[Artikel] Frederik Løchte Nielsen – brænder for tennis og Liverpool

Det hele står stille lige nu pga. Covid-19. Vi går derfor i gemmerne og finde nogle artikler frem, som vi tidligere har bragt i vores medlemsblad. Vi udgiver derfor et par artikler et par gange om ugen, som vi håber du kan finde interessant. Denne gang har vi fundet et interview, vi bragte med tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen, kort efter han sejrede i Wimbledon tilbage i 2012.
Bliv medlem af fanklubben og modtag bl.a. vores flotte medlemsblad.

God læselyst.

______________________________________________________________________________________________________________________________

Frederik Løchte Nielsen – brænder for tennis og Liverpool

Hvem er det? Sådan var der sikkert mange, der ville spørge inden årets udgave af tennisturneringen Wimbledon gik i gang. Nu her efter at turneringen er slut, kender vi alle tennisspilleren med det forpligtende efternavn – Nielsen. You’ll Never Walk Alone mødte Frederik Løchte Nielsen, 28 år, i Lyngby Tennisklub et par uger efter triumfen til en snak om tennis og den fodboldklub, han har været fan af i mange år.

Af Niels Frederiksen

Først og fremmest tillykke med det flotte resultat og pokalen. Er du ved at komme til dig selv?
Mange tak. Jo, det synes jeg at jeg er. Det var selvfølgelig nogle heftige dage bagefter med run på. Alle ville have fat i mig og snakke, men det er en del af oplevelsen, som jeg tog med og nød. Nu synes jeg at jeg er tilbage i den sædvanlige rytme, så det går fint.

Hvordan fandt du egentlig sammen med Jonathan Marray i double?
Jeg har kendt ham lige siden jeg begyndte at spille tennis på internationalt plan. Vi har været gode venner og har spillet sammen i en tennisklub i Tyskland. Vores temperament passer godt til hinanden og vores tennis-filosofi er meget ens. Et par uger inden Wimbledon skulle vi spille en challenger-turnering, men vi manglede begge en makker, så vi fandt sammen den vej. Det viste sig at vi spillede godt sammen, og da Jonathan ikke kunne komme med turneringen på sin egen rangering, skulle han bruge et wild card og så kunne han vælge makker. Han spurgte mig, da vi havde spillet godt sammen og det gik jo godt. Vi har spillet sammen siden 2006 eller 2007, men faktisk kun i fire turneringer inkl. Wimbledon.

Hvordan synes du turneringen forløb, og hvornår kunne du mærke at tingene gik jeres vej?
Lige fra starten var det en kæmpe oplevelse, og jeg nød hver eneste dag. Hvis det regnede var det bare kanon, for så havde jeg en ekstra dag til at nyde det. Faktisk tænkte jeg ikke så meget på  kampene. De var en del af oplevelsen. Jeg tænkte ikke så langt frem.

Ja, men det begyndte vel at snerpe til på et tidspunkt?
Jeg regnede ikke med at vi kunne slå Bryan-brødrene og komme videre fra semifinalen. Det var også et stort mål vi havde nået, nemlig at komme blandt de sidste otte (semifinalen i double, red.). Det er en vigtig milepæl i en grand slam-turnering. Vi kom videre, og det var dejligt. Begge nød vi dagene, der bød på nye oplevelser.

Hvordan forberedte I jer på finalen?

Der var ikke så meget tid til finalen, så vi prøvede bare at holde den rytme vi var inde i. Vi fik slået et par bolde, spist frokost og slappede lidt af medens vi ventede på at det blev vores tur. Vi fulgte lidt med i damefinalen, så vi vidste hvornår det blev vores tur, fyrede nogle røverhistorier af, så vi kunne gå på banen i god stemning.

Prøv at sætte lidt ord på finalen, specielt den afgørende bold vi har set på tv så mange gange?
Det var en typisk græs-kamp, hvor begge parter servede godt og gav meget lidt ved dørene. Der var ikke mange break-chancer, men sådan er det ofte i herre-double på græs, så det var med at være der, hvis en chance bød sig. Der var en del tiebreaks, men det er uundgåeligt, når begge par server så godt. Det kom ned til få points forskel, og der var vi dygtige eller heldige med at slippe afsted med det. Med den afgørende bold var vi rimelig afklarede. Da vi fik breaket i femte sæt, følte jeg at vi stod godt. Vi havde holdt serven i sættet. Vi fik et billigt point, da jeg ramte netkanten, og det gav ro på. Da vi stod med den afgørende serv, vidste jeg, hvor Jonathan ville serve, og jeg kunne dræbe den. Det havde jeg set for mig.

