Kommende kampe:

Danske nyheder

  • Divisionsforeningen hyldes for struktur: Bedste i mange år
    on 19. april 2024 at 7:05

    I denne uges udgave af Bold-podcasten Ugens Suppe modtager Divisionsforeningen store roser for turneringsstrukturen i 3F Superligaen. Sæsonafslutningen nærmer sig i 3F Superligaen, men intet er afgjort, og det tegner til at blive en spændende og medrivende afslutning i både top og bund. I podcasten Bold-podcasten Ugens Suppe samler panelet op på de største nyheder dansk fodbold, og panelet af Bold-journalister uddeler priser og nomineringer.  I denne udgave af Ugens Suppe uddeler Bold-journalisten Jens Schaldemose ugens opsang til Divisionsforeningen. Det er en opsang til medier og journalister, som ikke er gode nok til at rose Divisionsforeningen.  Fra 2020/2021-sæsonen blev strukturen ændret til den nuværende form med 12 hold.   - Ugens opsang lyder negativt, men i denne sammenhæng er det kæmpe positivt. Jeg vil gerne give den til Divisionsforeningen, fordi der ofte er en tendens til kun at snakke om dem, når man er kritisk. Jeg vil gerne give dem ros for strukturen i Superligaen. - Jeg er kæmpe fan. Jeg lægger hovedet på blokken: Strukturændringen er det bedste for Superligaen i mange år. Det vil jeg gerne rose, udtaler Jens Schaldemose i Ugens Suppe.  Du kan lytte til seneste afsnit af Ugens Suppe nedenfor. 

  • Kepa hjalp Lunin: Gudskelov valgte vi rigtigt
    on 19. april 2024 at 6:42

    Det var ikke helt tilfældigt, at Andriy Lunin blev stående i midten på Bernardo Silvas straffespark. Ukraineren havde aftalt det med både sin holdkammerat Kepa og Real-staben. Andriy Lunin blev med sine to redninger afgørende for Real Madrids straffesparks-triumf over Manchester City.  Den 25-årige ukrainer pillede både forsøget fra Bernardo Silva og Mateo Kovacic. Særligt redningen fra portugiserens spark var bemærkelsesværdig.  Silva sparkede nemlig lige i midten af målet, hvor Lunin ikke rykkede sig ud af flækken og i stedet legende let pillede bolden. Ukrainerens beslutning om at blive stående på forsøget så ud til at være planlagt på forhånd, og det var den da også. I 2019 stod Real Madrids backup-keeper Kepa Arrizabalaga i Chelsea, hvor han i finalen af Carabao Cup hoppede til højre, mens Silva lagde bolden i midten for City.  Kort før straffesparkskonkurrencen onsdag viste tv-billeder, at Kepa og Lunin holdt sig for munden, imens de snakkede sammen. Nu fortæller Reals Straffehelt, at det var planlagt at blive stående.  - Jeg var nødt til at tage chancen på et af sparkene. Vi valgte ét bestemt spark, hvor jeg skulle blive stående. Gudskelov valgte vi rigtigt. -  Der var tre forskellige spillere, hvis spark vi overvejede at blive stående i midten på.  - I sidste ende valgte vi kun at blive stående på Silvas spark. Der er fem forsøg, og man kan ikke stå i midten hver gang, siger Lunin ifølge BBC.  Real Madrid er for fjerde gang i streg klar til Champions Leagues semifinaler, hvor de brager ind i Bayern München. Det første opgør spilles i Tyskland den. 30 april, mens returen finder sted i den spanske hovedstad den. 8 maj. 

  • Vendsyssel-boss teaser for transfer
    on 19. april 2024 at 6:34

    Vendsyssels sportsdirektør Christian Larsen fortæller til Viaplay, at klubben præsenterer en ny spiller fredag formiddag.  Trænger man til at få stillet transfersulten, skal man holde øje med Vendsyssel FF i løbet af fredag formiddag.  Her kommer klubben til at præsentere en ny spiller, der slår sine folder på et af de danske ungdomslandshold.  Det fortalte sportsdirektør Christian Larsen til Viaplay forud for torsdagens udekamp mod Sønderjyske. - Jeg kan da tease for, at vi har hentet en dansk u-landsholdsspiller, som vi præsenterer i morgen (fredag, red.) formiddag. Der skal også være lidt til formiddagskaffen, siger Vendsyssel-bossen og afviser at afsløre navnet. - Nej, desværre ikke. Det bliver til formiddagskaffen. For nylig offentliggjorde Vendsyssel, at man til sommer får tilgang af Kasper Kusk.  Over for Bold fortalte Kusk efterfølgende, hvad der lokkede ham til den nordjyske klub.  Læs mere om det her.

  • Bedre end Ødegaard: City-emne kan vinde Ballon d’Or
    by Emil Plovgaard on 19. april 2024 at 6:31

    En spiller, som Manchester City i den grad har et godt blik til, spås til at vinde Ballon d'Or i fremtiden. Læs hele historien her. The post Bedre end Ødegaard: City-emne kan vinde Ballon d’Or appeared first on PLBOLD.

  • Brøndby intensiverer guldjagten
    on 19. april 2024 at 6:30

    Jesper Sørensen er klar til at smide forsigtigheden over bord, fordi Brøndby ikke skal forsvare noget hjem, men jagte sejren. De fører Superligaen, men har ikke vundet noget – endnu. Derfor er Brøndby på jagt. På guldjagt. En stor forhindring kommer forbi søndag med besøget af FC Midtjylland i en direkte kamp om førstepladsen. - Vi har ikke noget i hænderne. Så der er ikke noget at beskytte og passe på. Derfor skal vi ud at jagte for at få noget, som Jesper Sørensen formulerer det med direkte henvisning til guldet og førstepladsen. Han har med stor interesse fulgt udviklingen i starten af mesterskabsslutspillet, hvor guldkampen er udvidet i takt med FC Nordsjælland har hentet maksimum ni point i slutspillet. -  Der er fire hold, der spiller om guldet. FC Nordsjælland har spillet godt, det gjorde de også i efteråret, men her fik de ikke pointene, mener Jesper Sørensen. To 1-0 sejr mod FC Midtjylland giver Jesper Sørensen gode fornemmelser før den udsolgte kamp søndag i Brøndby. - Selvfølgelig kan vi bruge til noget, vi har haft gode oplevelser, når vi har mødt FC Midtjylland. - Vi ved, hvordan vi skal spille kampen og har en god fornemmelse for, at det er en modstander, vi kan gøre noget mod, siger Jesper Sørensen. Det irriterer Brøndby-træneren, at holdet i de seneste to kampe har smidt føringerne over styr til sidst. Det skete mod Silkeborg og senest i søndags i overtiden mod AGF, hvor Patrick Mortensen dukkede op og snød Rasmus Lauritsen tæt under mål. - Vi skal ikke forsøge at forsvare vores føringer hjem, som vi har set i de to kampe, fordi det er på så spinkelt et grundlag. Vi skal ud at jagte den næste scoring i stedet for, mener Jesper Sørensen. Han kan glæde sig over, at Marko Divkovic er tilbage efter den hofteskade, der holdt ham ude af spillet mod AGF. Til gengæld er Frederik Alves og Mathias Kvistgaarden ude af spillet resten af sæsonen med skader.

  • Fik to gule kort: Derfor blev Villa-stjerne ikke udvist
    by Emil Plovgaard on 19. april 2024 at 6:19

    Aston Villa avancerede torsdag til semifinalen i Conference League, og det var blandt andet med hjælp fra Emiliano Martinez. The post Fik to gule kort: Derfor blev Villa-stjerne ikke udvist appeared first on PLBOLD.

  • Undgik rødt grundet særlig regel: Jeg forstår det ikke
    on 19. april 2024 at 6:16

    Det var ikke kun tilskuerne, som var forvirrede over Emiliano Martinez manglende udvisning. Det var argentineren også selv. Forvirringen var total, da Emiliano Martinez modtog sit andet gule kort i straffesparkskonkurrencen mellem Aston Villa og Lille. Man skulle umiddelbart tro, at gult kort nummer to ville resulterede i en udvisning, men sådan gik det ikke. Læs mere om det her.  Argentineren fik grundet den særlige regel lov til at blive på banen, hvor han endda blev den store helt med sine to redninger, der sendte Villa videre til semifinalen i Conference League. Martinez selv var også ret overrasket over, han ikke blev sendt tidligt i bad. - Jeg forstår simpelthen ikke reglerne. - Der manglede en bold på pletten, da en af straffesparkene skulle tages, så jeg spurgte en bolddreng om en bold. Det får jeg så gult kort for. - Jeg fik min første advarsel efter 30 minutter, og vi ligger til at tabe kampen. Jeg ved ikke helt, hvad dommeren ville have fra mig, siger Martinez ifølge Sky Sports.  Martinez pillede Lilles femte spark, hvorfor Birmingham-klubben Aston Villa er klar til semifinalerne, hvor Olympiakos venter. Dét opgør skal helst ende med en engelsk sejr. Læs hvorfor her. 

  • Klopp hylder ‘sindssyg’ Liverpool-stjerne efter exit
    by Emil Plovgaard on 19. april 2024 at 6:09

    Liverpool røg torsdag ud af Europa League efter et sammenlagt 3-1-nederlag til Atalanta, men Jürgen Klopp roste sine spillere. The post Klopp hylder ‘sindssyg’ Liverpool-stjerne efter exit appeared first on PLBOLD.

