I morgen lørdag har Liverpool fornøjelsen af det tidlige opgør, når de brager sammen med bysbørnene fra Everton. Kampen kommer oven på en landskampspause, og forhåbentlig har spillerne fået hovederne væk fra mediernes tunge dækning af VAR-skandalen og i stedet rettet blikket mod Anfield og tre point.
Kampen sparkes i gang Kl. 13:30
Der er altid tryk på kedlerne, når de to hold fra Liverpool brager sammen. Og i morgen bliver ikke en undtagelse.
Klopp og Liverpool er efter en glimrende start på sæsonen kommet en smule ned på jorden med et smertefuldt nederlag til Tottenham efterfulgt af et dumt pointtab mod Brighton. Alligevel ser det ganske fornuftigt ud, når man kigger på tabellen, hvor Liverpool blot befinder sig tre point fra de to førehold fra London – Arsenal og Tottenham.
Everton har modsat Liverpool endnu en gang fået en forfærdelig start på sæsonen, men formåede trods alt at hive tre point i land i deres seneste kamp mod Bournemouth. Der er nogle ting, som ikke helt spiller for Everton, og generelt virker det som et usammenhængende fodboldhold. Omvendt har de fået Calvert Lewin tilbage i startopstillingen – en uhyre vigtig spiller for dem, men samtidig med en skadeshistorik på niveau med Keita…
Kigger vi mod Liverpool, så har vi været ramt af en blanding af udvisninger og skader – og i morgen er ingen undtagelse. Jones afsoner fortsat for sit røde kort mod Tottenham, mens Robertson har slået sin skulder af led. Gakpo træner med igen oven på sin skade, men er nok ikke i spil til en startplads. Også Jota er tilbage, men jeg tror også, at han må se til fra bænken og måske kommer i spil i 2. halvleg. Der har været forlydener om, at Gomez er i spil til at vikariere for Robertson, men jeg er ikke sikker på, at det bliver tilfældet. Jeg er ganske rigtig ikke fan af Tsimikas, men jeg tror alligevel at den græske scouser får en startplads sammen med en øvrig bagkæde bestående af Van Dijk, Matip og Trent.
På midtbanen tror jeg, at Gravenberch får muligheden for at bide sig fast. Han ser lovende ud, har præcis den dynamik blandet med fysisk styrke, som vi har manglet. Han bliver flankeret af MacAllister og Szoboszlai. Selvom der, med rette, har været en smule af MacAllister, så tror jeg stadig, at han kan blive en fremragende 6’er for Liverpool – især mod laverestående hold, som Everton formentlig bliver i morgen.
Fronten bliver Diaz, Salah og Nunez.
Jeg både tror og håber på, at vi på trods af det tidlige kamptidspunkt, kommer med en høj intensitet og knivskarp attitude. Jeg tror på, at vi vinder 3-0.