Kommende kampe:

Danske nyheder

  • Arsenal går glip af enormt millionbeløb
    on 18. april 2024 at 7:10

    Det bitre Champions League-exit betyder, at Arsenal går glip af et stort millionbeløb, da London-klubben ikke længere kan komme med til klub-VM. Arsenal er ude af dette års Champions League. Det står klart, efter at Mikel Artetas tropper onsdag tabte 0-1 mod Bayern München i Champions League-kvartfinalen. Dermed går London-klubben glip af de 12,5 millioner euro, som man får i bonus ved at booke billet til semifinalen i den europæiske turnering.  Det svarer til lidt mere end 93 millioner kroner. Det bitre nederlag betyder også, at Arsenal ikke længere kan komme med til klub-VM, og her misser klubben et noget større pengebeløb. Ifølge Sky Sports får klubber ved den nye udvidede turnering omkring 50 millioner euro for at deltage, hvilket svarer til 373 millioner kroner. Arsenal's CL-exit betyder, at RB Salzburg er det sidste europæiske hold til at snuppe billetten til VM for klubhold, og derfor får den østrigske klub en enorm pengeindsprøjtning. Klub-VM spilles i USA i 2025. Læs mere om den nye turnering her.

  • Rygtetid: Leipzig-stjerne i dialog med topklubber
    on 18. april 2024 at 6:53

    Her er ugens udgave af Bolds rygtetid.  Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.  Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter. Barcelona og Manchester City jagter Dani Olmo RB Leipzig kan miste én af holdets helt store stjerner til sommer. For ifølge Mundo Deportivo er spanske Dani Olmos bagland i dialog med både Barcelona og Manchester City. Samtidig har tyske Bild tidligere skrevet, at den 25-årige selv skulle være klar til at tage skiftet væk fra Bundesliga-mandskabet. Mediet nævnte i den forbindelse Barca som mulig destination. Leipzig vil angiveligt have mellem 60 og 65 millioner euros for Olmo. Det svarer til cirka 447 millioner og 484 millioner danske kroner. Arsenal vil have Ollie Watkins Ifølge Daily Mail har Premier League-klubben Arsenal den engelske angriber Ollie Watkins øverst på ønskelisten til sommerens transfervindue.  Mediet mener at vide, at Arsenal skal betale i omegnen af 600 millioner kroner for Aston Villa-stjernen, der forlængede sin kontrakt i 2023. Ollie Watkins har spillet i Aston Villa siden sommeren 2020. I indeværende sæson har englænderen scoret 19 mål. PL-giganter jagter Filip JørgensenEt særdeles spændende rygte har ramte den engelske presse.  Mediet HITC skriver, at Manchester City, Liverpool og Arsenal lurer på den danske målmand Filip Jørgensen, der har sin daglige gang i Villarreal.  Rygtet lander i kølvandet på en nyhed fra det spanske medie Relevo, som tidligere på ugen kunne fortælle, at Newcastle og Wolverhampton samt Leverkusen og Dortmund er interesseret i 21-årige Jørgensen.  Ligsom Relevo mener HITC også at vide, at Newcastle og Wolves jagter målmanden, der er født i Sverige, men som har stillet op for de danske ungdomslandshold siden 2021.  Filip Jørgensen har spillet i Villarreal siden 2015, og i indeværende sæson har han for alvor gjort sit indtog på klubbens førstehold.  Sveriges landstræner Jon Dahl Tomasson gjorde det for nylig klart, at man arbejdede på at få Jørgensen tilbage i den svenske landsholdsfold.  Og med rygterne om interesse fra de største adresser i både England og Tyskland er der al mulig grund til at følge tæt med i keeperens fremtid.  West Ham-stjerne koster 750 millionerLucas Paqueta bliver formentlig et varmt emne i de europæiske storklubber denne sommer. Den 26-årige brasilianer er blevet kædet kraftigt sammen med et skifte til Manchester City, og nu beretter The Athletic om et prisskilt på offensivspilleren. Mediet skriver, at Lucas Paqueta koster 750 millioner kroner til sommer eller €100 millioner. Paqueta kom til West Ham fra Lyon i sommeren 2022. PL-giganter slår om ukrainsk juvelIfølge mediet HITC er det ikke bare Liverpool, der har set sig varme på et af Europas største talenter. Shakhtar Donetsk-playmakeren Georgiy Sudakov rygtes nu nemlig til en række Premier League-klubber. Den 21-årige ukrainer skulle angiveligt være et meget varmt navn i både Arsenal, Manchester City og Aston Villa, som altså efter alt at dømme ikke vil lade Liverpool løbe med underskriften uden kamp. Sudakov har i denne sæson været involveret i ti mål i 27 kampe for Shakhtar Donetsk, mens han på sit cv også har 14 landskampe stående. Tyrkisk storklub vil have CajusteDen tidligere FC Midtjylland-spiller Jens-lys Cajuste har det svært i Napoli. Og nu kan der snart ske noget med den 24-årige midtbanespiller. Flere tyrkiske medier mener at vide, at Galatasaray har forhørt sig på midtbanespilleren. En lejeaftale nævnes som en mulighed.  Cajuste står noteret for 29 kampe for Napoli , hvor de fleste er startet fra bænken.  Liverpool jagter Leverkusen-backBayer Leverkusens Jeremie Frimpong er en eftertragtet mand. Ifølge Football Insider skulle Liverpool være interesseret i at hente backen til klubben, hvilket ville være med til, at Trent Alexander-Arnold bliver rykket op på midtbanen. Dog underskriv Frimpong en ny kontrakt med Leverkusen tilbage i marts sidste år til 2028, hvorfor Liverpool kan være nødt til at smide mange penge afsted for ham. Frimpong har tidligere været rygtet til både Barcelona, Bayern München og Manchester United. United vil ikke udnytte Varane-optionRaphaël Varanes kontrakt i Manchester United udløber til sommer, men klubben har mulighed for at forlænge aftalen med yderligere et år via en option.  Ifølge Football Insider har de røde djævle dog ikke tænkt sig at gøre brug af optionen, og således ender man med at slippe den 30-årige franskmand kvit og frit.  Flere engelske medier mener at vide, at Manchester United vil foretage en større udrensning i truppen til sommer, og det er netop i den forbindelse, at Varane ryger med i svinget. En anden ting, der ifølge Football Insider ligger til grund for beslutningen om ikke at udnytte Varane-optionen, er, at den franske stopper er en særdeles løntung herre.  Varane kom til United fra Real Madrid i sommeren 2021. PSG øjner Luis DiazLiverpool og Luis Diaz står angiveligt overfor en skillevej til sommer, hvor colombianeren enten skal forlænge med The Reds eller videre i teksten. Selvom den 27-årige offensivspiller har endnu tre år på sin kontrakt med klubben, er han fortsat på den kontrakt, han underskrev ved ankomsten i 2022. Derfor spekulerer The Telegraph i, at Diaz enten skriver en ny kontrakt eller forlader klubben, og her har PSG været nævnt som mulig ny arbejdsgiver. Ifølge mediet har Diaz' agent Raul Costa aflagt sin klient et besøg på Merseyside med henblik på et muligt skifte. Den franske storklub nævnes som favoritter foran Barcelona, som ikke ventes at kunne lægge de omtrent 650 millioner kroner, som Liverpool vurderer spilleren til. Liverpool har sendt tilbud til Sporting-trænerIfølge flere medier har Liverpool sendt et konkret kontrakttilbud til Sporting-træner Ruben Amorim.  Meldingen kommer fra både journalisten Pedro Sepulveda og mediet FootMercato.  Her lyder det, at den engelske storklub mandag har tilbudt Amorim en treårig aftale, og at parterne næsten er enige om de personlige vilkår.  FootMercato beretter desuden, at Amorim har valgt Liverpool som sin næste udfordring.  Den 39-årige succestræner har angiveligt en frikøbsklausul på 20 millioner euro for udenlandske klubber. Det svarer til cirka 150 millioner kroner.  Tilbage i januar meddelte Jürgen Klopp, at han stopper som Liverpool-manager til sommer.  Juventus jagter Morten FrendrupMorten Frendrup har gennem en længere periode imponeret stort i Genoa, og det ser nu ud til at have vækket Juventus' interesse.  I hvert fald melder det italienske medie Tuttomercatoweb, at storklubben imponeret over, hvad de ser.  Derfor har Juventus besluttet at 'trykke på speederen', som mediet formulerer det, for at forhøre sig om en mulig handel.  Liverpool går efter Federico ValverdeEn voldsom handel kan være undervejs. Ifølge TeamTalk er Liverpool interesserede i Real Madrids stjerne på midtbanen Federico Valverde.  Mediet mener sågar at vide, at Premier League-klubben har sendt et rekordbud efter den 25-årige midtbanespiller. Buddet skulle være på over en milliard kroner, lyder det. Tottenham sætter prisskilt på HøjbjergPierre-Emile Højbjerg ligner en færdig mand i Tottenham. Den engelske storklub har ifølge Fotball Insider sat en prisskilt på danskeren, som interesserede klubber skal betale for at hente danskeren til. Mediet skriver, at Tottenham vil have mellem 20 til 25 millioner pund for Højbjerg. Det svarer til 175 til 215 millioner danske kroner. Atletico Madrid og Juventus har været meldt interesserede i den 28-årige midtbanespiller, der kom til Tottenham i 2020. Det er siden blevet til 177 kampe i London-klubben. Svensker skal lokke stjernetræner til NapoliNapolis præsident Aurelio De Laurentiis vil lokke Antonio Conte til Syditalien fra sommer. Ifølge det italienske medie TuttoMercatoWeb er bossen villig til at gå så langt, at han vil lokke med køb af en Conte-favorit. Svenske Dejan Kulusevski blev nemlig hentet til Tottenham i 2022, da Antonio Conte var ved roret hos Spurs. Og det skulle altså være den 23-årige offensivspiller, som skal bruges som lokkemad. Dejan Kulusevski har tidligere gjort sig i italiensk fodbold, hvor han fra 2016 og seks år frem spillede i Atalanta, Parma og til sidste Juventus. Sidste uges rygter: Chelsea-spillere vil have Pochettino fyretTålmodigheden med Mauricio Pochettino skulle blandt flere spillere være sluppet op. Det skriver det engelske medie HITC. Mediet skrev i februar, at London-klubben kiggede på mulige alternativer til trænersædet, og nu melder de, at 2-2-kampen mod Burnley skulle have fået bægeret til at flyde over hos en række spillere.  Flere skulle have henvendt sig til klubbens amerikanske ejer Todd Boehly og have luftet deres utilfredshed med argentineren. Mediet skriver også, at bestyrelsen endnu ikke har truffet en beslutning omkring Chelsea-bossens fremtid. Det har også været lidt af fuser-sæson for Chelsea, der blot har hentet 40 point i 28 kampe. Det har efterladt klubben på en 11. plads. Højbjerg er på blokken i MilanAC Milan er interesseret i Pierre-Emile Højbjerg, der er røget ud i kulden i Tottenham.  Det skriver Tuttosport. Ifølge det italienske medie er 28-årige Højbjerg desuden på blokken i Juventus og Napoli, mens Atletico Madrid, der prøvede at hente danskeren i sommer, også stadig skulle være i spil.  Tuttosport mener i øvrigt at vide, at Tottenham forlanger i omegnen af 20 millioner euro for Højbjerg, hvilket i danske kroner/øre svarer til omkring 150 millioner.  Pierre-Emile Højbjerg satte for nyligt ord på sin situation i Tottenham, hvor han er skuffet over ikke at spille mere. Læs mere om det her. Højbjergs nuværende Tottenham-kontrakt løber til sommeren 2025. Manchester United er lun på JoseluTo repræsentanter for Manchester United har angiveligt været i Madrid for at kigge nærmere på Joselu. Det skriver Relevo, som melder om varm interesse for den 34-årige spanier. Manchester United skulle være på jagt efter en rutineret angriber med god fysik og afslutningsevner, og den profil passer perfekt på Joselu. Den spanske landsholdsspiller er i denne sæson lejet ud fra Espanyol, men han har tidligere optrådt i Premier League for både Stoke og Newcastle. I indeværende sæson er det blevet til 13 scoringer i 38 kampe for Real Madrid-angriberen. Liverpool intensiverer jagten på RodrygoRodrygo er blevet rygtet væk fra Real Madrid, og i den forbindelse er brasilianeren blevet sat i forbindelse med flere Premier League-klubber. Den 23-årige offensivspiller er angiveligt på blokken i Arsenal, Manchester City, Manchester United og Liverpool, hvoraf sidstnævnte allerede skulle have sendt et bud afsted. I hvert fald skriver spanske Nacional, at Merseyside-klubben har smidt 60 millioner euro på bordet for landsholdsspilleren. Man skulle sågar være klar til at hæve buddet til 80 millioner euro, hvilket svarer til 596 millioner danske kroner. Rodrygo har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2028. Han står noteret for 206 optrædener og 50 mål i den spanske storklub. Anderlecht vil beholde Sevilla-trioDanskerklubben Anderlecht har i denne sæson lejet hele tre spillere i Sevilla.  Nu skriver Estadio Deportivo, at den belgiske storklub er interesseret i at hente alle tre spillere permanent.  Det drejer som Thomas Delaney, Ludwig Augustinsson og Federico Gattoini. De to første, som begge har en fortid i FC København, har spillet regelmæssigt i denne sæson. Sidstnævnte har fået få minutter, siden han kom til i januar.  Mediet skriver, at Anderlecht-ledelsen tirsdag skulle have tilkendegivet, at klubben ønsker at hente de tre spillere permanent.  Anderlecht har angiveligt en købsoption på omkring to millioner euro på Thomas Delaney. Det svarer til cirka 15 millioner danske kroner.  Barca drømmer om HaalandBarcelona har ikke opgivet håbet om at hente Erling Haaland.  Det skriver Mundo Deportivo.  Ifølge det spanske medie holdt Barcelonas præsident Joan Laporta et møde med den norske bombers agent Rafaela Pimenta den 29. februar i Barcelona.  Her var en potentiel transfer angiveligt et blandt flere emner, som de to parter drøftede.  Mundo Deportivo mener at vide, at Haaland er Joan Laportas førsteprioritet, men grundet Barcelonas vaklende økonomi planlægger klubben angiveligt først at gøre alvor af interessen i 2025.  23-årige Haaland har kontrakt med Manchester City til 2027. Galatasaray lurer på JelertGalatasaray er interesseret i Elias Jelert, og derfor havde den tyrkiske storklub en repræsentant på plads, da Danmark lørdag tog imod Schweiz.  Det beretter Fotospor. Ifølge det tyrkiske medie var det assistenttræneren Ismael Garcia Gomez, der repræsenterede Galatasaray ved lørdagens landskamp.  Her var han hovedsageligt tilstede for at se nærmere på Elias Jelert, skriver Fotospor.  Man kan naturligvis betvivle, hvor meget Galatasaray fik ud af landskampen, idet Elias Jelert først kom på banen i det 83. minut, men ifølge Fotospor strækker den tyrkiske klubs interesse i FCK-backen sig længere tilbage.  20-årige Jelert har kontrakt med FCK til 2027.