  • Randers har en 'Golden Boy': Hypen klæder ham
    on 19. april 2024 at 6:00

    Randers-talentet Mads Enggård bliver drillet lidt med Golden Boy-prædikatet af medspillerne til træning, fortæller cheftræner Rasmus Bertelsen, der godt kan se profilen blive solgt til sommer. - Jeg fik egentlig lidt et chok. Sådan reagerede Randers FC-talentet Mads Enggård, da han blev ønsket tillykke af holdkammeraterne med at være med på den prestigefyldte Golden Boy-liste. Helt præcist er han nummer 56 på den fornemme liste over de største talenter, og dét har givet anledning til ekstra god stemning i truppen. - Han får en del røg for det herude. Det er lige før, hans medspillere kalder ham Golden Boy til træning, siger cheftræner Rasmus Bertelsen med et grin til Bold. Kan han håndtere det, eller stiger det ham til hovedet? - Et sted imellem, vil jeg sige. Han er en god, solid jysk knægt, men han har også en fin selvtillid. Det klæder ham at få lidt hype, synes jeg. Det er kun fint, siger cheftræneren. 20-årige Mads Enggård har taget turen fra Randers' ungdomsafdeling til nu at være én af profilerne på førsteholdet. Han kan meget vel være 'den næste Filip Bundgaard', der bliver solgt til en højere hylde, vurderer Rasmus Bertelsen. - Det bør han være. Han har så meget seniorerfaring i en tidlig alder og har så klare kompetencer. Han står helt sikkert på rampen til at tage et godt skridt på et tidspunkt. Allerede til sommer? - Det kommer selvfølgelig an på efterspørgslen, men jeg kan da ikke afvise det, hvis tilbuddet er stort nok. Det er jo sådan, markedet hænger sammen. - Men personligt beholder jeg ham da gerne i et stykke tid endnu, siger Bertelsen med et smil. Mads Enggård står trods sin unge alder noteret for 53 optrædener for Randers' førstehold. Han har kontrakt til sommeren 2027. I alt er der otte spillere fra Superligaen på Golden Boy-listen. Læs mere om det her. 

  • Fælles beslutning i Brugge: Skov Olsen var skuffet
    on 19. april 2024 at 5:56

    Club Brugge-træner Nicky Hayen understreger, at klubben i fællesskab med Andreas Skov Olsen besluttede, at danskeren kunne forlade holdet og rejse til København. En opsigtsvækkende nyhed fra Belgien landede torsdag. Her kunne Het Laatste Nieuws fortælle, at Andreas Skov Olsen havde forladt Club Brugges trup i Grækenland og var rejst til Danmark på grund af uoverensstemmelser med klubbens lægestab.  Helt konkret skulle den danske kantspiller have ønsket at blive tilset af en læge i Danmark, berettede avisen.  Skov Olsen var således hverken at finde på banen, bænken eller tribunen, da Club Brugge torsdag aften avancerede i Conference League med en samlet 3-0-sejr over PAOK.  Til gengæld kommenterede Brugges midlertidige cheftræner Nicky Haylen på nyheden om den 24-årige danskers rejse til Danmark efter opgøret. - Andreas trænede med, men følte smerte igen. Vi ville gerne have alle samlet her sammen med gruppen. 'Lev eller dø sammen.' - Han fortalte, at han var skuffet, og vi besluttede sammen, at han kunne rejse til Danmark, fastslog Brugge-bossen ifølge Het Laatste Nieuws.  Andreas Skov Olsen har ikke været i aktion siden den 1. april, hvor han spillede 26 minutter imod Cercle Brugge.

  • Barca-skurk reagerer på hård kritik: Holder det for mig selv
    on 19. april 2024 at 5:36

    Barcelona-stopperen Ronald Araujo er ikke meget for at kommentere på kritikken fra Ilkay Gündogan.  Ilkay Gündogan var alt andet end tilfreds med Ronald Araujo, efter at den uruguayanske stopper trak et tidligt rødt kort mod PSG i tirsdagens Champions League-kvartfinale.  - Jeg havde foretrukket at indkassere et mål eller give angriberen en friløber. Giv ham muligheden og lad vores målmand redde den eller indkassere, udtalte tyskeren om situationen, der udløste det røde kort.  Udvisningen betød, at Barca spillede med ti mand i store dele af returkampen mod PSG, som endte med at vinde 4-1 og dermed sende catalanerne ud af Champions League. Nu reagerer Araujo på kritikken fra sin holdkammeret. Dog med få ord. - Hvad jeg synes om Gündogans udtalelser, foretrækker jeg at holde for mig selv.  - Jeg har visse kodeks og værdier, der skal respekteres, siger Araujo ifølge Forbes. Det samlede resultat mellem PSG og Barcelona blev 6-4 til Ligue 1-klubben, der i semifinalen møder Dortmund.

  • Efter solid pointhøst: Serie A sikrer ekstra CL-plads
    on 19. april 2024 at 5:15

    Serie A er sikker på at få fem hold med i næste sæsons Champions League grundet nationens solide høst af koefficientpoint.  Fem klubber fra Serie A kommer med sikkerhed med i næste sæsons Champions League. Det ligger fast efter ugens europæiske resultater.  Årsagen er, at Serie A-klubberne har skrabet så mange koefficientpoint sammen i indeværende sæson, at man med sikkerhed slutter i top to på UEFA's koefficientrangliste for point høstet i denne sæson. Den bedrift belønnes med en ekstra Champions League-plads. Fra næste sæson starter det nye format i den prestigefyldte turnering, hvor man blandt andet går fra 32 til 36 hold.  Der er således fire ekstra pladser, og her går to af dem altså til de to nationer, som har høstet flest koefficientpoint i 2023/24-sæsonen.  Her ligger Italien aktuelt på førstepladsen med 18.428 koefficientpoint, og nationen kan ikke længere slutte uden for top to.  Til gengæld kan det ende med, at støvlelandet får hele seks klubber med i Serie A.  Det vil kræve, at enten Roma eller Atalanta vinder Europa League og samtidig slutter uden for top fire i Serie A.  Læs mere om det her.

  • De er favoritter til at vinde Europa League
    by Emil Plovgaard on 19. april 2024 at 5:11

    Her kan du se, hvem der er favoritter til at vinde Europa League, efter at vi torsdag fandt ud af, hvem der er videre til semifinalen. The post De er favoritter til at vinde Europa League appeared first on PLBOLD.

  • Her er semifinalerne i Europa League
    by Emil Plovgaard on 19. april 2024 at 5:01

    Med torsdagens resultater i returopgørene i kvartfinalerne, ved vi nu, hvem der er videre til semifinalerne i Europa League. The post Her er semifinalerne i Europa League appeared first on PLBOLD.

