Kommende kampe:

[Kampoptakt] Liverpool – Leeds EFL Cup kvartfinale

I aften klokken 20.45 møder Liverpool den tidligere storklub Leeds. Kampen vises på 6eren!

Det er i EFL cuppens kvartfinale, hvor Liverpool gik videre efter at have slået Tottenham 2-1, hvor begge hold stillede med reserverne. Leeds slog Norwich 3-2 på straffespark efter at kampen var endt 2-2.

Det vil især for lidt ældre fans være et specielt møde da Leeds var en af de klubber, som i mange år var en fast bestanddel af Premier League men efter økonomiske problemer omkring årtusinde skiftet og blev tvangsnedrykket.

Sidst Liverpool mødte Leeds var i 2009 hvor det blev til en 1-0 sejr, hvor Ngog scorede.

Liverpools udvalgte

Lasse har set nærmere på holdet.

 

Klopp meldte ud i går at Mignolet står, hvilket var forventet.

Forsvaret tror jeg er identisk med den sidste kamp i EFL cuppen imod Spurs. Altså Alexander-Arnold, Klavan, Lucas og Moreno. De burde uden tvivl kunne hamle op med Leeds.

Midtbanen bliver meget den samme. Grujic, Stewart, Can og Ejaria. Can er med da jeg ikke lige kan se hvem der ellers skulle komme ind. Brannagan spillede med U23 holdet i går og er derfor ikke i spil. Og så er det nok ret godt at have en med lidt rutine på en ellers urutineret midtbane. Lallana skulle begynde at træne let med igen i de her dage og Firmino skal lige have rystet et slag på læggen af sig, hvorfor de ikke starter inde. Men en af dem har måske forvildet sig med på bænken.

Origi og Woodburn på toppen. Hvorfor ikke give Woodburn mulighed for at få en hel kamp her? Ellers skulle vi bruge Mané, hvilket jeg helst ikke vil med de skader vi er ramt af på de offensive pladser lige nu. Sturridge skulle ikke være fit for fight endnu, ellers tror jeg vi havde set ham fra start istedet for Woodburn.

 

leeds

Leo Vegas Sport