[Blog] Sæsonafrunding v. Alex Bruun 20/21

Alex Bruun ser tilbage på den forgangne sæson, som på rigtig måder var anderledes end tidligere.

Kunne man forestille sig at være uden TV og internet i et år? I så fald ville man nok undre sig over, at
Liverpool gik fra at være blandt mesterskabsfavoritterne til at skulle fejre kvalifikation til Champions League
som en hårdt tilkæmpet succes.

Groft sagt sluttede sæsonen den 17. oktober, hvor Pickford – pulsen stiger stadig bare af at skrive navnet –
smadrede Virgils knæ. Naturligvis er det ikke den entydige sandhed, men vores trup kunne ikke holde til de
mange efterfølgende skader i forsvaret og til nøglespillerne Fabinho og Henderson.
Sæsonen har dog skabt en ny Cult Hero – Nat Phillips, the Bolton Baresi. En sympatisk mand med hjerte,
der ikke trækker sig fra nogen hovedstødsduel. Hans niveau er til Championship fodbold, men hans
kompromisløse indstilling har vundet mange fanhjerter. Måske det endda lykkes Phillips at blive i Liverpools
trup en sæson mere. Hans makker Rhys Williams må nok se i øjnene, at han skal finde spilletid i en anden,
mindre klub.

FA cup nederlag ude mod Manchester United og exit fra Carabao cup mod Arsenal efter straffespark er den
slags, der kan ske, men det var brandærgerligt, for vi havde gode muligheder for at komme videre i begge
turneringer. At ryge ud af Champions League mod Real Madrid er isoleret set ingen katastrofe, de har et
godt hold, men indsatsen specielt i den første kamp var ikke god, og generelt var den helt gal med vores
chanceudnyttelse. Et problem, som desværre forfulgte os hele sæsonen.
Hver gang der er lodtrækning til Champions League, ønsker man at trække et dansk hold. Det skete for
første gang i årevis, da vi trak FC Midtjylland, men desværre var Liverpools besøg i Danmark stadig under
coronarestriktioner, så det var desværre ikke den store kontakt, man kunne få med holdet. Forhåbentlig
byder muligheden sig snart igen.

10.000 tilskuere på Anfield til sæsonens sidste kamp. Jeg håber inderligt, at det er startskuddet til normale
tilstande med fyldte stadions og fodholdhungrende danskere på Anfields sæder. Fodbold er ikke det samme
med tomme tribuner, uanset hvor megen dåselyd man hælder ud over. Jeg mener også godt, at man kan
argumentere for, at Liverpool er et af de hold, som er blevet hårdest ramt af den manglende stemning – se
bare på vores hjemmebanestatistik i denne sæson. Fra at Anfield var et uindtageligt fort, har Liverpool
faktisk i denne sæson fået flere point på udebane end på hjemmebane. John Barnes har ganske vist udtalt,
at for ham gjorde det ingen forskel på præstationen, om der var 5000 eller 45000 tilskuere, men tallene
taler deres tydelige sprog.

Før sæsonstart sagde vi farvel til. bla Dejan Lovren (ham kunne vi godt have brugt) og Adam Lallana, men
sagde goddag til Tsimikas (han har været ringe), Kabak, den mystisk mand Ben Davies (som fortsat ikke har
fået debut), Jota og Thiago. Kabak har lidt under fraværet af en rutineret mand ved sin side, men Jota har
været et godt køb, som kan blive endnu bedre.
Thiago har fået en del kritik undervejs i sæsonen. For mange berøringer, for få assists, for få mål – selv om
han havde nøjagtig samme kendetegn i sin tid i Bayern, hvor han blev betragtet som en
verdensklassespiller. De sidste 10 kampe har han dog gjort al kritik til skamme med en klasseindsats. Som
en anden Napoleon har han styret midtbanen, både i forhold til presspil og med sine skarpe afleveringer.
Jeg er sikker på, at vi kan se frem til en fantastisk sæson fra Thiago.

April bød på et par turbulente dage efter offentliggørelsen af Liverpools deltagelse i Super League. Et
tåbeligt projekt som heldigvis hurtigt blev skudt ned efter massive fanprotester. På positivsiden skabtes der
en større samhørighed blandt fansene af de forskellige klubber, og det tror jeg, der vil komme noget ud af
fremadrettet. Liverpool FC tog initiativ til større interaktion med fansene på bestyrelsesniveau, hvilket lyder rigtig spændende, jeg vil dog godt lige se det i funktion, inden jeg går helt i ekstase, men det er bestemt et
skridt i den rigtige retning.

EM er lige rundt om hjørnet, og jeg håber, vi kan overstå det uden skader. Samtidig ser jeg frem til, hvad
transfermarkedet bringer denne gang. Som sædvanligt nævnes et hav af navne, og det bliver rigtig
spændende at se, hvilke spillere det lykkes at forstærke vores trup med. At klubben allerede nu har sikret
sig en stærk forsvarer i Ibrahima Konate fra Leipzig viser en handlekraft, som lover godt for transfervinduet.

 

God sommer.

[Artikel] Amalie Thestrup Liverpools nr. 9

Dette er en artikel fra fanklubbens medlemsblad; You’ll Never Walk Alone, blad nr. 3 i 2020/21-sæsonen.