Var du klar over at så mange fulgte med hjemme i Danmark?
Jeg var godt klar over at det var anderledes, men at så mange så med var overraskende. TV2Sport havde det næsthøjeste seertal nogensinde, og at så mange ville se os spille, er helt suverænt. Det glæder mig også at folk stopper mig på gaden og siger, at de har set mig spille. Det er bare en del af oplevelsen.

Du fik også en flot modtagelse da du kom hjem. Hvordan var det?
Ja, det startede allerede helt ude ved bagagebåndet, hvor jeg fik stukket mikrofoner og kameraer op i hovedet. Jeg havde ikke regnet med at der ville være så mange, men det var bare dejligt og en del af oplevelsen, så jeg nød det. Det er måske sidste gang jeg får sådan en modtagelse.

Hvad sker der så nu med hensyn til din tennis?
Fremtiden ser vel ud som den hele tiden har gjort. Jeg spiller som udgangspunkt single og supplerer med double. Jeg vil jo gerne spille begge dele. Udover grand slamturneringerne kommer jeg som udgangspunkt til at spille single. Vi skal jo først til at spille double ved US Open, men det er single-spillet, der driver værket. Det er det, der giver mig glæden og det har det altid været. Jeg ser mig i øvrigt ikke som det ene eller anden, men som tennisspiller.

Hvad er dagene gået med siden Wimbledon-triumfen?
Den første uge gik bl.a. med at snakke med medier, og så jeg brugt tid på praktiske ting og slappet af sammen med familie og venner. Nu er jeg ved at komme i gang igen med træningen og styrketræning og lave de almindelige ting, og jeg er overbevist om, at jeg fremadrettet får tid til de sædvanlige ting. Jeg kommer også fortsat her i Lyngby Tennisklub, som altid har været min klub.

Din farfar, Kurt Nielsen, var en kendt tennisspiller og stod selv i Wimbledon-finaler. Var det en særlig dimension for dig, at du kommer fra en kendt tennis-familie?
Ja, det kan da godt være at det på en eller anden måde har betydet noget. Wimbledon er i sig selv stort, så jeg har ikke brug for en sådan ekstra dimension. Wimbledon er Wimbledon. Det kan da godt være at mit forhold til netop Wimbledon-turneringen er ekstra speciel på grund af familiens historie.

Lad os flytte fokus mod fodbolden. På en pressekonference efter sejren bliver der snakket om Istanbul 2005. Hvad var det?
Det er rigtigt, der bliver spurgt til den kamp. Det er ikke fordi vores sejr på nogen måde kan sammenlignes med den kamp, men mere omstændighederne. Da Liverpool havde brug for medgang i finalen med målene i anden halvleg, og f.eks. de nødvendige mål mod Olympiakos, så mindede det lidt om vores situation. Da vi havde brug for medgang, så havde vi det.

Hvornår og hvordan begyndte du at holde med Liverpool?
Det gjorde jeg da jeg var barn, og det kom måske lidt efter lidt. Så havde jeg en kammerat i 6.-7. klasse som holdt med Liverpool. Jeg synes det var interessant at lytte til ham, og han gav Liverpool en ekstra dimension, så jeg blev hurtigt hooked på klubben. Udover Lyngby havde jeg ikke været fan af nogen klub. Min favoritspiller var klart Michael Laudrup.

Hvem var din favoritspiller dengang du startede som Liverpoolfan?
Den altoverskyggende spiller for mig dengang var Michael Laudrup, og han var jo på et tidspunkt tæt ved at blive Liverpool-spiller. Ellers vil jeg nok sige Robbie Fowler. Han var unik og speciel. Så var der Michael Owen. Han var fantastisk, men ham mistede jeg en del for, da han skiftede til Manchester United. Vi kommer heller ikke udenom Gerrard, som i snart mange år har været en stor repræsentant for spillet og klubben. Det er dog noget mærkeligt noget med spillerne. I det ene øjeblik står de og kysser klubemblemet for i det næste at skifte klub. Liverpool har faktisk været gode til at tiltrække spillere, men der har også været smuttere. Jeg har altid været påpasselig med at erklære ”ubetinget kærlighed” til enkelte spillere.

