Elsk dine rivaler, som de hader dig.

I Europa League møder Liverpool og Manchester United hinanden i  1/8 finalen. Det er første gang de to klubber mødes i Europa.

For lige knap 10 år siden, så havde man ikke spurgt om,  i hvilken af de to europæiske klubtuneringer, at disse to engelske mastodonter skulle brage sammen. Man havde i stedet taget for givet, at der var tale om en Champions League knockout kamp. Englands 2, historisk set, fornemmeste fodboldeksportvarer, og tilmed mest succesrige,  hører da til i mesterholdenes tunerring, ville man tro.

Men sandheden er, at de to storklubber nu befinder sig i det mindre fine selskab – Europa League. Begge hold har lidet den samme skæbne de sidste par år, hvor man skuffende, har måtte forlade Champions League efter gruppespillet.  Dette fald fra tinderne stemmer ikke overens med fansenes selvforståelse af de 2 klubbers evner og potentiale. To selvopfattelser, som bunder i klubbernes imponerende og succesrige historie, der er proppet med europæiske triumfer  helt op til midt 00’erne, hvor både Manchester United og Liverpool deltog i flere Champions League finaler, og sammenlagt vandt trofæet med de store ører 3 gange.

Rivaliseringen imellem Liverpool og Manchester United er dog stadig intakt. Og man kan have forestillet sig, at UEFA gned sig i hænderne, da man træk de 2 rødklædte mandskaber op af bowlen. Fordi, uanset hvilken nuværende sportslig situation de 2 hold befinder sig i, så bliver begge kampe fyldt med intensitet og drama. Opgøret rummer en rivalisering blandt klubberne og fansene, der er så gammel og stor, at det næsten ikke er lovligt at sende kampen før børnene er lagt i seng.

Men hvordan har Liverpool og Manchester Uniteds rivalisering haft betydning for Liverpool´s selvforståelse, og hvad har det haft af indflydelse på de  klubbernes  identitet ? Og hvad kan en eventuel sejr i dette Europa League-rival opgør betyde fremadrettet for Liverpool ?

Men det, som er allervigtigst at starte ud med at klargjort, er, hvad kan man bruge en rival til i fodbold ?

Rivaliseringer gør din klub unik

Der findes en teoretiker i brandingens verden, der dybest set påstår, at alle virksomheder og organisationer er kopier. Opfattelsen af, at en virksomhed eller organisation er unik og speciel, er en illusion. Alle ønsker at dække et behov, og forsøger at opnå maksimal profit på dette. Der findes ingen reelle forskelle.

Jovist, denne teoretiker er lidt af en sortseer, men tager han så meget fejl ? Man kunne let trække en parallel til fodboldverdenen, og sige at samme opfattelse også gælder for fodboldklubber. Alle klubber ønsker at opnå mest mulig sportslig succes, og tilbyder publikum det samme produkt; fodbold. Det er en illusion, at visse klubber har højere værdier og visioner for at opnå sportslige resultater, fordi i sidste ende, så er alle lige afhængige af opnå sportslig succes. Uden sportslig succes for du nemlig ingen sponsorering og indtjening.

Men hvorfor eksisterer rivaliseringer så ? Hvis alle er ens, er det svært at forstå, hvorfor fodboldklubber og deres fans kan anse sig selv som diametrale modsætninger. Men det er netop derfor, at der eksisterer rivaliseringer! Det er en måde hvorpå,  man kan adskille sig fra sine modstandere, og samtidig definere sin egen identitet.

Bare tænk på en af de mest mytiske rivaliseringer i fodboldens verden; Barcelona og Real Madrid. Man kunne næsten ikke forestille sig den ene klub foruden den anden. De er hinandens modsætninger, men samtidig forstærker de hinandens identitet. Real Madrid er Los Galacticos, imens er Barcelona det catalanske hold med en dyb lokal forankring. Real Madrid henter konstant verdens bedste og dyreste spillere, imens Barcelona hellere vil udvikle deres egne talenter. Real Madrid vil vinde trofæer og skabe resultater. Barcelona bestræber sig på at spille underholdende tiki-taka fodbold.

Når man forsøger at måle sig op imod hinanden, er det let at stirre sig blind på forskellighederne, især som fan. Men dybest set gør man det for at definere sin egen identitet, når klubber forsøger at adskille sig fra alle de punkter hvor man er ens med sine modstandere. Bare tænk på den anden type af rivalopgør som der findes – lokalrivaliseringer. Hvad kan minde mere om hinanden end 2 hold fra samme by ? Alligevel opfatter Everton og Liverpool sig som 2 markant anderledes klubber, ligesom eksempelvis Roma og Lazio og Real Madrid og Atl. Madrid gør.

Man. United og Liverpools rivalisering

Hvis vi nu kigger på Manchester United og Liverpools rivalisering, og samtidig kigger på klubbens historik og identitet, så er det næsten samme historie. De 2 hold og deres fans hader hinanden, og ville sandsynligvis påstå, at de overhovedet ikke minder om hinanden. Liverpool, fans ville sige, at Manchester United er en kommerciel klub, som kun tænker på forretning, og at klubben har alt for høje tanker om sig selv, når de tidligere har påstået at være den største britiske fodboldklub. Manchester United fans ville kritisere Liverpool for at være en klub, der tror, de er større og bedre end hvad de reelt er, og at man har en naiv og dobbeltmoralsk tilgang til at drive en fodboldklub med deres lokale forankring og fokus.