Vi bringer dig denne artikel i forbindelse med at Amalie Thestrup i mandags meldte ud, at hun stopper i Liverpool FC.

Hvis du ønsker at modtage artikler, som denne og blive medlem af fanklubben så meld dig ind i fanklubben i dag.

 

25-årige Amalie Thestrup skiftede i sommer fra italienske AS Roma til Liverpool FC Women. Den målfarlige dansker har tydeligt mærket støtten fra de mange danske Liverpool-fans i forbindelse med klubskiftet. Nu løber hun og træner i Birkenhead, hvor hun sammen med resten af Liverpoolmandskabet kæmper for at komme tilbage i den bedste engelske liga, Women’s Super League. You’ll Never Walk Alone har fået sig en snak med Liverpools danske islæt.

 Af Camilla Bergholm 

”Sidste gang, jeg snakkede med dig, er nogle år siden. Og der er sket meget siden da,” indleder jeg min opringning til Amalie Thestrup. Der lyder et let grin fra den anden ende af telefonlinjen. Der er nemlig sket meget siden 2018, hvor jeg sidst snakkede med hende. Dengang var hun brandvarm og lå nummer to på topscorerlisten i den bedste danske kvindeliga, hvor hun var med til at føre Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) frem til en fjerdeplads. Siden da har den 25-årige dansker spillet en periode i italienske AS Roma, hvorefter hun i sommer skiftede til Liverpool FC Women på en toårig aftale.

Den verdensomspændende pandemi har gjort skiftet til den engelske klub, der spiller i den næstbedste kvinderække, Women’s Championship, anderledes. Alligevel udtrykker angriberen både latter og velbehag, der tydeligt tegner et billede af en positiv fodboldspiller. Frem for alt er hun glad for at være i gang igen og stolt af at trække i den glorværdige Liverpool-trøje. På en telefonforbindelse fra den engelske havneby fortæller den 25-årige dansker, at det har været en omvæltning at skifte Italien ud med det noget køligere England. ”Det er selvfølgelig noget helt andet. En helt anden kultur. Et helt andet klima også. Men jeg synes, at det har været spændende,” siger hun.

Sproget har til gengæld været mere genkendeligt for den tidligere BSF-spiller, der som barn også har boet i USA. ”Der har det været en glidende overgang, fordi jeg i Italien skulle til at lære sproget, da jeg kom, hvor her kunne jeg engelsk fra start af. Så på den måde har det ikke været lige så nyt,” pointerer hun.

Målkontoen åbnet

Det er en velformuleret og reflekteret dansker, jeg har fanget en mandag eftermiddag, hvor hun taler fra sin lejlighed tæt på centrum af Liverpool lige ud til Merseyfloden. En mandag, som byder på skolearbejde og restitution efter gårsdagens kamp mod Coventry United. Opgøret endte med en Liverpool-sejr, og Amalie scorede sit første mål i den røde trøje med den ikoniske Liverbird på brystet. Hun opsnappede en svag tilbagelægning, afdriblede målmanden og lagde sikkert bolden ind i det halvtomme mål. En signaturscoring fra Liverpool FC Womens nye nummer ni.

Den 25-årige dansker bor i en lejlighed, som klubben har stillet til rådighed, hvor flere af medspillerne bor lige rundt om hjørnet. Holdkammeraterne fylder derfor bilerne i en samkørselsordning, når de sammen drager til træning på Prenton Park i Birkenhead på den anden side af floden. Og netop holdkammeraterne har budt hende velkommen med åbne arme, hvilket har gjort det nemt at falde til.

Fodboldmæssigt har det ikke været den største omvæltning at skifte fra italiensk til engelsk fodbold. ”Helt grundlæggende er både Roma og Liverpool to hold, der rigtig gerne vil spille fodbold og spille teknisk positionsspil. Så på den måde har det ikke været en kæmpe omvæltning,” siger Amalie.

Men alligevel er der dog et par forskelle. ”I Italien går man rigtig meget op i at holde bolden på jorden, og det skal helst være hurtige, små afleveringer og se flot ud, hvor i England har man også hele det her poweraspekt i det, og man vil gerne op og angribe og er lidt mere fysiske i spillet. Men jeg synes egentlig, at den spillestil, vi har her i Liverpool, passer mig rigtig fint, fordi det er lidt en kombination af det tekniske og den fysiske del – som englændere bare har fra barnsben.”

Med Vicky Jepson ved roret

Ifølge Amalie havde hun fra Danmark en rigtig god taktisk forståelse og netop en god fysik. Før hun kom til Roma, spillede hun nemlig for BSF i Danmarks bedste kvindeliga. På daværende tidspunkt var hun en hurtig og målfarlig spiller, der var med helt fremme på topscorerlisten. I Italien fik hun det tekniske aspekt med indover. Kvaliteter, som klubbens manager, Vicky Jepson, ser i hende. ”Jeg tror, at hun ser en spiller, der kan spille begge veje i den forstand, at jeg er en angriber, der både kan spille med front imod og med ryggen til målet. Og jeg tror, at netop med den situation vi er i nu, har hun også brug for nogle dynamiske spillere i og med, at der er mange hold, der stiller sig langt ned på banen, når vi spiller mod dem,” siger hun med henvisning til, at de er et af ligaens tophold.