  • Efter syv år som svensk landstræner: Så ikke engang Jon Dahl-debut
    on 18. april 2024 at 6:37

    Det var ikke meget opbakning Jon Dahl Tomasson fik fra Janne Andersson i sin debut som svensk landstræner. Janne Andersson stoppede i efteråret som svensk landstræner efter syv år på posten.  Og siden har han taget en pause fra fodbold. Al fodbold. Den tidligere svenske landstræner gad ikke engang se med, da hans afløser, danske Jon Dahl Tomasson, i sin debut som svensk landstræner fik et rap over nallerne med et rungende 2-5-nederlag til Portugal gad den tidligere svenske landstræner  Det fortæller Janne Andersson til svensk P1. - Det gjorde jeg faktisk ikke (så kampen, læs.). I den periode havde jeg afskåret mig meget fra fodbold. Jeg var i det så længe. Så indtil Allsvenskan startede, var der næsten ingen fodbold overhovedet. - Jeg havde andre ting at lave og prioriterede det ikke på det tidspunkt. Jeg havde ikke lyst til det, men kommer nok til at følge med i fremtiden, siger Janne Andersson til svensk P1. I spil til nyt jobEfter sit exit som svensk landstræner gik der ikke længe, før Janne Andersson blev sat i forbindelse med et nyt job. Faktisk nye jobs.  Først landstrænerjobbet i Letland og sidenhen det ledige irske landstrænerjob. Til P1 bekræfter den tidligere svenske landstræner, at der var dialog med Letland, men at han i sidste ende valgte at takke nej.  Letland endte med at ansætte italienske Paolo Nicolato som ny landstræner.  For nylig har Andersson fortalt til Fotbollsmorgon, at han snart forventer få et nyt job. Spørgsmålet er så, om det bliver det ledige trænersæde i Irland, han kommer til at overtage.

  • Tidligere Brøndby-keeper ser ud til at forlade Köln
    on 18. april 2024 at 6:24

    Den tidligere Brøndby-keeper Marvin Schwäbe ventes at forlade FC Köln efter sæsonen, uanset hvordan det går i klubbens overlevelseskamp. Marvin Schwäbe var en stor profil for Brøndby og var med til at vinde Superligaen med klubben i 2021. Efterfølgende rykkede den tyske keeper til FC Köln, hvor han siden har noteret sig for 97 optrædener. Nu ser det dog ud til, at målmanden snart skal finde en ny arbejdsgiver. Bild skriver i hvert fald, at Schwäbe ventes at forlade Bundesliga-klubben efter sæsonen. Köln ligger i øjeblikket under nedrykningsstregen, og keeperen har angiveligt en frikøbsklausul på fire millioner euro, hvis det ender med en nedrykning. Fire millioner euro svarer til cirka 30 millioner kroner. Bild skriver også, at Schwäbe siger farvel til klubben, hvis det ender med overlevelse.

  • Coventry-dansker drømmer om landsholdet og Premier League
    on 18. april 2024 at 6:15

