Kommende kampe:

Danske nyheder

  • Medie: Ukrainer nærmer sig ny aftale i Real Madrid
    on 1. maj 2024 at 17:27

    Andriy Lunin nærmer sig enighed med Real Madrid om en kontraktforlængelse, melder The Athletic.  Hans kontrakt udløber egentlig først i 2025, men Real Madrid er så glade for deres ukrainske sidste skanse Andriy Lunin, at de allerede vil forlænge den aftale. Det melder The Athletic, der også beretter, at det er tæt på at ske.  Konkret vil der være tale om at lægge yderligere tre år på samarbejdet, så det som minimum løber frem til 2028.  Et lønhop er angiveligt også en del af pakken, og det afspejler den 25-årige ukrainernes status under Carlo Ancelotti.  Lunin har nemlig været førstevalget i spaniernes bur, mens Thibaut Courtoit har været skadet, og det har han gjort hæderligt.  Han kom til Real Madrid i 2018.

  • Sky: Bo Svensson i spil til job i danskerklub
    on 1. maj 2024 at 17:24

    Ifølge Sky Sport-journalisten Florian Plettenberg er danske Bo Svensson i spil til et job i Union Berlin, hvis klubben vælger at skifte træner til sommer. Jess Thorup, Bo Henriksen og Bo Svensson. Til sommer kan tre danskere måske bryste sig af titlen som cheftræner i en Bundesligaklub. I hvert fald skriver Sky Sport-journalisten Florian Plettenberg på sin X-profil, at Svensson er et varmt emne, hvis Union Berlin vælger at skifte træner. Danskerklubben er ifølge Plettenberg interesseret i den ledige cheftræner. Så sent som onsdag formiddag berettede Kicker, at Nenad Bjelica er færdig som cheftræner i Union Berlin til sommer, selv om han angiveligt har kontrakt til sommeren 2025. Bo Svensson har været uden klub sien 2. november, hvor han forlod Mainz. Dermed kan han hentes kvit og frit. Hvis den 44-årige dansker ender med at lande et job i Union Berlin, så kan han potentielt komme til at råde over landsmændene Frederik Rønnow og Mikkel Kaufmann.  Jakob Busk forlader klubben til sommer ved kontraktudløb. Union Berlin er aktuelt lige over nedrykningsstregen.  Bo Svensson har tidligere været meldt på bloggen i østrigske Salzburg. Det kan du læse mere om her. 

  • Helander ser ikke sig selv i OB ved nedrykning
    on 1. maj 2024 at 17:03

    Filip Helander har ikke tænkt at tage turen ned i 1. division sammen med OB, hvis det fynske fodboldflagskib rykker ned. Det fortæller svenskeren til Bold. Sker det katastrofale, er Filip Helander ude.  OB's stopper, der har en fortid på det svenske landshold, Bologna og Glasgow Rangers, ser nemlig ikke sig selv i klubben, hvis fynboerne rykker ned.  Så klar var talen, da Bold onsdag tog en snak med den 31-årige forsvarsspiller i Ådalen. Kan du se dig selv følge med OB ned i landets næstbedste række?  - Nej.  Så du er på vej videre?  - Jeg tænker ikke på, om vi rykker ned, eller hvad der kan ske. Vi skal have fokus på den næste kamp. Vi skal gøre vores bedste for at holde OB i Superligaen. Det er det eneste, vi tænker på. Du forholder dig ikke til din kontraktsituation, og hvad der skal ske efter sommerferien?  - Selvfølgelig tænker jeg på, hvad der skal ske. Jeg har en familie, men jeg prøver at lade være med at tænke på fremtiden. Jeg skal gøre mit bedste her.  Er du i dialog med OB om en forlængelse?  - Nej, vi har ikke snakket så meget.  Svenskeren kom til klubben sidste sommer på en 10 måneder lang kontrakt, og den er nu ved at være ved vejs ende.  Læs også: OB’s magtfulde bagmænd: Thorborgs loyale soldater Selvom spilletiden har været markant, har Helander ikke just leveret et prangende forår sammen med resten af OB-truppen. Mod Vejle i starten af april flåede cheftræner Søren Krogh ham ud efter 36 minutter, fordi han lænede sig gevaldigt op af et rødt kort. Dengang blev det til et 0-1-nederlag, og det er heller ikke blevet til en sejr siden.  OB har fortsat ikke vundet på eget græs denne sæson og ligger i skrivende stund to point fra nedrykningsstregen.