Vicky Jepson overtog rollen som Liverpoolmanager i oktober 2018 og var derfor med til at rykke holdet ned fra Women’s Super League til den næstbedste række, Women’s Championship, i den forgangne sæson. En sæson, som ikke blev færdigspillet grundet corona og derfor afgjort ved skrivebordet. Den 25-årige dansker beskriver Vicky Jepson som en træner med en stærk analytisk baggrund og som værende fodboldklog, hvilket er tydeligt både på og uden for banen. Selve spillet minder – ifølge Amalie – også meget om den spillestil, der er kendetegnende for Jürgen Klopps mandskab. ”Jeg synes egentlig, at filosofien hænger rigtig godt sammen igennem hele klubben, at der er denne her måde, som man gerne vil spille på, og det er offensivt betonet med aggressivt presspil,” forklarer hun.

Fra den bedste til næstbedste række

Skiftet til Liverpool var et skifte fra den bedste række i Italien til den næstbedste fodboldrække i England. Derfor stiller jeg også spørgsmålet, hvorfor en profileret spiller som hende, der senest spillede kamp for kvindelandsholdet i marts, vælger at skifte til en klub i Women’s Championship? Svaret vidner om, at hun ser muligheder frem for forhindringer. ”For mig handlede det ikke så meget om, hvor holdet lå, da det blev en mulighed. Jeg synes, at Liverpool som størrelse – både klubmæssigt og i forhold til deres ambitioner – og hele deres professionelle setup var det, der tiltalte mig rigtig meget. Så jeg er sikker på, at det er gavnligt og et stort skridt i min karriere,” forklarer hun og understreger, at skiftet i sidste ende kan føre hende til at spille i verdens bedste liga: ”Planen og håbet er, at jeg kan være en del af denne her rejse mod at få Liverpool tilbage i den bedste række, for så spiller man lige pludselig måske i den bedste liga i verden.”

I skrivende stund ligger Liverpool nummer fire i Championship med fire point op til Durham på den oprykningsgivende førsteplads. En fjerdeplads er derfor ikke nok, hvis Amalie og Liverpool-holdet skal indfri ambitionerne om at komme tilbage i den bedste engelske række. Danskeren ved også godt, hvad der bliver afgørende: ”Det bliver vores evne til at være kontinuerlige i den forstand, at i Championship – hvis man vil rykke op – så skal man praktisk talt ikke tabe nogen kampe, hvis man kigger på de forskellige hold, der er rykket op de sidste par år. Så vi skal kunne kontinuerligt blive ved med at præstere på et højt niveau og vinde de nemme såvel som de svære kampe.”

To hold én klub

I Rom oplevede Amalie, at herreholdet og kvindeholdet ikke så hinanden i dagligdagen, men de to hold mødtes til arrangementer i klubsammenhæng og til forskellige events. AS Roma og Liverpool har begge givet hende den samme fornemmelse af at være to hold i én klub. Og i Liverpool kan det også mærkes, når det går godt for andre hold i klubben. ”Det betyder selvfølgelig, at der er en rigtig god stemning i klubben generelt og netop også fra fansenes side. Det har været et par gode år – især sidste sæson for herrerne. Og vi håber selvfølgelig at kunne leve op til den standard, som de har sat.”

Ligesom i AS Roma træner Liverpool FC Women ikke samme sted som herreholdet. Liverpools kvinder holder til i Birkenhead på Wirral-halvøen, hvor de deler træningsanlæg og stadion med Tranmere Rovers fra herrernes League Two. Anlægget er i den anden ende af byen i forhold til herrernes træningsanlæg på Melwood og deres ikoniske hjemmebane, Anfield. Det er heller ikke planen, at kvinderne rykker med, når Salah og co. snart flytter ud til et nybygget træningsanlæg i Kirkby sammen med akademiet.

Corona-pandemien har samtidig gjort adskillelsen endnu mere mærkbar. Hverken kvinderne eller herrerne har nemlig noget at gøre med andre hold end dem, de skal spille kamp med og imod, fortæller danskeren: ”Der er mange restriktioner i forhold til, hvor mange man må være samlet, og hvem man må være samlet. Så lige nu er vi i vores boble og indtil, at det bliver mere sikkert, så tror jeg også, at det fortsætter sådan,” siger hun.

Drømmen om Anfield

Kvindeholdet har en enkelt gang spillet på Anfield, hvilket de gjorde i november 2019, hvor de spillede Merseyside Derby mod Everton. Og det er også en drøm for den 25-årige dansker at spille på det historiske Anfield. ”Det ville være kæmpestort. Det er jo et legendarisk stadion, og hvis jeg kunne få lov til at spille der, så ville det være en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse,” svarer hun prompte, da jeg spørger hende ind til Liverpool FC’s ikoniske hjemmebane.

Da Amalie skiftede til Liverpool, oplevede hun følelsen af at være én samlet klub. Opmærksomheden var stor fra både pressen og danske fans på sociale medier, hvor hun har modtaget et hav af støttende beskeder. Og det er netop fansene, der gør klubånden og samhørigheden mellem herre- og kvindeholdet tydelig. ”Der er så mange, der brænder for klubben og er fans af klubben. Vi må desværre ikke have tilskuere til vores kampe endnu på grund af hele denne her situation, så jeg glæder mig til at opleve det, for det, jeg har hørt, skulle være helt fantastisk. Vi tiltrækker mange fans, fordi nogle er fans af klubben, og man vil derfor støtte op omkring alle de hold, som klubben udgøres af.”

