Kommende kampe:

[Blog] Optakt: Liverpool – Arsenal (Carabao cup) 20/21

Alex Bruun ser frem mod kampen, som spilles torsdag den 1. oktober kl. 20.45 og kan ses på TV3+ og online på Viaplay.

Hvis du ikke har Viaplay, så kan du tilmelde dig her.

Så er modstanderen igen Arsenal, denne gang i Carabao cuppen, og som sædvanligt en myriade af spørgsmålstegn. Hvor seriøst tager vi turneringen, hvad gør Arsenal, skal der spares spillere så tidligt på sæsonen osv.

Thiago har fået konstateret Covid-19 – er andre i truppen smittet? Forhåbentlig ikke, men det vil gøre ondt at skulle undvære et par nøglespillere i 2 uger, eksempelvis Allison og Virgil. Vi krydser fingre.

For Liverpools vedkommende forventer jeg nogenlunde samme tilgang som i den seneste runde mod Lincoln. Et fint mix af unge spillere og rutinerede kræfter, hvoraf nogle får chancen for at vise sig frem og skabe interesse fra andre klubber og et muligt skifte. Det tyder på, at Liverpool tager turneringen lidt mere alvorligt i denne sæson, uden dog nødvendigvis at møde op med alle stjernerne i startopstillingen.

Jeg er mere i tvivl om Arsenals tilgang. Jeg tror ikke på dem i Top 4 i denne sæson, så de spiller for en plads i Europa League og succes i cupturneringerne. I sidste runde slog de Leicester med en startopstilling uden Auba og et par andre profiler, så de har bestemt kvalitet, men rækker det?

Gomez er lige kommet tilbage fra en skade. Trænger han til hvile eller har han mere behov for kamptræning? Jeg tror på det sidste, og lader samtidig Virgil blive i startopstillingen, lige som for at vise, hvor seriøst vi tager kampen. Efter lange overvejelse starter jeg med Jota i stedet for Origi, selv om jeg egentlig gerne så Divock starte, så med mindre Jota starter på højrekanten så…..

Jeg forventer en gentagelse af mandagens 3-1 resultat.

Leo Vegas Sport