  • Rygte sender Thomas Frank til Premier League-konkurrent
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 16:56

    Thomas Frank nævnes nu på ny i forbindelse med et job i Premier League, men forlader danskeren virkelig Brentford? The post Rygte sender Thomas Frank til Premier League-konkurrent appeared first on PLBOLD.

  • Foreslår sensationel dobbeltsigning: Chelsea bør hente United-duo
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 16:45

    Den tidligere Chelsea-stjerne William Gallas mener, at hans tidligere arbejdsgiver bør kigge mod Manchester United. The post Foreslår sensationel dobbeltsigning: Chelsea bør hente United-duo appeared first on PLBOLD.

  • Tysk strid: Schalke nægter at flytte opgør
    on 1. maj 2024 at 16:41

    Schalke 04 ønsker ikke at flytte den kommende kamp mod Osnabrück. Kampen er i fare som følge af problemer med taget på Stadion an der Bremer Brücke. Det blev et klart ’nej tak’. Lørdag eftermiddag er Schalke 04 programsat til at skulle gæste Osnabrück i den tyske 2. Bundesliga, men opgørets afvikling blæser i vinden. Årsagen er problemer med taget på Stadion an der Bremer Brücke, som er Osnabrücks hjemmebane. Som følge heraf er Schalke blevet spurgt til muligheden for at flytte kampen, men det er blevet afvist.  Det oplyser Schalke onsdag i en pressemeddelelse, hvor klubben skyder med skarpt efter værterne.  - Problemerne med tagkonstruktionen har været kendt i årevis, og det har Osnabrück selv formidlet. Schalke har svært ved at forstå, hvorfor diskussioner om alternative stadioner ikke er blevet indledt umiddelbart efter, at problemerne blev kendt – eller i det mindste i starten af ugen for at garantere, at kampen kunne spilles 4. maj. - Bestyrelsen gør derfor indsigelse mod at flytte kampen. En aflysning eller en omlægning af kampen mellem 33. og 34. spilledag vil resultere i en klar konkurrencemæssig ulempe for Schalke af flere årsager, som bestyrelsen ikke kan acceptere, skriver Schalke på klubbens hjemmeside. Både Osnabrück og Schalke kæmper i øjeblikket for overlevelse i 2. Bundesliga. 

  • Sponsor tordner mod FCH-ejer: Har ikke svaret i to måneder
    on 1. maj 2024 at 16:32

    En af FC Helsingørs store partnere, Nordsjællands Catering, har et udestående med klubben på cirka 100.000 kroner, fortæller ejerne til Helsingør Dagblad. Ifølge dem har Bo Bay Hougaard ikke taget sin telefon i to måneder.  Økonomien halter i FC Helsingør.  Spillere og ansatte har per 1. maj ikke fået penge ind på lønkontoen, og Spillerforeningen har tidligere oplyst til Bold, at man forventer at sende et påkrav til klubben, hvorefter lønnen skal falde i løbet af tre dage. Men folkene i FCH er ikke de eneste, der har penge til gode. Det har storsponsor og partner Nordsjællands Catering også.  Cateringvirksomheden leverer til daglig frokost til klubbens spillere og ansatte, men betalingen for den ydelse er udeblevet de seneste to måneder oplyser virksomhedens ejere, Jonas Nordby og Jacob Mørup, til Helsingør Dagblad. Det har godt nok resulteret i et udestående på godt 100.000 kroner, men hvis der er noget, der irriterer de to herrer endnu mere, er det kommunikationen med FC Helsingør-ejer, Bo Bay Hougaard.  Eller mangel på samme.  - Kommunikationen med de ansatte er rigtig fin, og de har gjort alt for at hjælpe os med informationer. Problemet ligger i kommunikationen med ejeren. Han har ikke taget telefonen i to måneder, siger Jonas Nordby og Jacob Mørup til Helsingør Dagblad.  Bold har heller ikke haft held med at få fat i FCH-ejeren ved flere lejligheder. FC Helsingør reagerede tidligere onsdag på, at klubben ikke havde udbetalt løn til spillerne tirsdag og bekræftede på sin hjemmeside, at det ikke har været muligt at udbetale lønnen til tiden på grund af en forsinket investorindbetaling. - Grundet en forsinket investorindbetaling til FC Helsingør A/S, var det ikke muligt at foretage rettidig lønudbetaling mandag den 30. april 2024, lyder det.

  • Arne Slot vil af med Liverpool-stjerne
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 16:26

    Arne Slot ønsker angiveligt at skille sig af med en Liverpool-stjerne, som i de seneste mange uger har været meget udskældt. The post Arne Slot vil af med Liverpool-stjerne appeared first on PLBOLD.

