Kommende kampe:

LOKALT TERAPICENTER KÆMPER IMOD DEN STØRSTE DØDS ÅRSAG FOR YNGRE MÆND

James’ Place er navnet på et terapicenter i Liverpool med en vigtig mission: Mænd skal ikke dø af selvmord. Centeret ledes af Jane Boland, som dagligt tager hånd om lokale mænds kamp med den største dødsårsag for yngre mænd. Desuden samarbejder James’ Place med LFC Foundation, der er Liverpool FC’s velgørenhedsorganisation, og den tidligere målmand Chris Kirkland. Men ellers forsøger Jane og hendes kollegaer at hjælpe helt almindelige mænd med de problemer, der er langt værre end favoritholdets resultater.

Af Alex Bruun, Lasse Callesen og Andreas Vigsø

I 2019 var der ifølge tal fra Livslinien og Dødsårsagsregistret 629 personer, der begik selvmord i Danmark. Af dem var 470 mænd. Det er omtrent tre gange mange, som der dør i trafikken, og selvmord er derfor hovedårsagen til, at unaturlige dødsårsager er den hyppigste dødsårsag for danskere i alderen 20 til 39 år. Og faktisk kunne statistikken se meget værre ud. Hvert år foretages der nemlig i omegnen af 10.000 selvmordsforsøg. Og selvom størstedelen af disse ikke får den ulykkeligste slutning, påvirker forsøget og tankerne den selvmordstruede og dennes pårørende.

I Storbritannien er selvmord også et stort problem: I 2018 døde 6.507 personer af selvmord, hvoraf trefjerdedele var mænd. Derfor er det meget vigtigt, at de selvmordstruede kan få hurtig hjælp lokalt i Liverpool. Og det sørger James’ Place for. Det lokale center et placeret bag den anglikanske katedral i Liverpools midtby, og i spidsen for James’ Place er Jane Boland. I august var Jane i København til det 19. europæiske symposium om selvmord og selvmordsadfærd. Udover at suge ny forskning til sig skulle Jane naturligvis også se Liverpool FC’s opgør mod Bournemouth på en københavnsk bar. I den forbindelse mødtes vi med Jane til en interessant snak om selvmordproblemer i Liverpool og i fodbold.


Hej Jane. Vil du kort præsentere James’ Place, og hvad I laver?
James’ Place er et ganske unikt sted i Storbritannien. Vi er et terapicenter for mænd, der er i en selvmordskrise. når mænd kommer i en mental tilstand, hvor de er begyndt at tro, at selvmord måske er svaret på deres problemer, får vi dem ind, og vi får dem ud af de tanker. Vi tilbyder dem en slags én-til-én-samtaleterapi for at få dem tilbage på rette spor. 

 

I har blandt andet samarbejdet med den tidligere Liverpool-målmand Chris Kirkland. Hvad har hans eksempel betydet for jeres
arbejde i Liverpool?

Det har bestemt betydet en masse i Liverpool og i Liverpool-kredse. Det har givet en del lokal presseomtale, og opmærksomheden har selvfølgelig hjulpet os med at nå ud til relevante patienter. I fodboldverdenen gik de tragiske historier om den tyske målmand Robert Enke og walisiske Gary Speed (læs mere i boksen,red.) verden rundt, efter de begik selvmord i henholdsvis 2009 og 2011.

 

I hvilket omfang har de historier været med til at skabe opmærksomhed mænds mentale helbred?
Især Gary Speeds død var et chok for omverdenen. Udefra lignede han én, som havde alt, men ingen ved jo præcis, hvad der skete. Der er ingen tvivl om, at man i fodboldverdenen er mere opmærksomme i dag end tidligere.


Statistikken siger, at selvmord er den største enkeltstående årsag til dødsfald for mænd under 45 år i Storbritannien – og billedet er det samme i Danmark. Hvad fortæller denne tendens os?
Jeg tror, at statistikkerne er ens i Storbritannien og Danmark: Det er en af de største dødsårsager blandt mænd i begge vores lande. Og hvis vi ser på alle de mennesker, der døde af selvmord, er næsten trefjerdedele af de mennesker mænd. Så det er noget, der påvirker mænd mere end befolkningen generelt. Og jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Hvis jeg havde svaret på det, ville jeg være en rig og gladere kvinde. Jeg tror, at det skyldes forskellige ting. 

