[Artikel] LIVERPOOL OG MUSIKKEN

Det hele står stille lige nu pga. Covid-19. Vi går derfor i gemmerne og finde nogle artikler frem, som vi tidligere har bragt i vores medlemsblad. Vi udgiver derfor et par artikler et par gange om ugen, som fortsat har noget relevans. Det kan være alt fra interviews med tidligere spillere, til denne som fortæller noget om musikscenen i Liverpool, som er meget mere end The Beatles.
Bliv medlem af fanklubben og modtag bl.a. vores flotte medlemsblad.

God læselyst.

Tidligere artikler:

Rafael Benitez

P6 City har tidligere har en udsendelse omkring Liverpool og musikken. Pt er podcasten ikke online, men du kan finde værten Niels Fez Pedersens playliste, som han brugte inden programmet. Beat City Liverpool

______________________________________________________________________________________________________________________________

LIVERPOOL OG MUSIKKEN

Man kan ikke sige Liverpool uden at sige fodbold. Man kan heller ikke sige Liverpool uden at sige The Beatles. Som turist i byen smelter fodbold og musik sammen på fornemmeste vis, for Liverpool fremviser stolt det bedste fra begge verdener.

Af Camilla Kragh

Begyndelsen
I souvenirbutikkerne ligger de røde trøjer og pladeomslagene til Abbey Road side om side, og står man på en ”Magical Mystery Tour”-bus, vil guiden som det første spørge passagerne, om de er Liverpool- eller Everton-fans. Hvis de ikke er nogen af delene, er det bedst ikke at sige noget. Når det så er på plads, kan man koncentrere sig om The Beatles og lyden af de glade 60ere.

Men 1960ernes musikgennembrud kom ikke af ingenting. Ligeså længe floden Mersey har bragt handelsskibe til byen, har musikken gennemstrømmet hver en smøge. Afrikanske, kinesiske og irske arbejdere bragte deres musikalske hjemstavstraditioner med sig og sørgede for, at Liverpool lagde gader, barer og spillesteder til et stort mix af musikalske genrer og kulturer. Måske det af samme grund er ganske passende, at der ved Albert Dock, lige ud til Mersey, står en bronzeskulptur af den lokale rock’n’roll-musiker Billy Fury.

Da de smukke, unge Beatler med det tunge pandehår mødtes og skrev sange, havde de altså mange hundrede års musikkultur strømmende gennem deres årer, hvilket gjorde en kedelig, engelsk havneby til globalt centrum for lyrik og poesi. Penny Lane er en lang, intetsigende gade, Strawberry Fields en rød låge og Elenor Rigby en tilfældig gravsten. Deres øvelokale var en almindelig dagligstue i et engelsk rækkehuskvarter, der egentlig bare ligner alle de andre.

Men dagligstuen blev hurtigt skiftet ud med The Cavern Club, og The Cavern snart skiftet ud med resten af verden. The Beatles fik byens mangeårige musikhistorie forløst ud i et internationalt gennembrud, og lige siden har byen redet på en bølge af musik. Liverpool er den by i Storbritannien, der har produceret flest nr. 1-singler, og i 2011 udnævnte Guinness Rekordbog Liverpool til ”City of Pop”.

Selvom en ægte Liverpool-fan kun forbinder Liverpool med én sang – You’ll Never Walk Alone – bør man ikke snyde sig selv for en tur i The Beatles fodspor eller besøge et af de mange musikmuseer, som både rummer historien om den klassiske Merseybeat, men også masser af sjov info om bands både før og senere. F.eks. World Museum Liverpool, der i 2008 (samme år Liverpool var kulturby) åbnede udstillingen ”The Beat Goes On”, en udstilling der giver et gennemgribende indblik i Liverpools musikhistorie fra 1945 til i dag. Her kan man lære om byens ældste fungerende band – The Merseysippi Jazzband – der spillede på åbningsaftenen i The Cavern og altså stadig optræder i dag. Ligesom besøgende vil få et indblik i, hvordan byen konstant har udviklet nye musikgenrer og bands,
der har avlet hit på hit og fastslået Liverpools status som musikkens by.

