SÆSONAFSLUTNINGSQUIZ – 2020/21

Konkurrence i forbindelse med medlemsblad 7 – 2020/21

I sidste udgave af You’ll Never Walk Alone var det tid til at se tilbage på sidste sæsons præstationer af Liverpool FC, hvilket også var temaet for bladets quiz.

Mange vidste godt, at Rhys Williams og Nat Phillips stod noteret for flest kampe i midterforsvaret, at Gini Wijnaldum spillede alle kampe, og at Divock Origi kun scorede et enkelt mål.

Flere gjorde endda rent bord i quizzen, og blandt disse har vi udtrukket tre præmietagere.

Dennis Larsen, medlem 11060
Bjarne Flindt, medlem 6987
Thorkild Thomsen, medlem 268

Tillykke til vinderne.

Spørgsmål vedrørende quizzen rettes til Andreas Vigsø – andreas@liverpool-fc.dk


  1. Hvilke to naturlige centerforsvarer endte enkeltvis med at spille flest kampe i sæsonen? Nat Phillips og Rhys Williams
  2. Liverpool tabte overraskende hele 7-2 ude til Aston Villa. En Liverpool-spiller kunne dog tegne sig for begge udeholdets scoringer. Hvem? Mo Salah
  3. Det blev til gengæld også til en historisk stor udesejr. Hvem bankede The Reds 7-0? Crystal Palace
  4. Der har hvilet et stort pres på Jota, Mané, Salah og Firmino, hvad angår målscoringen. Nævn én af de to spillere, der ud over ovenstående har scoret mere end et Premier League-mål i sæsonen? Gini Wijnaldum og Trent Alexander-Arnold
  5. Da Liverpools dårlige hjemmebane stime begyndte med et 1-0-nederlag til Burnley, lå The Reds på førstepladsen. Hvilken placering var Klopps tropper faldet til, efter man med et nederlag til Fulham tabte for sjette hjemmekamp i træk?  Ottendepladsen (syvendepladsen godtages også, da det var placeringen umiddelbart efter slutfløjt)
  6. Det blev til et exit i Liga Cuppens fjerde runde, da Liverpool i straffesparkskonkurrence tabte til Arsenal. Hvilken spiller, der senere blev sendt på udlån, blev skurken, da han brændte fra 11-meterpletten? Harry Wilson
  7. Ud over Andy Robertson hvem spillede som den eneste spillede samtlige Premier League-kampe for The Reds? Gini Wijnaldum
  8. Hvem sparkede hjørnesparket, da Alisson headede det absurd vigtige 2-1-mål mod West Bromwich i netmaskerne? Trent Alexander-Arnold
  9. Kulthelten Divock Origi har haft en skadesplaget sæson, hvor chancerne har været begrænsede. Men hvor mange mål scorede belgieren på tværs af alle turneringer? 1 mål
  10. Indtil januar var det store nederlag til Aston Villa Liverpools eneste i ligasammenhæng. Hvilken tidligere Liverpool-spiller påførte Klopp og co. sæsonens andet liganederlag, da han blev matchwinner med en scoring til 1-0? Danny Ings