[Artikel] Amalie Thestrup Liverpools nr. 9

Dette er en artikel fra fanklubbens medlemsblad; You’ll Never Walk Alone, blad nr. 3 i 2020/21-sæsonen.

Vi bringer dig denne artikel i forbindelse med at Amalie Thestrup i mandags meldte ud, at hun stopper i Liverpool FC.

Hvis du ønsker at modtage artikler, som denne og blive medlem af fanklubben så meld dig ind i fanklubben i dag.

 

25-årige Amalie Thestrup skiftede i sommer fra italienske AS Roma til Liverpool FC Women. Den målfarlige dansker har tydeligt mærket støtten fra de mange danske Liverpool-fans i forbindelse med klubskiftet. Nu løber hun og træner i Birkenhead, hvor hun sammen med resten af Liverpoolmandskabet kæmper for at komme tilbage i den bedste engelske liga, Women’s Super League. You’ll Never Walk Alone har fået sig en snak med Liverpools danske islæt.

 Af Camilla Bergholm 

”Sidste gang, jeg snakkede med dig, er nogle år siden. Og der er sket meget siden da,” indleder jeg min opringning til Amalie Thestrup. Der lyder et let grin fra den anden ende af telefonlinjen. Der er nemlig sket meget siden 2018, hvor jeg sidst snakkede med hende. Dengang var hun brandvarm og lå nummer to på topscorerlisten i den bedste danske kvindeliga, hvor hun var med til at føre Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) frem til en fjerdeplads. Siden da har den 25-årige dansker spillet en periode i italienske AS Roma, hvorefter hun i sommer skiftede til Liverpool FC Women på en toårig aftale.

Den verdensomspændende pandemi har gjort skiftet til den engelske klub, der spiller i den næstbedste kvinderække, Women’s Championship, anderledes. Alligevel udtrykker angriberen både latter og velbehag, der tydeligt tegner et billede af en positiv fodboldspiller. Frem for alt er hun glad for at være i gang igen og stolt af at trække i den glorværdige Liverpool-trøje. På en telefonforbindelse fra den engelske havneby fortæller den 25-årige dansker, at det har været en omvæltning at skifte Italien ud med det noget køligere England. ”Det er selvfølgelig noget helt andet. En helt anden kultur. Et helt andet klima også. Men jeg synes, at det har været spændende,” siger hun.

Sproget har til gengæld været mere genkendeligt for den tidligere BSF-spiller, der som barn også har boet i USA. ”Der har det været en glidende overgang, fordi jeg i Italien skulle til at lære sproget, da jeg kom, hvor her kunne jeg engelsk fra start af. Så på den måde har det ikke været lige så nyt,” pointerer hun.

Målkontoen åbnet

Det er en velformuleret og reflekteret dansker, jeg har fanget en mandag eftermiddag, hvor hun taler fra sin lejlighed tæt på centrum af Liverpool lige ud til Merseyfloden. En mandag, som byder på skolearbejde og restitution efter gårsdagens kamp mod Coventry United. Opgøret endte med en Liverpool-sejr, og Amalie scorede sit første mål i den røde trøje med den ikoniske Liverbird på brystet. Hun opsnappede en svag tilbagelægning, afdriblede målmanden og lagde sikkert bolden ind i det halvtomme mål. En signaturscoring fra Liverpool FC Womens nye nummer ni.

Den 25-årige dansker bor i en lejlighed, som klubben har stillet til rådighed, hvor flere af medspillerne bor lige rundt om hjørnet. Holdkammeraterne fylder derfor bilerne i en samkørselsordning, når de sammen drager til træning på Prenton Park i Birkenhead på den anden side af floden. Og netop holdkammeraterne har budt hende velkommen med åbne arme, hvilket har gjort det nemt at falde til.

Fodboldmæssigt har det ikke været den største omvæltning at skifte fra italiensk til engelsk fodbold. ”Helt grundlæggende er både Roma og Liverpool to hold, der rigtig gerne vil spille fodbold og spille teknisk positionsspil. Så på den måde har det ikke været en kæmpe omvæltning,” siger Amalie.