    Victor Torp tog i vinter et stort skridt op, da han byttede Sarpsborg ud med Coventry. Det har fået danskeren til at drømme om Premier League og landsholdet. Tingene kan hurtigt vende i fodbold. Det ved Victor Torp alt om. Den 24-årige midtbanespiller vendte i sommeren 2022 tilbage til FC Midtjylland efter et mislykket lejeophold i Kortrijk. Torp fik kun ti optrædener i det belgiske, hvoraf kun fire var fra start. I dag spiller Torp i Coventry, hvor han siden sit skifte i vintervinduet har imponeret. Det har fået den tidligere FCM-spiller til at drømme stort. Ambitionen er at spille Premier League med Coventry.  - Jeg er stadig ung. Og jeg synes, jeg har prøvet meget, selvom jeg kun er 24 år gammel.  - Så jeg har ambitioner om mere, men jeg har også lært, at man skal huske at nyde, hvor man er - og jeg er enormt glad for, at jeg endte i Coventry, fordi jeg synes, jeg har fået en rigtig positiv start. - Lige nu er mine ambitioner, at jeg gerne vil blive ved med at udvikle sig så meget som muligt. Og så har både klubben og jeg en ambition om, at jeg gerne vil spille Premier League med Coventry på et tidspunkt, siger Victor Torp til Bold. Coventry, som har en kamp i hånden, ligger for nuværende på Championships ottendeplads, hvor de efter to nederlag i streg har otte point op til sjettepladsen, der giver adgang til playoffkampe om oprykning.  Sidste år var klubben uhyre tæt på at rykke op, men måtte se sig slået på straffespark i playoff-finalen mod Luton.  Nu jagter de oprykning igen, selv om det ser svært ud. Skulle det dog ske, ville det gøre Victor Torp til Premier League-spiller. Det plejer at betyde, man som dansker kan blande sig på landsholdet, og det er midtbanespilleren også godt klar over.  Har du gjort dig nogen overvejelser som landsholdet?  - Det er svært at gøre sig overvejelse om, i og med det ikke er op til mig, men det er noget, som jeg drømmer om.  - Jeg føler ikke, at jeg overhovedet har været tæt på, så det er svært at gøre sig overvejelser om, men det er klart, jeg føler, at jeg har taget et rigtigt skridt på vejen i min karriere, og jeg føler, at jeg bevæger mig opad, både individuelt, men også på en højere hylde i forhold til ligaen og de hold, jeg spiller mod.   - Så er det klart, at det er noget, man drømmer om, og jeg føler, at jeg er kommet tættere på, selvom jeg ved, at jeg stadig er langt fra. Så må vi se, om det nogensinde bliver til Virkelighed - Jeg ved også godt, hvor hurtigt det kan gå i fodbold, men lige nu har jeg fokus på at tilvænne mig og lære tingene i Coventry, for jeg har stadig kun været her i få måneder, siger Championship-danskeren til Bold. Torp kom til den engelske klub fra Sarpsborg i Norge. Han har også tidligere tørnet ud for Lyngby og FCM. Det er blevet til 18 kampe for Coventry siden skiftet i vinters. 

  • Vildt: Sådan kan to nationer for seks klubber med i CL
    by jeppe on 18. april 2024 at 6:04

    To nationer ende med hele seks klubber i Champions League næste sæson. The post Vildt: Sådan kan to nationer for seks klubber med i CL appeared first on PLBOLD.

  • Fanklub-medstifter: DBU skal tage ansvar for lav opbakning
    on 18. april 2024 at 6:00

    Medstifter af kvindelandsholdets fanklub Amalie Bremer fortæller til Ritzau, at DBU ikke har formået at sælge kvindelandsholdet.  1.660. Så mange - eller få - tilskuere var på tribunerne, da det danske kvindelandshold bankede Belgien 4-2 på Viborg Stadion i EM-kvalifikationen 9. april. Det er det laveste antal fans på lægterne til en kvindelandskamp på Viborg Stadion siden 2015 - foruden to kampe under coronanedlukningen. Og ansvaret for den lave opbakning ligger hos DBU. Det mener Amalie Bremer, der er medstifter af kvindelandsholdets fanklub og medlem af DBU's nystiftede fanpanel. - Kvindelandsholdet er i sidste ende DBU's produkt, som de ikke har formået at sælge, og det er forbundets egen skyld. Og det er ikke nogen andres opgave, siger Amalie Bremer til Ritzau. Hos DBU var man ikke bleg for at kalde det lave tilskuertal i Vejle for 'utilfredsstillende'. - Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Vi vil gerne have flere tilskuere - også til kampen tirsdag. Holdet fortjener langt flere fans, og der er langt flere fans, der fortjener at blive en del af det fællesskab, der er omkring kvindelandsholdet, sagde kommunikationschef i DBU Jakob Høyer til DR. Kommunikationschefen rettede samtidig kritik mod mediedækningen, som han mente og mener skal være bedre. Pilen peger på DBUMen ifølge Amalie Bremer skal DBU kigge indad. - Der bliver peget på holdets resultater og mediernes rolle som årsager. Der må jeg bare sige, at resultaterne alt taget i betragtning har været rigtig fine, og det er ikke mediernes rolle at være pr-maskine for kvindelandsholdet. Det er DBU selv, der skal det, siger hun. Til Ritzau fortæller Jakob Høyer, at fokus bør være på at øge opbakningen fra tribunerne til kvindelandsholdet fremfor at placere et ansvar for den vigende støtte. - Jeg synes, det vigtigste er at tale om, hvad kan vi gøre, og hvad vi har gjort, siger kommunikationschefen til Ritzau. Drømmer om et stort stadionEfter kampen mod Belgien i Vejle fortalte den danske anfører Pernille Harder til Bold, hvad hun håber på i form af en ny hjemmebane. - Det skal være et godt sted med et godt stadion og god størrelse. Det skal være et sted, hvor der måske også er rigtig god infrastruktur i forhold til, at vi kan få mange tilskuere fra hele landet. - Vi har haft en masse gode kampe i Viborg med nogle fantastiske tilskuere, som jeg håber kommer med videre til, hvor vi nu ønsker at være i fremtiden, lød det. Kvindelandsholdet mødes i slutningen af maj, hvor de på Vejle Stadion tager imod de spanske verdensmestre. 

  • Forest-fans chokeret over prisstigninger: Mange har ikke råd
    on 18. april 2024 at 5:45

    Nottingham Forest-fans er rasende, efter klubben har meldt ud, at prisen for sæsonkort kommer til at stige markant fra næste sæson.  Liverpool har meldt det ud. Og nu følger Nottingham Forest.  Premier League-klubben meldte onsdag, det bliver markant dyrere for klubbens fans at købe sæsonkort til næste sæson. Det sker som følge af den stigende inflation, lyder det.  Og det er ikke små stigningerne fansene kigger ind i. 28 procent stiger prisen for sæsonkort til voksne, mens det bliver hele 111 procent dyrere for børn at købe sæsonkort.  Helt konkret vil det billigste sæsonkort stige fra 4050 kroner til 5185 kroner for voksne. Av. Og det har fået klubbens fans til tasterne, og de er rasende. – Så ekstreme stigninger på en enkelt sæson, mens vi befinder os i en økonomisk krise, vil have enorm indflydelse for mange loyale fans, der ikke vil have råd til at forny, skriver Forests samlede supportgruppe i en meddelelse på sin hjemmeside. Premier League-klubben slår samtidig fast, at prisstigningen kommer til at ske, uanset om klubben rykker ud eller ej.  Nottingham Forest indtager Premier Leagues 17. plads - ét point over stregen. 

  • Guardiola: Det gør ondt
    on 18. april 2024 at 5:33

    Kvartfinalen blev endestationen for Manchester City i dette års Champions League, og det er et smertefuldt exit for klubbens manager Pep Guardiola.  Farvel og tak, Manchester City. De forsvarende mestre af Champions League er ude, efter det engelske storhold tabte i kvartfinalen til Real Madrid efter straffespark.  Og nederlaget gør ondt på Manchester City-manager Pep Guardiola. - Vi skabte chancer, men fodbold handler om at score mål. Tak til spillerne. Det er en resultatbaseret branche, de (Real Madrid, læs.) er i semifinalen, og det er vi ikke. Ifølge Guardiola leverede Manchester City en præstation i topklasse. - For at slå Real Madrid skal du være den bedste udgave af dig selv. Vi var vores bedste selv, men det var ikke nok, sagde manageren efter kampen ifølge BBC. Manchester City har nu to titler tilbage at spille for i denne sæson. Holdet er i FA Cup-semifinalen, og holdet topper Premier League.

  • Rodri: Jeg så kun et hold
    on 18. april 2024 at 5:10

    Manchester Citys midtbanegeneral Rodri revser holdets præstation mod Real Madrid, der endte med at sende det engelske storhold ud af Champions League. Endestationen i dette års Champions League blev kvartfinalen for de forsvarende mestre Manchester City. Det er kendsgerningen, efter Manchester City hjemme på Etihad tabte efter straffespark mod Real Madrid. Og det er langt fra godt nok, slog klubbens spanske midtbanespiller Rodri fast efter kampen.  - Jeg så kun et hold i dag (onsdag, læs.), hvis jeg skal være ærlig.  - Real Madrid forsvarede godt, og de vidste, hvordan de skulle knokle, og vi ved, hvor svære de her kampe er. Men vi burde være gået videre efter min mening, lød et kort fra Rodri til Hayters TV. Mens City-spilleren var dybt skuffet, så var snakken en helt anden for Real Madrids engelske midtbanestjerne Jude Bellingham. - Det var så svært. De blev ved med at udfordre med bolden og flyttede rundt med dig. De fleste hold ville falde fra hinanden, men vi stod godt imod, lød det kort efter kampen ifølge BBC. Læs mere om det her. 

  • Går talent-amok: Her er Superligaens største guldfugle
    on 18. april 2024 at 5:00