  • Det brændte sammen for Brann: Smerteligt og pinligt
    on 1. maj 2024 at 16:10

    Brann leverede en stor skuffelse hjemme mod Levanger fra den næstbedste række, da favoritterne tabte 0-1. Brann-spiller Fredrik Pallesen Knudsen kalder præstationen for pinlig. Den norske pokalturnering bød onsdag eftermiddag på flere overraskelser i 1/16-finalerne. Bodø/Glimt og Rosenborg er allerede sendt ud i mørket, før det blev sjovt.  Det samme er Brann, der led et 0-1-nederlag til Levanger fra den næstbedste norske række. - Af respekt for Levangers præstation vil jeg ikke sige, at det er pinligt at tabe, men måden vi taber på er pinligt.  - Vi spiller dårlig fodbold, sagde midtbanespiller Fredrik Pallesen Knudsen efter kampen til Bergensavisen. Cheftræner Eirik Horneland er enig med sin spiller. - Det er smerteligt. Det er en skam, at vi ikke er bedre mod et hold, vi forventes at være storfavoritter mod. Foruden Brann tabte Rosenborg med 1-0 til Fredrikstad, mens Bodø/Glimt tabte med 4-2 til Lillestrøm.

  • Danskere involverede i italiensk oprykningsdrama
    on 1. maj 2024 at 16:09

    Magnus Kofod Andersen og Christian Gytkjær tabte onsdag eftermiddag et stort skridt i jagten på oprykning til Serie A med Venezia. Oliver Abildgaards Como rykkede tættere på. Kampen for oprykning til Serie A begynder at spidse til. Onsdag eftermiddag bød på vigtige opgør i topstriden, og det var med blandet nyt for flere danskere. På forhånd lå Como og Venezia i tæt duel om den direkte oprykning via andenpladsen, men onsdag stak Oliver Abildgaards Como af. Den danske midtbanespiller var bænket i hele opgøret mod Cittadella, og han var derfor vidne til en sen sejr, hvor Como vandt 2-1 på en scoring i tillægstiden. Omvendt gik det for Venezia med Magnus Kofod Andersen og Christian Gytkjær i truppen.  Sidstnævnte blev skiftet ind undervejs mod Catanzaro, men han kunne ikke forhindre et 2-3-nederlag. Den afgørende scoring faldt i tillægstiden. Resultatet betyder, at Como nu er fire point foran Venezia med to spillerunder tilbage.  En tredjeplads kan dog stadig være nok til oprykning for Venezia, da den giver en playoffsemifinale.

  • Stjerne afslører: Dét sagde Klopp til Salah
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 15:55

    West Ham-stjernen Michail Antonio kan nu løfte sløret for, hvad der foregik i hændelsen mellem Jürgen Klopp og Mohamed Salah. The post Stjerne afslører: Dét sagde Klopp til Salah appeared first on PLBOLD.

  • Kolding-spiller stopper som 32-årig
    on 1. maj 2024 at 15:53

    Mikkel Jespersen stopper som aktiv fodboldspiller i Kolding IF, men han fortsætter i en rolle som assistenttræner i klubben. Kolding IF’s Mikkel Jespersen indstiller sin karriere som aktiv fodboldspiller til sommer. Den 32-årige midtbanespiller har senest været spillende assistent, men efter sæsonen overgår han til en rolle som ren assistenttræner i klubben. Det oplyser Kolding i en pressemeddelelse. - Det er jo vemodigt at skulle stoppe sin karriere, men som hos alle andre fodboldspillere, kommer der en dag, hvor timingen er den rigtige, og det var nu for mig. Jeg har været privilegeret ved at kunne leve af min hobby, siden jeg var 18 år gammel, hvilket mange unge drenge drømmer om, så det er jeg stolt af. - Jeg har også prøvet rigtig mange sjove ting og mødt en masse mennesker gennem min tid som fodboldspiller, som jeg ikke vil være foruden, udtaler hovedpersonen i Koldings pressemeddelelse.  Jespersen har allerede erfaring med rollen som assistenttræner, og han er glad for at kunne fortsætte i samme spor.  - Det har altid været min plan, at jeg ville være træner den dag jeg stoppede med at spille fodbold. Jeg er derfor rigtig glad for, at jeg fortsætter i Kolding IF som assistenttræner. Vi har gang i et utrolig spændende projekt, som jeg er glad for, at jeg fortsat kan være en del af, udtaler Mikkel Jespersen.  Mikkel Jespersens sidste fodboldkamp som aktiv kan blive 2. juni mod Sønderjyske.  I løbet af karrieren nåede Mikkel Jespersen at repræsentere Skive, AC Horsens, Viborg og senest Kolding. 

