Historie

~ Del 5 ~

1928-1939 – depressionen i 1930erne

Af Jesper Thinghuus

Børskrakket i New York – den såkaldte sorte torsdag 24. oktober 1929 – markerede på dramatisk vis startskuddet på Den Store Depression, som 1930erne sidenhen er blevet kendt som. Liverpool FCs resultater i 30erne var måske ikke helt så katastrofale, som de internationale konjunkturer var,  men årtiet var ikke desto mindre en periode i klubbens historie, der ikke bliver husket for de sportslige højdepunkter.

Sammenlignet med 1920ernes højkonjunktur og optimisme blev 30erne et trøstesløst årti, hvor de vestlige industrialiserede lande oplevede, at deres BNP  faldt med op mod en tredjedel, og hvor arbejdsløsheden mange steder lå på 25% eller mere. For Liverpools vedkommende var 1920erne begyndt lovende,  men de sportslige resultater blev senere hen mere middelmådige, og det skulle ikke blive bedre i det efterfølgende årti. En syvendeplads i 1934/35 var  Liverpools bedste ligaplacering i 1930erne, og en kvartfinale i 1932 var det bedste, klubben præsterede i FA Cuppen. I flere af sæsonerne flirtede holdet  tilmed alvorligt med nedrykningsstregen.

George Patterson – administratoren, der ikke slog til som manager

Da Matt McQueen takkede af som manager i 1928, blev klubbens administrative leder, George Patterson, udpeget til manager for anden gang. Patterson blev dermed den første, der oplevede at stå i  spidsen for Liverpool FC to gange; noget som sidenhen kun er blevet opnået af Kenny Dalglish.

Patterson fik imidlertid en vanskelig tid som manager, hvilket  formentlig havde noget at gøre med, at det succeshold klubben havde fået samlet i begyndelsen af 1920erne, ikke blev fornyet med spillere af samme kvalitet,  efterhånden som profilerne blev ældre og forlod klubben. Som en konsekvens heraf blev resultaterne langsomt, men sikkert dårligere.

En af de  profiler som forlod Anfield, var den sydafrikanske angriber og hattrickkonge, Gordon Hodgson, som efter 377 kampe og 241 mål for Liverpool blev solgt til  Aston Villa i 1936. Et andet af de store navne, der sagde farvel, var den største målmand i Liverpools historie, publikumsyndlingen Elisha Scott, der i 1934  forlod klubben som 40-årig efter imponerende 22 år i den røde trøje.

Gordon Hodgson – hattrick-kongen

Gordon Hodgson var en af Liverpools allerstørste målscorere gennem historien med 241 mål i 377 kampe. Faktisk er han kun overgået af Ian Rush og Roger  Hunt mht. antallet af scorede mål. Til gengæld er Gordon Hodgson den spiller, der har scoret flest hattricks for Liverpool FC. Det blev til 17 i alt. Hodgson blev født i 1904 i Johannesburg, og han blev spottet af Liverpool, da han som 20-årig deltog på et sydafrikansk holds turné i England. Året efter skrev han  kontrakt med Liverpool. Han blev på Anfield i 11 sæsoner, før han som 31-årig blev solgt til Aston Villa i 1936. I syv af de 11 sæsoner på Anfield scorede han  mere end 20 ligamål, og især i 1930/31-sæsonen imponerede Hodgson med 36 mål i 40 ligakampe. Gordon Hodgson var desuden en glimrende cricketspiller, og han spillede faktisk 56 kampe som bowler for Lancashire. Fodbolden var dog hans lidenskab, og efter skiftet til Aston Villa gik turen videre til Leeds  United, hvor Hodgson som 33-34-årig præsterede at score imponerende 51 mål i 81 ligakampe. Hodgson havde ambitioner om at blive manager efter den  aktive karriere, og han nåede at stå i spidsen for Port Vale, før han som kun 47-årig ulykkeligvis døde af kræft.