    Det vrimler med store talenter rundt omkring i de danske Superliga-klubber. Men hvem har netop dit favorithold størst forhåbninger til, og hvem ligner et kommende storsalg? Få indblikket med Bold+. Du er allerede godt bekendt med Roony Bardghji og Oscar Schwartau, og du har formentlig også fået øjnene op for Dario Osorio nu.  Men hvilke andre lovende talenter mellem 15 og 19 år render ellers rundt i de forskellige danske Superliga-klubber og er på vej til at få sit endelige gennembrud? Bold har talt med mere end 30 kilder, der har dyb indsigt i det danske talentmilljø. På baggrund af de samtaler har Bold sammensat en liste for hver enkelt Superliga-klub rangeret efter dem med størst potentiale. Få adgang til de forskellige lister med Bold+ herunder. FC KøbenhavnDe ånder klubber som Ajax og Borussia Dortmund i nakken. Det er sætninger som disse, som kilder med dyb indsigt i det europæiske fodboldmiljø siger om FC Københavns talentafdeling. Helt i toppen af københavnernes talentliste er Roony Bardghji. Se listen over de 10 største FCK-juveler her. Brøndby IFI 2014 lancerede Brøndby en ny talentsatsning under begrebet: Brøndby Masterclass.  Siden da har klubben fostret juveler som Jesper Lindstrøm og Morten Frendrup, mens der på nuværende tidspunkt er en kæmpe tiltro til de årgange, der pryder U17- og U19-holdet.  Det er 06'eren Oscar Schwartau, der topper listen hos Brøndby. Se listen over Brøndbys 10 største kometer her. FC MidtjyllandMidtjyderne mener det alvorligt, når det kommer til talentarbejdet, og investeringerne er ikke blevet mindre de seneste år. Alligevel gør klubben det ikke som mange andre.   FC Midtjylland forelskede sig i Dario Osorio i forbindelse med en kamp på Cypern. Det forstår man jo egentlig godt. Han har allerede vist, hvor god han er i Superligaen. Alene i weekenden var han en fryd for øjet. Øverst på listen hos FCM er brandvarme Dario Osorio. Se listen over FC Midtjyllands 10 største talenter her. FC NordsjællandAndreas Skov Olsen, Mikkel Damsgaard, Andreas Schjelderup og Ernest Nuamah.  FC Nordsjælland er kendt for at have en velsmurt talent-maskine, og klubben er kendt for at tjene store penge på de unge spillere, når de skippes videre til større adresser.   Talentmassen er voldsom hos FCN, men størst af alle er den kommende Premier League-spiller Ibrahim Osman. Se listen over FC Nordsjællands 10 største stjernefrø her.  AGFI sommeren 2022 satte AGF ny transferrekord med salget af Albert Grønbæk til Bodø/Glimt.  Det store salg blev et tydeligt bevis på, at talentarbejde kan bære frugt, og siden har man fulgt op ved at skippe Sebastian Hausner og Thomas ’TK’ Kristensen, der også er fra egen avl, videre til henholdsvis IFK Göteborg og Udinese.   AGF kan forvente sig store ting af 20-årige Mathias Sauer, der er højdespringeren på aarhusianernes liste.  Se hele listen over AGFs 5 næste stjerner her.  SilkeborgSilkeborg IF kan prale af at have sendt nogle af landets største talenter afsted. Kasper Dolberg, Robert Skov og Lasse Abildgaard har nemlig alle en fortid i Søhøjlandet, og det understreger tydeligt, hvilket arbejde der bliver lagt i ungdommen i Silkeborg.   Silkeborgs største talent vogter buret. Navnet er Aske Andrésen, og sidste år skrev han historie som Superligaens yngste målmand. Se listen over Silkeborgs 5 største kometer her.  Odense BoldklubOB er i den grad en klub, der forstår sig på at forme morgendagens stjerner. Christian Eriksen, Rasmus Falk og Oliver Christensen er blot nogle af dem, der har haft sine unge år på Fyn, og som er blevet skudt afsted med enorm succes til følge. De fynske fans kender ham allerede. Tobias Slotsager brager til tops på OB's liste. Se listen over OB's 5 største juveler her.  Randers FCDet er ikke hverdagskost, at to 19-årige Randers-spillere er en del af det danske U21-landshold. Men det var virkeligheden for Superliga-mandskabet, indtil man på Deadline Day solgte sit største talent i Filip Bundgaard til Brøndby IF.   Mads Enggård er allerede en stor stjerne i Randers. Kæmpe lækkerbisken af et talent, kronjyderne har fået fingrene i. Og han stiger da også helt til vejrs på listen i Randers. Se listen over Randers' 5 største talenter her.  Viborg FFEfter en årrække med stilstand omkring talentarbejdet har Viborg på ny sat strøm til udviklingen af spillere fra egen avl. Salgene af Tobias Bech og Anton Gaaei er klokkeklare eksempler på det, og der er mere at komme efter, når man tager et kig på klubbens nuværende talentbestand.   Nummer ét på listen hos Viborg er klubbens faste højre back Srdjan Kuzmic.  Se listen over Viborgs 5 næste stjerneskud her.  Lyngby BoldklubDet kan godt være, at Lyngby ikke er blandt de klubber, der kæmper med blandt de bedste i Superligaen, men talentarbejdet fejler ikke spor. En historik, der tæller spillere som Andreas Bjelland, Anders Christiansen, Uffe Bech og Maurits Kjærgaard vidner om en klub, der har for vane at udklække spændende spillere. 04-årgangen beskrives af mange som den mest talentfulde årgang i klubben længe, og her er Tobias Storm det største talent af dem alle.  Se listen over Lyngbys 5 mest lovende talenter her. Vejle BoldklubTidligere hed kometerne Wahid Faghir og Andreas Jungdal, men nu er det andre kræfter, der skal gå hen og blive Vejles kommende stjerneskud. Klubben er i hård konkurrence med de øvrige jyske klubber, der også forsøger at tiltrække de dygtigste unge talenter, men hvem skiller sig ud i Vejles talentfabrik? Tobias Lauritsen er et af Vejles mest lovende spillere og troen på ham i Nørreskoven er stor - bare tag den seneste kontraktforlængelse in mente.  Se listen over Vejles 5 største talenter her.  Hvidovre IFKampen om de mest lovende talenter starter i en tidlig alder, og her kan man i Hvidovre godt mærke, at klubber som FC København, Brøndby og FC Nordsjælland har nemmere ved at støvsuge de dygtigste spillere. Alligevel synes man, at man har flere dygtige spillere i folden. Dernæst forsøger klubben at skille sig ud ved allerede at have fokus på positionsspecifik træning fra U17. Det kan godt være, Hvidovre er helt i bunden i Superligaen, men det er noget af en talentmasse, klubben er i besiddelse af.  Øverst er midtbane-esset Marius Holst Papuga. Se listen over Hvidovres 5 mest lovende talenter her. 

  • Neuer er historisk: Flest clean sheets i CL
    on 18. april 2024 at 4:55

    Da Bayern München onsdag sendte Arsenal ud af Champions League med en 1-0-sejr, satte tyskernes keeper Manuel Neuer samtidig rekord for flest clean sheets i turneringen.  58. Så mange gange har Bayern Münchens tyske keeper 38-årige Manuel Neuer formået at holde modstanderne fra at score i Champions League. Og det er flest clean sheets af alle. Tyskeren vipper Iker Casillas af pinden - han står noteret for 57 clean sheets. Gianluigi Buffon har holdt rent bur 52 gange i CL, og han fuldender dermed top-3. Neuers 'rene bur' nummer 58 kom i hus onsdag, efter han og Bayern München med en 1-0-sejr i kvartfinalen sendte Arsenal ud af Champions League. Manuel Neuer har i alt spillet 138 Champions League-kampe.  Du kan læse om kvartfinalen mellem Bayern München og Arsenal her.

  • Bekræftet: Danskerklub er sidste europæiske hold til VM for klubhold
    on 18. april 2024 at 4:40

    Arsenal's CL-exit betyder, at RB Salzburg er det sidste europæiske hold til at snuppe billetten til VM for klubhold.  Alle 12 europæiske deltager til det 'nye-klub-VM', der lanceres i sommeren 2025, er fundet. Det står klart, efter Arsenal onsdag blev sendt ud i CL-mørket af Bayern München. Det resultat betyder nemlig, at RB Salzburg hopper med på VM for klubhold-vognen.  Det gør det østrigske hold i selskab med Chelsea, Real Madrid, Manchester City, Bayern München, PSG, Inter, Porto, Dortmund, Benfica, Juventus Atletico Madrid. Der kan max være to hold med fra hver nation, medmindre tre forskellige hold fra ét land vinder Champions League i den fireårige kvalifikationsperiode. Sådan findes deltagerneUd over de seneste fire sæsoners vindere af Champions League er det et særligt pointsystem lavet af FIFA, som afgør, hvilke hold der skal deltage. Det internationale fodboldforbund er gået uden om UEFA's koefficientliste for at skabe mere diversitet i kvalifikationen, og de har derfor lavet følgende pointsystem, hvor præstationer i Champions League udelukkende tæller: Sejr: 2 pointUafgjort: 1 pointKvalifikation til gruppespil: 4 pointKvalifikation til knockout: 5 pointDeltagelse i hvert led af knockout: 1 point per runde For eksempel har FC København i denne sæson skrabet 15 point sammen ved kvalifikation til gruppespillet i Champions League (4), to sejre (4), to uafgjorte (2), kvalifikation til knockout (4) og deltagelse i ottendedelsfinalerne (1). Sammen med syv point fra sæsonen forinden har de i alt 22, hvilket giver en øjeblikkelig 28. plads på ranglisten. Juventus er lavest rangerede hold af de kvalificerede med 47 point. Udover de 12 hold fra Europa deltager fire hold fra Asien, fire fra Afrika, fire fra Nordamerika, seks fra Sydamerika, en fra Oceanien samt en ekstra nation fra værtslandet, som i den første udgave af det nye VM for klubhold er USA. I alt er 23 af 32 hold kvalificerede.

  • Nagelsmann-agent bekræfter Bayern-samtaler
    on 18. april 2024 at 4:30

    Julian Nagelsmanns agent, Volker Struth, afslører i en podcast, at der har været samtaler mellem den tyske træner og Bayern München.  Julian Nagelsmann er i øjeblikket tysk landstræner, men meget tyder på, at den post snart kan blive skiftet ud.  I længere tid er den tyske træner blevet rygtet til Bayern München, og det er ikke, fordi Nagelsmanns agent, Volker Struth, gør spor for at nedtone de rygter. I podcasten 'spielmacher - 360Medias' fortæller agenten, at der har været samtaler mellem den tyske træner og Bayern München. - Skal Nagelsmann tilbage til Bayern, eller hvad laver han? Det vil blive besluttet i løbet af de næste par dage. Det vil blive besluttet hurtigt. Det vil være totalt nonsens at sige, at vi ikke taler med interesserede parter. Uden at ville sige, hvem de interesserede parter er. Alt, hvad jeg kan sige, er, at det ikke kun er Bayern München. - Det er normalt. Det er mit job, og jeg ville være lidt af et fjols overfor medierne, hvis jeg sagde, at vi ikke har nogen forhandlinger. Selvfølgelig har vi samtaler nu, lyder det fra Volker Struth i podcasten. Det var i marts 2023, at blev Julian Nagelsmann blev smidt på porten i Bayern München, men nu trækker det altså op til et comeback. For blot få dage siden fortalte det tyske Sky Sport også, at Nagelsmann og Bayern München var i fremskredne forhandlinger. Læs mere om det her.  Kontrakten mellem Julian Nagelsmann og det tyske fodboldforbund udløber efter sommerens EM-slutrunde, så han skal ikke købes fri. Thomas Tuchel stopper som Bayer München-træner efter denne sæson. 