  • Problem på problem i FCK: Så slemt står det til
    on 19. april 2024 at 5:00

    En hjemmebane i forfald, et forældet træningsanlæg og en amputeret bestyrelse. De bryster sig af at være Nordens største fodboldklub, men alligevel har FC København et hav af presserende problemer, som der endnu ikke er styr på.  Mere end en halv milliard i overskud på to år. 694,5 mio. kr. for at være helt præcis.  Det er, hvad selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, har hevet hjem de seneste to år. Mange af de penge kommer på baggrund af selskabets succesfulde fodboldhold, der har leveret to danske mesterskaber, en pokaltitel, en plads i klodens fineste klubturnering af to omgange og flere store spillersalg.  Alligevel er der indtil videre noget nær stilstand, når det kommer til udviklingen af Nordens største fodboldhold.  Gennem samtaler med kilder i og omkring FC København, belyser Bold nu i detaljer, hvilke problemstillinger der fylder på gangene på Østerbro og Frederiksberg frem mod generalforsamlingen 23. april. Her vil man for andet år i træk hive udbytte ud på 100 mio. kroner til aktionærerne, alt imens FCK skriger på investeringer på flere områder.  Parken i forfald Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Danmarks nationalarena og FC Københavns hjemmebane har gennem en lang årrække været genstand for massiv kritik. For mens spillet på banen og en voksende fanscene har leveret tårnhøjt niveau, har Parken stået for alt andet end det. Nedslidt og gammeldagsKoldt vand på toiletterne. Ingen toiletsæder flere steder. Ødelagte presseborde. Slidte tilskuersæder. Livsfarlige forhold foran indgange. Listen er lang.  Parken bliver kaldt umoderne, nedslidt og ude af trit med tiden, men det koster massivt at renovere, og indtil nu har ejerne ikke vist villighed til at lægge de fornødne millioner. Derfor uden tvivl også et tema på generalforsamlingen. HoppeforbudEt forbud på B-tribunen, også kendt som Sektion 12, giver FCK’s ejere hovedpine. For i takt med at fanscenen er større end nogensinde før, og hjemmebanen er blevet frygtindgydende for selv store europæiske klubber, må de mest inkarnerede ikke hoppe i takt af sikkerhedsmæssige årsager. Sådan har det været siden marts 2023.  I februar meldte man ud, at tiltagene omkring stemningstribunen virker, men ifølge kilder, som Bold har talt med, skaber det frustrationer i FCK, at man har at gøre med så kompleks en problemstilling, hvor eksperterne på området er få, og hvor en løsning ikke er ligetil.  Pløjemark eller ejI den mere positive ende kan FC København - og det danske landshold - i hvert fald for nu glæde sig over, at pløjemarken er væk.  Efter flere år med massive problemer med græsset, ser københavnerne ud til at have fået styr på underlaget, efter man i november hentede en ny Head Groundsman i Tottenham. Den endelig test kommer efter sommerferien, når Metallica, Minds of 99 og Pink alle har gæstet Parken. HjemfaldspligtenDet er den helt store akilleshæl. Hjemfaldspligten betyder nemlig, at Parken skal afleveres tilbage til København Kommune helt gratis i år 2060, og det stiller klubben i en yderst vanskelig situation. For vil man ikke købe kommunen ud af kontrakten for, hvad der ville være et beløb på op imod en milliard kroner, skal en massiv investering kunne tjenes hjem inden 2060. Det ligner en noget nær umulig opgave for en potentielt kommende ejer. Nu ser man dog ud til at få en potentielt afgørende håndsrækning. Onsdag erfarede Berlingske, at Københavns Kommune vil forlænge hjemfaldspligten til omkring 2090, og det vil øge chancerne for store investeringer markant.  Det tarvelige træningsanlæg Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Jens Jessens Vej 10 på Frederiksberg - i daglig tale kaldet 10’eren - er ligesom Parken utidssvarende. Både Brøndby og FC Midtjylland er længder foran på træningsfaciliteterne, og det skaber voldsomme frustrationer for klubben, der ellers ikke er bleg for at se sig selv som Nordens største.  Skriger på pladsEt fundamentalt problem er manglen på plads. Det gælder både lokaler og baner. Men råder over tre baner, hvor den ene af banerne ifølge Bolds oplysninger i øjeblikket er ubrugelig og snart skal graves op og renoveres.  Det stinker ikke af storklub - og slet ikke, når man gerne vil have optimale rammer for både ens førstehold og ungdomshold.  Container som lappeløsningEt andet eksempel er en container, som FCK har fået sat op på sidelinjen af den ene træningsbane. I trænerstaben har man ønsket at kunne se video på træningsbanen, og da man tilsyneladende ikke har midlerne til at sætte en større, fast skærm op, har man i stedet placeret en fladskærm inde i en container. Pivåbent10’eren er heller ikke ligefrem lukket land. Det er ellers ganske normalt for klubber i både Superligaen og resten af Europa at lukke træningen dagen inden kamp. Det gør FCK såmænd også, men vil man alligevel gerne kigge med, kræver det ikke en spion-uddannelse. Til det er træningsanlæg ikke afskærmet, men pivåbent. Byens hold eller ud af byen?Ifølge Bolds oplysninger har FC København tidligere afsøgt muligheden for at bygge et nyt træningsanlæg uden for København og Frederiksberg. Her er der nemlig langt større muligheder for at finde et sted med plads. Men som landet ligger nu, er det ikke en vej, man ønsker at gå. FCK bruger nemlig meget energi på at være ‘byens hold’, og det stritter imod, hvis de milliondyre stjerner pludselig skal træne i Hørsholm eller et andet sted i det nordsjællandske. Nummer 12I stedet har man længe gerne villet overtage bygningen på Jens Jessens Vej 12, hvor der lige nu er beboelse. Det kan dog gå hen og ændre sig, og sker det, skulle FC København være mere end almindeligt interesseret i at overtage nabobygningen i jagten på at få mere plads.  Passive pengemænd Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Skal der ske forbedringer af nogen art, skal FC København have et ‘go’ fra dem, der sidder i bestyrelsen og i sidste ende på pengene. Et ‘go’, der ifølge Bolds oplysninger har været svært at få, selvom der lægges pres på fra klubbens nøglemedarbejdere.  Egenrådig ejerSkal der investeres i FCK, kræver det et ja fra Erik Skjærbæk. Så simpelt kan det i virkeligheden siges. Den knap så fodboldinteresserede ejer og bestyrelsesmedlem sidder reelt på mere end 50 procent af aktierne, og han har ikke indtil nu vist den store vilje til at investere. Upopulær formandspostDer er ikke ligefrem rift om at blive formand for Parkens bestyrelse. Senest forlod Allan Agerholm posten, og der er ikke meget, der tyder på, at en tung figur fra det danske erhvervsliv var ivrig efter at blive hans efterfølger.  Magten er nemlig yderst begrænset, når det ene bestyrelsesmedlem reelt sidder på aktiemajoriteten. Derfor er det heller ikke den største overraskelse, at den nuværende næstformand, Henrik Møgelmose, tager over og formelt bliver valgt som ny bestyrelsesformand ved generalforsamlingen. Fodbold i bestyrelsen?- FC København er inde i en rivende positiv udvikling både kommercielt og sportsligt, så nu vil vi i bestyrelsen starte arbejdet for at finde en ny kandidat til bestyrelsen. Her vil vi have fokus på at finde en med stor erfaring og international indsigt i fodboldbranchen for at sikre, at vi også fremadrettet har de kompetencer i bestyrelsen.  Sådan lød det fra daværende bestyrelsesformand, Allan Agerholm, efter man i marts 2023 sparkede William Kvist ud. Mere end et år senere er de kompetencer fortsat ikke at finde i den sammenslutning af mennesker, der skal træffe de afgørende strategiske beslutninger for FCK. Det skaber ifølge kilder bekymringer i klubben.  Sælge eller ej?Det har tidligere været på tale at sælge FC København, der sidste år også er blevet udskilt fra PSE og nu er et selvstændigt selskab. Lige nu er der dog gode penge i at have aktier i den danske mesterklub, og derfor er et salg heller ikke lige oppe over. Det kan dog hurtigt ændre sig, og at klubben derfor muligvis kan ende på andre hænder, har også en betydning for de nuværende ejeres villighed til at lægge massive investeringer her og nu. Bold har gennem de seneste måneder forsøgt at få et interview med den konstituerede bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, Henrik Møgelmose. Gennem FC København oplyses det, at han først vil være til rådighed efter generalforsamlingen 23. april, hvor den tidligere næstformand officielt bliver valgt som ny bestyrelsesformand.

  • Klopp fremhæver skør statistik: Det er virkelig mærkeligt
    on 19. april 2024 at 4:53

    Liverpool-træner Jürgen Klopp hev en overraskende statistik ud ad ærmet, da han talte med pressen efter torsdagens Europa League-exit.  - Det er virkelig mærkeligt.  Ordene kommer fra Jürgen Klopp, der efter torsdagens exit i Europa League fremhævede en Liverpool-statistik, som han selv har svært ved at forstå.  Helt konkret relaterede statistikken sig til Liverpools tre kampe forud for returkampen mod Atalanta, der sluttede 1-0 til The Reds. - Vi havde 67 skud over de tre kampe, og vi vandt ikke nogen af dem.  - Det er mærkeligt. Virkelig, virkelig mærkeligt. Jeg kender oddsene, og hør her. Jeg er ligeglad. Alle er ligeglade. Put bolden i mål, og det er fint.  - Det gjorde vi ikke, og det er selvfølgelig vores skyld, men vi har ikke spillet dårligt i denne periode. Det skal man ikke misforstå, og det gør jeg ikke selv.  - I aften vandt vi kampen, så vi er i det mindste tilbage på sejrssporet, siger tyskeren.  Det samlede resultat mellem Atalanta og Liverpool blev 3-1 til Serie A-klubben, der således er klar til semifinalerne i Europa League.

  • Dansker bider negle foran skærmen: Årets vigtigste kamp at se
    on 19. april 2024 at 4:45

    Lukas Jensen og resten af Lincoln City holder vejret fredag aften, når konkurrenten Oxford skal i aktion. Et pointtab kan resultere i oprykningsplayoff. I sommer skiftede Lukas Jensen Burnley ud med Lincoln City, og det har vist sig at være en rigtig god beslutning. Den 25-årige dansker har siden juli spillet hele 55 kampe, og resultaterne har også været ganske gode. Faktisk så gode at Lincoln med to runder tilbage af sæsonen stadig kan drømme om en plads i playoff om oprykning til Championship. Tirsdag aften vandt Lukas Jensen og co. nemlig 1-0 over den direkte konkurrent Oxford, som lige nu indtager den vigtige sjetteplads. - Havde vi tabt, var vores sæson slut, for så havde vi ikke mere at spille for, men i og med vi vandt kampen, ser det lidt lysere ud. - Nu skal Oxford bare spille uafgjort i en af de sidste to, mens vi selv vinder vores, siger Lukas Jensen til Bold. Lincoln er to point efter Oxford, men har +26 i målscore mod Oxfords +22. Fredag aften tager Oxford imod Stevenage. - Vi kommer alle sammen til at sidde og følge med, for hvis de spiller uafgjort i den kamp, skal vi bare vinde lørdag for at være foran. Det bliver næsten årets vigtigste kamp at sidde og se, siger Lukas Jensen. Lincoln gæster bundholdet Cheltenham lørdag. I sidste sæson blev Lincoln nummer 11 i League One med 15 point op til playoff. - Vi havde ikke regnet med at være i denne position, så vi er rimelig tilfreds med, hvor vi er, men selvfølgelig vil vi tage det sidste skridt og nå playoff, siger Lukas Jensen til Bold. Læs meget mere om den 25-årige målmands oplever i Lincoln City her.

