Hillsborough-katastrofen 15. april 1989

~ Del 1 ~

Af Ole Blom

Optakten

Datoen 15. april 1989 vil altid stå i Liverpool FC og i byen Liverpools bevidsthed, som den sorteste dag i forbindelse med en fodboldkamp. Optakten til den sorte dag var at Liverpool FC og Nottingham Forrest havde vundet deres kvartfinaler i FA Cuppen. Liverpool havde vundet med 4-0 over Brentford, og resultaterne betød at Liverpool FC og Nottingham Forrest skulle mødes i semifinalen på Hillsborough, den 15. april 1989.

Det der skulle havde været en af de største dage i Liverpools historie, skulle ende med at blive den værste. Over 25.000 Liverpool-fans havde taget turen tværs over England for at komme til Sheffield, hvor semifinalen skulle spilles. Kampen var faktisk en gentagelse af semifinalen året før mellem Liverpool og Nottingham Forrest på selv samme bane. Der var ingen problemer med at afvikle kampen i 1988, hvorfor Liverpool igen havde fået tildelt den mindste ende ”Leppings Lane” (nederste tribuneafsnit). Trods kritik af dette til FA, blev der ikke ændret ved tildelingen af område på stadion til Liverpools fans, og det selv om Liverpool har en meget større fan skare end Nottingham Forrest. Da det var gået godt i 1988, mente FA ikke at der skulle ændres ved fordelingen af tilskuernes placering til dette års semifinale.

Som altid kom de to holds fans tidligt til kampen, på en meget smuk solskinsfyldt lørdag. Der var en fantastisk stemning, som dog senere skulle ændre sig væsentligt og til det værre. Liverpools fans, der havde fået tildelt Leppings Lane området, begyndte at komme til denne del af stadion i stort tal, og man kunne begynde at ane en smule uro, da alle de mange mennesker begyndte
at fylde en hel del uden for området. Mange busser kunne ikke komme frem til Leppings Lane, da politiet holdt dem tilbage, og satte afspærringer op.

En halv time før kick-off var der så mange mennesker udenfor tælleapparaterne, at normal køkultur ikke kunne opretholdes. 10.000 fans med billetter stod udenfor bare tre porte og syv tælleapparater for at komme ind til kampen. Derudover var der alle dem, der havde billet til West Stand tribune-afsnittet over Leppings Lane, der skulle igennem de selvsamme porte og
tælleapparater, som dem der skulle ind på det nederste afsnit.

Politiet, der skulle sørge for at alt gik roligt og rigtigt til, så ikke ud til at have det store overblik over situationen. Deres udlægning af de tiltagende problemer med at få de mange fans ind på stadion var, at der blev drukket store mængder øl og alkohol – en historie som de tilrejsende fans ikke kan nikke genkendende til. Politiet måtte tage nogle beslutninger før det gik helt galt. Det blev bl.a. foreslået at kampen skulle udsættes, til der kom noget mere ro på gemytterne, men det blev afvist. Der blev også spurgt om man ikke kunne åbne nogle af nødudgangene, for at lette det store pres, der var uden for portene, af de mange fans, der gerne ville ind. Politikommissær Marshall afviste, og ville ikke give tilladelse til at åbne nødudgangene, da han var bange for at man så ville miste kontrollen over adgangen til stadion.

Der var nu et problem med at få de mange tilskuere ind på Leppings Lane, og til sidst var der ikke andet at gøre for den øverstbefalende Duckenfield, end at give ordre til at åbne nødudgangene. Der skete så det, at mange fans begyndte at komme ind på det nu allerede overfyldte afsnit på Leppings Lane. Duckenfield havde ikke taget med i sin beslutning, at det allerede overfylde tribuneafsnit, blev endnu mere overfyldt af de mange, der ville ind og se kampen. Situationen blev mere farlig med de mange mennesker, der var på vej ind på et afsnit, hvor der ikke kunne være flere mennesker.

Duckenfield, der skulle have det store overblik over hvad der foregik på stadion, havde adgang til de overvågningskameraer, der var over hele Hillsborough, og burde kunne havde forudset, at det ikke kunne lade sig gøre at lukke flere mennesker ind på afsnittet ved Leppings Lane.

Katastrofen sker

Kl. 15.00 den 15. april 1989, bliver semifinale-kampen i FA Cuppen mellem Liverpool FC og Nottingham Forrest sat i gang, men der er kun spillet seks minutter af kampen før dommeren afbryder kampen, da der er opstået tumultagtige tilstande i den ene ende af stadion.
Det er enden hvor Liverpools fans har taget opstilling, bag det ene mål (Leppings Lane).