Danskerkoloni i engelsk fodbold

Den tidligere BSF-spiller har altså mærket opmærksomheden og opbakningen hele vejen fra Danmark efter sit skifte til Liverpool. Og i den engelske havneby holder hun også fast i de danske forbindelser. Landsholdspillerne Nicoline Sørensen og Rikke Sevecke, som du kan læse et interview med længere inde i bladet, skiftede nemlig i sommer til Everton. The Toffees ligger solidt placeret i toppen af Women’s Super League og er altså storesøster til The Reds’ kvindehold. Selvom rivaliseringen lever mellem de to klubber, så lægges den væk uden for banen.

Jeg kan fornemme et stort smil på Amalies læber, når snakken falder på de to Everton-danskere. ”Det er jo sindssygt hyggeligt at have to andre danskere i byen. Og jeg kender jo både Nico og Rikke rigtig godt fra Brøndby og fra ungdomslandsholdene, så det har egentlig været super rart at have nogle at sparre med,” fortæller den nytilkomne Liverpool-spiller. De traditionsrige Big Six-klubber er også en del af den bedste liga på kvindesiden – med undtagelse af Liverpool. Derfor vil det have kæmpe betydning for Liverpool-holdet at komme tilbage i ligaen, fortæller Amalie.

En liga, der samtidig er under stor udvikling og tiltrækker flere store spillere såsom den danske superstjerne Pernille Harder, der er skiftet fra Wolfsburg til Chelsea. Denne udvikling skyldes blandt andet herreafdelingernes indflydelse, pointerer Amalie. ”Grunden til, at man ser så stor succes blandt kvindelige engelske fodboldhold, og man ser, hvor store spillere de har mulighed for at hente, er fordi, at du har de her kæmpestore herreklubber, der er gået ind og investeret og har set en værdi i kvindefodbold. Og det betyder rigtig meget for os som spillere, men det betyder også meget for kvindefodbold generelt,” siger hun.

Kvindefodboldens fremgang

De seneste år er der generelt sket en stor udvikling inden for kvindefodbold. I Danmark går det ikke helt så hurtigt som i England, men også her har flere herreligaklubber oprettet et kvindehold. FC Nordsjælland, AGF og HB Køge er eksempler på dette. Og denne globale udvikling kan den 25- årige dansker tydeligt mærke. ”Det føles for tiden som om, at vi (kvindefodbolden, red.) tager rigtig mange skridt fremad, og det er også forhåbninger om, at det skal fortsætte sådan.” Samtidig har dansk TV også fået øjnene op for kvindefodbold. NENT har nemlig købt TV-rettighederne, så de kan sende kampe fra Women’s Super League, Frauen-Bundesliga (Tyskland) og Division 1 Féminine (Frankrig).

Og den opmærksomhed, håber Amalie, fortsætter. ”Jeg tror, at efter man har set det ved slutrunderne, er der kommet endnu mere opmærksomhed på sporten. Og i forhold til den engelske liga begynder kampene også lige pludselig at blive vist på dansk TV. Så der sker hele tiden nogle positive skridt fremad, og forhåbentlig kan vi blive ved med at udvikle sporten og opmærksomheden omkring det fremadrettet også.”

Uddannelse overlapper fodbolden

Interviewet begynder at lakke mod enden, og Amalie skal derfor tilbage til sit restitutions og skolearbejde. Hun studerer nemlig på Copenhagen Business School, hvor hun har forlænget sin kandidatuddannelse, så hun både kan passe skolebøgerne og samtidig være professionel fodboldspiller. Men hvorfor egentlig gøre begge dele? Svaret kommer prompte, og det virker som, at det er et spørgsmål, hun har mødt tidligere. ”Det gør jeg, fordi jeg kan godt lide at læse. Jeg synes, at uddannelse er super vigtigt. Og jeg synes, at en uddannelse og en professionel sportskarriere supplerer hinanden rigtig fint,” siger hun og forklarer, at hun også kan bruge uddannelsen efter, at fodboldstøvlerne er blevet lagt på hylden: ”Det er 100 % selvvalgt, og jeg tror, at det er noget, som gavner min karriere efter fodbold, men også noget, som jeg kan trække på, imens jeg spiller fodbold, fordi der er en masse overlap og sammenfald mellem uddannelse og elitesport.” På banen kommer vi til at følge hende, når hun skal indfri sine ambitioner om at spille en afgørende rolle i forhåbningerne om en plads i Women’s Super League. Og hvis man tænker tilbage på den spiller, jeg mødte i BSF-tiden, og alt det, hun har lagt på og har oplevet siden da, så bliver det spændende at følge, hvad Amalie kan udrette i Liverpool-trøjen.

[Artikel] Jürgen Klopps efterfølger – et tankeeksperiment

Følgende artikel er tænkt, som et langsynet blik på, hvem der kan overtage for Klopp når den dag kommer. Skribenten håber ikke, at klopp bliver fyret, men vi ved at i fodboldverdenen kan tingene hurtigt ændre sig. I følgende artikel vil Jesper Olsen forsøger at komme med tre bud på mulige træneremner, som en dag kan overtage tjansen fra Klopp og i sidste ende, hvem Jesper mener er den oplagte kandidat.