  • Bayern-boss holder fast: Tuchel er færdig til sommer
    on 1. maj 2024 at 15:45

    Thomas Tuchel har stadig mulighed for at vinde Champions League med Bayern München, men storklubben kommer ikke til at ændre mening om cheftrænerens fremtid. Bayern München kommer ikke til at lave en kovending som set i Barcelona.  Thomas Tuchel forlader Bayern München til sommer. Beslutningen bliver ikke ændret. Sådan lyder meldingen fra Bayern-direktør Jan-Christian Dreesen. - Man skal vurdere beslutningen ud fra det tidspunkt, hvor den blev truffet. Der stod vi i en anden situation, siger han til Sky Sport og fortsætter: - Nu ser det anderledes ud – vores mål er at nå finalen og forhåbentlig vinde Champions League. - Hvis det sker, vil vi alle være glade, og så kommer vores veje til at skilles, udtalte Jan-Christian Dreesen til Sky Sports. Tuchels exit blev allerede meldt ud tilbage i februar, men aktuelt er Bayern stadig med i kampen om Champions League-trofæet. Bayern München er på det seneste meldt tæt på en aftale med Ralf Rangnick.

  • Nyt om Thiago Silva: Kontrakten er næsten klar
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 15:39

    Thiago Silva forlader ved sæsonens udgang Chelsea, og det er endnu ikke afgjort, hvor karrieren skal fortsætte. Læs mere her. The post Nyt om Thiago Silva: Kontrakten er næsten klar appeared first on PLBOLD.

  • Lucas Andersen ville væk fra AaB: Troen forsvandt
    on 1. maj 2024 at 15:35

    - Jeg kunne mærke, at troen forsvandt på det, jeg kunne tilføre. Og derfra var jeg egentlig også meget ærlig om, at jeg gerne ville væk, fortæller Lucas Andersen til Bold om afskeden med AaB. I 2012 forlod Lucas Andersen AaB som et af de største talenter, klubben nogensinde havde opfostret. Ajax kunne ikke dy sig for hans offensive kvaliteter og købte den nordjyske guldfugl fri. Herfra fulgte ophold i Willem II og schweiziske Grasshoppers, inden han en sommerdag i 2018 igen vendte snuden mod Aalborg som en hjemvendt stjerne, der langt henad vejen levede op til hypen. Men det er også en tid i Lucas Andersens lange karriere, der står i skærende kontrast til de ikoniske billeder i 2023, hvor han først bevidnede den tyske virksomhed SSE22’s indtog i klubben, inden han var med til at tabe en pokalfinale i Parken og 14 dage senere rykke ned med AaB for første gang i Superligaens historie. Og som så mange gange før i den katastrofesæson følte han, at det var hans ansvar som kaptajn at forholde sig til den massive kritik, der væltede ned over klubben de dage. Otte måneder senere skiftede Lucas Andersen så til Queens Park Rangers og tog afsked med AaB. - Da det pegede mod udgangen, kunne jeg godt se, at udsigten til spilletid ikke var stor, uanset hvordan jeg gjorde det på banen.  - Jeg kunne mærke, at troen forsvandt på det, jeg kunne tilføre. Og derfra var jeg egentlig også meget ærlig om, at jeg gerne ville væk. - Jeg gad ikke at sidde på bænken og bidrage med de ting, jeg kunne fem-ti minutter ad gangen.  - Det kunne jeg ikke se mig selv i, når jeg følte, jeg havde noget mere at give. Var det tyngende, at der var en forventning til, at du skulle toppræstere hver gang? - Ja, men det er jo også noget positivt, for det vidner om, hvad jeg tidligere har præsteret i AaB.  - Omvendt var vi et helt nyt sted. Jeg stod forrest på mange måder. Når det gik godt, men også da vi rykkede ned, og det gik skidt. Men det ville jeg også gerne, for jeg følte, at jeg kunne bære det. - Jeg gav den altid alt, hvad jeg havde, men jeg havde også en underlig følelse af, at stemningen havde ændret sig. Nye ejereI marts blev det officielt, at tyskerne fra SSE22 satte sig tungere på klubben ved at overtage aktiemajoriteten i AaB, og i april blev det så kendt, at den mangeårige akademichef Jacob ’Figo’ Larsen stoppede i klubben som følge af uoverensstemmelser om retningen med de nye ejere. Derudover kom det frem, at Rasmus Würtz stoppede som transitionstræner, mens klubben er på vej tilbage i Superligaen. Godt nok har Lucas Andersen fokus på sin tilværelse i England, men han følger stadig med i, hvordan det står til i Nordjylland. Og her fremhæver han vigtigheden af, at det er nødvendigt at respektere AaB’s DNA, selvom han også hilser forandring velkommen. Hvordan ser du på den sti, AaB er på? - Jeg har ikke på den måde indblik i, hvad der foregår bag lukkede døre, siger Lucas Andersen. - Det er ikke sikkert, at en spiller som Nicolai Boilesen har 55 kampe i sig endnu for FC København, men han betyder noget for holdet og for klubben.  - Der er bare nogle personer i klubber, som betyder noget. Og jeg oplever, at Jakob Ahlmann er det for AaB, fortæller Lucas Andersen om sin tidligere holdkammerat, der stadig ikke har fået styr på sin fremtid i det nordjyske fodboldflagskib. - Det er en dreng, der har været i AaB hele sit liv. Jeg mener, det er vigtigt, at der er nogen, der er ’klubben’, hvis det giver mening.  - Jeg siger ikke, at man skal have 35 medarbejdere med AaB-baggrund. Slet ikke. Men det er vigtigt, at når der kommer modgang og udskiftning i truppen, så er der nogle tilbage, der kan vise vejen. Den 29-årige offensivspiller har spillet 176 kampe i den bolsjestribede trøje, hvor det blev til 29 mål og 30 oplæg. I sine tre måneder i Queens Park Rangers er han startet flot med tre assists og en scoring, der faldt i den skæbnesvangre 4-0-sejr over Leeds i fredags.

