Kommende kampe:

Liverpool – Atalanta 23/24 kampoptakt

Skrevet af Lasse Callesen

Søndag gjorde ondt. Og det var ikke særligt godt offensivt. Allerede ved pausen sad jeg med fornemmelsen af, at det her kommer næppe til at blive 3 point. Vores xG (expected goals) var på 3,92. Hvilket er ret højt. Og det kræver heller ikke UEFA´s højeste træneruddannelse for at se det var rigtig skidt. Bevares Onana havde da nogle gode redninger. Men at vi ikke fik prikket bolden i mål bare en gang mere end Man Utd var skidt. 

Salah har en ret voldsom formnedgang. Han har det med at være usynlig i nogle kampe, for så at sparke bolden i mål til en sejr. Ud over straffesparket, så var det rigtig skidt. Det har det i øvrigt været i et par kampe nu. Generelt var de forreste ikke effektive og det har i perioder været et problem. Nu træner Jota heldigvis med igen, så der kommer snart lidt ekstra slagkraft til forreste geled. 

Inderst inde havde jeg nok på fornemmelsen at vi ville smide point før eller siden i slutfasen. Men det skulle ikke være på den måde og heller ikke mod den klub.

Det må også betyde revanche torsdag aften. Der er en del spillere, som skal ud og vise, hvad de er værd. Og hvorfor de skal spille i weekenden fremfor deres konkurrent. Klopp må også overveje hvordan han vil stille op og om der skal ændres noget taktisk. For det virkede for febrilsk og vi fik slet ikke udnytte noget af det overtag vi havde. Og meget af det har vi set før i sæsonen.

 

Vores modstanders form er lidt blandet. De vinder og spiller uafgjort for tiden. De gik videre fra gruppen, som nr. 1 med 4 sejre og to uafgjorte. Dette var foran Sporting. Og samme Sporting mødte de i sidste runde, hvor de samlet gik videre 3-2. 

Jeg har set nogle highlights fra Atalantas sidste kampe. Deres forsvar virker til at være til at tale med. De giver i hver kamp nogle ret nemme chancer væk. Det er både held og godt målmandsspil, som gør at de ikke lukkede flere mål ind i de kampe jeg se – her kan bl.a. nævnes en afslutning der ramte begge stolper mod Sporting. Omvendt virker deres angreb relativt kyniske. Youtube er som altid et øjebliksbillede og fortæller ikke hele sandheden. Men det virker til at Atalanta er til at tale med.

I ligaen er de aktuelt på en 6. plads. Et godt stykke efter top 3. For nogle sæsoner siden var de på manges læber for deres offensive fodbold, men 48 mål i 30 kampe i ligaen er ikke videre prangende. Og 38 lukket ind. Jeg ser det som en kamp vi skal vinde, især hjemme på Anfield.

Vi mødte dem for et par sæsoner siden, hvor vi gav dem en ordentlig en på tuden og vandt hele 5-0 dernede og 2-0 på Anfield.

 

Der kommer nok en smule rotation. Fire spillere trænede igen med tirsdag. Hvor meget fodbold de er klar til må Klopp & co. vide. Og et par af indskifterne i søndags kom også tilbage fra nylige skader.

Jeg er i tvivl om Klopp ryster posen eller om han vil lukke ned for det med det samme og stiller med noget nær stærkeste opstilling. Jeg tror at enkelte spillere kan få en tur på bænken, men ellers så skyder vi den af og får forhåbentligt en sejr med en del mål i banken, så vi kan tage til Italien om en uge og køre den hjem stille og roligt.

 

 

Jeg tror og håber på vi kan vinde 3-0.

Leo Vegas Sport