Kan man overhovedet tillade sig at spekulere i, hvem der skal afløse Jürgen Klopp, når han ikke længere vil være manager hos Liverpool? Hans kontrakt går trods alt til 2024 og på trods af krise, så er der ingen, der for alvor tror på, at han bliver fyret. Men et rygtespor om fyring bliver ved med at dukke op, uden at det for alvor bliver aflivet. Og hvad hvis jobbet som tysk landstræner bliver ledigt?

Af Jesper Olsen

Der er ingen tvivl om, at Jürgen Klopp ikke ligefrem har haft den letteste sæson hos de røde, men derfra til at han skulle blive fyret, det er trods alt heldigvis kun spekulativt. Denne artikel vil dog kredse om muligheden for, at jobbet som tysk landstræner skulle blive ledigt efter sommerens EM-slutrunde, hvilket ikke er så usandsynligt endda. Joachim Löws synes at have sine bedste dage bag sig, og det tyske fodboldforbund har ikke ligefrem forsøgt at skyde de tyske mediers offentlige flirt med Klopp ned. Og Klopp har heller ikke afvist det kategorisk. Derfor vil enhver klub – ligesom de gør med spillerne – i meget god tid spejde efter, hvilke muligheder de har til rådighed. Hvilken stil skal videreføres? Ønsker man et stilskifte? Hvem synes at være en spirende trænerstjerne? Hvem kan overhovedet overtage en så succesfuld manager?

Denne artikel er altså baseret på et scenarie om, at Liverpool skal se sig efter en ny manager til sommer, hvor det tyske landstrænerjob kunne blive ledigt. Jeg vil ydermere antage, at FSG i så fald går efter tre slags managere, hvilket jeg her bygger artikel på.

Den ene trænertype handler om, at man er uddannet i den del af tyske trænerskole, som Klopp også er et produkt af, og som han selv har videreudviklet. En intensiv spillestil, gegenpress, højintense løb, ofte en 4-3-3-formation og angrebsivrig fodbold. Den anden stilart, som er i samme boldgade, er den endnu mere kompromisløse stilart, som Red Bull-klubberne har gennemført, hvor man vitterligt ikke går på kompromis med det aggressive spil, og som gennemsyrer organisationen og scoutingen af spillere. De to stilarter er i familie med hinanden og har mange grene, hvoraf man for eksempel kan se Atalanta arbejde med de samme principper.

Den tredje trænervej, Liverpool kan tænkes at gå efter, er, hvis man ser efter en manager, som har Liverpool i blodet. Her er det naturligvis specifikt Steven Gerrard, man kunne have i sigtekornet, men man kan til dels også anføre, at assistenttræner Pep Lijnders efterhånden er lidt af et sammenkog af Liverpool-skolen: Som føl af Klopp og som en entreprenant videreudvikler af Red Bull-skolen, som han tydeligvis er inspireret af, når man følger hans interviews.

Artiklen fortsætter under billedet

Steven Gerrard

Hvis man skal tro de engelske medier ved udgangen af februar, så er Liverpools ledelse allerede meget bevidste om, at dagen, hvor Klopp er fortid, kan komme, før en del måske regner med det, og derfor er de indledende – og naturligvis helt uofficielle – følere allerede lagt ud til Gerrard. Nu er det selvsagt først og fremmest bare en god historie, som læserne sikkert sluger råt, men det ville selvfølgelig være et drømmescenarie for begge parter. Superstjernen, der fik hår på brystet i Rangers, og som nu skulle vende hjem, og som anden Captain Fantastic version 2 skulle føre klubben til nye triumfer.

Hvis vi skal se realistisk på det, så er der ingen tvivl om, at Gerrard rent faktisk har fået en meget fornem start på sit trænerliv, hvor han bliver rost til skyerne for at være ydmyg, taktisk velfunderet og som en vellidt træner udi mandskabsbehandling. Han er dog også anset som en træner, der formår at skære igennem. Gerrard er endda også forholdsvis klar i spyttet: Han betragter Liverpools managersæde som et drømmejob. Men han synes også pinligt bevidst om det store pres, der følger med, og at man ikke kan overføre spillermeritter direkte over til trænergerningen. Gerrards spillestil som manager er ikke direkte sammenlignelig med Klopps, idet han fremstår som en hybrid mellem de managere, han selv har haft igennem sin tid som spiller, hvilket han åbenlyst beskriver som sin primære inspirationskilde. For mig at se er han forholdsvis pragmatisk, dog altid med vægt på den ærlige, aggressive stil, som han selv var bannerfører for.

Jeg er langt fra sikker på, at FSG-hierakiet vil vælge Gerrard. Det er der nogle grunde til. Dels tror jeg faktisk, at sporene fra Lampards ansættelse i Chelsea skræmmer lidt. Dette er naturligvis kun et postulat, og man kan heller ikke sammenligne de to klublegender direkte, men der er visse træk, der går igen. Kæmpe, ikoniske klubkarrierer og relativ hurtig succes som managere, hvorefter Lampard fik jobbet i sin drømmeklub. Her er der dog bred enighed om, at det job kom for tidligt. De mange facetter af jobbet var Lampard ikke klar til, og frygten i Liverpool må være, at Gerrard kan komme i samme situation.