  • Rice begræder CL-exit: Forfærdeligt
    on 18. april 2024 at 4:20

    Declan Rice var naturligvis tydeligt skuffet over Arsenals CL-exit, men han forklarer, at det blot er begyndelsen for det unge engelske mandskab. Kvartfinalen blev endestationen for Arsenal i Champions League, efter det engelske storhold onsdag blev sendt ud i mørket af Bayern München. Arsenal tabte onsdagens returkamp 1-0, og dermed vandt Bayern München samlet 3-2. Derfor var det også et ramt Arsenal-mandskab, der forlod banen i det tyske.  - Jeg tænker, du kan se skuffelsen malet i mit ansigt. Det er forfærdeligt.  - Men en ting, jeg tager med, er læringen. Vi er et ungt hold, og vi er sultne. Vi troede virkelig på det. Vi kan tage meget med fra vores præstationer i Champions League. Det er kun begyndelsen. - Det er de små marginaler, der afgør det i Champions League. Det var virkelig skuffende, at vi lod det mål gå ind, fordi vi har været så gode til de situationer i hele sæsonen. Men manglende koncentration i en situation, og nu er vi ude af Champions League, fortalte Arsenal-midtbanen Declan Rice til Viaplay efter kampen. Også Arsenal-manager Arteta var ikke overraskende skuffet. - Jeg kan ikke finde ordene, der vil løfte dem. Jeg ville ønske, jeg kunne, fortalte han til TNT Sports. Læs mere om det her.  Du kan læse om kvartfinalen her. 

  • Helt færdig Bellingham: Jeg var nærmest død til sidst
    on 18. april 2024 at 4:10

    Jude Bellingham spillede samtlige 120 minutter, da Real Madrid sendte Manchester City ud af Champions League, og til sidst kunne han nærmest ikke stå op.  For første gang i karrieren er Real Madrids Jude Bellingham i Champions League-semifinalen. Det er en realitet, efter han og holdkammeraterne i kvartfinalen sendte mægtige Manchester City ud efter et stort straffedrama. Real Madrids engelske midtbane var med hele vejen, og det var en glad og træt mand, der satte ord på holdets præstation efter kampen. - Man ofrer sig så meget, og jeg har spille mod City før, og de river bare tæppet væk under en. Jeg var nærmest død til sidst. Det var en stor lettelse. - Det var så svært. De blev ved med at udfordre med bolden og flyttede rundt med dig. De fleste hold ville falde fra hinanden, men vi stod godt imod, lød det kort efter kampen ifølge BBC. Samtidig sendte Jude Bellingham store rosende ord til Real Madrid-manager Carlo Ancelotti. - Vores styrke er, at han altid finder en måde, hvor vi kan spille frit. Han har så meget ro og tillid, fortalte Bellingham. Du kan læse om den hæsblæsende kvartfinale mellem Real Madrid og Manchester City her.  Det spanske storhold skal møde Bayern München i semifinalen.

  • Lykkelig Kane: Det har været en svær sæson
    on 18. april 2024 at 4:00

    Harry Kane var glad for at få noget tiltrængt succes efter en hård sæson.  Det har slet ikke kørt for Bayern München i Bundesligaen. Harry Kane og co. er allerede vippet af tronen, og derfor var sejren over Arsenal i Champions League-kvartfinalen også tiltrængt.  Det fortalte englænderen, som scorede to gange i det første opgør.  - En utrolig sejr. - Det har været en svær sæson for os. Vi har skulle kæmpe til tider. - Vi vidste, at vi kunne gøre forskellen med vores fans på hjemmebane. Det var en svær og tæt kamp, siger han til TNT Sports.  Se højdepunkter fra onsdagens kamp i videoen øverst i artiklen. 

  • Ingen engelske hold - to CL-brag venter
    on 17. april 2024 at 21:54

    Der venter to store brag, når Champions League-semifinalerne skal spilles.  Fire hold er nu tilbage i Champions League.  Champions League-kvartfinalerne er spillet, og det blev blandt andet farvel til de to resterende engelske hold.  Til gengæld er der stadig to tyske hold tilbage, mens Frankrig og Spanien også er repræsenteret.  Den første af de to semifinaler står mellem Dortmund og PSG, mens Real Madrid får fornøjelsen af Bayern München.  Semifinalerne afgøres over to kampe. Den første spilles i uge 18, mens returkampen er ugen efter.  Champions League-semifinalerne: Dortmund - PSGReal Madrid - Bayern München

  • Så er det afgjort: Her er semifinalerne i Champions League
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 21:47

    Onsdag skulle de to sidste semifinalister findes i Champions League-turneringen. Nu har vi semifinalerne i Champions League. The post Så er det afgjort: Her er semifinalerne i Champions League appeared first on PLBOLD.

  • Karakterbog: Citys stjerner svigtede i straffesparkskonkurrencen
    by mortenjoergensen on 17. april 2024 at 21:47

    Manchester City – Real Madrid 1-1 (0-1)0-1, Rodrygo (12′)1-1, Kevin De Bruyne (76′) StraffesparkskonkurrenceJulian Alvarez scorerLuka Modric brænderBernardo Silva brænderJude Bellingham scorerMateo Kovacic brænderLucas Vazquez scorerPhil Foden scorerNacho scorerEderson scorerAntonio Rüdiger scorer Karakterskala:1: Dumpet2: Under middel3: Middel4: Over middel5: Fremragende6: Ekstraordinært Manchester CityEderson: 4Kyle Walker: 3Manuel Akanji: 3Ruben Dias: 5Josko Gvardiol: 5Kevin De Bruyne: 5Rodri: The post Karakterbog: Citys stjerner svigtede i straffesparkskonkurrencen appeared first on PLBOLD.

  • Farvel, City: Real Madrid triumferede fra pletten
    on 17. april 2024 at 21:47

    Real Madrid trak det længste strå i en dramatisk straffesparkskonkurrence mod Manchester City og er således i Champions League-semifinalen på ny. Manchester City kommer ikke til at genvinde Champions League. Pep Guardiolas havde ellers pænt med chancer i onsdagens returkamp mod Real Madrid, men spanierne var skarpest i straffesparkskonkurrencen efter 1-1 i ordinær tid. Andriy Lunin pillede både Mateo Kovacic samt et sløjt forsøg fra Bernardo Silva, og da kun Luka Modric brændte for Real Madrid, blev det til en 4-3-sejr fra pletten. Antonio Rüdiger scorede det afgørende mål og skabte kæmpe jubel hos gæsterne. Real Madrid udbygger dermed sin egen rekord og er i semifinalen for 17. gang, siden Champions League så dagens lys i 1992. Bayern München har været der næstflest gange med 13 af slagsen. Denne gang er det netop Bayern, som City skal kæmpe imod om en plads i finalen. I den anden semifinale mødes Dortmund og PSG. Spansk drømmestartReal Madrid fik en perfekt start på onsdagens returkamp. Efter 12 minutter tog Jude Bellingham bolden godt til sig og startede et godt angreb over højrekanten. Kyle Walker så skidt ud og fik ikke clearet, så i to forsøg fik Rodrygo sparket bolden i kassen til 1-0 for gæsterne. Foto: Molly Darlington City var tæt på at svare igen syv minutter senere, hvor overliggeren dog stod i vejen for Erling Haaland. Efterfølgende havde værterne en del boldbesiddelse, men det var primært Kevin De Bruynes forsøg udefra, der blev farlige. Jack Grealish fik en stor chance, men Antonio Rüdiger nåede tilbage og fik blokeret. I anden halvleg fortsatte City presset, men Thibaut Courtois’ afløser Andriy Lunin var på plads gang på gang – i hvert fald indtil et kvarter før tid. Her bragede Kevin De Bruyne bolden højt i nettet, og så var det atter helt lige på Etihad. Den belgiske stjerne fik en gigantiske chance seks minutter senere, men sparkede bolden en anelse for højt, så den strøg over mål. Ingen af holdene satte det afgørende stød ind til sidst, så der måtte to gange 15 minutter ekstra til for at finde en vinder. Her faldt tempoet naturligt nok en smule, og der var længere mellem chancerne. Antonio Rüdiger fik en god mulighed lige før den korte pause mellem de to halvlege, men skarpheden manglede. Selv om Manchester City til sidst så ud til at have et lille overtag rent fysisk, formåede Real Madrid at holde stand, så det hele blev afgjort fra straffesparkspletten. Det startede godt for City, da Luka Modric missede Real Madrids første forsøg, men så brændte både Bernardo Silva og Mateo Kovacic, mens Jude Bellingham, Lucas Vazquez, Nacho og Antonio Rüdiger holdt hovedet koldt for Real Madrid. Foto: Carl Recine

  • SLUT: CL-kvartfinalerne minut for minut
    on 17. april 2024 at 21:47

    Onsdag aften venter to gigantiske opgør i Champions Leagues kvartfinaler. Du kan følge de to kampe live i tekst her.  De første opgør endte helt lige, men onsdag aften skal de sidste semifinalister findes i Champions League.  Bayern München får besøg af Arsenal, og det første opgør endte 2-2 i London. Real Madrid skal en tur til England for at møde Manchester City efter et vildt 3-3-opgør i Madrid.  Du kan følge de to opgør live i tekst nedenfor. 