Skulle man ved en fejl have forvildet sig til byen uden for fodboldsæsonen, så er det måske nu, man skal skifte halstørklædet ud med et festivalarmbånd.

Når de røde helte holder sommerpause, finder Liverpool nemlig andre måder at tiltrække besøgende på – blandt andet ved musikfestivaller, der får flere hundrede tusinde turister til at tage turen til England hvert år. De seneste par år har Liverpool International Music Festival bragt sommerstemning og ikke mindst et hav af musikoptrædende til byen. Da musikfestivallen for første gang blev afholdt i 2013, varede den i fem uger og lagde scener til over 1000 liveoptrædener, mens Creamfields-festivallen, som fokuserer på elektronisk musik, bringer 60.000 unge mennesker til Liverpool hvert år.

Liverpool afholder også en række mindre festivaller, der hylder byens alsidige musikhistorie. F.eks Africa Oyé, samt the Liverpool Irish Festival, mens der naturligvis, også finder en Beatles Week sted hvert år.

Også uden for festivalsæsonen er der altid live-optrædener at finde i byen – lige fra på de mindste barer og i nedlagte varehuse til de mere kendte spillesteder, som selvfølgelig tæller The Cavern Club, Eric’s og den store arena Echo Arena.

Lyden af Mersey
Man kan ikke skrive om Liverpools musikhistorie uden at komme ind på en række af de bands, der har præget byens scener dengang og op til i dag. Her kommer derfor en kort gennemgang af bands, der er dannet i Liverpool, og sidenhen har sørget for at holde Merseyflodens musikalske renommé ved lige.

The Beatles
Der er ingen tvivl om, at The Beatles’ brag af et gennembrud i 1963 cementerede Liverpool som musikbyen over dem alle, så derfor er bandet selvskrevne på listen. Bandet har solgt flere albums end nogen anden, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift, da de kun indspillede musik sammen i syv år. Deres hår, tøjstil, provokerende udtalelser og måde at optræde på, gjorde dem til trendsætters både musikalsk og kulturelt. Deres indflydelse både dengang og sidenhen har været enorm, og selvom det er over 40 år siden, de indspillede deres sidste plade, bliver de stadig fremhævet som inspirationskilder for en lang række af nutidige og upcoming verdensstjerner.

Gerry & The Pacemakers
Er det ikke dem der med ”You’ll Never Walk Alone”? Det er det nemlig – og et hav af andre hits som bl.a. ”I like it” og ”How Do You Do It”, som faktisk toppede listerne side om side med The Beatles i begyndelsen af 1960erne. Gerry & The Pacemakers var og er indbegrebet af Merseybeat.

Cast
Bandet har udgivet fire albums mellem 1995 og 2001. Den karismatiske forsanger i Oasis, Liam Gallagher, beskrev dem engang som et af de få nutidige bands, han faktisk brød sig om. Bandet udsprang af Britpop-bølgen, og det siges, at de også døde med den i slutningen af 90erne. Deres mest kendte og bedste sælgende albums er All Change (1995) og Mother Nature Calls (1997). Skal du kun høre én sang, så hør Live the Dream.

Deaf School
Mens det var The Beatles og Merseybeat, der regerede i 60erne, var det Deaf School, der var kongerne af 70erne. Bandet blev dannet i 1973 og bestod af elever og ansatte fra Liverpool College of Art. Deres lyd – en blanding af punk og glam rock – vækkede en ny bølge, og mange britiske kunstnere refererer til dem som den store inspirationskilde. Bandet blev allerede opløst efter deres tredje album, men gruppen er siden blevet genforenet. Deres seneste album, Launderette, er netop udgivet.