Men alligevel er der dog et par forskelle. ”I Italien går man rigtig meget op i at holde bolden på jorden, og det skal helst være hurtige, små afleveringer og se flot ud, hvor i England har man også hele det her poweraspekt i det, og man vil gerne op og angribe og er lidt mere fysiske i spillet. Men jeg synes egentlig, at den spillestil, vi har her i Liverpool, passer mig rigtig fint, fordi det er lidt en kombination af det tekniske og den fysiske del – som englændere bare har fra barnsben.”

Med Vicky Jepson ved roret

Ifølge Amalie havde hun fra Danmark en rigtig god taktisk forståelse og netop en god fysik. Før hun kom til Roma, spillede hun nemlig for BSF i Danmarks bedste kvindeliga. På daværende tidspunkt var hun en hurtig og målfarlig spiller, der var med helt fremme på topscorerlisten. I Italien fik hun det tekniske aspekt med indover. Kvaliteter, som klubbens manager, Vicky Jepson, ser i hende. ”Jeg tror, at hun ser en spiller, der kan spille begge veje i den forstand, at jeg er en angriber, der både kan spille med front imod og med ryggen til målet. Og jeg tror, at netop med den situation vi er i nu, har hun også brug for nogle dynamiske spillere i og med, at der er mange hold, der stiller sig langt ned på banen, når vi spiller mod dem,” siger hun med henvisning til, at de er et af ligaens tophold.

Vicky Jepson overtog rollen som Liverpoolmanager i oktober 2018 og var derfor med til at rykke holdet ned fra Women’s Super League til den næstbedste række, Women’s Championship, i den forgangne sæson. En sæson, som ikke blev færdigspillet grundet corona og derfor afgjort ved skrivebordet. Den 25-årige dansker beskriver Vicky Jepson som en træner med en stærk analytisk baggrund og som værende fodboldklog, hvilket er tydeligt både på og uden for banen. Selve spillet minder – ifølge Amalie – også meget om den spillestil, der er kendetegnende for Jürgen Klopps mandskab. ”Jeg synes egentlig, at filosofien hænger rigtig godt sammen igennem hele klubben, at der er denne her måde, som man gerne vil spille på, og det er offensivt betonet med aggressivt presspil,” forklarer hun.

Fra den bedste til næstbedste række

Skiftet til Liverpool var et skifte fra den bedste række i Italien til den næstbedste fodboldrække i England. Derfor stiller jeg også spørgsmålet, hvorfor en profileret spiller som hende, der senest spillede kamp for kvindelandsholdet i marts, vælger at skifte til en klub i Women’s Championship? Svaret vidner om, at hun ser muligheder frem for forhindringer. ”For mig handlede det ikke så meget om, hvor holdet lå, da det blev en mulighed. Jeg synes, at Liverpool som størrelse – både klubmæssigt og i forhold til deres ambitioner – og hele deres professionelle setup var det, der tiltalte mig rigtig meget. Så jeg er sikker på, at det er gavnligt og et stort skridt i min karriere,” forklarer hun og understreger, at skiftet i sidste ende kan føre hende til at spille i verdens bedste liga: ”Planen og håbet er, at jeg kan være en del af denne her rejse mod at få Liverpool tilbage i den bedste række, for så spiller man lige pludselig måske i den bedste liga i verden.”

I skrivende stund ligger Liverpool nummer fire i Championship med fire point op til Durham på den oprykningsgivende førsteplads. En fjerdeplads er derfor ikke nok, hvis Amalie og Liverpool-holdet skal indfri ambitionerne om at komme tilbage i den bedste engelske række. Danskeren ved også godt, hvad der bliver afgørende: ”Det bliver vores evne til at være kontinuerlige i den forstand, at i Championship – hvis man vil rykke op – så skal man praktisk talt ikke tabe nogen kampe, hvis man kigger på de forskellige hold, der er rykket op de sidste par år. Så vi skal kunne kontinuerligt blive ved med at præstere på et højt niveau og vinde de nemme såvel som de svære kampe.”