  • Arteta kan ikke finde ordene: Ville ønske jeg kunne
    on 17. april 2024 at 21:44

    Mikel Arteta vidste ikke, hvad han skulle sige til Arsenal-mandskabet efter Champions League-exittet.  Arsenal blev onsdag sendt ud af Champions League.  Kvartfinalen blev endestationen for Mikel Artetas mandskab, som samlet set blev besejret 3-2 af Bayern München.  Og ikke overraskende var Arsenal-spillerne ramte efterfølgende.  - Omklædningsrummet er så skuffet. - Jeg kan ikke finde ordene, der vil løfte dem. Jeg ville ønske, jeg kunne. - Vi var oppe imod et hold med meget erfaring. Marginalerne var små.  - Der var øjeblikke, hvor vi var bedst, men vi gav dem to mål, og det er en stor fordel at give væk, siger Arteta til TNT Sports.  Arsenal kan nu fokusere på Premier League, hvor de er to point efter topholdet Manchester City. 

  • Bayern-stjerner var rasende efter Arsenal-episode
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 21:43

    Spillerne fra Bayern München var langt fra tilfredse med dommer Danny Makkelies ageren i semifinalen mod Arsenal. The post Bayern-stjerner var rasende efter Arsenal-episode appeared first on PLBOLD.

  • MLS-mestrene forlænger med succestræner
    on 17. april 2024 at 21:34

    Wilfried Nancy har forlænget samarbejdet med Columbus Crew, som har Malte Amundsen i truppen.  Wilfried Nancy har fået styr på fremtiden. Den 47-årige franskmand førte Columbus Crew til MLS-titlen i sidste sæson, og det er han nu blevet belønnet for.  Den amerikanske klub har oplyst, at de har forlænget med succestræneren.  Hvor længe den nye aftale er, oplyser de ikke noget om.  Nancy kom til Columbus i slutningen af 2022, og nu ser det altså ud til, at han bliver et godt stykke tid endnu.  Til daglig har han ansvaret for danske Malte Amundsen, som er fast mand på holdkortet. 

  • Harry Kane reagerer på Bayern-avancement
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 21:32

    Harry Kane og Bayern München avancerede onsdag til semifinalen i Champions League med en samlet 3-2-sejr over Arsenal. The post Harry Kane reagerer på Bayern-avancement appeared first on PLBOLD.

  • Gave til O'Riley - Rangers snublede igen
    on 17. april 2024 at 21:25

    Rangers gik fra anden kamp i streg sejrløs fra banen, og det ser derfor bedre og bedre ud for Celtic.  Det spidser til i toppen af den skotske liga.  Som altid står titelkampen mellem Rangers og Celtic, og lige nu har Matt O'Riley og co. overtaget.  Rangers spillede nemlig onsdag aften, og for anden kamp i streg gik det galt.  Kampen mod Dundee FC, som var blevet udsat to gange, sluttede nemlig 0-0.  Det betyder, at Rangers nu har tre point op til Celtic, som også har en bedre målscorer end rivalerne.  Der resterer fem kampe i den skotske liga. I tredjesidste rundes mødes Celtic og Rangers i en kamp, som får stor betydning for rækkens udfald. 

  • Dansker har spillet 55 kampe siden juli: Helt vanvittigt
    on 17. april 2024 at 21:10

    Lukas Jensen har spillet voldsomt mange kampe i denne sæson, men den danske Lincoln-keeper nyder det i fulde drag. En enkelt ligakamp er blevet misset grundet rygsmerter, men en indsprøjtning fiksede det. Med Europa, pokal og Superliga kan kampprogrammet for danske klubber særligt i efteråret været tætpakket, men det kan ikke måle sig med England. I ligaerne under Premier League er der hele 46 runder i grundspillet, inden fire hold skal i playoff, og derudover er der pokalturneringerne at bruge kræfter på. Danske Lukas Jensen vogter buret for League 1-klubben Lincoln City og kan i den grad tale med om, hvor meget der er at se til. Den 25-årige målmand har på nuværende tidspunkt spillet 48 gældende kampe i sæsonen. - Det er helt vanvittigt, og man kan godt mærke på kroppen, at vi har spillet enormt meget, selv om det faktisk føles som endnu mere end 48. - Hvis man også tager preseason-kampene, er jeg oppe omkring 55 kampe på ni måneder. Det kan tydeligt mærkes, men det er også det, jeg godt kan lide ved England, at man spiller lørdag-tirsdag nærmest hele tiden. - Som målmand vil man bare gerne spille kampe, og det var også derfor, at jeg tog til Lincoln, fortæller Lukas Jensen til Bold. Sprøjten måtte fremLukas Jensen har på nuværende tidspunkt spillet 43 ud af 44 ligakampe, og den ene misser i starten af april er der en god forklaring på. - Jeg ved ikke, om det var, fordi vi har spillet så mange kampe, eller hvad det var, men under opvarmningen lavede jeg et vrid i ryggen og kunne slet ikke gå. Jeg måtte nærmest kravle ud fra opvarmningen og kunne ikke gå i tre dage derefter, hvor jeg bare lå på sofaen, og intet hjalp. - Men så fik jeg en indsprøjtning i ryggen. Hvad der har været i den, skal du ikke spørge mig om, siger Lukas Jensen med et smil. - Men det har i hvert fald hjulpet, for hurtigt kunne jeg begynde at bevæge mig rundt igen og blev klar til at spille den efterfølgende kamp. En speciallæge blev kontaktet og fandt nålen frem. - Jeg troede, at det var sådan en kæmpe nål, jeg skulle have, men den var meget lille, og jeg kunne faktisk slet ikke mærke det. - Min målmandstræner jokede med, at nu skulle jeg have en kæmpe nål i ryggen, men sådan var det heldigvis ikke, siger Lukas Jensen. Flotte talLincoln City har blot to point op til en plads i oprykningsplayoff, og Lukas Jensen har en stor aktie i de mange point, de er blevet til. I alle turneringer har danskeren præsteret 21 clean sheets, hvoraf de 19 er i League 1. - Jeg startede med at have 10 som mål, men så blev det til 15, og nu er målet 20 i ligaen. - Vi er på 19 i øjeblikket, så det kan være, at det lykkes, for vi har jo to kampe igen. Det vil være stort, siger Lukas Jensen. Foto: Lincoln City De gode præstationer medfører interesse, men han har fuldt fokus på at slutte sæsonen godt af og forhåbentlig komme i playoff. - Lincoln gav mig en gylden chance, og jeg vil i hver kamp gerne bevise, at de tog den rigtige beslutning ved at hente mig. Jeg har været virkelig glad for den chance, og derfor vil jeg bare præstere bedst muligt. - De præsenterede en god plan og havde virkelig forberedt sig, og siden har det bare vist sig, at det var en rigtig god beslutning at tage hertil, siger Lukas Jensen til Bold. Keeperen har kontrakt til 2025 i Lincoln City, som han skiftede til fra Burnley i sommer. I Danmark har Lukas Jensen fortid i FC Helsingør og HIK.

  • Manuel Neuer slår rekord efter Arsenal-exit
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 21:06

    Manuel Neuer skrev onsdag aften historie, da han og Bayern München avancerede mod Arsenal i Champions League. The post Manuel Neuer slår rekord efter Arsenal-exit appeared first on PLBOLD.

  • Målamok: CL-kvartfinalerne var historiske
    on 17. april 2024 at 21:03

    Champions League-kvartfinalerne har været propfyldt med mål. Aldrig er der blevet scoret så mange på dette stadie af turneringen. Champions League-kvartfinalerne har været fyldt med underholdning.  Målene er væltet ind, og faktisk er der aldrig blevet scoret så mange, som der blevet i denne sæson.  Joshua Kimmichs scoring mod Arsenal var det 31., og siden da har Kevin de Bruyne også scoret det 32.  Det er aldrig sket før. Det skriver statistiskfirmaet OptaJoe.  Og der kan endda nå at komme flere endnu. Kampen mellem Manchester City og Real Madrid er nemlig ikke slut endnu.  Følg afslutningen på kampen her. 

  • Karakterbog: Tamme Arsenal ude – fem spillere svigter
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 20:53

    Vi har uddelt karakterer til spillerne i Champions League-kampen mellem Bayern München og Arsenal. Læs mere her. The post Karakterbog: Tamme Arsenal ude – fem spillere svigter appeared first on PLBOLD.

  • Bayern sendte Arsenal ud i CL-mørket
    on 17. april 2024 at 20:53

    Bayern München er klar til semifinalerne i Champions League. Onsdag aften sendte de Arsenal ud med en samlet 3-2-sejr.  Et hektisk opgør i London sluttede 2-2, og derfor var alt fortsat i spil, når Bayern München og Arsenal mødtes i returkampen på Allianz Arena. Champions League-kvartfinalen startede forholdsvist lige. Arsenal var mest på bolden, men det var værterne, der kom tættest på i kampens begyndelse. Skarpheden manglede dog for tyskerne, som i weekenden blev viftet af Bundesliga-tronen. Gabriel Martinelli fik første forsøg for gæsterne, men Manuel Neuer var sikkerheden selv på brasilianerens hårde afslutning. En lige første halvleg sluttede uden scoringer, men det faktum var ved at ændre sig efter et minut af anden halvleg. To gange blev Arsenal reddet af træværket. Leon Goretzkas headede først kuglen på overliggeren, mens returen havnede hos Raphael Guerreiro, som via en afretning ramte stolpen.   Arsenal slap med skrækken, men det gjorde de ikke efter en times tid. Her var Joshua Kimmich pludselig helt fri i feltet, og så kunne han uden problemer heade tyskerne foran. Arsenal fik travlt, og de forsøgte blandt andet at ændre kampbilledet ved at få Gabriel Jesus og Leandro Trossard på banen.  Det var dog ikke mange store chancer, som Mikel Artetas mandskab spillede sig frem til.  Stadionuret tikkede afsted, og det lignede mere og mere en tysk triumf.  Til sidst fik Martin Ødegaard en halv chance, men englænderne kom aldrig for alvor tæt på.  Bayern München, som har haft så store problemer i Bundesligaen, spillede sig dermed videre til semifinalen, hvor de skal møde vinderen af opgøret mellem Manchester City og Real Madrid.  Arsenal satte omvendt punktum for et par dårlige dage, hvor man både har mistet et vigtigt skridt i kampen om Premier League-titlen, mens man altså også er færdige i Europa for denne omgang. 