Ligaplaceringerne i 1930erne var som nævnt ikke prangende, og de sportslige  højdepunkter skulle i stedet findes i nogle af kampene mod Everton som f.eks., da bysbørnene blev slået med 7-4 i 1933 og med 6-0 i 1935. Den sidstnævnte  kamp står stadig som den største Liverpool-sejr nogensinde mod lokalrivalerne, og kampen huskes også for Fred Howes fire scoringer; en rekord, der gælder  endnu, idet den sidenhen kun er blevet tangeret af Ian Rush, der i 1982 også formåede at score fire gange mod de blå rivaler i én og samme kamp. En tredje af  kampene mod Everton i 1930erne, der har skrevet sig ind i historiebøgerne, var kampen på Goodison i 1938, hvor Jack Balmers 1-0 scoring efter ca. ti  sekunders spil menes at være den hurtigste scoring, Liverpool nogensinde har præsteret.

Med til historien om George Pattersons manglende succes som  manager hører, at managers på daværende tidspunkt ikke havde den samme indflydelse på holdudtagelsen og køb og salg af spillere, som de har i dag.  Dengang bestemte klubledelsen meget mere på det sportslige område, så det er ikke helt fair at klandre Patterson for ikke at have fået fornyet truppen med  den nødvendige kvalitet.

Dertil kommer, at Patterston ved siden af managerhvervet stadig bestred rollen som administrativ leder af klubben, og det blev efterhånden for meget for ham. Efter en skrækkelig 1935/36-sæson, hvor holdet sluttede kun tre point over nedrykningsstregen, sagde Patterson op. Presset  ar blevet for stort, og hans helbred kunne ikke holde til dobbeltjobbet. Klubbens ledelse havde ellers været glad for ordningen, som sparede klubben  for en lønudgift. At økonomien måske betød mere for klubledelsen end de sportslige hensyn, illustreredes meget godt på den årlige generalforsamling i 1936,  hvor nogle af deltagerne i mødet bekymret spurgte klubbens bestyrelse, om ansættelsen af en ny manager ville betyde, at der skulle til at udbetales løn til en  ekstra medarbejder.

Managerskifte – George Kay kommer til

Uanset ønsket om at holde driftsomkostningerne nede, måtte klubledelsen erkende, at hvis resultaterne skulle blive bedre, var det ikke nok at få en af klubbens allerede ansatte til at påtage sig managerhvervet som en slags ekstrajob. Der skulle mere  sportslig kompetence til hos den kommende manager, og valget faldt på Southampton-manageren George Kay.

George Kay havde som spiller optrådt for  Bolton og senere for West Ham, for hvem han havde været anfører i den første FA Cup-finale, der blevspillet på Wembley i 1923. Hans managerkarriere begyndte i Luton i 1929, og i 1931 havde han overtaget jobbet som manager for Southampton. Her havde Kay vist sig som en manager, der ikke var bange for  at prøve nye idéer af, og det var måske det, der fik Liverpool til at fatte interesse.

Som de efterfølgende 15 år skulle komme til at vise, havde Liverpool i  George Kay fået en moderne og nytænkende manager. Kay var dygtig til det, man i dag kalder mandskabspleje. Han læste psykologibøger, og satte sig ind i, hvordan man får en gruppe spillere til at yde deres bedste samtidig med, at man bevarer dem glade og tilfredse. Desuden stod Kay for en spillestil, hvor  bolden skulle holdes mere på jorden. Som Bob Paisley senere sagde, var George Kay ”en af de personer, som grundlagde den måde, hvorpå Liverpool-hold  skulle komme til at spille i fremtiden… med bolden på jorden i et flydende pasningsspil”.

Billy Liddell og Bob Paisley kommer til klubben

Under George Kay  begyndte resultaterne langsomt at forbedre sig, og efter et par sæsoner i nedrykningsfare, sluttede 1930erne med to 11. pladser. Derudover lykkedes  klubben med at få fat i nogle spillere, som skulle komme til at få fremtrædende placeringer i Liverpool FCs historie. I sommeren 1938 købte klubben således  den kun 16-årige Billy Liddell fra Lochghelly Violet for £200, og året efter ankom den 20-årige Bob Paisley på en fri transfer fra Bishop Auckland.

