Kommende kampe:

50 års Liverpool historie fortalt med trøjer 01/02

2001/02 sæsonen var klubbens 110. og den 40. i træk i den bedste engelske række.
Det korte rids: Liverpool endte den foregående sæson på tredjepladsen i Premier League, udover selvfølgelig at vinde en hidtil uset triple af liga-, FA og UEFA Cuppen og hermed var håbet højt for Liverpool til den kommende sæson. Men en svag start betød, at Liverpool efter seks kampe blot havde 12 point og dermed sjettepladsen, før Gérard Houllier blev tvunget til at tage på hospitalet efter at være blevet syg under en kamp mod Leeds United. Det blev senere opdaget, at Houllier led af en hjertesygdom og blev nødt til til at tage en periode på fem måneder med rekonvalescens, hvor assisterende manager Phil Thompson rykkede op for at overtage manageransvaret.
På trods af denne krise klatrede Liverpool til fjerdepladsen i slutningen af oktober, før de toppede Premier League-tabellen i slutningen af november med en føring på to point over Leeds på andenpladsen og med en kamp i hånden.
Vi holdt føringen indtil 17. december, hvor Newcastle United overhalede os i toppen i kraft af flest scorede mål (30 mod 25).
I løbet af måneden blev den franske angriber Nicolas Anelka hevet ind på lån fra Paris Saint-Germain som erstatning for Fowler.
Ved udgangen af december var Liverpool tilbage på fjerdepladsen kun to point til førende Arsenal, men vi formåede desværre ikke at udnytte den ekstra kamp og var i slutningen af januar stadig to point efter Manchester United, selvom vi besejrede dem med 1-0 på mareridtsteatret. Denne forskel steg til fire point ved udgangen af februar, på trods af en 4-0-sejr ude til Leeds, men Houlliers tilbagevenden i marts faldt sammen med en formoptur, der førte til, at Liverpool nåede Champions Leagues kvartfinaler og genvandt toppladsen i Premier League med fem kampe tilbage, men Gunners havde desværre to kampe i hånden og ramte samtidig uheldigvis en sejrsrække på 12 kampe og beseglede titlen med en 2-0-sejr på Bolton Wanderers. Vi måtte tage til takke med andenpladsen med en 5-0 hjemmesejr over Ipswich Town.
Sæsonen 2001-02 var den første, hvor Liverpool havde konkurreret i UEFA Champions League, og deres første kampagne i Europas førende klubkonkurrence (tidligere Europa Cuppen) siden sæsonen 1984-85. Liverpool toppede deres gruppe i første runde og gik også videre gennem andet gruppespil, før de blev slået ud i kvartfinalen af endelige finalister Bayer Leverkusen, 4–3 samlet.
Persongalleri: Det var måske ikke helt på højde med senere succesoplevelser under Rodgers, Benitez og Klopp, men Houlliers to sæsoner omkring årtusindskiftet dufter temmelig meget af den klasse, vi gerne vil bryste os af!
Med triplen i 00/01 og kvalifikation til CL var vi klar til at gå efter PL titlen og optakt/afslutningen af turneringen gav gode indikationer, men desværre var vi oppe med et stærkt Gunners hold. Houllier troede naturligvis på sin trup fra den foregående sæson; dog kom målmændene Dudek og Kirkland plus Riise og Baros til.
Midtbanen så lidt tynd ud, men ellers var der et godt mix af ny og gammel! Desværre forlod our God Robbie Fowler Merseyside i november og det gjorde os lidt tynde i front sammenlignet med Manchester United, Gunners og det spændende, unge Leeds team. Vi nakkede Fergies tropper i Charity Shield og Bayern i Super Cuppen og vi kom fint afsted i PL indtil Westerveld droppede fælt og røg helt ud i kulden!
Herudover røg Captain Fantastic også i mørket efter et rødt kort, men så kom vi tilbage på sporet helt frem til jul (hvem husker ikke Riises kanonfrispark mod Manchester United) og gik ind i det nye år på førstepladsen sammenholdt med afgang til andet gruppespil i CL. vi forlod dog hurtigt League cuppen!
Breaking news var dog noget ganske andet nemlig Houlliers hjerteproblemer, som medførte en længere pause med assistenten Phil Thompson ved det velfungerende ror og med tilgangen af Anelka mm omkring nytår, troede mange på en raketstart frem mod sommer. Det modsatte skete desværre og vi tabte de første 4 kampe i januar og først med sejren på Old trafford kom vi atter på ret kurs; holdet vandt 12 ud af 13, hvilket burde være nok til titlen, men da Gunners ikke tabte i deres sidste 21 ligakampe (sejre i de sidste tretten!) måtte vi nøjes med andenpladsen syv points efter men dog foran de skrækkelige naboer for enden af kanalen og med det højeste pointantal (80) siden 1988! Stoltheden var tilbage.
I CL skred vi desværre i svinget til Ballack og Bayer Leverkusen og i FA cuppen måtte vi igen kapitulere til Bergkamp, Ljungberg og gutterne fra London! Men stoltheden var tilbage…
 
Ind kom:
John Arne Riise
Milan Baros
Chris Kirkland
Jerzy Dudek
Nicolas Anelka
Abel Xavier
Ud røg:
Ian Armstrong
Layton Maxwell
Christian Ziege
Robbie Fowler
Sander Westerveld
Alan Navarro
Frode Kippe
Jamie Redknapp
John Miles
Gary McAllister

Fakta for sæsonen

 

Formand: David Moores

 

Manager: Gerard Houllier

 

Premier League: 2. plads

 

FA Cup: fjerde runde

 

Champions League: kvartfinalen

 

Liga Cuppen: 3. runde

 

FA Charity Shield: Vinder

 

PL topscorer: Michael Owen (19)

 

Alle turneringer: Michael Owen (28)

 

 

Leo Vegas Sport