Søndag aften venter der et topbrag, når Arsenal tager imod os.
Skrevet af Lasse Callesen
Søndag skal vi møde Arsenal for 3. gang inden for en kort periode. Opgøret kommer efter en vildt flot kamp mod Chelsea, som vi gav en tur i maskinen. Det var en virkelig flot kamp af os, hvor vi i stort set hele kampen havde taktstokken i hånden. Bradley skal selvfølgelig fremhæves, han spiller med så stor autoritet og er ekstrem kølig. Han ligner en der har spillet PL i nogle år. Og nu er spørgsmålet, som selvfølgelig er blevet stillet “skal Trent spille midtbane?”. For det er svært at bænke Bradley efter de seneste ugers præstationer. Jeg spurgte et par af de andre fra bestyrelsen, om de kunne huske nogen der kom fra akademiet og brændte banen af på samme måde. De nævnte to: Gerrard og Owen.
Men der skal også være ros til Mac Allister, som jeg synes spillede en virkelig flot kamp fra første minut. Jeg synes stadig ikke det er hans bedste position, for jeg tror han har nogle forcer længere fremme på banen, som er mere brugbare. Men imens Endo er fraværende, så det bestemt en god løsning.
Jeg mener stadig at Salah og Trent er blandt vores bedste spillere, men jeg synes det er bemærkelsesværdigt, hvor godt vi har spillet uden dem de seneste uger. Og hvordan løser vi er og nu luksusproblemet på højreback? Og hvem skal evt. skubbes ud af midtbanen for at få plads til Bradley og Alexander-Arnold?
Det virker til vi spiller med mere frihed uden Salah, de andre i front ved de nødt til at tage ansvar. Spillet flyder i hvert fald rigtig flot og vi mærker ikke rigtigt at Salah mangler.
Arsenal har gang i endnu en flot sæson og er også en mesterskabskandidat. Vi vandt det sidste opgør mod dem, på to ret sene må. Og opgøret før jul endte uafgjort. Det forrige opgør var også efter en periode, hvor vi spillemæssigt ikke så alt for gode ud. Der var en del tvivl om, hvor vores niveau var.
Arsenal gav Palace en overhaling på hele 5-0 for et par uger siden. Og så har de spillet et par kampe færre end os siden sidste opgør pga. de ude af FA og Liga Cuppen. Uden tvivl noget der er til deres fordel i den kommende periode. Samtidigt ved de også, at de ikke må tabe, de er fem point efter os i ligaen og et nederlag vil mere eller mindre sætte dem af i mesterskabskampen. Det vil kræver at både vi og City går i stå og de ikke smide point resten af sæsonen. Så vi kommer til at møde en toptændt modstander der ikke giver ved dørene.
Men dermed ikke sagt det bliver en nem omgang, Arsenal skal nok gøre modstand, jeg forventer ikke det bliver lige så nemt, som mod Chelsea.
Som nævnt i introen, så er det store spørgsmål: Bradley eller Trent på højreback? Jeg havde svært ved at vælge, men lørdag kom det frem, at Bradleys far er død efter længere tids sygdom. Jeg tænker ikke vi ser ham tage med til London, det pres skal vi ikke ligge på en ung knægt (eller nogen anden for den sags skyld). Og er vi der, hvor Konate skal have ro for at han ikke løber ind i en skade? Er Robertson klar til 90 min? Jeg tror at vi er tilbage til den opstilling, som vi kender det fra før skaderne, hvis vi ser bort fra Salah og Endo, som ikke kan deltage.
Det er egentlig en del luksusproblemer vi har på den del positioner, sådan var det ikke i starten af januar, hvor vi var ret hårdt ramt af skader. Nu kommer de alle tilbage, selv Thiago er ved at være klar.
Det er generelt svært at skifte ud på holdet efter i onsdags, for ingen faldt igennem tværtimod. Klopp stillede spørgsmålstegn ved Nunez, han forlad Anfield i onsdags med foden i en støtte støvle, men han trænede med lørdag. Så jeg tror han er klar.
Det er synd for Gomez for, hvis Robertson er klar, så må han nok vige pladsen. Gomez har været utrolig stabil og en af vores bedste spillere i en længere periode. Han er lidt vores alt mulig mand.
Jeg tror på en 2-1 sejr, vi skal trods alt til London og det er ikke hjemme på Anfield.