 

Det handler blandt andet om, hvordan mænd interagerer med sundhedsvæsenet. Mænd er meget vant til at vente, indtil tingene er faldet af eller gået i stykker, og de ikke kan gå mere, før de til sidst går til lægen. Jeg tror, at kvinder er meget bedre til at gå hen og få hjælp. Det hele handler måske om maskulinitet.

 

De ord, vi hører meget, er ting som skam og særligt følelsen af at være fanget. Det er meget stærke og universale følelser, som kan presse folk ind i et krisepunkt. Storbritannien offentliggjorde sin første selvmordsforebyggende strategi for omkring 20 år siden, og jeg synes, at det er blevet bedre med tiden. Janes kollega Pooja Saini, der arbejder som forsker på Liverpool John Moore University, hvor hun har speciale i forebyggelse af selvmord, bryder ind.

 

Nogle gange er mænd mere impulsive. Og de bruger mere voldelige metoder, som fører til, at de rent faktisk dør af selvmordsforsøget.
Det ser derimod anderledes ud for kvinder. De bruger nogle andre metoder, som ikke altid ender med, at de dør af selvmordsforsøget.
Dermed får de faktisk en mulighed for at få hjælp igen. Så det kan være en årsag til forskellen mellem mænd og kvinder. Men det har faktisk ændret sig for kvinder, som nu også er begyndt at bruge mere voldelige foranstaltninger, når de overvejer at tage deres eget liv.

Artiklen fortsætter efter nedenstående indlæg

Fodboldspillere, der har kæmpet med selvmordstanker

Robert Enke (1977-2009) var før sin død en af Tysklands bedste målmænd og nåede at spille otte landskampe. Han havde en anderledes karriere, der blandt andet bragte ham til Benfica og FC Barcelona, men hans bedste år havde han i Hannover. I sæsonen 2008/09 blev han kåret til Bundesligaens bedste målmand, men den blev på tragisk vis hans sidste hele sæson. To dage efter en 2-2-kamp mod Hamburg SV i 2009 begik han selvmord ved at hoppe ud foran et tog. Enke havde lidt af depression i seks år og i særlig grad siden 2006, hvor hans datter døde. I den anerkendte biografi Et alt for kort liv – tragedien om Robert Enke fortæller forfatter Ronald Reng om Enkes kamp med selvmordstanker. Reng var venner med Enke og havde forberedt en selvbiografi med målmanden, hvilket danner grundlag for bogen.

Gary Speed (1969-2011) var en walisisk fodboldspiller og manager. Han var en af de helt store profiler ved etableringen af Premier League i 1992, efter han og Leeds havde vundet 1. divisionen i 1991/92. I december 2006 blev Speed den første spiller til at opnå 500 Premier League-kampe. Dog er hans kamptotal siden hen blevet overgået af en håndfuld spillere – heriblandt James Milner. I november 2011 blev Speed fundet i sin garage, hvor han havde hængt sig selv. Speed var daværende tidspunkt landstræner for Wales og havde optrådt på TV aftenen forinden. Ingen af de efterladte kendte til, at Speed havde nogen former for depression eller krise, og derfor er hans død den dag i dag stadig et mysterium, da ingen ved, om han rent faktisk gik med tanker om selvmord, eller om det var et uheld.

Chris Kirkland (1981-) er en engelsk målmandstræner og tidligere målmand. I starten af dette årtusinde brød Kirkland igennem hos Coventry og blev derefter købt af Liverpool, hvor han primært var reserve for Jerzy Dudek. Han spillede 179 Premier League-kampe heraf størstedelen for Wigan. grund af rygsmerter blev Kirkland afhængig af smertestillende medicin, som fik ham til at hallucinere og få angstanfald. Siden hen fikhan depression, og under en pre-season med Bury i 2016 overvejede han at tage sit eget liv, men tanken om hans kone og 15-årige datter holdt ham fra det. Hans mentale problemer har fortsat til i dag, men englænderen har løbende fortalt om sine udfordringer til offentligheden.