To hold én klub

I Rom oplevede Amalie, at herreholdet og kvindeholdet ikke så hinanden i dagligdagen, men de to hold mødtes til arrangementer i klubsammenhæng og til forskellige events. AS Roma og Liverpool har begge givet hende den samme fornemmelse af at være to hold i én klub. Og i Liverpool kan det også mærkes, når det går godt for andre hold i klubben. ”Det betyder selvfølgelig, at der er en rigtig god stemning i klubben generelt og netop også fra fansenes side. Det har været et par gode år – især sidste sæson for herrerne. Og vi håber selvfølgelig at kunne leve op til den standard, som de har sat.”

Ligesom i AS Roma træner Liverpool FC Women ikke samme sted som herreholdet. Liverpools kvinder holder til i Birkenhead på Wirral-halvøen, hvor de deler træningsanlæg og stadion med Tranmere Rovers fra herrernes League Two. Anlægget er i den anden ende af byen i forhold til herrernes træningsanlæg på Melwood og deres ikoniske hjemmebane, Anfield. Det er heller ikke planen, at kvinderne rykker med, når Salah og co. snart flytter ud til et nybygget træningsanlæg i Kirkby sammen med akademiet.

Corona-pandemien har samtidig gjort adskillelsen endnu mere mærkbar. Hverken kvinderne eller herrerne har nemlig noget at gøre med andre hold end dem, de skal spille kamp med og imod, fortæller danskeren: ”Der er mange restriktioner i forhold til, hvor mange man må være samlet, og hvem man må være samlet. Så lige nu er vi i vores boble og indtil, at det bliver mere sikkert, så tror jeg også, at det fortsætter sådan,” siger hun.

Drømmen om Anfield

Kvindeholdet har en enkelt gang spillet på Anfield, hvilket de gjorde i november 2019, hvor de spillede Merseyside Derby mod Everton. Og det er også en drøm for den 25-årige dansker at spille på det historiske Anfield. ”Det ville være kæmpestort. Det er jo et legendarisk stadion, og hvis jeg kunne få lov til at spille der, så ville det være en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse,” svarer hun prompte, da jeg spørger hende ind til Liverpool FC’s ikoniske hjemmebane.

Da Amalie skiftede til Liverpool, oplevede hun følelsen af at være én samlet klub. Opmærksomheden var stor fra både pressen og danske fans på sociale medier, hvor hun har modtaget et hav af støttende beskeder. Og det er netop fansene, der gør klubånden og samhørigheden mellem herre- og kvindeholdet tydelig. ”Der er så mange, der brænder for klubben og er fans af klubben. Vi må desværre ikke have tilskuere til vores kampe endnu på grund af hele denne her situation, så jeg glæder mig til at opleve det, for det, jeg har hørt, skulle være helt fantastisk. Vi tiltrækker mange fans, fordi nogle er fans af klubben, og man vil derfor støtte op omkring alle de hold, som klubben udgøres af.”

Danskerkoloni i engelsk fodbold

Den tidligere BSF-spiller har altså mærket opmærksomheden og opbakningen hele vejen fra Danmark efter sit skifte til Liverpool. Og i den engelske havneby holder hun også fast i de danske forbindelser. Landsholdspillerne Nicoline Sørensen og Rikke Sevecke, som du kan læse et interview med længere inde i bladet, skiftede nemlig i sommer til Everton. The Toffees ligger solidt placeret i toppen af Women’s Super League og er altså storesøster til The Reds’ kvindehold. Selvom rivaliseringen lever mellem de to klubber, så lægges den væk uden for banen.

