Onsdag aften er det semifinale tid. Modstanderen er Southampton i EFL cuppen. Der er kick off klokken 20.45. Kampen kan ses på 6eren og dplay. Der er retur opgør d. 25 januar i Liverpool.
Sidst de to hold mødtes endte den 0-0. En af de dårligere kampe i denne sæson for Liverpool. De fik aldrig rigtig åbnet op for Saints forsvar på trods af et stort spilovertag. Ser vi på kvartfinalen så kom Liverpool videre efter en 2-0 sejr over Leeds, hvor Origi satte den første bold i kassen og 2-0 målet, som nok er det folk vil huske kampen for fremover, blev scoret af Woodburn, som blev den yngste målscorer i Liverpool nogensinde. Southampton var oppe imod Arsenal, hvor de ligeledes vandt 2-0. I Ligaen er Liverpool med hvor det sner, det samme kan ikke siges om Southampton der efter flere sæsoner i sub-toppen er kravlet lidt ned af i tabellen og ligger nu på en 10. plads.
Klopp har udtalt at der ikke er nogen favoritter til den samlede vinder af de to opgør. Jeg er dog uenig med ham, det er over to kampe det skal afgøres. men se på tabellen i Premier League, vi er milevidt bedre og det skal Liverpool kunne bevise både over en eller to kampe. Kampen tidligere på sæsonen har vist det var en (næsten) enlig svale fra Liverpools side af. Oveni fik Liverpool sparet stort set samtlige markspillere mens Southampton stillede op med flere bærende kræfter.
Holdet
Lasse Callesen har set på holdet til kampen og hvordan han tror Liverpool stiller op.
Karius på kassen igen, det er i hvert fald det udlæg Klopp kom med på pressemødet op til kampen. Jeg er spændt på om Klopp gør som sidst, hvor Karius fik spilletid, men ikke blev testet i første kamp, heller ikke i de næste og på den måde fik målmandsposten eller om han skifter ud til weekenden. Jeg ved godt hvad jeg håber på.
Forsvaret vil være i næsten stærkeste opstilling. Clyne er tilbage igen og det samme gælder for Lovren og Klavan. Moreno på backen da jeg ikke tror man er interesseret i at satse på Milner endnu, selvom han meldes mere eller mindre klar. Gomez kunne være en mulighed på backen såvel midterforsvaret. Men jeg tror klubben holder nøje øje med, hvordan hans krop reagere. Han har spillet en del på U23 men at spille to kampe på tre dage tvivler jeg på han kommer til at spille allerede. Lucas er en bobler, men de to i midterforsvaret har lige fået en slapper og burde være friske.
Midtbanen tror jeg bliver med Can, Wijnaldum og Lallana. Henderson er godt på vej, men har smerter i hælen. Jeg tror nærmere vi ser Milner som back up til midtbanen end Henderson, og skulle Milner spille kan Moreno skiftes ind og Milner skubbes frem på midtbanen. Bredden på holdet er pt så smal at der ikke er råd til, at tage unødvendige risici. Og så har jeg nooogenlunde tillid til den midtbane.
I den offensive del der kunne jeg godt tænke mig at se Sturrigde og Origi på toppen sammen og så Firmino lige bag dem i midten. Det giver flere muligheder for Klopp. Vi kan skifte system alt efter, hvordan kampen udvikler sig. Vi kan spille med Sturridge alene på toppen, med tre fremme, som vi har gjort hidtil i denne sæson. Måske det er nemmere at sætte alle tre i scene på denne måde. Vi har set Sturridge og Origi har et godt makkerskab og Firmino er bedst centralt.
Coutinho meldes tilbage og er med i truppen, men forventer først vi ser ham efter 60 minutter, tidligst.