  • Forvirringen var total: Særlig regel reddede Martinez
    on 19. april 2024 at 4:31

    Aston Villa-keeper Emiliano Martinez fik lov til at blive på banen, selv om han i straffesparkskonkurrencen mod Lille modtog sit andet gule kort. Her følger forklaringen.  Forvirringen var total, da Emiliano Martinez modtog sit andet gule kort i straffesparkskonkurrencen mellem Aston Villa og Lille. Selv den argentinske keeper så ud til at tro, at han var på vej til at blive udvist, men dommeren gjorde ham opmærksom på, at han skulle blive og deltage.  Årsagen er en særlig regel, som mange fodboldfans måske ikke er klar over. Det forholder sig nemlig sådan, at gule kort fra kampen og den forlængede spilletid annulleres, så snart man overgår til en straffesparkskonkurrence.  Reglen lyder således ifølge Sky Sports. - Advarsler fra kampen tages ikke med videre til straffesparkskonkurrencen, men spiller, der har modtaget et rødt kort i løbet af kampen, kan ikke tage del i straffesparkskonkurrencen.  - Spillere, udskiftere og stabsmedlemmer kan godt modtage både gule og røde kort i løbet af straffesparkskonkurrencen.  Aston Villa endte med at vinde straffesparkskonkurrencen og avancerede således i Conference League. 

  • Larsson afviser svensk rygte: Jeg trives her
    on 19. april 2024 at 4:00

    FC Københavns Jordan Larsson er tidligere blevet kædet sammen med et skifte til sin gamle klub AIK, men svenskeren har ingen ambitioner om at skulle hjem til Sverige.  Det har været op og ned for Jordan Larsson i FC København.  I denne sæson har han dog fundet sig selv på bænken et hav af gange, og det fik igangsat rygterne om en retur til AIK. Men det kommer ikke til at ske foreløbigt, fortæller Larsson selv efter torsdagens træning. - Jeg har ikke hørt noget fra AIK. Det er muligt, at de har henvendt sig til min agent, men han ved også, at min ambition ikke er at spille i Sverige lige nu.  - Jeg har store følelser for AIK, men min ambition er at være i FCK. Jeg trives rigtig godt her, og selvfølgelig var jeg frustreret over, at det ikke blev til flere minutter tidligere på sæsonen, men sådan er det, og det gælder bare om at fortsætte.  Tingene er da også begyndt at vende for den svenske kantspiller, der er startet inde i FCK’s seneste to kampe mod henholdsvis FC Nordsjælland og FC Midtjylland.  Han afviser også, at han under den mindre sjove periode, hvor der var langt mellem minutterne, gjorde sig overvejelser om fremtiden. . Jeg tror, at man er nødt til at have lidt mere tålmodighed. Bare fordi man havner på bænken i en periode, skal man ikke tænke på at smutte og alt sådan noget.  - Selvfølgelig vil man spille, og det er det, jeg er her for, men samtidig er det sådan, fodbold er. Nogle gange går det godt, andre gange går det mindre godt. Min familie og jeg trives rigtig godt her, og nu spiller jeg jo også igen. Jordan Larsson og resten af FCK-mandskabet fortsætter den svære guldjagt søndag, når møder Silkeborg i Parken.

  • Kig væk, Liverpool-fans: Disse to stats er skræmmende
    by jeppe on 18. april 2024 at 22:01

    Liverpool skulle på måljagt i anden halvleg i aftenens kamp mod Atalanta. Mohamed Salah havde bragt Liverpool i front efter seks minutters spil på et straffespark, og i den resterende del af første halvleg havde de også andre store chancer. Egypteren havde den største, da han blot skulle lobbe bolden over Atalanta-keeperen, men han skød The post Kig væk, Liverpool-fans: Disse to stats er skræmmende appeared first on PLBOLD.

  • Straffe-drama: Marseille sendte Bah og co. ud af EL
    on 18. april 2024 at 21:53

    Benfica var ti minutter fra en plads i semifinalen af Europa League, men i stedet blev det Marseille, der bookede en plads i semifinalen efter straffesparkskonkurrence. Alexander Bah, Casper Tengstedt og co. havde et godt udgangspunkt forud for returopgøret mod Marseille i det franske. Med en 2-1-sejr kunne de torsdag aften nøjes med en uafgjort for at spille sig videre til semifinalen i Europa League.  Den mission startede en smule vaklende.  Det var nemlig de franske værter, der kom bedst ud til opgøret, og efter otte minutter fik Iliman Ndiaye testet Trubin i Benfica-målet, der måtte diske op med en god redning.  Senere var også Pierre-Emerick Aubameyang på spil, men den sidste skarphed manglede.  Generelt havde franskmændene et lille overtog i opgøret, men Benfica gik koncentreret til opgaven, og som kampen skred frem, lugtede det mere og mere af, at portugiserne kunne lykkes med at hive en uafgjort hjem.  Efter lidt over en time begyndte Marseille at satse mere og mere, og det kastede også et par chancer af sig. Og efter 79 minutter kom forløsningen.  Her dukkede Faris Moumbagna op inde i feltet, inden han headede franskmændene i front til stor glæde for hjemmebanepublikummet, der fik forløsningen.  Dermed var det hele lige igen, og de to mandskaber skulle dermed ud i forlænget spilletid. I den forlængede spilletid var det tydeligt, at det var to mandskaber, der for alt i verden ikke ville indkassere mål, og derfor endte det også ud i en straffesparkskonkurrence.  Her gik Angel di Maria op til pletten for at sætte det hele i gang, men hans forsøg fra de 11 meter blev reddet.  Alt imens var Marseilles skytter sikre, og da Benficas Antonio Silva heller ikke kunne finde nettet, blev det Marseille, der kunne bryde ud i jubel.  Dermed er Marseille klar til semifinalen i Europa League, hvor de møder Atalanta.

  • Mads Junker udpeger ét stort problem hos Liverpool
    by jeppe on 18. april 2024 at 21:42

    Mads Junker har en klar holdning til en position på Liverpools mandskab. The post Mads Junker udpeger ét stort problem hos Liverpool appeared first on PLBOLD.

  • Kæmpe optur: Danmark tæt på ekstra CL-plads
    on 18. april 2024 at 21:41

    Danmark er meget tæt på at få en ekstra plads i Champions League fra 2025/2026-sæsonen, efter PAOK røg ud af Conference League, mens Olympiakos nu skal gøre rent bord for at snyde Danmark. To danske klubber ser fra 2025/2026-sæsonen ud til at få muligheden for at spille sig i Champions League-gruppespillet.  Det skyldes, at Danmark er meget tæt på at ende i top 15 på koefficientlisten. Grækenland har dog fortsat muligheden for at kravle forbi Danmark, men det kræver, at Olympiakos vinder begge semifinaleopgør mod Aston Villa samt Conference League-finalen i enten ordinær eller forlænget spilletid. Sker det ikke, kommer placeringen i Superligaen til at give følgende europæiske pladser fra 2025/2026-sæsonen:  1. plads: CL-kvalifikation2. plads: CL-kvalifikationPokalvinder: Europa League-kvalifikation3. plads: Conference League-kvalifikationPlayoff-vinder (4. plads/ 7. plads): Conference League-kvalifikation Fra sommeren 2024 ændrer UEFA det nuværende Champions League-format, så det går over til en ligastruktur i stedet for de nuværende grupper. Det betyder også, at antallet af hold udvides fra 32 til 36. Læs meget mere om det HER. Der er dog stadig kun fire danske hold, der kvalificerer sig til europæiske kvalifikationer efter denne sæson.

  • Officielt: De får en ekstra CL-billet i 24/25
    by jeppe on 18. april 2024 at 21:18

    Så er det blevet en kendsgerning. Italien og Serie A får en af de ekstra billetter til Champions League i næste sæson. Det er en realitet efter aftenens resultater, hvor Atalanta, AS Roma og Fiorentina spillede sig videre. Dermed har Italien sikret sig en plads i top to på UEFAs koefficientliste for denne sæson, og The post Officielt: De får en ekstra CL-billet i 24/25 appeared first on PLBOLD.

  • West Ham sendt ud af Leverkusen
    by jeppe on 18. april 2024 at 21:06

    West Ham skulle forsøge at vende et 0-2-nederlag i det første kvartfinaleopgør mod Leverkusen. Men det blev ikke til en overraskelse på London Stadium denne aften. Michail Antonio gav ellers The Hammers en fremragende start med sin scoring til 1-0 i det 13. minut. David Moyes & Co. skulle derfor blot score en enkelt for The post West Ham sendt ud af Leverkusen appeared first on PLBOLD.

  • Romas ti mand sendte Milan ud af Europa League
    on 18. april 2024 at 21:00

    Roma spillede sig stensikkert videre til semifinalerne i Europa League, selvom de var en mand i undertal i en times tid.  Roma havde fået et godt udgangspunkt mod AC Milan. I den første af to Europa League-kvartfinaler havde de vundet 1-0 på udebane, og derfor havde de skæbnen i egne hænder, når returopgøret skulle spilles på Stadio Olimpico. Og de fik også præcis den start, de drømte om. Efter 12 minutter kom de foran.  Gianluca Mancini, som også scorede i det første opgør, kunne let gøre det til 1-0, efter Milan ellers var blevet reddet af stolpen i første omgang. AC Milan var tæt på at slå hurtigt tilbage, men overliggeren reddede værterne, som i stedet slog til i den anden ende kort tid efter. Paulo Dybala gjorde det til 2-0 med en følt afslutning med venstrebenet. Det så svært ud for gæsterne, men pludselig fik de bedre arbejdsvilkår. Zeki Celik nedlagde Rafael Leao ude på venstrekanten, og det blev prompte takseret til et rødt kort. Milan havde nu gode kort på hånden, men det formåede de ikke at udnytte før til allersidst. Her reducerede Matteo Gabbia på en hovedstødsscoring.  Milans drøm om et comeback levede teoretisk videre, men i praksis var de aldrig tæt på at komme tilbage.  Roma spillede sig videre til semifinalerne, hvor de skal møde Leverkusen. 

