Lars Fomsgaard fortsætter med sit store tilbageblik. Denne gang 2013/2014 sæsonen.
2013/14 sæsonen blev en minderig en af slagsen, hvor holdet scorede ikke mindre end 101 league mål; det højeste antal nogensinde lavet af et PL runner-up-hold og det fjerde højeste antal samlet set m PL øjne!
Suarez blev med 31 basser topscorer (han vandt såvel Den gyldne Støvle som PFA Player of the Year!), mens Sturridge indtog andenpladsen med 21 mål!
Gerrard toppede tilmed assistlisten med 13. De færreste husker måske pre-season spekulationerne omkring Luis Suarez’ evt afgang til andre græsgange og at han havde modtaget og skulle afsone en 4 kamp lang karantæne for Ivanovic biddet sæsonen før! Gunners smed et latterligt bud på releaseklausulet + 1 pund!! Han trænede faktisk for sig selv indtil 8. august, hvor FSG ejeren John W Henry udtalte klart, at Suarez ikke ville få tilladelse til at forlade klubben!
Mignolets straffesparksredning gav en perfekt 1-0 sejr i sæsonåbningen, men uafgjort efterfulgt af nederlag smed holdet ned på en femteplads, da uruguaneren endelig vendte tilbage fra førnævnte karantæne.
Fra fjerde kamp og frem til sæsonafslutningen scorede vi 2,9 mål i gennemsnit pr kamp og holdet toppede ligaen i juleperioden, men to nederlag til City og Chelsea fik os ned på jorden igen, før en 5-1 (4 mål i de første 20 minutter!) sejr over Gunners satte gang i en 11-kamp-lang sejrsstime inklusiv en sikker sejr over City på 25 års dagen for Hillsborough katastrofen og da de lyseblå spillede uafgjort i den efterfølgende kamp, behøvede vi “bare” 10 points i de sidste 4 kampe for at blive mestre for 19. gang.
Vores næste kamp mod kanariefuglene gav en 3-2 sejr og CL kvalifikation var dermed sikret, men det skæbnesvangre 0-2 nederlag til det irriterende fænomen Mourinho spillede pludselig mesterskabet over til Man City, som vi ikke nævner for meget! Kampen gider jeg ikke bruge tid på, idet Abramovich’ udvalgte brugte mere tid på at trække tiden ud og niveauet ned, så selv Martin Atkinson kunne være med . “the slip” tog hårdt på Captain Fantastic og det, sammenholdt med en række ikke-Liverpool-hjælpende episoder sæsonen igennem, gjorde, at den efterfølgende sæson blev tung for hele klubben at komme igennem! Nok om det……se iøvrigt sæson 2014/15!
Vi forsøgte at hente Citys bedre målscore via en hurtig 3-0 føring i Palace, men igen skred vi i svinget og smed det meste via et uafgjort 3-3 resultat. Magpies blev nedkæmpet i sidste runde, men det kunne ikke forhindre vores manglende 2 points ift mestrene og historisk var det klubbens bedste resultat siden 1990!
Sæsonen var i øvrigt første gang siden 1995/96 uden Carragher.
Ind kom:
Alberto
Aspas
Mignolet
Toure
Ilori
Sakho
Cissokho
Moses
Og ud røg:
Carragher
Carrol
Shelvey
Spearing
Downing
Her er de 11 spillere, som Lars Fomsgaard mener var den stærkeste opstilling i den sæson.
Fakta for sæsonen
Formand: Tom Werner
Manager: Brendan Rodgers
Stadion: Anfield
Premier League: 2. plads
FA Cup: 5. runde
Liga Cuppen: 3. runde
PL topscorer: Louis Suarez (31)
Alle turneringer: Louis Suarez (31)