Igen mister man fokus på alle lighederne, som kunne få de to rødklædte hold til at minde meget om hinanden. Begge klubber er kendetegnet ved deres indholdsrige historie, lige fra store sportslige succeser, forfærdelige tragedier, fokus på lokale britiske talenter, legendariske managers og ikke mindst deres store antal af dedikerede fans. I Mange år er det blevet diskuteret,  hvilken af de to klubber, som har vundet flest trofæer, og dermed, rent historisk, er den mest sportsligt succesrige klub i England. Og, det er i denne pointe, at man kan forstå fodboldklubbers rivalisering ind til benet.

Når 2 hold oplever succes, og kæmper om at opnå samme mål,  så opfatter man hinanden som konkurrenter. Og den bedste måde at forbedre sig på er igennem konkurrence. Derfor gavner det begge parter at skabe en rivalisering, fordi det skaber opmærksomhed, og øger dermed intensiteten og niveauet i disse kampe. Det er simpelthen en god forretning at have en rival, fordi det ikke kun definerer din egen fodboldklub, men det øger opmærksomheden omkring dine kampe, og skaber interesse omkring holdet. Liverpool og Manchester United har i høj grad nydt godt af dette, og været medskabere af hinandens historie op igennem 60’erne, 70’erne og helt op til nu. Det har de, fordi de har presset hinanden til at være det bedste hold i England, som derefter betød, at de på skift også har kunne været det største hold i Europa.

Hverdagen i Europa League

Men hvad så nu ?  Begge hold er et stykke fra fordums styrke, og det er ikke i overensstemmelse med klubbernes selvopfattelse. Liverpool har lige siden afskeden med Rafa Benitez kæmpet for at blive relevante igen i  europæisk sammenhæng. Det samme har Manchester United siden Alex Ferguson forlod trænersædet på Old Trafford. Men denne 1/8 finale i Europa League kan måske være starten for genrejsningen af de 2 kæmper i britisk og europæisk fodbold.

En Europa League succes er lig med direkte kvalifikation til næste års Champions League, hvilket er noget som begge klubber stræber efter. Normalt ville det være muligt for begge hold at kunne indløse billetten til Champions League med en top4 placering i Premier League, men i år ser det vanskelligt ud for begge de rødklædte mandskaber. Van Gaal har været ude at sige, at vinde Europa League, er Manchester Uniteds nemmeste vej til at komme med i mesterholdenes tunerring til næste år. Og det samme gælder for Liverpool, som står over for en endnu større udfordring, hvis man skal opnå kvalifikation igennem ligaen. Derfor er et avancement i  Europa League vigtigt for begge hold.

Men det er også vigtigt ift. genrejsningen af Liverpool, som topklub. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg om Klopps potentiale til at skabe forandring og fremgang hos The Reds, så er det nødvendigt med noget sportslig succes, så det ikke bare bliver gammel vin på nye flasker. Og her er Europa League en fremragende affyringsrampe for projekt Klopp – endda bedre end et Capital One Cup trofæ.  Det er det, fordi med succes i Europa League, kan man genskabe noget kultur i klubben for succes i europæisk fodbold, og med en billet til næste års Champions League, vil man kunne hente spillere på en hylde eller to, som er over, hvor man plejer at købe spillere fra. Dette vil øge muligheden for succes under Jürgen Klopp. Og sidst, men ikke mindst, vil et knockout af sin største rival altid give en kæmpe momentum boost til klubben.

Af disse årsager er dette rivalopgør endnu vigtigere, end mange af de seneste brag imellem Manchester United og Liverpool. Deres rivalisering har været med til at etablere hinandens status, som nogle historiske mastodonter i både engelsk og europæisk fodbold. Og selvom, det er stik imod klubbernes selvopfattelse, så befinder det næste store slag ikke sted på hovedscenen i europæisk fodbold, men det kan være deres returbillet tilbage i det fine selskab. Ligesom at deres rivalisering var med til at bygge klubbernes storhedstid op i løbet 60’erne, 70’erne og 80’erne, så skal den være med til at få de 2 vaklende kæmper tilbage på fode igen. Første dyst om genrejsningen er på torsdag. Og hvem end, som står tilbage som sejrsherre, skal de huske at elske hinanden, som deres rival hader dem, fordi de har altid været gode for hinanden.

Skrevet af

Rasmus Raasø Hjorth

Du kan læse flere analyser omkring fodbold på min blog: https://rasmusraasoehjorthdk.wordpress.com

Rasmus er Cand.comm med speciale i strategisk kommunikation med medier og branding af fodboldklubber. Han skriver en serie indlæg for os, som hovedemner handler om branding af Liverpool. Læs Rasmus´ første indlæg her:  Liverpool´s ansigt pt 1