  • Leverkusen vilde stime fortsatte efter endnu et sent mål
    on 18. april 2024 at 20:57

    Leverkusen kan bare ikke tabe i denne sæson. Mod West Ham udlignede de sent og spillede sig videre i Europa League.  Leverkusen kan og vil bare ikke tabe.  De tyske mestre så ellers længe ud til at være på vej mod nederlaget mod West Ham, men til allersidst udlignede de efter et afrettet skud fra Jeremie Frimpong Det tyske sensationshold, som i weekenden blev Bundesliga-mestre, havde en 2-0-sejr fra første kamp med i bagagen, og derfor var det mere end rigeligt til at spille sig videre til semifinalerne i Europa League.  Englænderne var ellers kommet foran, da Jarrod Bowen sendte et perfekt indlæg ind til Michail Antonio, som kom først på bolden og headede bolden i kassen.  Men i anden halvleg fik tyskerne altså kæmpet sig tilbage med en sen udligning.  Det sluttede 1-1, og det betyder, at Leverkusen er klar til semifinalen, hvor de skal møde Roma.

  • Karakterbog: To Liverpool-spillere dumper i exit
    by jeppe on 18. april 2024 at 20:55

    Atalanta – Liverpool 0-1 (0-1)0-1, Mohamed Salah (6′) Karakterskala:1: Dumpet2: Under middel3: Middel4: Over middel5: Fremragende6: Ekstraordinært Atalanta Musso: 4Hien: 3Kolasinac: 4Djimsiti: 4Zappacosta: 4Ruggeri: 3Ederson: 4De Roon: 3Koopmeiners: 3Mirancuk: 3Scamacca: 3 Indskiftere De Ketelaere: 3Pasalic: 3Lookman: UB Liverpool Alisson: 3Alexander-Arnold: 2Konate: 3van Dijk: 3Robertson: 2Mac Allister: 3Jones: 1Szoboszlai: 3Salah: 1 Diaz: 2Gakpo: 3 Indskiftere Jota: The post Karakterbog: To Liverpool-spillere dumper i exit appeared first on PLBOLD.

  • Trods drømmestart: Miraklet udeblev for Liverpool
    on 18. april 2024 at 20:54

    Liverpool fik drømmestarten, men kunne ikke bygge videre på den, da Atalanta kun tabte 0-1 og dermed sendte Jürgen Klopps mandskab ud af Europa League. Liverpool var på en noget nær umulig opgave, da de på udebane skulle forsøge at vende et 0-3-resultat mod Atalanta i kvartfinalen af Europa League.  Men Jürgen Klopps mandskab fik en regulær drømmestart på opgøret.  Efter seks minutters spil pegede kampens dommer nemlig på pletten, efter Matteo Rugger havde hånd på bolden.  Det udnyttede Mohamed Salah sikkert fra de 11 meter, og dermed var forudsætningerne for et mirakel pludselig noget bedre.  Efterfølgende fortsatte Liverpool med at sidde tungt på opgøret i Bergamo, og det kastede også et par chancer af sig.  Målscorer Mohamed Salah fik senere en gylden mulighed for at fordoble føringen efter en friløber, men stjernen svigtede.  Tandløse LiverpoolEfter pausen fortsatte de rødklædte med at have spilovertaget, men når det engelske storhold kom frem på den sidste tredjedel af banen, var der ikke meget godt at komme efter.  I stedet var det faktisk italienerne, der i glimt bed fra sig og var farlige, uden at de dog vadede i store muligheder.  Liverpool fortsatte med at være yderst tandløse, og de forsøgte forgæves at lede efter åbningerne, mens Atalanta igen og igen afviste englændernes offensiv.  Derfor endte det med en 0-1-sejr til Liverpool, og det er derfor ikke nok for Jürgen Klopps mandskab, der er færdige i Europa League.  Atalanta er derimod klar til semifinalen, hvor de møder vinderen af opgøret mellem Marseille og Benfica. De to er mandskaber i skrivende stund gået i forlænget spilletid.

  • SLUT: Atalanta - Liverpool minut for minut
    on 18. april 2024 at 20:54

    Torsdag aften afgøres Europa Leagues kvartfinaler. Du kan følge de fire opgør live i tekst her.  Fire skæbnesvangre opgør venter torsdag i Europa Leagues kvartfinaler, hvor blandt andre Liverpool skal jagte et comeback i den afgørende returkamp.  Overblik og resultater fra første opgør:  AS Roma-AC MIlan 1-0Atalanta-Liverpool 3-0Marseille-Benfica 1-2West Ham-Leverkusen 0-2 Du kan følge alle de fire kampe live i tekst nedenfor:

  • Antony er tilfreds med formen: Har arbejdet hårdt
    on 18. april 2024 at 20:35

    Antony er meget godt tilfreds med den tilstand, han befinder sig i lige nu.  Antony har haft noget af en sæson.  Brasilianeren har haft problemer uden for banen, mens han inden for kridtstregerne mest er blevet brugt som indskifter på det seneste.  Men offensivspilleren, der stadig har sit første Premier League-mål i denne sæson til gode, er godt tilfreds med sin tilstand.  - Jeg er virkelig glad for min form. Jeg har arbejdet hårdt hver dag.  - Jeg har arbejdet hårdt i flere måneder, og jeg er meget glad for mine præstationer, og jeg håber, jeg kan forbedre mig til hver kamp.  - Jeg ved også, at der er mange områder, hvor jeg kan forbedre mig, og det arbejder jeg på, siger han til klubbens hjemmeside.  Antony har i alt scoret to mål og lavet to oplæg i denne sæson. 

  • Martinez blev helten: Skæbnen at vinde her
    on 18. april 2024 at 20:04

    Emiliano Martinez tror, det var skæbnen, at Aston Villa skulle slå Lille. Der var drama for alle pengene, da Aston Villa sendte Lille ud af Conference League. Englænderne vandt efter en straffesparkskonkurrence, hvor Emiliano Martinez tog to spark og fik et gult kort. Efter kampen blev han spurgt, hvordan han havde det.  Han svarede på noget lidt andet. - Hele min karriere har været noget af en rejse. - Jeg tror på det og arbejder hårdt. Det var min skæbne at vinde her igen, siger han til TNT Sports. Læs alt om den dramatiske kamp ved at trykke her.

  • Martinez blev Aston Villa-helten efter kæmpe drama
    on 18. april 2024 at 19:38

    Emiliano Martinez blev helten for Aston Villa, som gik videre efter en sejr over Lille. Målmanden reddede to forsøg og fik et gult kort i straffesparkskonkurrencen.  Aston Villa skulle forsvare en 2-1-sejr, da de torsdag aften mødte Lille i den anden af to Conference League-kvartfinaler.  Det skulle vise sig at blive en svær opgave. Allerede efter et kvarter slog værterne nemlig til.  Yusuf Yazici gjorde det til 1-0 med venstrebenet efter et knaldhårdt indlæg fra venstresiden. En langt fra ideel start på kampen for Aston Villa, som fik mere at ærgre sig over efter en halv time, da Nicolo Zaniolo måtte gå skadet fra banen. Nul skud noterede de engelske gæster sig for i første halvleg, og derfor var det også i højere grad værterne, der var tæt på at få nettet til at blafre igen. Mål, straffedrama og Martinez i fokus I anden halvleg kom Aston Villa lidt bedre med, men det var Lille, der slog Lille til igen. Benjamin Andre headede på flot vis et hjørnespark, som var blevet sendt i feltet af den tidligere FCK-spiller Hakon Haraldsson, i mål, og så var Unai Emerys mandskab på vej ud af Europa League. Gæsterne havde brug for en scoring, hvis de skulle holde sig i live, og det fik de også kort før slutfløjt.  Efter tvivlsomt målmandsspil havnede bolden pludselig foran Matty Cash, hvis afrettede skud røg i kassen. Dermed var der balance i det samlede regnskab.  I den forlængede spilletid var Aston Villa tæt på at score igen, men Lucas Chevalier i Lille-målet fik denne gang vist sit værd med en fantastisk dobbeltredning.  I stedet skulle det hele afgøres fra pletten. Og her viste Emiliano Martinez klassen ved første spark.  Den argentinske målmand, som havde haft hjemmepublikummet efter ham hele kampen, snuppede Lilles første forsøg, og det fejrede han ved at tysse på stadion.  Til sidst blev det for meget ifølge dommeren, som gav målmanden et gult kort. Målmanden havde fået et gult kort i ordinær spilletid, men den anden advarsel gav ikke rødt, fordi kortene bliver nulstillet til en straffesparkskonkurrence. Derfor fik Martinez fik lov til at blive på banen.  Efter den hektiske start kom der lidt mere ro på. Villa var på vej mod avancement, men Leon Bailey brændte sit forsøg, og så var det igen helt lige.  Men igen, igen kom Emiliano Martinez i fokus. Den argentinske målmand snuppede det sidste Lille-forsøg, og så spillede englænderne sig videre til semifinalen. 

