Kommende kampe:

Liverpool FC – Brentford 23/24 kampoptakt

Søndag kl. 15:00 kommer Brentford på besøg på Anfiled

Skrevet af Alex Bruun

Efter 2 sløje resultater skal holdet i gang igen, så vi kan holde fast i toppen af Premier League. Denne gang gælder det Brentford med Thomas Frank i spidsen. Man kan sige meget om Brentford, men to ting kan de – de er farlige på standardsituationer, og så er de eksperter i at trække tiden hver gang, der er målspark, frispark eller indkast. Jeg var selv til stede til forårets opgør, og det var SÅ enerverende at se på, og det foregik helt fra første minut af. Er det måden for små hold at overleve på? – måske, men jeg kan ikke udstå det!!!!

 

Indtil videre har Brentford spillet lidt over evne og indtager pt en flot 9. plads, og man ankommer endda med 3 sejre i træk. I Ivan Toneys langvarige fravær har andre taget over, og her kan nævnes de to angribere Mbeumo og Wissa, men eksempelvis Mathias Jensen har også bidraget med mål og oplæg.


For Liverpools vedkommende bliver kodeordene tålmodighed og især hurtigere boldomgang, ellers kan Brentford bare stå kompakt og betragte os spille ufarligt rundt med bolden. Jeg vil også gerne se Diaz starte inde, da han er vores bedste spiller til at sætte en mand af og skabe nogle flere overtalssituationer. Så kan man diskutere, om han skal lægge op til enten Gakpo eller Nunez, og lige til denne kamp er jeg tilhænger af Gakpo, som kan mere i det små rum, mens Nunez gerne vil have lidt plads at løbe i, og det bliver der næppe meget af i denne kamp.

 

MacAlister har karantæne, så det er oplagt med en start til Endo.

 

Der er landsholdspause efter denne runde, så det er bare med at give den fuld gas. Jeg forestiller mig en 2-
0 sejr til hjemmeholdet.

Leo Vegas Sport