Tumulten opstår fordi der er blevet lukket alt for mange mennesker ind på afsnittet, og de voldsomme menneskemængder, der pressede på for at komme ind, hvor der ikke var plads, betyder at de mennesker der står forrest nede ved hegnet, der omkranser banen, bliver presset ned mod hegnet uden chance for at komme væk.

Politiet havde nu mistet alt overblik over situationen, og på trods af at situationen blev værre og værre inde på stadion, kæmpede politiet med at holde de voldsomme mængder af Liverpool fans tilbage, som var på vej ind til kampen, så de der stod nede ved hegnet ikke skulle lide overlast. Situationen var helt uden af kontrol. Det store hegn, der omkranser banen holdt de mange fans fanget, så de ikke kunne komme nogle vegne. De forreste blev presset mod hegnet af de mange, der bagfra pressede på for at komme ind og se kampen. Mange af de betjente, der skulle sørge for ro og orden, stod nede foran tribunen mellem hegnet og banen, kunne godt se, at det var ved at udvikle sig til en katastrofe, med de mange mennesker, der nu var inde på afsnittet. De mange fodboldfans begyndte at skrige, da dem der stod forrest mod hegnet blev presset så meget bagfra, at de begyndte at have besvær med at trække vejret.

Duckenfield, der skulle have det store overblik, regnede med at personalet, der var inden for på stadion, kunne guide nogle af de mange fans til de tomme tribuner, der var. Problemet var at det centrale afsnit på Leppings Lane var fyldt til bristepunktet, men der kom stadig flere mennesker ind, i stedet for at de blev dirigeret andre steder hen. Folk begyndte derfor at klatre over hegnet ind til banen, for at komme over til de afsnit, hvor der ikke var så mange mennesker. En port blev åbnet nede ved selve banen, og et par personer kom ud på arealet mellem hegnet og banen. Duckenfield var nu af den overbevisning at der var tale om hooligans, der var på vej til en ”pitch invasion”. Han beordrede derfor betjentene ned til for at stoppe de mennesker, der var på vej ind på banen. Betjentene troede at de skulle holde øje med uromagere, som de havde fået fortalt var på vej ind på banen, og derfor hjalp de ikke de personer, som var ved at blive kvalt op mod hegnet.

Presset var nu så stort fra dem, der stod bagest på tribunen, at dem der stod forrest begyndte at besvime af luftmangel. Folk begyndte at falde om, og dem der stod bagved blev presset ned over de mennesker, der var faldet om. Det var et forfærdeligt syn der mødte betjentene, da de første fans begyndte at komme ind på banen, således at der kunne skabes noget luft mellem de mange, der fortsat opholdte sig på afsnittet. Der lå en bunke af mennesker 10-12 meter tilbage fra hegnet. Politiet regnede med at de bare var blevet presset ned, og ville rejse sig op igen, men det gjorde de ikke – de var livløse. Der har måske ligget ca. 50 mennesker ”flettet sammen” i bunken. Mange var livløse, og deres øjne var uklare, mens mange klagede over smerter og skreg på hjælp.

Det var næsten umulig at få de andre mennesker ud, uden at de trådte på dem, der lå ned. Det var også næsten umuligt at se hvem, der var døde og hvem, der var i live. Duckenfield, som var manden med det store overblik, havde totalt mistet overblikket, og mente at kampen var blevet stoppet af politiet, for at forhindre en invasion af banen, og det på trods af at han var placeret umiddelbart over Leppings Lane. Han havde uforstyrret udsyn over hele afsnittet, men magtede ikke at klare situationen, med den ro han skulle have haft.

De mange tilskuere som enten var kommet til skade eller var døde, blev hjulpet ind på banen, af de andre tilskuere, politifolk, samaritter samt andre ansatte på stadion. Der blev brugt bandereklamer til at transportere de mange til skade kommende ind på banen, så de af dem, der var i live kunne få den behandling de skulle have.

Alt var kaos. Spillerne fra de to hold, samt dommertrioen havde forladt banen, og de mange, der var kommet til skade eller var døde, blev placeret inde på banen, indtil de kunne blive afhentet af ambulancer.

Lidt efter kl. 15.15 godt ni minutter efter at kampen var blevet afbrudt, ankom Graham Kelly og Glen Kirton fra det engelske fodboldforbund til kontrolboksen, for at få et overblik over situationen. Duckenfield fortalte at Liverpool-fans havde stormet yderporten, og skabt et pres inde på stadion, gennem tunnelen, og oveni alle de mennesker, der allerede befandt sig inde på det centrale afsnit.

De udtalelser var de første der var med til at starte hele det opgør, der skulle komme mange år efter. Duckenfield var ikke mand for at fortælle sandheden, som måske kunne havde bragt ro i sjælen til de efterladte.

96 Liverpool fans mistede livet denne dag, som skulle havde været en glædens dag, men endte som en sorgens dag.