En anden årsag til fravalget af Gerrard, som jeg faktisk finder endnu mere væsentligt, er, at Liverpools trup, organisation, scouting med videre er bygget op om det udtryk, som Klopp vil have på banen. Her taler vi om en spillestil, men også en slags livsopfattelse, som gennemsyrer alt, hvad klubben og holdet står for. Det er Klopps klub og hold – måske sat på en spids – som igen er gennemsyret af det udtryk, han først lærte i Mainz, og som sidenhen blev nærmest ikonisk i Dortmund, hvilket den dag i dag stadigvæk gennemsyrer Dortmund. Det er den selv samme skole, som det tyske fodboldforbund med Löw som dirigent har haft så meget succes med på nationalt plan. Og i en lidt mere ekstrem form har det også påvirket og inspireret Red Bull-organisationen.

Gerrard er ikke skolet i den retning, og spørgsmålet er, om det ikke vil være en strategisk skidt vej at gå, hvis man går væk fra den filosofi. Den overvejelse, er jeg sikker på, vil fylde en betydelig del. Og det skal siges, at undertegnede er kæmpe Gerrard-fan, så ovenstående erkendelse er ikke let!

 

Pepijn Lijnders

Han nævnes ikke ofte i medierne, men hans navn er begyndt at dukke op hos de mere seriøse kilder – herunder blandt andet fra tidligere spilere med deres gang i og omkring klubben. Hvad nu hvis assistenten er klar til at overtage jobbet? Måske i første omgang på en kortere kontrakt, som man så ofte før har set i fodboldens verden, når det er lærlingen, der skal overtage tøjlerne? Hvis man læser interviews med Pep, som han oftest kaldes, så er der ingen tvivl om, at vi står med en yderst dedikeret og nørdet ung træner, som ånder og lever fodbold døgnet rundt. Han går ekstremt op i detaljerne og synes at være yderst respekteret i klubben. Han er blevet en del af klubbens dna, og man får ofte en fornemmelse af, at Klopp mere og mere inddrager ham i de større beslutninger. På den måde kunne han anses som en træner, der ret direkte kunne videreføre Klopps idéer, og skiftet fra Klopp til en ny manager ville således blive ret glidende. Det er dog altid en meget svær overgang at gå fra at være en træner, der har kunnet fokusere på detaljer, til at være manager med det overordnede ansvar i forhold til mandskabspleje, taktik og ikke mindst mediekontakt. Her er det spørgsmålet, om FSG vil turde tage den chance, da han som cheftræner er meget grøn. Jeg anser det her bud som muligt i en overgangsfase, hvor han med meget stor succes måske alligevel kan ende med at få tilbudt jobbet permanent.

 

Julian Nagelsmann

Den tyske træner for Red Bull-klubben RB Leipzig anser jeg som det helt oplagte bud. Julian Nagelsmann er så absolut en lysende stjerne, og selv om han kun er 33 år, så er han allerede ret etableret, hvor han siden 2015 har trænet Hoffenheim og siden Leipzig. Han har været yderst succesfuld, og rent taktisk har han ikke bare overtaget den tyske trænerskoles stil, men faktisk også formået at viderevikle den. Eksempelvis så har det hedengangne 4-4-2-system fået en genopblomstring – dog med et helt andet udtryk end det, vi kendte fra de gode gamle dage i England. Nagelsmann er ikke bange for at rotere med mellem sine startopstillinger. Dette hænger sammen med, at enhver spiller i Red Bull-systemet, alle er uddannet i de filosofier, som Ralf Rangnick udviklede i en slags manifest for snart 16 år siden, og som gennemsyrer Red Bull-klubberne. ”Kapital, Konzept and Kompetenz” er de tre K’er, som organisationen styres efter. En filosof, som blandt andet betyder, at deres akademi er gennemsyret af professionalisme og ensartethed. Når Klopp selv har rekrutteret spillere fra Red Bull-systemet, har han altid sagt, at han vidste præcist, hvad han fik rent spillemæssigt og mentalt fra spillerne. Sadio Mané, Naby Keïta og Takumi Minamino er spillere, som er formet i det system, hvilket har betydet, at de har været vant til det højintense spil med fokus på spillet med og uden bold, også selv om de har deres forcer i det offensive.

Jeg vil antage, at Nagelsmann må have tænkt tanken: I lighed med spillere fra hans organisation, som er endt i Liverpool, må det også være muligt for en træner. Og Liverpool er trods alt en langt større klub end Leipzig. Nagelsmann har kontrakt til 2023 og er således i de sidste år af i sin kontrakt. Leipzig har de finansielle muskler til at sige nej tak til enhver klub, men på den anden side, så er de via deres filosofi aldrig bange for at sige ja til en god handel, og Liverpool har et yderst godt samarbejde med Leipzig – hvis man kan sige det om internationale konkurrenter. Nagelsmanns mandskabspleje, intense udtryk fra trænerbænken, vindende væsen hos medierne og selvfølgelig de beviselige resultater gør, at dette må være den oplagte kandidat.

Konklusionen

Hvis det her tankeeksperiment rent faktisk bliver til virkelighed, vil jeg antage, at FSG i prioriteret rækkefølge vil gå efter Nagelsmann, Gerrard og Lijnders, hvoraf jeg anser Nagelsmann som det langt mest sandsynlige bud.