  • Fiorentina sender Plzen ud efter forlænget spilletid
    on 18. april 2024 at 19:24

    Fiorentina måtte helt ud i forlænget spilletid mod Viktoria Plzen, før de mod to kasser skød sig i semifinalen af Conference League. Alt var åbent forud for returopgøret mellem Fiorentina og Viktoria Plzen i kvartfinalen af Conference League. Første opgør endte 0-0, og andet opgør i det italienske skulle også vise sig at blive en målfattig affære.  For selvom hjemmeholdet dominerede stort mod tjekkerne og kom frem til et hav af store chancer, så ville bolden bare ikke ind. Efter 66 minutter fik Plzens midtbanespiller Cadu rødt kort, og dermed var det i forvejen pressede Plzen-mandskab i store problemer.  Gæsterne formåede dog at holde stand i den resterende del af den ordinære spilletid og tvang 0-0-kampen ud i yderligere to gange 15 minutter.  Men så gik den heller ikke længere.  Fiorentina helt store stjerne Nicolas Gonzalez skulle således kun bruge to minutter af den forlængede spilletid, før han hamrede italienerne på sejrskurs, og et kvarter senere kunne Cristiano Biraghi fordoble føringen til slutresultatet 2-0. Dermed er Fiorentina klar til semifinalen i Conference League, hvor de møder den samlede vinder af opgøret mellem Club Brugge og PAOK.

  • Målfest: Esbjerg kom tilbage på sejrssporet
    on 18. april 2024 at 18:55

    Esbjerg kom tilbage på sejrssporet, da de torsdag aften klaskede Middelfart 5-2.  Uroen uden for banen har ikke påvirket Esbjerg fB inde på banen.  På trods af et nederlag i sidste runde har vestjyderne kurs mod en stensikker oprykning til Danmarks næstbedste række, og den kurs holdt man, da Middelfart kom på besøg torsdag aften.  Fynboerne fik ørene i den velsmurte vestjyske maskine.  Der gik ikke lang tid, før hjemmeholdet kom foran. Fra kanten af feltet sendte Elias Sørensen en hammer afsted, og så var Esbjerg foran efter små 20 minutter. Middelfart fik kort tid efter en chance for at udligne, men det mislykkedes for gæsterne, som i stedet måtte hente bolden ud af eget net efter en lille halv time. Et indlæg fra Leonel Montano gik hele vejen i mål efter lidt halvskidt målmandsspil. Esbjerg var som ventet på vej mod en stensikker sejr, og det blev endegyldigt slået fast efter mindre end et minut af anden halvleg, hvor Emil Holten satte sidste fod på et godt og gennemført angreb. Spændingen var der dermed ikke meget af, men det forhindrede ikke Esbjerg i at presse videre. Stadionuret havde ikke rundet en time, før det også stod 4-0. Elias Sørensen noterede sig for sit andet mål. Denne gang fra straffesparkspletten. Middelfart ville dog også lege lidt med, og det lykkedes dem også at få reduceret ti minutter efter.  Esbjerg rystede dog ikke på hånden. De fik hurtigt gjort det til 5-1, men det var alligevel Middelfart, som noterede sig for kampens sidste mål til allersidst. Det sluttede 5-2 til Esbjerg, som nu har 15 point ned til FC Roskilde på andenpladsen. 

  • Medie: Arsenal har udset sig dyr PL-duo
    on 18. april 2024 at 18:42

    The Guardian melder, at Arsenal har et godt øje til Alexander Isak og Michael Olise.  Arsenal vil gerne forstærke angrebet til sommer.  Det skriver The Guardian, som melder flere navne, der angiveligt er på Arsenal-blokken.  To af de varmeste navne skulle være Newcastles Alexander Isak og Crystal Palaces Michael Olise.  Sidstnævnte skulle også have interesse fra Manchester City og Manchester United.  Begge herrer kommer til at koste knaster, men London-klubben skulle endnu en gang være klar til at investere tungt til sommer.  24-årige Isak står noteret for 17 Premier League-mål i denne sæson, mens en skadesplaget Olise har fået nettet til at blafre seks gange. 

  • Der er mere på spil for OB: Vi er klar
    on 18. april 2024 at 18:17

    Nicklas Mouritsen mener, at OB er klar til at håndtere det pres, som kampen om overlevelse giver.  OB har gang i en noget rodet sæson.  Fynboerne har kun to point ned til nedrykningsstregen, og det giver noget ekstra pres.  Det fortæller Nicklas Mouritsen forud for fredagens kamp mod Randers FC.  - Generelt set er der altid et stort pres på, når man spiller i Superligaen. - Der er mere på spil lige nu, og det er vi bare nødt til at se i øjnene, og jeg føler også, at det er det, vi arbejder ud fra.  - Jeg føler, at vi er klar til opgaven. Det bliver en hård og svær kamp, men vi føler os klar, siger han til klubbens hjemmeside.  Kampen mellem Randers og OB bliver sparket i gang klokken 19 fredag aften, og du kan som altid følge kampen tæt her på Bold. 

  • Uskarpe Sønderjyske smed point
    on 18. april 2024 at 17:53

    Sønderjyske lagde pres på i anden halvleg, men formåede alligevel ikke at få scoret i opgøret mod Vendsyssel, der endte 0-0. De stormer mod Superligaen, og torsdag aften kunne Sønderjyske tage endnu et skridt mod landets bedste række. Her var Vendsyssel på besøg, og fra begyndelsen satte værterne sig på opgøret.  Allerede efter få minutter lagde Thomas Nørgaards mandskab nemlig et tungt pres på NordicBet Ligaens nummer 4, men den sidste skarphed manglede.  I perioder forsøgte gæsterne også at byde sig til, og i første halvleg var det en ganske jævnbyrdig affære. Flere af Sønderjyskes offensive spillere forsøgte dog at Vendsyssels defensiv, og blandt dem var den blot 16-årige Olti Hyseni, der torsdag fik sin første startplads for de lyseblå.  Men det forblev det 0-0 efter de første 45 minutterne, og gæsterne kunne derfor så småt også lugte muligheden for at få point med fra Haderslev. To gange stolpe på to minutterFra anden halvlegs start trykkede hjemmeholdet dog på speederen.  Først ramte Søren Andreasen stolpen efter en helflugter, og to minutter efter var det Hysenis tur til at ramme træværket.  Sønderjyske-kometen bevægede sig ind på kanten af feltet, inden han diskede op med en vild afslutning, der tog indersiden af stolpen.  Symptomatisk for værternes aften ville bolden bare ikke ind, selvom Hyseni fik endnu en stor mulighed, ligesom indskiftede Andreas Oggesen også ærgrede sig gevaldigt over en brændt chance.  Dermed sluttede det hele 0-0, hvilket betyder, at Sønderjyske risikerer at miste førstepladsen i NordicBet Ligaen.  Søndag for AaB besøg af Kolding, hvor de med en sejr kan bringe sig to point foran sønderjyderne.  Alt peger dog fortsat på, at Sønderjyske og AaB rykker op.  Du kan se den aktuelle stilling lige her. 

  • Vildt år for DK’s bedste: Vangsgaard jagter CL-succes med PSG
    on 18. april 2024 at 17:46

    Amalie Vangsgaard har haft et vildt år, hvor det er blevet til succes ved VM og titlen som Danmarks bedste. Nu drømmer hun om succes i Champions League med PSG. Det har været en utrolig rejse for Amalie Vangsgaard. Den danske landsholdsstjerne valgte i 2016 at stoppe sin karriere for at nyde sin ungdom, inden at hun dog i 2019 vendte tilbage til grønsværen. Siden har Vangsgaard ikke set sig tilbage, hvor hun især det seneste år nærmest har levet en drøm. Det har været det ene store øjeblik efter det andet med blandt andet et skifte til PSG og debut ved VM. - Det er ret vildt, når man tænker over det. Det kan godt være, at det er noget, jeg burde tænke mere over og lige få sat mig ned og spekulere over, hvad der egentlig er sket.  - Men jeg tror også sådan, at man har jo ret travlt. Det går meget fra den ene kamp til den næste kamp. - Jeg kom hjem fra landsholdet, og så gik der tre dage, og så spillede vi igen i klubben nærmest. Så man er hurtigt videre, siger Amalie Vangsgaard til Bold. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix. Langt fra Sverige til PSGAmalie Vangsgaard indrømmer dog, at det har været en vild rejse for hende de seneste år. Hun skiftede efter en fantomsæson i Linköping FC til PSG i starten af 2023. Det kom som en overraskelse for danskeren, som nu lige pludselig stod over for en tilværelse i en af Europas største klubber. - Ja, det var svært at forstå. Jeg vidste jo godt, at jeg havde scoret en del mål og gjort det godt. Men der er stadig langt fra Sverige til PSG, men det var jo bare fedt.  - Det var dejligt, at der var nogen, der så det hårde arbejde, der blev lagt i det. På lørdag står Vangsgaard over for et nyt stort øjeblik, når hun sammen med PSG skal møde rivalerne fra Lyon i Champions League. Her er det blevet tid til semifinalen, som er Vangsgaards første i karrieren. Det er derfor gået stærkt, siden at Vangsgaard stoppede karrieren for at arbejde i Fårup Sommerland og rejse Jorden rundt. - Jeg er meget taknemmelig over, at jeg har fået lov til at opleve begge dele og få den del af min ungdom. - Jeg hyggede mig med det, og så samtidig lykkedes det mig at komme tilbage igen og opleve de her ting. Jeg har fået oplevet nogle af de drømme, jeg har haft. I sommer kom Vangsgaard med sin første slutrunde til VM, hvor hun endda også scorede og sparkede Danmark i ottendedelsfinalen. Hun blev siden hyldet for sit flotte år ved at blive kåret som årets kvindelige fodboldspiller 2023. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Hvad har været det største for dig indtil videre? - Åh, det er et godt spørgsmål. VM er jo klart stort. Mit skifte til PSG er jo nok det største i min karriere, tror jeg. Så er der jo Champions League-semifinalen, som også bliver spændende. - Forhåbentlig kan det blive til en finale, det vil også være helt vildt, siger Amalie Vangsgaard til Bold. Det næste store øjeblik kan derfor komme i en eventuel finale, som Vangsgaard nu har indledt jagten på. Først gælder det semifinalen for Amalie Vangsgaard og PSG, når de møder Lyon i den første af to kampe i Champions League. Vangsgaard er den eneste dansker, som er tilbage i turneringen. Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix.