Jason McAteer (1971-) er født i Birkenhead, men slog igennem hos Bolton Wanderers. I 1995 skiftede han til Liverpool, som han havde været fan af som barn. Efter fire år i rødt fortsatte han i Blackburn og Sunderland, inden han sluttede i sin fødeby hos Tranmere Rovers. Han lagde støvlerne på hylden i 2007. I sin selvbiografi, Blood, Sweat & Jason McAteer, fortalte han i 2017, at han efter afslutningen på sin spillerkarriere kæmpede med depression og selvmordstanker.

I har i disse dage været på konference i Danmark. Hvad har særligt overrasket jer om selvmordsproblemet i Danmark?
Primært én ting: Den tidligere statsminister (Poul Nyrup Rasmussen, red.) holdt åbningstalen ved symposiet, og han fortalte om nogle
af de tiltag, der er igangsat i København og Danmark. En af dem, som jeg var fascineret af, var psykiatriske ambulancer, hvor ambulancer
kører ud til selvmordstruede patienter, og hvor der faktisk rent fysisk vil være en psykiater i ambulancen. Det ville aldrig ske i Storbritannien. Du ville aldrig se en psykiater i en bil.

 
En anden ting, der slog mig, var, at han talte om at være det lykkeligste land i verden og det bedste sted at bo. Når vi ser på tallene i Storbritannien på tværs af den demografiske skala, så dør flere mennesker, som er fattige, eller som har nogle sociale eller økonomiske
vanskeligheder. På den måde ser vi måske Danmark som et land, hvor tjenester tildeles mere retfærdigt og er lettere at få adgang til.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men Danmark har en god strategi på området, og det giver udbytte. Jeg tror, at I bruger mange flere ressourcer
på terapi og samtaleterapi, end vi gør i Storbritannien, og det ser ud til at være meget mere tilgængeligt, hvilket kun kan være godt.

Verden har gennemgået nogle vanvittige år under coronapandemien. Tror I, at det har medført, at flere mænd kæmper med
selvmordstanker?

Så vidt vi ved, har det ikke haft betydning i Storbritannien. Det viser tallene i hvert fald. Men interessant nok har vi siden marts 2021
næsten set en fordobling af mænd, der kommer til vores center i Liverpool. I det perspektiv kan jeg godt lide min meget umiddelbare vurdering
af en mand, der i sidste uge kom ind i centeret. Jeg kan bare huske, at jeg tænkte: ”Det her er en COVID19-krise-fyr.” For han var murer,
havde sin egen virksomhed, og gik konkurs under pandemien. Så nu kæmper han, og han har også problemer med ondt i skulderen –
han er en ældre herre omkring 50 år. Og jeg tænkte bare: ”Åh det føles som sådan en post-pandemisk situation med en kombination af
pengebekymringer og helbredsproblemer.” Men der har været en del internationale studier af emnet, og de har ikke påvist stigninger i
selvmordsraten. Vi skal dog huske på, at selvmord er et præ-pandemi problem, så problemer fra før pandemien er der stadig, og specifikt fattigdoms- og narkotikarelaterede problemer må forventes at blive større her efter corona.

Hvordan samarbejder I med LFC Foundation?
LFC Foundations primære fokus er at arbejde med unge mennesker. Derfor fokuserer vi med dem helt specifikt på L4-området (postnummeret til Anfield, red.), der som bekendt er et af landets fattigste områder. 20 til 25 procent af vores klienter kommer fra dette område. Der blev sidste år lavet en lille film for at belyse problemet, og det har bestemt fået flere til at opsøge os.

Hvad oplever du, at Liverpool FC gør for at bekæmpe problemet blandt fans?
Liverpool FC har selv flere programmer. De omhandler primært fodbold, men jeg oplever, at de i stigende grad er begyndt at arbejde sammen
med aktører, som allerede har opbygget ekspertise på de pågældende områder.

Kender du til, at Liverpool FC gør noget for deres spillere, så de ikke oplever det samme som for eksempel Chris Kirkland, der oplevede problemer med depression og selvmordstanker?
Nej. Forståeligt nok er det ikke noget, som vi eller offentligheden hører noget om. Men mon ikke de gør noget? Både Chris Kirkland og Jason McAteer har åbent fortalt om deres udfordringer. Jeg synes bestemt, at det er en stor hjælp, når professionelle stiller sig op og fortæller. Det hjælper fans og andre til at indse, at de også sagtens kan gøre det samme.
 
