2006/07 sæsonen blev klubbens 115. i bedste række og det var 45. gang i træk, vi var med i det fine selskab! Vi blev 3’er den foregående sæson og var derfor kvalificeret til CL! Og havde vi vundet finalen (igen!) ja så havde sæsonen nok alligevel stået tilbage som en mindre tilbagegang og dermed fejlslagen. Man udvikler for at bibeholde en succesfuld proces og her svigtede ledelse og stab i forsøget på at blive også et kompetetivt PL-mandskab med bredde og taktisk/spillemæssigt mandsmod og vilje! Og det skyldes flere faktorer:

Dårlig sæsonstart! Der var ingen linje og balance i start-11 og sammenholdt med fysiske mangler, hvilket ikke stemte overens med Rafas spanskbaserede kontrafilosofi.

Holdet var mere skruet sammen til possesionorientret bold, da vi manglede kyniske angribere og dermed må det tilskrives manageren, at vi fik for få kasser og dermed points primært i de første udekampe i den bedste engelske række.

 

Bellamy og Gonzales var kæmpe skuffelser sæsonen igennem og end ikke Kuyt ramte normalt niveau! De nye spillere strålede ikke på det ønskede niveau og slet ikke på det ry, de blev handlet på og de skills, de havde vist tidligere. Pennant kom efter det i sidste halvdel, men var desværre kun en envejsspiller og bidrog generelt og samlet set også under niveau!

Skader: kan naturligvis ikke undgås og det væltede heller ikke ind over truppen med dem, men desværre var det få nøglespillere som Sissoko, Kewell og Garcia (altså de kreative!), der blev ramt værst og det er vel et tydeligt bevis på manglende kvalitativ bredde; især set i lyset af ønsket om possessionorienteret bold på Anfield!

Statistisk analyse: 540 skud på mål (næsthøjest i ligaen) med blot 11% udnyttelse (14. plads i ligaen) opsamlet 57 kasser (4. bedst). Gennemsnitlig 1.5 mål pr kamp, hvilket ikke er prangende. Vi kreerede masser af chancer men afslutningsspillet sidste brik scoring manglede i høj grad og kun en spiller (Kuyt med 12) nåede mere end ti kasser og Crouch var bedste assistspiller med blot 6 stk. Vi rodede rundt med bolden (17152 pasninger = tredjebedst) i et disciplinært opbygningssystem uden styr på afslutningsspillet!

Top-6 kampene: meget forskellige forestillinger mod de store hold. Hjemme på Anfield dominerede vi stort og fik fuldt hus (Man Utd undtaget, vi burde have vundet!), hvorimod vi ude tabte alt og mest af alt lignede statister. Der manglede balance i holdet, lidt held og mest af alt god form og kontinuitet fra alle spillere; vigtige faktorer i bestræbelserne på at nå helt til tops.

Ude scorede vi blot 18 basser, hvilket gav et minus på to samlet set og i alt ni nederlag… et velkendt problem under Rafa!!

Hjemme havde vi derimod næstbedste pointhøst med 46 ( vi smed 11 i alt!) og tabte kun en, men hvilken en… vi var lige ved og næsten, men Fergies tropper tog resten!