  • Burnley-spillere med udløb: Nogle har haft samtaler
    on 18. april 2024 at 17:31

    Vincent Kompany fortæller, at Burnley-spillere har haft samtaler om fremtiden i klubben. Burnley har mange spillere, som har udløb efter sæsonen. Der er eksempelvis tale om Josh Brownhill, Jay Rodriguez og Jacob Bruun Larsen. Vincent Kompany er blevet spurgt ind til spillerne, som snart har udløb, og træneren har afsløret, at der har været samtaler med nogle af dem. - Med alle disse ting er vi professionelle, og vi er nødt til at fokusere på de næste kampe, fordi de vil påvirke vores karrierer. - Nogle spillere har allerede haft samtaler med klubben, men det vigtigste er, at vi fokuserer på spillet på banen i øjeblikket, siger Kompany ifølge BBC. Jacob Bruun Larsen er kun at finde i Burnley på en lejeaftale. Den danske offensivspiller har kontrakt med Hoffenheim frem til sommeren 2025. Bold har tidligere talt med ham om fremtiden. Læs mere her. Den 25-årige dansker har i alt scoret fire mål i 27 Premier League-kampe i denne sæson.

  • Medie: Skov Olsen er rejst til DK efter uenighed
    on 18. april 2024 at 17:13

    HLN skriver, at Andreas Skov Olsen er rejst til Danmark efter en uenighed med Club Brugges lægestab.  Andreas Skov Olsen kæmper fortsat med fysikken.  Den danske landsholdsspiller har blot fået 26 minutters spilletid den seneste måned, og det skyldes problemer med lysken.  Og han kommer heller ikke i aktion, når Club Brugge møder græske PAOK torsdag aften.  Kantspilleren var ellers rejst med til Grækenland, men nu har forladt truppen for at rejse til Danmark.  Det skriver det belgiske medie HLN. De mener at vide, at Skov Olsen efter eget ønske skal tilses af en læge i Danmark efter uenigheder med Club Brugges lægestab. 

  • Lerager vakte opsigt: Overhovedet ikke sådan ment
    on 18. april 2024 at 17:00

    Lukas Leragers udtalelse om mere respekt over for hinanden skabte mange overskrifter, men det skulle ikke forstås negativt, siger han nu. En enkelt sætning, der blev sagt forud opgøret mod FC Midtjylland, skabte med det samme et hav af overskrifter.  Lukas Lerager forklarede, at han ville se mere respekt over for hinanden i FCK, men det skulle ikke forstås negativt, siger midtbaneprofilen efter torsdagens træning.  - Det er sjovt i forhold til medierne, hvordan de tit tager det negative. Også her med ordet respekt. Det er overhovedet ikke sådan ment.  - Det kan lige så godt være et positivt ord i forhold til, at man kigger hinanden i øjnene, og at man vil hinanden.  - Det vil vi gerne, og så er det med at vise det noget ekstra inde på banen, og det synes jeg også, vi gjorde.  Men er det i høj grad det, du har savnet mere af?  - Det synes jeg. For når vi gør det og matcher de andres energi og fandenivoldskhed, så er vi et rigtig, rigtig godt fodboldhold.  - Hvis vi matcher de andre på det, så er vi nået langt, mener han. Lukas Lerager og co. er fortsat seks point efter Brøndby og FC Midtjylland i toppen af Superligaen.

  • FCK betaler millioner til 15-årigt talent
    on 18. april 2024 at 16:55

    FC København spiller med musklerne og har ifølge Bolds oplysninger disket op med en af de største danske ungdomsaftaler for 15-årige Mads Jørgensen. Der kan være penge at hente i de bedste talenter. Rigtig gode penge.  Men de er heller ikke billige. Onsdag kunne FC København dele nyheden om, at man har hentet den 15-årige Silkeborg-komet Mads Jørgensen, der betragtes som en af de største danske talenter i sin årgang. Nu kan Bold afsløre, at den unge midtbanespiller har skrevet under på en historisk stor aftale for et talent på den alder. Ifølge Bolds oplysninger har FC København lokket med en sign on-fee (tiltrædelsesbonus, red.) på den gode side af en million kroner, ligesom han får en månedsløn, der ligger i niveauet 50.000 kroner.  Det er blandt de største aftaler, der er lavet for en spiller, som har skrevet under på sin første kontrakt i dansk fodbold. Der var da også rift om at sikre sig Mads Jørgensens underskrift.  Bold kunne onsdag fortælle, hvordan Silkeborg-kometen havde tilbud fra både Ajax og FC Nordsjælland, men i sidste ende valgte han at gå med løverne. FC København har de seneste år skruet gevaldigt op for jagten på de største danske talenter. Ajax Amsterdams Lasse Abildgaard, FC Nordsjællands William Faber og Brøndbys Jacob Ambæk betragtes alle som nogle af de største danske talenter, og de havde også alle lukrative tilbud fra FCK, inden de endte med at gå en anden vej.  15-årige Mads Jørgensen skal efter sommerferien tørne ud for FC Københavns U17-hold. I et interview med Bold kaldte Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, tendensen om rekrutteringen af de helt unge spillere for ‘en trussel for dansk fodbold’. Læs mere om det her.  I det seneste afsnit af podcasten Ren Bold er emnet netop talentudvikling og rekruttering.  Du kan lytte til det herunder.

  • Medie: City vil have Jamal Musiala
    on 18. april 2024 at 16:38

    Jamal Musiala er ifølge The Guardian det helt store transfermål for Manchester City i sommerens transfervindue. Manchester City har udset sig sommerens helt store mål. Det mener The Guardian at vide.  Nærmere bestemt erfarer det britiske medie, at Pep Guardiola og co. har forelsket sig i Jamal Musiala. 21-årige Musiala har udviklet sig til en af de helt store profiler for Bayern München, som har haft det svært i den hjemlige liga i denne sæson, mens Champions League har budt på noget mere succes Personligt har det været en ganske fin sæson for Musiala, som står noteret for 12 mål og syv oplæg i alle turneringer. Det tyske stjernefrø har kontraktudløb i sommeren 2026, og den vil Bayern München nok meget gerne forlænge inden alt for længe.  The Guardian mener også at vide, at Lucas Paquetá og Eberechi Eze også er navne, der står på Citys liste.

  • Brøndby-profil: Sejrene kan vi ikke bruge til noget
    on 18. april 2024 at 16:20

    Brøndby har slået FC Midtjylland to gange i denne sæson, men det kan de ikke bruge til noget før søndagens topkamp, mener Daniel Wass, der glæder sig over Brøndby er svære at slå. Glem det! Selv om Brøndby i denne sæson har vundet to gange 1-0 over FC Midtjylland i de to indbyrdes opgør, så har det ingen betydning forud for søndagens topbrag på Brøndby Stadion. - Senest spillede vi ti mod 11 i 70 minutter, så glem det. Vi kan ikke bruge de sejre til noget søndag, hvor det bliver en helt ny kamp, mener Daniel Wass. Han ærgrer sig over, at Brøndby har smidt point de seneste to kampe. Både mod Silkeborg og AGF var det til sidst, at Brøndby satte føringer over styr og derved ikke fik alle tre point. - Det var et forkert udtryk, vi havde de sidste 20 minutter mod AGF. Det var også ærgerligt vi smed føringen mod Silkeborg, men det positive er, at vi ikke taber kampene. Og så er vi et hold, der er meget svære at slå, påpeger Daniel Wass. Fakta viser også, at Brøndby er ubesejret de seneste 16 superliga-kampe. Man skal tilbage til 24. september for at finde seneste nederlag; 2-3 til FC København. Brøndby-profilen forventer det bliver en tæt og intens topkamp søndag, hvor der står rigtig meget på spil. - Vi føler os ikke presset, er ret afslappede og har været det hele sæsonen. Vi har godt humør i truppen og træningen er intens, som den skal være, pointerer han. Fraværet af Kvistgaarden ærgrer ham, fordi han har stor betydning for Brøndby-mandskabet og de flotte resultater, holdet har skabt. - Men det betyder også, at andre i truppen må steppe op, siger han. 

