Når jeg kigger på spillersalg og køb (se denne længere nede) i forbindelse med denne sæson, står jeg tilbage med en skuffelse over, at vi ikke hentede mere kvalitet ind; såvel etablerede stjerner som -frø! Skal vi være tilfredse med evige runners up titler?? Nej, vel! Vi skal være skuffede over ikke at have power nok til at tage det sidste skridt; omvendt skal vi bære stoltheden over klubtraditionerne og ikke mindst historien videre og være evigt spændte på tiden, der kommer. Vi skal lære af vore fejl i kampen mod total udenlandsk overtagelse og vi skal bevare vor ret til som fans at være med i motorrummet for klubbens rette eksistens! Det skal gøre os stærkere fremover, ikke olie- og statspenge.

 

Nå, tilbage til sæsonen. Gerrard blev årets spiller på trods af skader og savnet af El Nino i dele sæsonen. Samlet set blev han tredje mest scorende og viste sit sande jeg, når han var fit! Tænk hvis…

 

Til gengæld var Degen, Riera og ikke mindst Lucas kæmpe skuffelser, men det største blålys i denne periode må være Babel! Købt som et mix af Collymore og Henry men endte ud som en uforløst blanding mellem en forfinet balletdanser og en Diouf uden hjerte og vildskab nok til at indfri potentialet! Havde vi da bare…

Og så var det jo sidste sæson for nordiske koryfæer som Riise og ikke mindst Hyypia, som gav alt hvad de havde for klubben i en årrække mest defensivt men da også med fede mål og andet godt på og uden for banen! Kunne vi da bare…

Nå….lad os nok en gang komme til august! “Det må blive vor sæson…”

For hvis bare lige…