 

Jesper skriver normalt for vores medlemsblad, hvis du vil læse flere af hans analyser og artikler kan du melde dig ind i fanklubben i dag.

[Artikel] Melwood lukker ned

Denne artikel blev bragt i medlemsblad nr. 2 fra 2019/20 sæsonen og vi deler den i forbindelse med, at Liverpool FC har haft sidste dag på træningsanlægget Melwood og fremover har samlet både førsteholdet og akademiet i Kirkby på et nyt anlæg til £50m.

Hvis du gerne vil læse lignende artikler fra fanklubben, så kan du melde dig ind i dag.

Fortsæt læsning “[Artikel] Melwood lukker ned”

[Artikel] Claus Steinlein – Klopps danske dobbeltgænger

Liverpool har trukket Ajax, Atalanta og FC Midtjylland i dette års Champions League.
I medlemsblad nr.  6 i 2019/20-sæsonen havde vi et interview med direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein, som samtidigt er Liverpool-fan. Vi bringer her interviewet med Steinlein.

Hvis du ønsker at modtage fanklubbens medlemsblad You´ll Never Walk Alone så meld dig ind i fanklubben 

———————————-

Navnet Claus Steinlein er for de fleste kendere af dansk klubfodbold indbegrebet af FC Midtjylland. Men ud over at lede fodboldforretningen i FC Midtjylland er han også Liverpool-mand fra top til tå. You’ll Never Walk Alone har taget en snak med FCM-direktøren om ledelsesstil, transferstrategier og ikke mindst Jørn Kjærs vaskerum.

Af Andreas Vigsø

Fortsæt læsning “[Artikel] Claus Steinlein – Klopps danske dobbeltgænger”

[Blog] Måneden der gik – november 2019

Her får du en lille opsamling på mål, assists, clean sheets og uddeling af kort i den forgangne måned og til sidst lidt random facts og hvad vi ellers lige mener der er nice to know om Liverpool FC. Tallene er for alle turneringer i Liverpool regi.

Tallene kommer hovedsageligt fra Who Scored, Transfermarkt og diverse Twitter opslag. Tallene i parentes er det totale antal for sæsonen. Mål i straffesparkskonkurrencer tæller ikke med i denne opgørelse.

Mål:

3 – Mané (10)

2 – Van Dijk (3)

Fortsæt læsning “[Blog] Måneden der gik – november 2019”

[Artikel] En skotte fortæller: Peter Cormack

Det er kommet frem, at den tidligere Liverpool spiller Peter Cormack er blevet ramt af demens. Ifølge familien har han gået med det i en del år, hvor de har holdt det skjult for offentligheden.

Fanklubben har tidligere interviewet den skotske midtbanespiller, som nåede 178 kampe for Liverpool og scorede 26 mål. Vandt to mesterskaber, en FA cup og en UEFA cup.

Han har tidligere fortalt, at de ikke gik så meget op i hovedskader da han spillede, man kendte ikke rigtig så meget til skaden hjernerystelse.

Interview fra You’ll Never Walk Alone, sæsonen 2012/13 – Blad 5

En skotte fortæller: Peter Cormack

I vores jagt på interviews med tidligere Liverpool-spilllere, er vi denne gang nået til skotske Edinburgh, hvor vi har fået et møde i stand med Peter Cormack. Og det er en meget veloplagt skotte der tager imod os i sit hjem, og nærmest insistere på at lave æggesandwicher til os inden interviewet gå i gang.

Af: Alex Bruun, Niels Frederiksen og Mogens Nielsen

Lad os starte med en ting der ikke har med fodbold at gøre, men dit første job var for et dansk firma (Danish Bacon Company)?
Ja. Min søster arbejdede der, så hun hjalp mig ind. Det var de første penge jeg tjente. Min ambition var naturligvis at blive professionel fodboldspiller, men man ved aldrig hvor det tager en hen. Da jeg blev 15 år, fik jeg muligheden for at komme til Hearts, hvor jeg blev ansat som en del af groundstaff. Det var dengang ikke muligt at skrive professionel kontrakt, før man blev 17 år. Men det, at jeg blev ansat der, var faktisk med til at vi kunne købe et hus til min mor og far. Der var seks klubber efter mig, og som sagt måtte jeg ikke skrive professionel kontrakt, så det blev sådan, at den af de seks klubber der ville købe et hus til min mor og far, dem ville jeg spille for. Senere kom jeg til Hibernian, Nottingham Forest og så til Liverpool. Men jeg havde en god karriere, hvor jeg spillede mod mange store verdensstjerner, f.eks. Pelé, Puskás, Di Stéfano og Gento. Og jeg var heldig at komme til Liverpool, da man var ved at få et godt hold.

Lad os snakke lidt om Bob Shankly, som du havde som manager i Hiberninan. Hvilken type person var han?
Han var fantastisk, og tænk på at jeg spillet under to Shanklys.

Hvordan ville du sammenligne ham med hans bror Bill?
De var faktisk meget ens. De havde begge en fantastisk viden om fodbold. Men jeg vil nok sige, at Bob var den, der var bedst taktisk, mens Bill var bedst, når det gjaldt det menneskelige/psykologiske – man management.