  • Hollandsk tv-hold på besøg hos Klaiber
    on 18. april 2024 at 16:00

    Sean Klaibers præstationer er blevet bemærket i Holland, der har haft tv-hold på besøg i Brøndby. Superligaen er ikke den liga, de følger tæt i Holland, hvor Æresdivisionen tager det meste af opmærksomheden. Men torsdag havde et tv-hold fra ESPN i Holland fundet vej til Vestegnen for at tale med Sean Klaiber, der har en fortid i både Ajax og Utrecht, hvor han senest spillede, inden han 1. september kom til Brøndby på en toårig aftale. Det blev til et aktuelt interview om de gode præstationer for Brøndby, om scoringerne og den betydning han på kort tid har fået for Brøndbys aktuelle succes i Superligaen. Nu handlede besøget i Brøndby ikke udelukkende om den store, personlige succes som Sean Klaiber har skabt på kort tid i Superligaen. Besøget handlede i lige så høj grad om et interview med en række tidligere Utrecht-spillere om Dick Advocaat, som i perioden 2018-19 var cheftræner i Utrecht. Han var den første store, internationale toptræner, som har haft ansvaret for Utrecht, der aktuelt ligger nummer syv i Æresdivisionen og slås for en af de europæiske pladser. Netop Sean Klaiber var i Utrecht i den periode. Faktisk har han spillet hele ti sæsoner i Utrecht og to sæsoner i Ajax.

  • Glæde over ny Sønderjyske-aftale: Tydelig leder
    on 18. april 2024 at 15:48

    Sønderjyskes sportschef Casper Daather glæder sig over forlængelsen med cheftræner Thomas Nørgaard.  Sønderjyske har torsdag meddelt, at de har forlænget samarbejdet med cheftræner Thomas Nørgaard. Casper Daather, som er sportschef i klubben, sætter lidt ord på, hvorfor parterne valgte at fortsætte sammen.  - Det er med stor tilfredshed, at vi har fået forlænget kontrakten med cheftræner Thomas Nørgaard. Sportsligt har vi været på rette kurs, siden han tiltrådte for snart halvandet år siden, og vi er meget glade for og trygge ved, at han også i de kommende sæsoner skal stå i spidsen for den mission, vi sammen er på. - Vi har i vinter også forlænget aftalerne med Simon Poulsen og Lasse Frølund, og vi har dermed et trænerteam på plads, som også er klar til at tage det næste skridt, når den forhåbentlig snart står på Superliga, hvor vi også har store ambitioner for vores fælles projekt i Sønderjyske Fodbold. - Præstationerne og holdets udvikling under Thomas Nørgaard fortæller med al tydelighed, at vi er på rette vej, og hans personlighed passer perfekt ind i vores klub og i omgivelserne.  - Han er en tydelig leder, som gør et stort indtryk på fans og sponsorer med sin åbenhed, direkte facon og stærke kommunikative evner, og han udtrykker klubbens værdier og principper på en moderne måde, der klæder Sønderjyske Fodbold.  - Vi glæder os til at tage de næste skridt og skrive de næste kapitler sammen med Thomas Nørgaard, siger sportschef Casper Daather.  Sønderjyske er lige nu nummer et i NordicBet Ligaen. Se tabellen her. 

  • Sønderjyske forlænger med Thomas Nørgaard
    on 18. april 2024 at 15:33

    Thomas Nørgaard og Sønderjyske har forlænget aftalen, så den nu løber frem til sommeren 2027.  Thomas Nørgaard har vist sig at være et godt match i Sønderjyske.  Den 42-årige cheftræner kom til i starten af 2023, og nu forlænger parterne aftalen.  Det har Thomas Nørgaard bekræftet over for Viaplay, mens Sønderjyske efterfølgende også har bekræftet det på klubbens hjemmeside.  Aftalen glæder naturligvis hovedpersonen selv.  - Jeg er først og fremmest glad for at være i Sønderjyske Fodbold, og derfor føles det også rigtig godt at have forlænget aftalen. Projektet har flyttet sig i den retning, jeg havde håbet på, siden jeg blev en del af det for snart halvandet år siden, og jeg synes, at matchet har været godt. - Vi mangler det sidste, før vi er matematisk sikret på Superligaen, men vi er godt på vej til at være tilbage, hvor Sønderjyske Fodbold hører hjemme. Den rejse, vi har gang i, og som vi skal fortsætte med, vil jeg rigtig gerne fortsætte med at stå i spidsen for. - For mig har det hele tiden været intentionen, at vi skulle fortsætte ad denne vej. Jeg kan mærke en administration, der hviler i sig selv, og vi har et bagland, der holder en rolig hånd. Staben arbejder fantastisk og giver mig gode betingelser som cheftræner, og vi har en harmonisk trup, der er i god udvikling. - I bund og grund har der været to parter, der begge har været interesseret i at forlænge samarbejdet, og gennem den dialog, der har været, har det hele tiden været med en intention om, at vi selvfølgelig skulle forlænge samarbejdet, siger Thomas Nørgaard. Den nye aftale løber frem til sommeren 2027. Sønderjyske kan udover forlængelsen med Nørgaard glæde sig over, at det blot ligner et spørgsmål om tid, før de igen kan kalde sig et Superliga-hold.  Torsdag aften kan de komme endnu tættere på det faktum, når de får besøg af Vendsyssel FF. 

  • FCK-profiler efter dommerfejl: Frustrerende
    on 18. april 2024 at 15:30

    Det vækker ærgrelse i FC København, at man i opgøret mod FC Midtjylland blev snydt for et straffespark, selvom man ikke gider bruge meget energi på det. En tavs fløjte, et hurtigt VAR-tjek på under et halvt minut og så videre.  Det var, hvad der skete, da FC København med et kvarter igen af opgøret mod FC Midtjylland blev snydt for et straffespark ved stillingen 2-1, og til Bold har dommer Morten Krogh efterfølgende beklaget fejlen.  Men hvordan tog man imod den indrømmelse i FCK? Først og fremmest med ophøjet ro.  Alligevel var ærgrelsen også til stede hos blandt andre Jordan Larsson. - Jeg tænker ikke så meget over det. Selvfølgelig er det frustrerende, at de ikke dømmer det, når situationen er, som den er. Nu er det forbi, og vi har fuld fokus på næste kamp. Men det er ærgerligt, at de ikke gør det rigtigt, siger svenskeren efter torsdagens træning.  Også Lukas Lerager trækker lidt på skuldrene, selvom han da godt kan se det underlige i, at man har mulighed for at se situationen igennem på VAR, da Viktor Claesson sparkede bolden op på hånden af Henrik Dalsgaard. - De kan jo altid dække sig ind bagefter, men nogle gange er det til ens fordel, og andre gange er det ikke. Det er sådan, det er.  - De er jo også mennesker og skal tage en hurtig beslutning. I kampens forløb prøver man jo også at fortælle, hvad vi ser, men de ser måske noget andet. Men de har jo video, og så må de jo bruge det.  - Det er især frustrerende, når du ser tidspunktet for det. Havde jeg så bare scoret på det hjørne efter, så havde det været 1:1. Men de ting, du ikke kan lave om på, gider jeg egentlig ikke bruge energi på.  Det var Bold, der tirsdag fik en skriftlig kommentar fra dommer Morten Krogh, hvor han erkendte fejlen.  - Der opstår en hands-situation på forsvarsspilleren, hvor bolden kommer hurtigt, uventet fra kort afstand, og rammer bryst og arm. - Vi har efterfølgende evalueret på situationen og er kommet frem til, at der er tale om en forseelse til straffespark, idet armens position er for høj og dermed unaturlig. - Dommerteamet beklager naturligvis, at vi ikke får taget den korrekte kendelse, lød det. FC København fik i kampens tillægstid tilkendt et straffespark, som Kevin Diks eksekverede, og dermed sluttede det 2-2 i Herning.  De forsvarende mestre skal igen i aktion søndag, når Silkeborg gæster Parken.

  • Mourinho smed Schweinsteiger af holdet: Trænede med U16
    on 18. april 2024 at 15:07

    Bastian Schweinsteiger siger, at José Mourinho smed ham af holdet og tvang ham til at træne alene, da de begge to var i Manchester United.  Bastian Schweinsteigers tid i Manchester United blev nok ikke helt, som nogle af parterne havde håbet.  Tyskeren ankom i 2015, men allerede i 2017 forlod han klubben igen. Og det skyldtes José Mourinho, som aldrig var interesseret i at bruge tyskeren.  Det siger Schweinsteiger selv i podcasten Overlap, som styres af Gary Neville.  - Det var 2016, og jeg havde været samlet med det tyske landshold. Vi kom langt til EM, hvor vi nåede semifinalen. - Så jeg kom tilbage lidt senere, og holdet havde allerede været i USA på en træningslejr. - Jeg ankom og trænede med Zlatan Ibrahimovic første dag, hvilket, jeg syntes, var fedt. - Den næste dag, hvilket var min fødselsdag, gik jeg ind ved Carrington, og der var John Mortough, og han sagde, jeg ikke måtte gå ind i omklædningsrummet. Det havde træneren sagt. - Jeg havde ikke fået nogen advarsel eller noget. Nogen kunne have sagt det (første dag, red) eller forklaret det på en normal måde, men jeg måtte gå til ungdomsholdenes omklædningsrum og træne med U16. Den tyske midtbanespiller forklarer herefter, at han senere på dagen havde et møde med Jose Mourinho, som ikke syntes, at Schweinsteiger virkede glad i United, fordi da han havde været skadet, havde han genoptrænet i Tyskland. Det var ifølge ham selv en aftale, han havde lavet med den tidligere træner Louis van Gaal.  Ikke desto mindre blev det ret hurtigt tydeligt, at det var et spørgsmål om tid, før Schweinsteiger forlod klubben.  - Efter det trænede jeg alene i mindst tre måneder. Jeg trænede før og efter førsteholdet, lyder det. Tyskeren endte med at få 134 minutter for United i den sæson, før han i marts rykkede til MLS, hvor han også afsluttede sin karriere.

Leo Vegas Sport