Kommende kampe:

Liverpool – Chelsea 24/25 kampoptakt

Skrevet af Lasse Callesen

Så er vi tilbage igen efter landsholdspausen.  Og det betyder også at der venter os, muligvis den første virkelig store test for Slot. Man Utd var en stor kamp, men ærligtalt, så er det mest på klubbens meritter og ikke aktuelle niveau. Som tabellen også indikere. 

Slot har i en periode snakket om, at vi har været heldige med vores kampprogram og vi ikke har mødt så mange af holdene, som der forventes at være med i den øverste del af tabellen. Det skifter kommer nu i ligaen. Chelsea, Arsenal, Brighton og Villa venter. Desuden er der også et par hårde kampe i CL i den kommende måneds tid. Det her bliver Slots første store generalprøve, som kan give os et praj om, hvor vi reelt set står henne i forhold til vores konkurrenter. Et evt. nederlag vil ikke være en katastrofe, men det kommer helt an på, hvordan vi spiller.

 

Jeg er spændt på hvordan Slot og holdet kommer igennem de næste udfordringer, som de bliver stillet over for. Er holdet sat rigtigt op og kan vi spille på niveau med de andre og også weekend efter weekend med Champions League kampe klemt ind imellem de svære opgør.

Jeg synes generelt vi har spillet god fodbold, han har taget en række gode beslutninger i løbet af kampene og vi har fået en virkelig stærk defensiv. Der er kun lukket to mål ind i syv kampe, det er flot. Vi ser dog ikke mange af de kampe, hvor vi fuldstændigt dræber modstanderen. Den eneste kamp vi for alvor har tværet et hold ud, var 5-1 opgøret mod West Ham og der kom de sidste par mål først til sidst i kampen. Men det virker også til, at vi ikke vil bruge for mange unødvendige kræfter når vi har et resultat. Der bliver ikke roteret så meget, men spillerne ligger heller ikke døde på banen efter kampene.

 

Chelsea er i denne sæson blevet stabile og ligger på en 4. plads i skrivende stund. I hele 2024 har de faktisk også været det 4. bedste hold set på point.  Der er de “kun” 9 point efter os i den sammenligning. De har fundet formlen og er blevet et ret stabilt hold, desværre.

Chelsea har vundet deres sidste fem opgør og er kun fire point efter os i ligaen. De køber stadig vanvittigt ind, men nu begynder holdet trods alt at vise en del. Selvom det stadig er helt absurd, hvad der er sket i klubben de senere år (ikke forglemme Abramovich årene) men de seneste transfervinduer har været ret vilde på indkøbssiden. Jeg er spændt på, hvordan de står fremadrettet når de skal opfylde kravene for en sund økonomi. For det virker helt forkert, som du har købt ind.

 

Palmer er flyvende og han er fortsat, hvor han slap i sidste sæson. Og vi skal ikke mange kampe tilbage, hvor han scorede hele fire mål, hvilket man må sige er noget af en præstation. 

Selv Nicolas Jackson har fundet vej til målet, en spiller som ellers i lang tid mere var en mobil kegle end en farlig angriber. Fire mål og tre assists er ikke at kimse af. Chelsea har dog kun tre spillere, som scorer deres mål, så det burde, på papiret, være nemt at finde ud af, hvem der skal lukkes ud af kampen. Sidste er Madueke, som også har fire mål i denne sæson.

 

Slot har fortalt at vi måske har nogle skader, han nævnte Mac Allister, Tsimikas og selvfølgelig Alisson. De to første spillede begge en ud af to kampe, mens Alisson forventes ude i en måneds tid endnu. Men mellem linjerne lød det også til, at det ikke var alt han fortalte og der måske er andre spillere, som også er tvivlsomme. de skulle først se spiller an i dag. 

Mac Allister deltog ikke i fredagens træning. Så jeg tror ikke, at han bliver klar. Så må det næsten være Jones, som spiller ved siden af Gravenberch.

Jeg tror på en 1-0 sejr.

Leo Vegas Sport