Kommende kampe:

Liverpool FC – Norwich 23/24 kampoptakt FA

Søndag står den på FA cup fodbold på Anfield, hvor Norwich kommer på besøg klokken 15:30.

Skrevet af Lasse Callesen

Klopp siger godt nok i det lange interview fra klubben, at det ikke skal handle om ham og vi ikke skal synge hans navn under kampene. Men det er vel reelt set umuligt, at fanbasen lytter?

En mand der har betydet SÅ meget for så mange. Især yngre fans har aldrig kendt Liverpool uden Klopp, som manager. Kampen mod Norwich vil være den første af mange hyldester til Klopp og staben der uden tvivl vil ske til hver evig eneste kamp i denne sæson. Udover Peter Kjær har langt største delen været glade for Klopp i hans tid i Liverpool. Og han skal selvfølgelig sendes afsted på behørig vis. Det er den første manager, som i min tid, som fan har formået at samle 99% af alle Liverpool fans.

Anfield kommer til at runge når alle stemmer i og synger “I´m so glad than Jürgen is a Red”. 

 

Vi kommer helt sikkert til at snakke en masse om Klopp, men der skal jo også spilles fodbold.

Vi fik sendt Arsenal ud i sidste runde, hvor det var takket være et selvmål og et Diaz mål i de døende minutter. Og nu venter Norwich. Et hold, som vi før har givet et par overhalinger for nogle sæsoner siden. Især da Suarez var her. Henderson har tidligere delt en historie om Suarez og et af opgørene mod Norwich. Suarez havde slået sin fod og ikke kunne være i sine egne støvler. Lægerne havde endda sagt, at han ikke kunne spille fordi foden var så hævet. Suarez gør, som Suarez gør, han lånte et par støvler af Gerrard, som øjensynligt har en større fod og scorede et hattrick.

I dag er Norwich i Championship, hvor de er placeret på en 8. plads og et par point fra stregen, hvor der er oprykningsspil. Jeg må indrømme jeg ikke har skænket dem mange tanker siden de rykkede ud af PL. Udover når Suarez målene dukkede op.

Men mon ikke de kommer og gerne vil gøre en god figur, dog med et halvt øje på ligaen, hvor de skal forsøge at holde trit med de forreste, hvis drømmen om PL skal leve. De har stadig 17 kampe i rækken, så de kan ikke risikere at brænde alt for meget af, få et par skader og med vores nuværende form, er vi en skræmmende modstander. Så måske ligger de sig halvt ned og spare et par nøglespillere?

 

Jeg tror vi har flere stamspillere med. Årsagen er at vi har flere spillere, som kommer tilbage fra skader, som uden tvivl har brug for at få lidt kampform ind under huden. Robertson forventer jeg vi ser igen. Han har været ude længe, men skulderen skulle være god og klar til bold. Szloboszlai træner med igen, mon ikke der venter lidt spilletid til ham. Han lignede også en der godt kunne bruge en pause inden skaden. Trent har ikke trænet med endnu, men hvis han bliver meldt klar, så tror jeg han er at finde på bænken. Og så plejer Klopp altid at have et par rutinerede kræfter siddende på bænken, hvis der skal hentes et resultat.

Kelleher eller Alisson? Ud over liga cup finalen, så er det her nok sidste kamp for Kelleher i denne sæson. Selvom det vil være fint lige at få pudset en smule støv af Alisson inden onsdag.

Quansah og Gomez får nok forsvaret. Konate skal plejes, han kan ikke tåle mange kampe i træk. Han bliver passet og plejet, det er ret tydeligt. Bradley er selvfølgelig på backen, han ligner altså en fodboldspiller!

Mac Allister vil nok have godt af noget spilletid, Gravenberch lige så. Jeg vil gerne se lidt mere til Clark. Hvis Szloboszlai er frisk til at starte, så kunne jeg forestille mig han spiller for Clark. Elliott ryger ud på kanten, Gakpo på toppen og Jota ude på den anden kant.

Men det kan være svært helt at gætte sig frem til holdet, for der er mange uafklarede spørgsmål i forhold til dem, som kommer tilbage fra skader. Men jeg er dog sikker på vi nok skal vinde den.

3-0 sejr.

 

 

Leo Vegas Sport