Echo and the Bunnymen
Kritikerrost band med en hård kerne af dedikerede fans. Helt fra begyndelsen i 1978 opnåede bandet stor anerkendelse. Den kommercielle succes fulgte langsomt men sikkert med og kulminerede i 1984 med albummet Ocean Rain, hvorfra monsterhittet ”The Killing Moon” stammer – en sang som i øvrigt figurerede 20 år senere på soundtracket til filmen Donnie Darko. Siden 1988, hvor forsanger Ian McCulloch forlod bandet, og trommeslager Pete de Freitas omkom i et motorcykeluheld, er bandet genopstået i et væld af forskellige formationer, og har så sent som 2014 udgivet albummet Meteorites.

Frankie Goes To Hollywood
For dem der tror, at Liverpools musikscene kun var stor i 60erne, behøver man kun at sige: Relax. Frankie Goes To Hollywoods monsterhit er kendt og elsket (eller hadet) over det meste af verden. Selvom sangen med den karakteristiske 80er-sound var bandlyst på BBC på grund af tekstens slet skjulte seksuelle undertoner (Relax, don’t do it/When you want to suck it, do it/Relax, don’t do it/When you want to come), formåede den alligevel at indtage toppen af hitlisten i hele fem uger. Og den endte med at blive den syvende bedst sælgende britiske single gennem tiderne (indtil videre). Frankie Goes to Hollywood er i øvrigt det eneste band i Storbritannien – ud over Gerry and The Pacemakers – hvis tre første singler alle nåede toppen af hitlisten.

The La’s
Det er nok ikke alle, der kender The La’s, men de fleste kender nok deres mega-hit, There She Goes, som kombinerer The Byrds-agtige jingle-jangle guitarriffs og en nærmest Beatles-agtig sans for at skrue et godt popnummer sammen. The La’s opnåede aldrig større kommerciel succes (30. plads på hitlisten), men There She Goes vil leve videre længe efter The La’s er gået i glemmebogen. OBS: The La’s er dog mere end kun det ene nummer. Hele Albummet ”The La’s” er faktisk rigtig solidt. ”Timeless Melody” og ”Feelin’” er særligt fine numre.

The Lightning Seeds
The Lightnings Seeds startede som et soloprojekt for Ian Broudie (som blandt andet havde produceret musik for Echo and the Bunnymen), men det blev hurtigt til mere. Han fik et hit med den relativt psykedeliske ”Pure” fra albummet Cloudcuckooland. I 1993 udgav han albummet Jollification, som solgte pænt og førte til en promotion-tur. Og således blev The Lightning Seeds transformeret fra et enkeltmandsprojekt til et band. Turen var en succes og bandets kommercielle succes toppede i 1996, hvor de stod for Englands VM-sang ”Three Lions” – som blev bandets første nummer 1 på hitlisten. I 1997 – under bandets tur – blev trommeslageren skiftet ud med Zak Starkey – Ringo Starrs søn – som spillede i bandet i tre år.

The Wombats
De tre Wombats-medlemmer mødtes på The Liverpool Institute for Performing Arts, og siden har de drevet det vidt. Selveste Sir Paul McCartney udtrykte interesse i at producere et album for de to scousere og norsk-fødte Tord Øverland Knudsen. Med deres karakteristiske stramme indierock-lyd – som lyder som en hybrid mellem Arctic Monkeys og Franz Ferdinand – har The Wombats skabt sig et solidt navn som et af Englands mest spændende og solide rockbands. Deres seneste to albums har nået henholdsvis tredje- og femtepladsen på den engelske hitliste. Hittet ”Let’s Dance to Joy Division” er en af deres bedste sange, og er bestemt værd at tjekke ud.

Atomic Kitten
Ja okay, det er ikke ligefrem Beatles. Men Atomic Kitten er alligevel en del af Liverpools rige musikalske historie. Sange som Whole Again og covernumrene The Tide is High og Eternal Flame er – om man vil det eller ej – en uomgængelig del af soundtracket til starten af det 20. århundrede. Whole Again er faktisk den fjerdebedst sælgende single fra en pige-gruppe nogensinde, hvilket er pænt, når
man medregner grupper som Bangles, Spice Girls, Sugarbabes m.fl. Atomic Kitten, som startede i Liverpool i 1998, gennemgik adskillige udskiftninger på pladserne, men har annonceret en snarlig genforening og dertilhørende turne.