  • Klub bekræfter: Liverpool-emne forlader klubben
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 20:36

    Liverpool er iblandt en række af de klubber, som viser interesse for 21-årige Georgiy Sudakov, der med al sandsynlighed skifter. The post Klub bekræfter: Liverpool-emne forlader klubben appeared first on PLBOLD.

  • Arsenal på vej mod CL-exit - se Kimmichs scoring her
    on 17. april 2024 at 20:31

    Arsenal er lige nu på vej ud af Champions League. Joshua Kimmich har sendt tyskerne i front.  Efter en times tid gik hjemmepublikummet på Allianz Arena amok.  Joshua Kimmich var pludselig helt fri i feltet, og han kunne uden problemer heade Bayern München foran.  Det betyder, at Arsenal lige nu har kurs mod et Champions League-exit.  Se målet i videoen øverst i artiklen, mens du kan følge resten af opgøret her. 

  • Italiensk landsholdsspiller binder sig til Lazio
    on 17. april 2024 at 20:14

    Gustav Isaksens holdkammerat Mattia Zaccagni har forlænget kontrakten med Lazio til 2029. Mattia Zaccagni havde godt et år tilbage af sin kontrakt, men nu er der afklaring på fremtiden. Den italienske landsholdsspiller skal ingen steder, for han har netop forlænget kontrakten med Lazio med fire år, så den nu gælder til sommeren 2029. Det bekræfter hovedstadsklubben onsdag aften. 28-årige Mattia Zaccagni har i denne sæson scoret fem mål i 31 kampe for Lazio, mens det på Italiens landshold er blevet til fire optrædener – senest i marts. Lazio ligger aktuelt på syvendepladsen i Serie A.

  • Liverpool-legende vil klage til UEFA over Arsenal-problem
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 20:08

    Der er langt fra tilfredshed med beslutningen om, at Arsenal og Manchester City skal spille på den samme dag. The post Liverpool-legende vil klage til UEFA over Arsenal-problem appeared first on PLBOLD.

  • Ranieri: 35 eller 36 point bør være nok
    on 17. april 2024 at 19:59

    Claudio Ranieri forudser, at Cagliari skal hente yderligere en håndfuld point for at være sikret overlevelse. Et vildt nedrykningsræs er i gang i Serie A. Med seks runder igen er Salernitana hægtet af på sidstepladsen, men ellers er der blot seks point imellem Sassuolo som nummer 19 og Lecce på 13.-pladsen. Derimellem ligger Frosinone, Verona, Empoli, Udinese og Cagliari. I spidsen for sidstnævnte står Leicesters mestertræner Claudio Ranieri, og på et pressemøde onsdag blev den 72-årige italiener spurgt, hvor meget der skal til for at overleve i år. - Jeg tror 35 eller 36 point. Derunder er der en risiko. Ingen er sikre, og alle de involverede hold er stadig i live. - Man kan ikke regne med nogen resultater. I de seneste ti dage har vi set, at det er hver mand for sig, og dem, der kan håndtere nerverne, ser ud til at nå deres mål, siger Claudio Ranieri ifølge Football Italia. Se hele stillingen og kampprogrammet her.

  • Gündogan utilfreds med Barca-skurk: Giv ham muligheden
    on 17. april 2024 at 19:48

    Ilkay Gündogan var ikke helt tilfreds med Ronald Araujos beslutning, som førte til et rødt kort mod PSG.  Barcelona havde styr på det mod PSG.  Men et rødt kort efter en halv times tid ændrede alt. Ronald Araujo nedlagde Bradley Barcola, og da dommeren vurderede, Barcelona-stopperen var bagerste mand, så blev han sendt tidligt i bad.  Efter kampen blev Ilkay Gündogan spurgt ind til episoden.  - Hvis han tacklede ham, så er det vel et rødt kort. Jeg har ikke set en langsom gengivelse. - Men i sådanne øjeblikke skal man være sikker på at ramme bolden, og hvis man ikke kan, så skal man blive væk. Men igen jeg er ikke sikker på, om han ramte bolden eller ej. - Jeg havde foretrukket at indkassere et mål eller give angriberen en friløber. Giv ham muligheden og lad vores målmand redde den eller indkassere. - Når man er en mand nede så tidligt, så dræber det en, siger han ifølge The Athletic.  Araujo har dagen derpå været ude at undskylde over for Barcelona-fansene. Læs mere om det her. 

  • Var ét spark fra Premier League: Nu er han rykket ned fra League Two
    by Emil Plovgaard on 17. april 2024 at 19:46

    Karrieren er ikke ligefrem gået som håbet for den 28-årige Fankaty Dabo, der var ét spark fra Premier League. Læs mere her. The post Var ét spark fra Premier League: Nu er han rykket ned fra League Two appeared first on PLBOLD.

  • Putros får guldkamp - cypriot passer fløjten i Farum
    on 17. april 2024 at 19:31

    Sandi Putros får ansvaret for opgøret mellem Brøndby IF og FC Midtjylland, mens cypriotiske Chrysovalantis Theouli passer fløjten i Farum. 26. spillerunde står for døren, og det er nu blevet offentliggjort, hvem der skal styre kampene.  I Farum skal FC Nordsjælland og AGF mødes, og her bliver det cypriotiske Chrysovalantis Theouli, der skal passe fløjten.  Runden byder også på et topopgør mellem Brøndby IF og FC Midtjylland, og her er det Sandi Putros, der får ansvaret Netop Putros er seneste gæst i Bolds podcast TÆT PÅ, hvor han blandt andet fortæller, at han modtog et hav af hadbeskeder efter en kamp i Parken.  Hør hele Sandi Putros' historie i TÆT PÅ, som du kan finde på Spotify, eller hvor du normalt lytter til podcasts.  Herunder kan du se hele dommerpåsætningen til 26. spillerunde.  Randers FC - OBFredag kl. 19:00 på Cepheus Parks RandersDommer: Jens MaaeLinjedommere: Victor Skytte og Sune FeddersenVAR dommer: Mikkel RedderAVAR: Henrik Hansen Viborg FF - Lyngby BoldklubSøndag kl. 14:00 på Energi Viborg ArenaDommer: Jakob KehletLinjedommere: Ole Kronlykke og Heine Bonne SørensenVAR dommer: Jacob KarlsenAVAR: Nikolaj Christensen Hvidovre IF - Vejle BoldklubSøndag kl. 14:00 på Pro Ventilation Arena Dommer: Jakob Alexander SundbergLinjedommere: Henrik Sønderby og Alex PetersenVAR dommer: Jonas HansenAVAR: Amir Šabic F.C. København - Silkeborg IFSøndag kl. 16:00 i Parken connected by 3Dommer: Jørgen Daugbjerg BurchardtLinjedommere: Deniz Yurdakul og Danny KoldingVAR dommer: Aydin UsluAVAR: Victor Skytte Brøndby IF - FC MidtjyllandSøndag kl. 18:00 på Brøndby StadionDommer: Sandi PutrosLinjedommere: Lars Hummelgaard og Jakob MastrupVAR dommer: Michael TykgaardAVAR: Jesper Dahl FC Nordsjælland - AGFMandag kl. 19:00 på Right to Dream ParkDommer: Chrysovalantis Theouli (Cypern)Linjedommere: Marios Kalogerou (Cypern) og Lambrou Lambros (Cypern)VAR dommer: Jakob Alexander SundbergAVAR: Kasper Madsen

  • Real Madrid chokerer City: Se målet her
    on 17. april 2024 at 19:26

    Rodrygo gav Real Madrid en drømmestart på Etihad med et tidligt mål til 1-0. I Madrid endte det 3-3, men tidligt i onsdagens returkamp tog Real Madrid et godt skridt mod endnu en semifinale. Jude Bellingham fangede en lang bold og satte et godt angreb i gang. Det endte med et indlæg til Rodrygo, som i to omgange fik passeret Ederson og sendte de medrejsende spaniere i ekstase. Se scoringen i toppen af artiklen. Du kan følge resten af den spændende kvartfinale her.

  • FCK-talent ser gode takter: Det kan blive vigtigt
    on 17. april 2024 at 19:17

    William Clem mener, at FCK i perioder spillede superfint i Herning, og det ene point kan blive virkelig vigtigt, selv om det kunne være blevet til tre. FC København var nærmest på randen af knockout i mesterskabskampen, men i sidste sekund lykkedes det at få 2-2 i udekampen mod FC Midtjylland. Afstanden op til FCM og Brøndby er således stadig seks point med syv runder igen. På MCH Arena fik 19-årige William Clem sin første startplads i Superligaen siden slutningen af august. - Det var dejligt at få lov til at starte inde i Superligaen igen. Det er det, jeg har trænet for, men vi fik ikke helt det resultat, som vi gik efter, men vi fik trods alt det ene point, og det kan blive vigtigt. - Der er også flere ting, vi kan tage med, for til tider i kampen spillede vi superfint, og vi skabte også de chancer, der skulle til for at vinde. - Vi skal selvfølgelig lukke bedre af i den anden ende, men vi skal blive ved med at skabe chancer, siger William Clem til fck.dk. Søndag kommer Silkeborg på besøg i Parken klokken 16, og to timer senere brager Brøndby og FCM sammen på Vestegnen.