Problemet i professionel fodbold er nok nærmere de spillere, som ikke taler om det. Den måde, fodboldverdenen er skruet sammen på, skaber problemer for de unge mennesker, som har været en slags stjerner, siden de var helt små på akademierne, men lige pludselig skal de forholde sig til et liv som almindelig, fordi de som 16-17-årige ikke fik forlænget deres kontrakter.

Mænds mentale problemer har igennem mange år været et tabu at tale om. Har det ændret sig over de seneste år?
Ja, jeg synes, det er blevet bedre. For år tilbage var det slet ikke noget, man spurgte hinanden om. Vi kan ikke komme uden om, at Liverpool
er en fodboldgal by. Går det så vidt, at fodboldklubbernes, Liverpools og Evertons, resultater rent faktisk har betydning for nogle mænds mentale helbred og i sidste ende deres risiko for at få selvmordstanker? Nej, trods alt ikke. Vi ved, at resultaterne har indflydelse på antallet af voldsepisoder i hjemmet, men ikke i forhold til selvmord.

Hvilke faresignaler mener du, at vi skal holde øje med hos os selv og hinanden?
Det er vigtigt at tale med andre. Generelt vil folk rigtig gerne hjælpe, hvis man spørger efter det. Og ellers skal man forsøge at holde afstand til
de ting eller de personer, som får én i dårligt humør. De fleste ting kan faktisk løses, selvom det for personen selv virker helt håbløst. Og hvis du ser en person, som du synes ser ud til at have det svært, så er der formentlig noget om det. Den eneste måde, du kan finde ud af, om du har ret, er ved at spørge!

Hvad mener du, at der grundlæggende skal til, for at selvmord om ti år ikke længere er den største dødsårsag for mænd under 45?
Mænd og kvinder skal have mulighed for at få hjælp, og de skal have nem adgang til hjælpen. Det er i hvert fald vigtigt, at vi undgår at sende mennesker rundt i systemet.

KORT OM
James’ Place er et terapicenter i Liverpool med den simple, men vigtige, mission at stoppe mænd fra at dø af selvmord. Folkene bag tror på, at man kan forebygge selvmord, og de gør deres for, at der er hjælp og terapeuter til rådighed for enhver mand, som har en  selvmordskrise. Blandt andet samarbejder de med sundhedspartnere for at give den rette service til de, som ellers ikke ville have fået med den traditionelle service. James’ Place er opkaldt efter en 21-årig dreng, James, som i en alder af 21 år begik selvmord.

Han havde ingen historik med mentale sygdomme, og han havde opsøgt akut hjælp til angst og selvmordstanker, men han fik ikke den fornødne hjælp. Det første center åbnede i Liverpool efter idé fra drengens forældre, og i 2022 er der kommet et center til i London. De har i dag hjulpet mere end 800 mænd, der har gennemgået en selvmordskrise. I Danmark tilbyder Livslinien telefonrådgivning på telefonnummeret  70 20 12 01.

 

HJÆLP TIL DIG

Deres bedste råd til dig, der er i krise eller har tanker om selvmord, er, at du skal sige det til nogen. De fleste mennesker kommer til at gennemgå perioder i deres liv, hvor tilværelsen eller situationer er svære. For nogle kan det føre til kriser eller selvmordstanker – og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. Og hvis det er svært at tale med dem omkring dig, så er Livslinien vant til at tale om selvmord og selvmordstanker. Livslinien er også åben for pårørende eller efterladte. Der kan i perioder være travlt på rådgivningen, hvor det kan være svært at komme igennem. Er du eller én omkring dig akut selvmordstruet,skal du kontakte 112. Hvis du har brug for en at snakke med så kan du kontakte Livslinien på 70 20 12 01.
Livslinien har også brug for frivillige.
Denne artikel er bragt i blad nr. 2 i sæsonen 22/23. Vi har valgt at bringe artiklen pga. det er et alvorligt og vigtigt emne for mænds mentale sundhed. Selvmord er den hyppigste årsag til mænd under 45 år dør.
Forhåbentligt kan steder som James´ Place hjælpe til og modarbejde den skræmmende statistik.
Leo Vegas Sport