At Liverpool  lykkedes med at få fat i Liddell, skyldtes ikke mindst Matt Busby, der senere hen skulle blive så berømt for sine meritter som Manchester United-manager.  Busby var som spiller skiftet fra Manchester City til Liverpool i foråret 1936, få måneder før George Kays ankomst. Mens han spillede for Manchester City,  havde han hørt om Billy Liddell, som City havde forsøgt at få fingre i, og Busby foreslog George Kay at se nærmere på den unge knægt. Det skulle vise sig at  være et godt råd, for Liddell kom til at blive en af de allerstørste angribere i Liverpool FCs historie med en karriere, der varede mere end 20 år, og som kastede  28 mål i 534 kampe af sig.

Matt Busby

Når man nævner navnet Matt Busby, tænker de fleste fodboldfans på hans glorværdige karriere som Manchester United-manager i spidsen for Busby Babes,  men før det optrådte han som spiller for bl.a. Liverpool. Matt Busby blev født i 1909 i Skotland. Både Glasgow Rangers og Celtic havde øje for Busbys talent. Han kom også til prøvetræning hos Rangers, men de fandt ud af, at han var katolik, og det gik ikke hos det protestantiske storhold i den skotske hovedstad. At  han havde været til prøvetræning hos Rangers betød imidlertid, at Celtic også mistede interessen, og i stedet drog Matt Busby syd for grænsen, hvor han fik  kontrakt hos Manchester City i 1928. Her blev han omskolet fra wing til en elegant højre back. I 1936 skiftede han til Liverpool for £8.000, og han røg direkte  ind på holdet. Han missede ikke mange kampe i de følgende tre år, hvor han i alt spillede 122 kampe, og scorede tre mål. Matt Busby var især kendt for sit  sublime pasningsspil, og Liverpool Echo betegnede ham som ”den bedste pasningsspiller, fodboldspillet endnu har set”. I 1944 blev Matt Busby udpeget som assistant manager for George Kay, men de to var ikke enige om, hvordan holdet skulle spille, og Busby forlod Anfield allerede i 1945. Få dage efter blev Matt  Busby udnævnt til manager for Manchester United, og han kom herefter til at blive en af de mest succesfulde managers i engelsk fodboldhistorie med bl.a. fem mesterskaber og to FA Cup-titler. Han blev såret i flyulykken i München i 1958, der kostede syv Manchester United-spillere livet, men ti år senere havde han fået genopbygget rivalerne fra Manchester, og førte dem til triumf i mesterholdenes Europa Cup. Året efter gik han på pension. Matt Busby døde som 85-årig i 1994.

Bob Paisley er for nutidens Liverpool-fans nok først og fremmest kendt for at have været den mest succesrige Liverpool- manager nogensinde, men da Paisley stemplede ind på Anfield, lå de bedrifter stadig 35 år ude i fremtiden. Den Bob Paisley der kom til Liverpool i 1939, var  en hårdtarbejdende og kompromisløs venstre back, der hverken skånede sine modstandere eller sig selv. En af holdkammeraterne, Albert Stubbins, beskrev  hans indsats på banen således: ”Bob Paisley brugte så meget energi i løbet af en kamp, at jeg ofte frygtede, at han ville blive båret fra banen, når det sidste fløjt havde lydt”.

Der skulle dog gå næsten syv år, før Bob Paisley fik sin officielle debut for Liverpool FC. På trods af den britiske premierminister Neville Chamberlains berømte udtalelse i september 1938 om, at den netop indgåede tysk-britiske aftale var et udtryk for, at der ville være ”fred i vor tid”, varede det ikke mere end et års tid, før tyske tropper invaderede Polen og dermed startede Anden Verdenskrig. Det betød, at de engelske fodboldturneringer blev  indstillet efter kun tre kampe i 1939/40-sæsonen.

Man kan sige, at afbrydelsen af turneringerne kom ubelejligt for Liverpool, idet der efter nogle resultatmæssigt middelmådige 20ere og 30ere igen var optimisme at spore. Heldigvis skulle det vise sig, at der var noget at have optimismen i, idet der  ventede Liverpool FC nye trofæer på den anden side af verdenskrigen.