  • Klopp regner med at åbenbaring snart er klar igen
    on 17. april 2024 at 19:05

    Jürgen Klopp regner med at have Conor Bradley tilbage om nogle uger.  Conor Bradley har været en stor åbenbaring i denne sæson.  Men i weekendens kamp mod Crystal Palace måtte han udgå med en skade, og nu har Jürgen Klopp været ude med en opdatering.  - Jeg mener, at Ryan Gravenberch havde en lignende skade. - Så i den første uge i maj burde han være tilbage i træning, sagde han på et pressemøde, før han også beskrev skaden.  - Han overstrakte ledbåndene. Det er ikke seriøst, men det er alvorligt nok til, at han ikke er her, lyder det forud for Europa League-opgøret mod Atalanta.  20-årige Bradley har spillet 22 kampe i denne sæson. 

  • Slut med mystik: Duelund har længere AGF-kontrakt
    on 17. april 2024 at 18:42

    Der har været en del usikkerhed omkring Mikkel Duelunds kontrakt, men Bold kan nu fortælle, at aftalen med AGF løber til sommeren 2025, så han også spiller i den hvide trøje i næste sæson. Hvor lang er Mikkel Duelunds aftale i AGF helt præcis? Det har været ganske svært at blive klog på, siden aarhusianerne i januar 2023 hentede offensivspilleren på en lejeaftale fra Dynamo Kiev. I første omgang var der tale om en lejeaftale på et halvt år, men i sommer bekræftede AGF, at aftalen var blevet forlænget med et år til sommeren 2024. Siden er det flere gange blevet udlagt, som om Duelund til sommer har kontraktudløb i AGF, men sådan forholder det sig ikke. Bold kan nu fortælle, at 26-årige Mikkel Duelunds aftale med AGF gælder til sommeren 2025. Den store usikkerhed skyldes, at der ikke har været klarhed over, hvorvidt FIFA igen ville beslutte, at spillere på kontrakt i ukrainske og russiske klubber automatisk ville få lagt et år på deres kontraktlængde på grund af krigen i Ukraine. Men til sommer er Duelund altså endegyldigt fri af aftalen med Dynamo Kiev og spiller således også for AGF i næste sæson. Offensivspilleren har været plaget af skader i denne sæson, hvor det hidtil er blevet til 16 optrædener i den hvide trøje. Det samlede minutantal på godt og vel 600 fortæller dog, at en del af dem har været indskiftninger.

  • Drømmen om et nyt Parken rykker nærmere
    on 17. april 2024 at 18:38

    Drømmen om en renovering og udbygning af Parken kan torsdag rykke tættere på. Det skriver Berlingske.  DBU har ikke skjult, at de meget gerne ser, at Parken bliver renoveret og udbygget.  Problemet har dog hele tiden været den hjemfaldspligt, der eksisterer omkring Parken, og som betyder, at Parken kvit og frit skal tilbage på Københavns Kommunes hænder i 2060.  Hjemfaldspligten har gjort en investering i Parken uattraktiv for investorer, fordi der ikke har været så lang en periode til at tjene investeringen hjem, men det kan nu være på vej til ændre sig.  Det skriver Berlingske.  De mener at vide, at sagen skal behandles torsdag aften i Borgerrepræsentationen, og her er forventningen, at der ville blive stemt ja til et forslag om at forlænge klausulen til omkring år 2090. På den måde vil en investering blive mere attraktiv for investorer, som kan tjene pengene tilbage igen, inden hjemfaldspligten træder i kraft.  Berlingske har forholdt informationerne til Parkens direktør, Jacob Lauesen, som gav følgende svar.  - Jeg tror og håber på, at kommunen godt kan se, at området ikke skal afleveres tilbage om 35 år, hvis det skal give mening for nogen at investere en meget stor sum i et moderniseret stadion DBU er klar til langsigtet Parken-aftaleHvis en renovering af Parken bliver en realitet, så har DBU tidligere givet udtryk for, at de er klar til en længere aftale med Danmarks største stadion.  - Landsholdet er her også om 30 år, så vi skal bruge en hjemmebane.  - Men det er klart, at vi kun vil lave en kortere løsning, hvis ikke Parken vil investere og renovere. - Vi spiller på det største stadion med 36.000 pladser, så vi skuffer færrest muligt mennesker.  - Men på sigt skal der ske noget, så Parken bliver et topmoderne stadion, påpegede DBU's formand Jesper Møller tilbage i midten af marts.

  • Arsenal-stjerner blevet klar til Bayern-brag
    on 17. april 2024 at 18:00

    Bukayo Saka og Martin Ødegaard starter begge inde i Champions League-kampen mod Bayern München.  Arsenal skal onsdag aften forsøge at spille sig videre til Champions League-semifinalen.  Til returkampen har der været tvivl om, hvorvidt Martin Ødegaard og Bukayo Saka ville blive klar, men den tvivl er nu fjernet.  Duoen starter inde sammen med profiler som Declan Rice, William Saliba og Ben White. Bayern Münchens må både undvære Serge Gnabry og Kingsley Coman, og det betyder, at Raphael Guerreiro starter inde på kanten. Det samme gør Leroy Sane.  På venstreback starter Noussair Mazraoui i stedet for en karantæneramt Alphonso Davies.  Første kamp mellem de to hold sluttede 2-2, og dermed er alt fortsat i spil.  Opgøret begynder klokken 21, og du kan følge den her på Bold via liveblog.  Herunder kan du se de to holds startopstillinger til kampen. Bayern Münchens startopstilling: Arsenals startopstilling: 

  • City skifter tre – Real Madrid har en enkelt ændring
    on 17. april 2024 at 17:55

    Pep Guardiola har Ederson, Kyle Walker og Kevin De Bruyne tilbage i startopstillingen sammenholdt med første Real Madrid-kamp. Hos spanierne afløser Nacho Aurélien Tchouaméni. Underholdningsværdien var i top, da Manchester City og Real Madrid for en uge siden spillede 3-3 i den spanske hovedstad. Nu skal det afgøres på Etihad, og returkampen har altså noget at leve op til. Startopstillingerne til den store kvartfinale er netop tikket ind, som du kan se herunder. Sammenlignet med det første opgør glider reservekeeper Stefan Ortega samt John Stones og Mateo Kovacic ud for Manchester City, så der bliver plads til Ederson, Kyle Walker og Kevin De Bruyne. Carlo Ancelotti har valgt Nacho som afløser for karantæneramte Aurélien Tchouaméni. Kampstart er klokken 21, og du kan følge det hele via liveblog på Bold.

  • Retten har talt: Juventus skylder Ronaldo 146 millioner
    on 17. april 2024 at 17:40

    Cristiano Ronaldo har onsdag fået medhold i ankesagen mod Juventus omkring manglende udbetaling af løn, så portugiseren står til at få 146 millioner kroner fra klubben. Det er snart tre år siden, at Cristiano Ronaldo forlod Juventus, men der er stadig et udestående mellem parterne. Snart kan det dog blive løst, for Ronaldo har onsdag fået rettens ord for, at Juventus skylder ham en del af lønnen, som ikke blev betalt under corona-pandemien. Beløbet lyder på 19,5 millioner euro, hvilket svarer til 146 millioner kroner, og derudover kommer der renter oveni. Det skriver Gazzetta dello Sport og andre italienske medier onsdag aften, hvor retten har truffet sin afgørelse. Ifølge avisen får det ret stor betydning for Juventus’ budget i næste sæson, da klubben angiveligt ikke havde budgetteret med, at den store pose penge skulle betales til Cristiano Ronaldo. Ronaldo slog sine folder i den italienske storklub fra 2018 til 2021, hvor det blev til 101 scoringer i 134 optrædener. Siden gik turen tilbage til Manchester United, og nu spiller den 39-årige portugiser i saudiarabiske Al-Nassr.

  • CL-bedrift ser ud til at redde Dortmunds træner
    on 17. april 2024 at 17:24

    Der har været spekuleret meget i, om Dortmund skal have ny træner, men ifølge Ruhr Nachrichten har klubbens ledelse efter Champions League-avancementet besluttet sig for at beholde Edin Terzic. Edin Terzic har været en presset mand, men tirsdag sikrede han sig tilsyneladende et lille pusterum. Det lykkedes nemlig Dortmund at vende det på hovedet mod Atletico Madrid, så der nu er Champions League-semifinale at se frem til. Præstationen ser også ud til at få betydning for Terzic’ situation. Ifølge lokalavisen Ruhr Nachrichten er det ikke længere på tale at skifte træner til sommer, så Terzic fortsætter også i næste sæson, lyder det. Den 41-årige træner har hele tiden haft kontrakt til sommeren 2025, men fordi Dortmund halter gevaldigt efter i Bundesligaen og aktuelt er nummer fem der, har en del peget i retning af et trænerskifte til sommer. Graham Potter og Julian Nagelsmann var sågar blevet nævnt som mulige afløsere, men det ser altså ikke længere ud til at være aktuelt.

  • Tuchel: Vi har en lille fordel mod Arsenal
    on 17. april 2024 at 17:15

    Thomas Tuchel mener, at Bayern Münchens Champions League-erfaring giver dem en lille fordel mod Arsenal.  Onsdag skal det afgøres mellem Bayern München og Arsenal.  Første kamp endte 2-2 i London, men på trods af det mener tyskernes cheftræner, Thomas Tuchel, at Bayern har en lille fordel.  - Vi har en lille fordel på grund af vores erfaring.  - Vi har også spillere, som har vundet turneringen, selvom det ikke nødvendigvis behøver at være en fordel.  - Vi har den kamp til at tage et stort skridt.  - Vi er fast besluttede på at holde i live i den her vidunderlige turnering, siger han ifølge BeinSports.  Kampen starter klokken 21, og du kan følge den tæt her på Bold via liveblog. 

Leo Vegas Sport