Kommende kampe:

Leipzig – Liverpool 24/25 kampoptakt

Skrevet af Alex Bruun

Leipzig i kommet godt fra start i Bundesligaen og ligger pt på 2. pladsen efter Bayern, men i Champions League er det gået helt anderledes med nederlag hjemme mod Juventus og ude mod Atletico Madrid.

 

Jeg er på inden måde skarp i det nye CL format, men Leipzig bliver nødt til at jagte en sejr, mens Liverpool efter 2 sejre i de første kampe sagtens vil kunne stille sig tilfreds med uafgjort.

 

Jeg har i noget tid været bekymret for den manglende rotation på vores hold og frygtet, at det kommer til at koster træthed hos de mest brugte spillere senere på sæsonen. På det seneste har managerens valg samt et par småskader dog blødt lidt op på principperne, og der er kommet flere spillere i aktion. En af dem er Curtis Jones, som virkelig greb chancen mod Chelsea i søndags. Mon han får chancen igen – evt. hvis Szobo skal spares? Jeg er nu ikke sikker på, at det bliver til mere end bænken denne gang.

Jota, Chiesa, Bradley, Elliott og Allison er ikke rejst med til Leipzig, og gad vide, hvor meget Slot er villig til at rotere her midt i et temmelig tæt kampprogram. Jeg tror, Robertson får en pause, 

 

Leipzig går for at spille offensivt, og det tror jeg egentlig passer ret godt til vores hold. Slots stil er lidt mere afventende for så at slå til, når modstanderen er ude af balance, og det tænker jeg, er det kampbillede, vi kommer til at se. Jeg forventer, at Leipzig vil trykke på, men vi straffer dem på vores kontraspil, og kampen ender med en 2-1 sejr til Liverpool.

Leo Vegas Sport