his last 10 starts for Liverpool across all competitions.
4 goals
6 assists pic.twitter.com/M83SGkp42m— Squawka (@Squawka) January 18, 2017
9. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg ville ønske, at Daniel Sturridge havde samme attitude som Oliver Giroud i Arsenal
Nu vi er ved angrebet, så kan jeg ikke lade være med at tænke på forskellen i udstråling og attitude på Oliver Giroud i Arsenal og Daniel Sturridge hos os.
Præcis som Sturridge har Giroud været henvist til bænken i flere kampe i denne sæson, men hver gang han er kommet på banen, har franskmanden udvist en fightervilje og et ønske om at modbevise Wenger. Det har han haft held med, og han har også afgjort flere kampe for Arsenal i år.
Modsat ligner Sturridge mest af alt en spiller, der føler han er for god til at blive sat på bænken, og at han burde være automatisk starter. Det er hans kvaliteter bestemt også til, men han er også nødt til at bevise det på banen.
Både mod Southampton og i onsdagens kamp mod Plymouth gik han mere rundt end han løb. Samtidig er hans udstråling helt igennem forfærdelig, og han ligner en fornærmet teenager, der er blevet bedt om at rydde op på sit værelse. Jeg kunne godt tænke mig, at Sturridge slugte sin stolthed og begyndte at tage arbejdshandskerne på, når han er på banen i stedet for at ligne en forkælet dreng, der er for fin til at jagte bolde. Med andre ord vis dig som en mand, og kæmp for din plads, præcis som Giroud gør det. Gør det svært for Klopp at undlade dig i startelleveren i stedet for at være skuffet over, ikke at være på banen.
Gennem det meste af sæsonen har der været rygter om, at Sturridge er på vej væk fra Anfield, og de vil givetvis fortsætte, hvis han ikke får mere spilletid. Efter kampen mod Plymouth var Steven Gerrard sågar ude at sige, at Sturridge måtte overveje sin fremtid.
Problemet er lidt, at som Sturridge spiller i øjeblikket, vil Liverpool ikke kunne få den samme pris for ham, som hvis han leverede på sit højeste. Samtidig er det nok kun andre Premier League-klubber, der ville være interesseret i at købe Sturridge til den pris, som Liverpool forlanger. Men jeg tror ikke, at klubben er vildt opsatte på at sælge ham til en konkurrent, og på den måde er hele situationen lidt låst.
Det letteste for alle parter vil derfor være, at der går et lys op for Sturridge, og han finder fordums styrke. Hvis det sker, vil det være godt for både spiller og klub.
10. Jeg tror, at jeg tænker, at fodboldverdenen bliver fattigere, når Xabi Alonso trækker sig tilbage
Onsdag kom det frem, at den tidligere Liverpool-spiller og nuværende Bayern München-midtbanemand Xabi Alsonso stopper karrieren efter denne sæson.
Den tekniske spanier havde fem gode sæsoner på Anfield, hvor han var i to Champions League finaler og som bekendt spillede en ret stor rolle i den første i Istanbul. Derudover vandt han FA Cuppen i 2006, og var en del af den berømte ”best midtfield in the world” med Gerrard, Mascherano og Mohamed Sissoko.
Nyheden om Alonsos pension fik Liverpool Echo til at lave et overblik over spanierens største øjeblikke for Liverpool, mens også The Anfield Wrap har en artikel om afleveringsmesteren, som bestemt er værd at læse.
Herfra skal der også lyde en stor tak til Xabi Alonso for nogle gode år i Liverpool, ikke mindst den der aften i Istanbul. Men han kunne ikke kun lægge den gyldne aflevering eller sparke straffespark for Liverpool, han kunne også ramme målet langt udefra.
God vind fremover til verdens mest cool fodboldspiller. YNWA
https://twitter.com/Sporf/status/821764850795810816
—
Fik du ikke læst sidste uges udgave af bloggen, kan den findes lige her.
