Det er det absolut sværeste opgør, der venter forude. Manchester City på Etihad er et sted, hvor vi har haft det notorisk svært de sidste mange år. Vi skal helt tilbage til 2015 – altså 8 år tilbage – for at finde Liverpools seneste Premier League-sejr på Etihad. Her røg City i den brasilianske maskine, da Coutinho og Firmino lavede en ren opvisning og snuppede en 1-4 sejr med hjem til Liverpool. Dengang var rivaliseringen knap så stor, som den er nu, og jeg tvivler på, at de vil undervurdere vores genpres på samme måde, som de gjorde i 2015.

Tager vi et kort kig på seneste kamp, vandt vi relativt komfortabelt over danskerklubben Brentford. Thomas Frank og co. har en tendens til at drille de store hold, så derfor var det en forløsende sejr, omend det krævede lidt tålmodighed og to underkendte mål af Darwin Nunez. Baseret på kampen og de veloverståede landskampe har jeg samlet to hovedpointer frem mod kampen:

Van Dijk er tilbage på sit niveau:
Alt peger på, at vores kaptajn, Virgil Van Dijk, er tilbage på sit vante topniveau. Mod Brentford var han alt-dominerende i duellerne, og ifølge statistikkerne har han fortsat til gode at blive driblet forbi i denne sæson. Der er ingen tvivl om, at han har haft det svært i en længere periode, men når den hollandske kæmpe først får selvtilliden tilbage, er der ingen tvivl om, at det også smitter af på resten af holdet.

Mac Allister? Og hvad siger statistikken?
Mod Brentford startede Wataru Endo. Selvom han spillede en udmærket kamp, mangler han stadig at blive ordentligt integreret på holdet, og jeg vil umiddelbart vurdere, at en startplads på Etihad vil være for voldsomt. Samtidig er Mac Allister tilbage fra sin karantæne, og derfor er jeg dykket en smule ned i nogle statistikker for at se, om han er så slem, som folk påstår. Kigger vi på antallet af tacklinger og sammenligner ham med Declan Rice og Caicedo, som spiller lignende positioner for henholdsvis Arsenal og Chelsea, laver han i gennemsnit 2.9 tacklinger pr. kamp. Dette er mere end Rice (2.3) og Caicedo (1.9). I forhold til bolderoberinger fører Rice ganske vist, men herefter kommer Mac Allister med 1.5 pr. kamp, mens Caicedo kun erobrer 0.9 pr. kamp. Det er ganske rigtigt, at Mac Allister har haft en del uheldige boldtab og missede afleveringer – alligevel har jeg et – måske naivt – håb om, at han bliver mere og mere integreret i vores spil og kan udfylde en rolle a la Lahm i Bayern før i tiden.

Nunez skal spille
Én af mine absolutte favoritter. Ikke fordi han er det store tekniske vidunder (endnu), men snarere fordi, han har præcis den vindermentalitet, vi har brug for. Han knokler en vis legemsdel ud af bukserne hver kamp, og så er han naturligvis en evig trussel med sin kaos og uforudsigelighed. Samtidig kommer han også med tre mål i bagagen fra landsholdstjenesten – så han må være sprængfyldt med selvtillid.

Hvordan stiller vi op?
Hvis vi starter med bagkæden, tror jeg, at Klopp går forsigtigt til værks. Selvom Konate endelig er blevet sin skade kvit, tror jeg, at det bliver henholdsvis Trent, Matip, Van Dijk og Gomez. Gomez mest af alt, fordi jeg ikke tror, at Tsimikas kan håndtere en mand som Foden. På midtbanen tror jeg på henholdsvis Mac Allister, Szoboszlai og Jones, hvor sidstnævnte ligeledes er tilbage i truppen efter en skade. Oppe foran er der, hvor jeg er mest sikker – henholdsvis Diaz, Salah og Nunez. Det store spørgsmål er nok reelt set, om det skal være Gravenberch eller Jones. Her vil jeg mene, at Jones trods alt har mere erfaring i disse kampe, og at han dermed er det foretrukne valg – men jeg har før taget fejl.