Hvad med den nuværende trup? Er der nogen særlige spillere du kan lide?
Jeg har jo nævnt Gerrard. Både fordi han er en fantastisk spiller, men også fordi han er dansker, så giver det lidt ekstra, så jeg vil nævne Daniel Agger. Hans holdning til spillet og holdet er super, og så lukker Liverpool færre mål ind når han er med. En anden jeg godt kan lide er Pepe Reina. Jeg blev noget rystet, da der var snak om, at han skulle forlade klubben.

Hvad mener du om den udvikling klubben er inde i med forholdsvis nye ejere og nu ny manager?
De nuværende ejere synes jeg er gode. De har ikke sat et ben forkert i forhold til det de har sagt de kunne. De har vist handlekraft, og har de gjort noget forkert, så har de rettet op på det. De overtog jo noget af et cirkus og Hodgson kom til, men meget af det har de rettet op på. Så kom Kenny Dalglish til og det begyndte at gå fremad. Jeg kan godt forstå, at der har været skuffelse omkring nogle af indkøbene, for det er jo spillere, man har betalt kassen for. Kenny havde nok fortjent et år mere. Spillet var blevet bedre, men resultaterne manglede. Nu har de så valgt at knytte Rodgers til klubben. Jeg er lidt skeptisk, når man vælger ”flavour of the month”, men lige netop Rodgers virker rolig og målrettet med en god filosofi. Jeg tror det kommer til at virke med ham.

Har du været til fodbold på Anfield?
Ja, det har jeg, men kun én gang desværre. Det var mod Chelsea og Liverpool vandt 2-0 på to mål af Torres. Det var en fantastisk oplevelse. Det er svært at passe ind med hjemmekampe med det liv jeg har som tennisspiller. Derimod har jeg set dem flere gange på udebane. En hel del gange har jeg set dem på Stamford Bridge mod Chelsea. Jeg har en onkel, der har sæsonkort til Chelseas hjemmekampe. Jeg burde måske ikke komme der, for jeg mener det er otte gange jeg har set Liverpool der, men jeg har aldrig set Liverpool score. Jeg har også til gengæld set Liverpool vinde over Chelsea i en FA Cup-semifinale på Old Trafford (Liverpool vandt 2-1 i april 2006, red).

Selve byen Liverpool, har du set den, og hvad synes du om den?
Jeg har haft mulighed for at se lidt af byen for et års tid siden. Jeg fik et godt indtryk af byen. Det er en fed by. Nu har jeg ikke været der tidligere, så jeg har ikke rigtig noget at sammenligne med, men har hørt at der er sket meget efter at byen var kulturby i 2008. Jeg kan godt lide vand og det at Merseyfloden løber forbi, giver en ekstra dimension.

Har du altid vidst at din doublemakker Jonathan Marray også har Liverpool som favorithold?
Ja, det har jeg altid vidst. Vi snakker altid Liverpool. Jeg mener Jonathans bror har sæsonkort til Anfield, så Jonathan har været der nogle gange.

Hvordan følger du Liverpool, når du er på rejse?
Jeg ser efter en Liverpool-bar eller en sportsbar, der viser kampene. Ellers på tv. Kan det ikke lade sig gøre, så i værste fald en streaming på computeren. Heldigvis er Liverpool en klub med et stort internationalt publikum, så klubbens kampe bliver  vist over hele verden.

Tør du give et bud på den kommende sæson?
Alt kan ske. Som jeg ser det kan det godt blive en top-4. Det store spørgsmål er dog, hvor meget Rodgers skal ind og ændre på tingene. Jeg tror dog på en god sæson. Det er et hold i fremgang. Allerede i sidste sæson var der gode takter, men de fik ikke hul på bylden. Klubben havde fortjent flere scoringer og dermed resultater, men da målene udeblev, faldt selvtilliden. I denne sæson regner og tror jeg på at Liverpool spiller med om CL-pladserne.

Fanklubben havde taget en af de nye spilletøjer med som en ekstra præmie for det flotte resultat. Det var en gave Frederik blev meget glad for.
Tiden er ved at løbe ud og Frederik skal i gang med træningen.

Mange tak fordi du tog dig tid til at snakke med os.
Selv tak.

Bliv medlem af fanklubben og modtag bl.a. vores flotte medlemsblad.