Du nåede også at spille under en anden manager legende, nemlig Jock Stein. Hvordan var han sammenlignet med Shanklys?
De var meget lig hinanden – og også gode venner. De ringede til hinanden hver uge, for at snakke fodbold. Selvom specielt Bob og Jock var konkurrenter, så hjalp de alligevel hinanden. Jeg føler jeg har været heldig at spille under alle dem. Alle spillere kunne lide dem, og de var også enormt respekteret blandt spillerne. Man ville virkelig vinde når man spillede for dem. Fortsæt læsning “[Artikel] En skotte fortæller: Peter Cormack”

[Interview] Ny Liverpool Udviklingstræner: Vitor Matos

Liverpool har i dag skrevet kontrakt med den 31-årige træner Vitor Matos, der kommer til fra FC Porto. Trods sin unge alder har han allerede været i Kina, hvor han var teknisk koordinator og træner for U16-holdet hos Shandong Luneng. I Porto har han blandt andet haft ansvaret for Portos B-hold, der spiller i den andenbedste portugisiske række. I Liverpool overtager han Pep Lijnders tidligere rolle med den noget mudrede titel Elite Development Coach.

Klopp fortæller følgende om ansættelsen:

“The situation is a little bit like this: if you are in pre-season, they are with us and we need them for training, for the games and all that stuff. But then the season starts and all the big guns come back and we don’t want to give them the feeling they are now a bit further away again.”

“So we thought it made sense that they really get their specific coach again what Pep did years ago when I came in. I loved the fact I got a sensational assistant manager, but we lost the development coach a little bit.”

Hvem er Vitor Matos?

 

Men hvad mere kan der fortælles om Vitor Matos? Vi har taget en snak med Jacob Fog Jürs, der er stor Porto-fan og blandt andet er manden bag Facebook siden FC Porto Danmark.

Hvordan er Matos’ navn og omdømme – han er jo ret ung?

Vitor Matos har skabt sig et godt omdømme i Nordportugal og drageklubben (Porte FC). Han har haft en central rolle i de seneste par års succeser for Porto B-hold som assistenttræner.

Hvilke spillere har han været med til at bringe frem i Porto?

Han har blandt andet arbejdet og været med til at udvikle spillere som: André Silva (Eintracht Frankfurt), Ruben Neves (Wolverhampton), Diogo Dalot (man.utd) og senest Fábio Silva og Romario Baro (to nye portugisiske top talenter)

Har han yderligere trænererfaring?

Han har tidligere været manager for Trofense og Valadares i henholdsvis næstbedste og tredjebedste portugisiske række. Dog korte perioder. Han har også været forbi Kina.

Hvad er hans forcer som træner?

Hans spidskompetence er uden tvivl at arbejde med, træne og udvikle talenter, som også kan ses på nogle af de spillere, jeg nævnte tidligere.

Hvordan har reaktionerne været i Porto efter skiftet?

Reaktionerne er blandet. Da han ikke har haft assistenttrænerrollen i den seneste periode, har han mere arbejdet i “kulisserne”. Ikke særlig mange kender ham. Indtil for nyligt var han ansvarlig for fitness-afdelingen. Portos B hold har fået ny assistent træner i mellemtiden. Portos fans har ikke rigtigt meldt noget ud om hans afgang. Nyheden er tydeligvis større i Liverpool-lejren.

Hvad kan det skyldes, at et stort talent ikke trækker overskrifter, når han forlader klubben?

Porto er gode til at skaffe utrolig professionelle, effektive og veluddannede trænere til klubben, og ligesom spillerne er vi også vant til, at de søger videre, så det er en naturlig afgang i en klub som Porto.

Ændrer noget sig noget i forhold til rollerne i Porto og i Liverpool?

I forhold til hans nye rolle, tror jeg, at han kommer til at arbejde mere direkte med spillerne. Ellers ændrer det ikke meget ved hans opgaver. Han havde stort set de samme ansvarsområder.

Har han andre skjulte talenter?

Jeg mener også, at han har en decideret master indenfor sportsområdet og fysioterapi/fitness.

Det lyder alt sammen godt, men er det godt set af Liverpool at hente ham?

Umiddelbart en god beslutning og smart move af Liverpool.

 

 

 

[Interview] Thomas Grønnemark og kontraktforlængelsen

Thomas Grønnemark

Onsdag kom det frem, at Liverpools indkasttræner, Thomas Grønnemark har forlænget sin kontrakt med Liverpool for den kommende sæson. Det er Grønnemarks tredje kontrakt med klubben, og hvor de to forrige var på seks måneder, så gælder denne for hele sæsonen. Lasse Callesen har snakket med Grønnemark omkring kontraktforlængelsen og omkring arbejdet i Liverpool.

Fortsæt læsning “[Interview] Thomas Grønnemark og kontraktforlængelsen”

[YNWA Classic] Tommy Smith – R.I.P.

Tommy Smith (1945-2019)

Vi modtog i går den triste nyhed om, at en sand legende har lagt støvlerne på hylden for sidste gang.
Tommy spillede for Liverpool 638 gange, og scorede 48 mål.
I hans tid for Liverpool vandt han: 4x mesterskab, 2x FA Cup, 1x Europa Cup og 2x UEFA Cup.

Vi mødte Tommy til et interview til fanklubbens medlemsblad tilbage i 2008. Det kan du læse herunder.

Tommy Smith – R.I.P.

tommysmith