Kommende kampe:

Julekonkurrencer – 2019

Julen nærmer sig og der plejer vi at køre en julekalender og adventskonkurrencer, som har været forskellig fra år til år. Men I år vælger vi at inddrage jer.

Vi kører derfor i år med to konkurrencer,  for hver dag i december og en i weekenden i forbindelse med Liverpools kampe.

Julekalender

Hver dag fra d. 1. december og indtil d. 24 december vil vi smide et billede op på vores Facebook side og Twitter profil, hvor vi har sløret en Liverpool spiller. Spilleren kan både være nuværende og tidligere. Som oftest er det fra en legendarisk situation, hvor I skal gætte, hvem personen er. I kan se et eksempel herunder.

Du kan gætte én gang pr. dag, og det gælder på tværs af vores kanaler. Gætter du på både Facebook og Twitter vil begge bud være ugyldige. Desuden vil kommentarer efter vores sengetid (vi laver en kommentar, som markerer slutningen for deltagelse den på pågældende dag) den pågældende dag være ugyldige. Du kan finde opslagene, hver morgen på Facebook 07.00 og på Twitter klokken 10.00.

Hver gang du gætter rigtigt får du et lod i puljen og efter jul, når maden har sat sig, finder vi vindere blandt alle, som har gættet rigtigt i løbet af december.

Meld dig ind i fanklubben

Adventskalender

Ok, det bliver ikke helt en ægte adventskalender, men det er FA og Tv-selskabernes skyld. De fire weekender i december, hvor Liverpool spiller skal du gætte på kampens resultat. Ved flere rigtige gæt trækkes der lod, det samme, hvis ingen rammer kampens resultat. Opslagene kommer op tre til fire dage før kampen spilles, hvor du også kan se, hvilken præmie der er på højkant til den kommende kamp.

Denne konkurrence foregår kun på vores Facebook side.

Præmier

Vi sørger for en lang række lækre præmier, som vi er sikre på alle Liverpool fans kan bruge, der er bl.a. præmier fra vores samarbejdspartnere Rom Deluxe, Viborg Bryghus, LA Travel, Mod Til (Mølby foredrag) og meget mere.

Konkurrencen er for alle danske Liverpool fans, så alle kan deltage og det ikke nødvendigt, at være medlem af fanklubben.

Så sørg for at deltag i konkurrencerne og gør december en smule sjovere og rød.

Husk desuden at vi har konkurrencen “hvem er backen?” kørende lige nu. Den er kun for medlemmer.

Leo Vegas Sport