OMD
Orchestral Manoeuvres in the Dark, eller kort og godt OMD, var blandt de første til at dyrke synthpop-genren, og har bortset fra et afbræk mellem 1996 og 2006 været aktive siden stiftelsen i 1978. Deres eksperimentelle stil har vundet mange fans, og sidenhen været en stor inspiration for mange elektroniske bands. Singlen ”Enola Gay” fra 1980 skaffede gruppen et bredt gennembrud, mens
nummeret ”If You Leave” fra 1986 blev et hit efter det blev brugt i flimen Pretty in Pink. Som et kuriosum kan det nævnes, at bandets Andy McCluskey var manden, der stiftede Atomic Kitten.

The Farm
Måske ikke det mest navnkundige band på listen, men ikke desto mindre strøg rockgruppen i 1991 til tops på den engelske hitliste med debutalbummet ”Spartacus”. Hittet ”All Together Now” fra Spartacus blev i 2004 remixet og gjort til den officielle engelske landsholdssang ved EM-slutrunden i 2004. Mere berømt blandt røde supportere end bandet selv er nok frontmand Peter Hooton, der især har gjort sig kendt igennem sin aktive rolle i Spirit of Shankly. The Farm var også medstiftere af The Justice Collective, der i 2012 indspillede ”He Ain’t Heavy, He’s My Brother” som støttesang for ofrene for Hillsborough-katastrofen.

Paul Heaton
Fra én kendt meningsdanner i Peter Hooton til en anden i Paul Heaton. Med sine socialistiske standpunkter har han ofte markeret sig i offentligheden, og disse holdninger afspejler sig også i hans sangtekster, der er både eftertænksomme og underfundige. I starten af 1980erne stiftede han The Housemartins, som producerede musik med både marxistiske og kristne tekster. ”Paul fandt ud af, at han hadede at skrive om kærlighed, og at politik faldt ham meget lettere,” udtalte bandmedlem Norman Cook, som sidenhen blev verdensberømt som Fat Boy Slim. The Housemartins gik i opløsning i 1988, hvorefter Heaton i stedet dannede The Beautiful South, og sidenhen er det også blevet til diverse soloprojekter.

Cilla Black
Da Cilla Black døde i august i år, fik hun på det nærmeste en statsbegravelse, hvilket siger en del om hendes popularitet. Hun var venner med The Beatles, og de kunne hjælpe hendes karriere som popsanger på sporet i løbet af 1960erne, hvor ”Anyone Who Had a Heart” og ”You’re My World” toppede hitlisterne. Trods sin store musikalske succes, skiftede hun karriere til det fremadstormende tvmedie, hvor hun først fik sit eget show Cilla, og sidenhen blev vært for en række populære programmer. Faktisk blev sangerinden født Priscilla White, men i en tidlig avisartikel blev hun fejlagtigt omtalt som Cilla Black, hvorefter hun tog det til sig som kunstnernavn.

Elvis Costello
Punkrockeren Elvis Costello, der ikke har den musikalske stil tilfælles med sin berømte amerikanske navnebror, blev født i London, men flyttede som 15-årig med sin scouser-mor til Birkenhead. At opremse hvad Costello har produceret er næsten en umulighed. Han har udgivet over 30 albums, samarbejdet med et hav af berømte musikere, været producer og givet den som skuespiller i en rækkefilm og tv-serier. Også Costello er politisk engageret, og har som så mange andre musikere fra Merseyside været en skarp kritiker af Margaret Thatcher. Costello er naturligvis en stor LFC-fan.

 

Bliv medlem af fanklubben og modtag bl.a. vores flotte medlemsblad.