Kommende kampe:

[blog] Liverpools regnskab 18/19

Martin Birch er endnu en gang gået Liverpools regnskab i sømmene. Det sidste regnskab udkom for et par måneder siden.

Highlights

  • Resultat efter skat £33 mio. (2017/18: £106 mio.)
  • Omsætning +17% (2017/18: +25%)
    • Medieomsætning 19% (2017/18: +43%)
    • Reklamer og sponsorer +22% (2017/18: +12%)
    • Indtægter på kampdage +4% (2017/18: +9%)
  • Investeringer i spillere, netto (2017/18: £53 mio.)

Året der gik

Regnskabsåret dækker den seneste sæson med den 6. Champions League titel og 2. pladsen i Premier League. Succes på banen giver alt andet lige også finansiel succes. Liverpool har de seneste 5 ud af 6 år haft overskud og har været inde i en positiv udvikling i basisforretningen og det fortsætter også i dette år. EBITDA, som er resultatet før afskrivning på transfer-fees, øvrige afskrivninger og renter er forbedret med 30% på trods af en stigning i lønninger på 18%. Det er sket på baggrund af en stigning i alle indtægtstyper. Derfor udgør lønninger, ligesom sidste år, 58% af omsætningen.

Det samlede resultat er faldet £73 mio. Det seneste år var dog påvirket af salget af Coutinho. Gevinsten ved salg af spillere er faldet med £ 79 mio. til £ 45 mio.

De seneste års investeringer i spillertruppen begynder at påvirke regnskabet. Den årlige afskrivning af transfer-fee og sign-on bonusser er steget med 45% fra £ 77 mio. til £ 112 mio. og da der i regnskabsåret er investeret yderligere £ 223 mio. i spillere må der forventes en yderligere stigning i de kommende år.

Liverpool sætter alle steder nye rekorder. En af dem er at der er blevet bestilt varer i Liverpools internetbutik fra 190 forskellige lande.

Fremtiden

Det bliver svært at fastholde det stærke økonomiske momentum. Først er det meget uvist hvad Corona krisen kommer til at påvirke Liverpool, samtidigt er vi blevet slået ud af Champions League. To ting der vil påvirke regnskabet negativt. På den positive side vil Premier League trofæet give øgede indtægter og den nye Nike aftale og lad os se hvad der sker i transfervinduet.

Vi har på nuværende tidspunkt en af de dyreste spillertrupper, men dog med et meget stille vinter transfervindue. Så længe den sportslige succes fortsætter er det intet problem i de stigende omkostninger, da omsætningen følger med.

Alt i alt fremstår Liverpool dog som en meget sund forretning med en klar plan til fremtiden. Fundamentet er på plads og vi er klar til at kæmpe med på øverste hylde de næste mange år.

Det er meget svært at finde et hår i suppen så lad os i disse tider bare glæde os over at vores klub er rustet til fremtiden og den ser meget lys ud.

 

Hvis du ønsker at læse mere om Liverpools økonomi har Twitter kontoen Swiss Ramble altid en tråd med diverse analyser af årsregnskabet

Artikel fra Liverpool Echo 

Liverpools egen artikel 

Leo Vegas Sport