Kommende kampe:

50 års Liverpool historie fortalt med trøjer 05/06

Liverpool FC startede sæsonen 2005/06 som Champions League vindere og sikrede sig yderligere to stykker sølvtøj og en brugbar tredjeplads i ligaen. Rafas tropper var jagtet vildt efter det fantastiske comeback i Istanbul!
Holdet havde overgået sig selv i 04/05 og det var tydeligt, at der manglede såvel bredde som kvalitet; men med små midler lykkedes det alligevel at forstærke truppen og det førte ovennævnte med sig med bronze, FA cup og Super Cup medaljer tilført trofæskabet. Herudover vandt ungdommen for anden gang FA Youth Cup!
Det blev til 57 kasser fordelt på 12 spillere; 8 nye brugbare kom ind og 13 afdankede (se nederst) røg ud. Efter nydelsen i Istanbul var det tid for yderligere udvikling og stabilisering af klubben, hvilket ikke lige blev bakket op af vor talisman Captain Fantastic, som ønskede at lege på andre grønsvær stærkt lokket af smarte managers med løfte om hæder og ære sydpå! Heldigvis kom han til fornuft i 11. time og vendte tilbage i vanlig stil med 10 PL scoringer (23 ialt) og titlen som topscorer. Hvem husker ikke det afgørende langskudsdrøn i FA cup finalen og sammen med nyindkøb som Reina, Sissoko og Crouch gav han løfter om noget nyt og stort i vente. Efter nytår kom Agger til og sammen med Hyypia, Finnan, Carragher, Riise, Garcia og Alonso havde Benitez skabt et hold med rygrad og tyngde og det så ud som en enhed med sult og tro på at lege med blandt de bedste eksemplificeret ved otte clean sheets og ti sejre fra oktober til december. Dog var alt ødelagt med en deprimerende start og efter 10 runder lå vi som nr 12 med blot tre sejre, fire uafgjorte og ti nederlag – den start var ikke holdet værdigt og kostede reelt mesterskabschancen da Chelsea på samme tidspunkt havde 14 points mere!
Men som sagt formåede vi med Reina som sikker sidste skanse (vi indkasserede blot 25 mål i 38 kampe) at få stabiliseret holdet med førnævnte periode og ikke mindst ni sejre i streg som afslutning på sæsonen! Holdet havde som nævnt cojones og var tilbage på det længe ønskede niveau.
Og når vi nu taler om ønsket niveau som tidligere, ja så kom God himself tilbage som lyn fra en klar himmel… gode gamle Fowler ankom i januar på en fri transfer og han var faktisk ikke ene om det ønske, idet Owen faktisk også tiggede om at vende tilbage, men klubben ville ikke indfri hans krav! Robbie drengen roterede lystig med de 3 førstevalgte på angriberlisten og fik ialt 14 kampe og scorede 5 basser; nok til et års forlængelse af kontrakten.
Liverpool var på en opadgående kurve og lod ikke momentum under deres femte Europa Cup forsvinde, da Benitez fortsatte med at bygge mod fremtiden både hjemme på Merseyside og ikke mindst på kontinentet.
Det var tid at skue fremad…
 
Ind
Barragan
Zenden
Reina
Sissoko
Crouch
Roque
Hobbs
Idrizaj
Gonzales
Anderson
Kromkamp
Martin
Agger
Fowler
 
Ud:
micer
Diouf
Pellegrino
Diarra
Biscan
Otsemobor
Partridge
Luzi
Vignal
Nunez
Welsh
Josemi

Fakta for sæsonen

 

Formand: David Moores (indtil februar)

 

Manager: Rafa Benitez

 

Premier League: 3. plads

 

Champions League: Round of 16

 

FA Cup: vinder

 

Liga Cuppen: 3. runde

 

VM for klubhold: 2. plads

 

PL topscorer: Steven Gerrard (10)

 

Alle turneringer: Steven Gerrard (23)

Leo Vegas Sport