
Skrevet af Lasse Callesen
Det var en være omgang hø i tirsdags. Vores svagheder, som jeg var inde på i sidste kampoptakt blev vist frem igen. Det var ikke verdens største straffespark de fik, men sådan er fodbold en gang imellem. Når vi så ikke skaber vildt meget selv, så er det dømt til at gå galt.
Det var første gang siden slutningen af april 2024 at vi taber to kampe i træk. En meget uvant situation for os. Men der er bare så mange fejl og mangler i vores spil lige nu. Man kan også se, at f.eks. Carragher mener at Wirtz skal bænkes. Slot sendte selv Salah på bænken i tirsdags, hvilket længe har været utænkeligt. Men han har også været en skygge af sig selv i denne sæson. Hans tal er kun det halve af sidste sæson. Problemerne står lysende klart nu, der er noget der ikke spiller, som det skal.
Slot skal få styr på rollerne og taktikken meget snart ellers er det forspring vi havde til forfølgerne hurtigt pisset væk igen. Vi er to måneder inde i sæsonen og fejlene på holdet burde ikke være her i det omfang, selv med en række spillere der skal spilles ind.
Chelsea har fået mere styr på holdet efter deres vanvidsindkøb i nogle sæsoner. De har dog ikke fået skrabet mere end 8 point sammen. Hvilket overrasker mig lidt, da jeg faktisk troede de lå længere oppe i tabellen. Men med to nederlag i de sidste to kampe, så taber de hurtigt terræn.
Jeg tror ikke jeg har set Chelsea spiller i denne sæson. Det er kun blevet til et highlight hist og her imens jeg har doom scrollet internettet tyndt.
Men de er generelt aldrig SÅ nemme at spille imod og den forfatning vi er i, så lyver tabellen uden tvivl.
Jeg vil dog sige, at jeg på ingen måde har fundet dommedags musikken frem for os. Der er stadig vej endnu til, det sker for mit vedkommende. Jeg vil heller ikke gå med på galajen, som jeg har set nogen skrive, at Slot kun vandt mesterskabet pga. Klopp efterlod ham et godt hold. Det er samme traver, som vi hørte med Hjulmand vs. Harareide med det danske landshold.
Der er selvfølgelig lagt en bund, men Slot fik os til at spille på en anden måde end vi gjorde under Klopp. Klopp var mere direkte og meget mere 200 km/t. Hvor vi i langt højere grad skifter tempo under Slot.
Alisson er ude indtil landsholdspausen i midten af november. Det giver Mamardashvilli tid til at vise, hvorfor vi købte ham. Mange har nok ventet på at Alisson ville blive skadet. Det er en rigtig dum vane han har fået sig. Er det sidste sæson vi ser ham i Liverpool? Måske som 1. valg? Hvis Mamardashvili gør det godt, så chancen stor.
Jeg håber vi får en højreback på backen. Bradley eller Frimpong? Det er lidt hip, som hap for mig. Jeg synes Gomez skal ind og spille og så sende Konate på bænken. Van Dijk og Kerkez i venstre side.
Er spørgsmål så om vi skal smide både Isak og Ekitike i angrebet på samme tid og skifte formation? En klassisk 4-4-2 vil nok betyde midtbanen bliver tabt, er vil en 3-mands midtbane dræbe dem for hurtigt. Men 3 centrale midtbanespillere og en offensiv kreatør bag de to forreste? Jeg håber i hvert fald Slot vil ryste posen en smule, og det må have været i tankerne, at vi skal stille anderledes op, når vi købte de to angribere.
Mac Allister, Gravenberch og Szoboszlai, som de tre bagerste og i smørhullet foran dem Wirtz. Evt. byt Wirtz og Szoboszlai, så Szlobo kan bruge sit løbepensum og Wirtz kan få lidt mere tid på bolden og have flere spilmuligheder foran.
Jeg har dog min tvivl om vi skifter system nu eller om det først kommer senere, hvis det sker? Men måske er det meget godt jeg ikke er Slot… Men lidt mere fylde på midtbanen, så vi kan hjælpe forsvaret og forhåbentligt få mere kontrol over kampen.
Jeg vil så gerne sige vi vinder 1-2….