Jeg kan fornemme et stort smil på Amalies læber, når snakken falder på de to Everton-danskere. ”Det er jo sindssygt hyggeligt at have to andre danskere i byen. Og jeg kender jo både Nico og Rikke rigtig godt fra Brøndby og fra ungdomslandsholdene, så det har egentlig været super rart at have nogle at sparre med,” fortæller den nytilkomne Liverpool-spiller. De traditionsrige Big Six-klubber er også en del af den bedste liga på kvindesiden – med undtagelse af Liverpool. Derfor vil det have kæmpe betydning for Liverpool-holdet at komme tilbage i ligaen, fortæller Amalie.

En liga, der samtidig er under stor udvikling og tiltrækker flere store spillere såsom den danske superstjerne Pernille Harder, der er skiftet fra Wolfsburg til Chelsea. Denne udvikling skyldes blandt andet herreafdelingernes indflydelse, pointerer Amalie. ”Grunden til, at man ser så stor succes blandt kvindelige engelske fodboldhold, og man ser, hvor store spillere de har mulighed for at hente, er fordi, at du har de her kæmpestore herreklubber, der er gået ind og investeret og har set en værdi i kvindefodbold. Og det betyder rigtig meget for os som spillere, men det betyder også meget for kvindefodbold generelt,” siger hun.

Kvindefodboldens fremgang

De seneste år er der generelt sket en stor udvikling inden for kvindefodbold. I Danmark går det ikke helt så hurtigt som i England, men også her har flere herreligaklubber oprettet et kvindehold. FC Nordsjælland, AGF og HB Køge er eksempler på dette. Og denne globale udvikling kan den 25- årige dansker tydeligt mærke. ”Det føles for tiden som om, at vi (kvindefodbolden, red.) tager rigtig mange skridt fremad, og det er også forhåbninger om, at det skal fortsætte sådan.” Samtidig har dansk TV også fået øjnene op for kvindefodbold. NENT har nemlig købt TV-rettighederne, så de kan sende kampe fra Women’s Super League, Frauen-Bundesliga (Tyskland) og Division 1 Féminine (Frankrig).

Og den opmærksomhed, håber Amalie, fortsætter. ”Jeg tror, at efter man har set det ved slutrunderne, er der kommet endnu mere opmærksomhed på sporten. Og i forhold til den engelske liga begynder kampene også lige pludselig at blive vist på dansk TV. Så der sker hele tiden nogle positive skridt fremad, og forhåbentlig kan vi blive ved med at udvikle sporten og opmærksomheden omkring det fremadrettet også.”

Uddannelse overlapper fodbolden

Interviewet begynder at lakke mod enden, og Amalie skal derfor tilbage til sit restitutions og skolearbejde. Hun studerer nemlig på Copenhagen Business School, hvor hun har forlænget sin kandidatuddannelse, så hun både kan passe skolebøgerne og samtidig være professionel fodboldspiller. Men hvorfor egentlig gøre begge dele? Svaret kommer prompte, og det virker som, at det er et spørgsmål, hun har mødt tidligere. ”Det gør jeg, fordi jeg kan godt lide at læse. Jeg synes, at uddannelse er super vigtigt. Og jeg synes, at en uddannelse og en professionel sportskarriere supplerer hinanden rigtig fint,” siger hun og forklarer, at hun også kan bruge uddannelsen efter, at fodboldstøvlerne er blevet lagt på hylden: ”Det er 100 % selvvalgt, og jeg tror, at det er noget, som gavner min karriere efter fodbold, men også noget, som jeg kan trække på, imens jeg spiller fodbold, fordi der er en masse overlap og sammenfald mellem uddannelse og elitesport.” På banen kommer vi til at følge hende, når hun skal indfri sine ambitioner om at spille en afgørende rolle i forhåbningerne om en plads i Women’s Super League. Og hvis man tænker tilbage på den spiller, jeg mødte i BSF-tiden, og alt det, hun har lagt på og har oplevet siden da, så bliver det spændende at følge, hvad Amalie kan udrette i Liverpool-trøjen.