  • Silkeborg-profil tygger på tre tilbud
    on 1. maj 2024 at 15:22

    Silkeborg-profilen Joel Felix har tre konkrete kontrakttilbud, som han i øjeblikket tager stilling til. Det fortæller han til B.T. Joel Felix skal inden længe have sin fremtid på plads.  Den stærke Silkeborg-stoppers kontrakt udløber til sommer, og derfor skal han finde ud af, hvad der skal ske, ligesom han har lov til at tale med potentielle bejlere. Og valgmuligheder har han tilsyneladende nok af, fortæller 26-årige Felix til B.T. - Silkeborg har tilbudt mig et kontrakttilbud, og vi snakker stadig med dem. Derudover er der klubber fra klubber fra Østrig og Tyskland, som har givet mig kontrakttilbud, vi tager stilling til, siger han. Det er næsten fire år siden, han kom til Søhøjlandet, og siden har han udviklet sig til en markant profil for Kent Nielsens mandskab.  Felix har spillet 142 kampe for Silkeborg, og 9. maj venter en pokalfinale i Parken mod AGF.

  • AC lynede da Malmö tog titlen
    on 1. maj 2024 at 15:17

    Anders Christiansen scorede, og Johan Dahlin blev den store helt, da Malmö vandt den svenske pokalfinale over Djurgården i straffesparkskonkurrence. Malmö er svensk pokalmester for 16. gang i klubbens historie. Onsdag måtte kampen helt ud i straffesparkskonkurrence, før de svenske mestre kunne juble. Anders Christiansen scorede fra pletten, og flere andre danskere var involverede i finalen. Første halvleg blev en ganske chancefattig affære, hvor ingen af holdene ville blotte sig, så der var ikke ret meget at skrive hjem om. Kort efter pausen kom Søren Rieks i en fin position, men danskerens afslutning sneg sig forbi stolpen. Finalen var i en periode afbrudt, fordi et net mellem Djurgården-tilskuerne og banen var gået i stykker, så spillerne forlod banen, men heldigvis blev spillet genoptaget. 20 minutter før tid kom forløsningen for Malmö. Den tidligere Randers-profil Lasse Berg Johnsen sendte Taha Ali i dybden, og så kunne Malmö-kreatøren sende MFF i front. Djurgården skulle dog blot bruge syv minutter på at svare igen. Deniz Hümmet fandt 12 minutter før tid plads i feltet og prikkede et indlæg i mål ved fjerneste stolpe, så finalen måtte ud i forlænget spilletid. Anders Christiansen, som for nylig fik comeback efter sine hjerteproblemer, blev indskiftet i slutningen af den ordinære spilletid. Sebastian Jørgensen var også kommet ind, og han var tæt på at blive målscorer i det 108. minut, hvor Djurgårdens målmand dog fandt en fin redning frem. Trods optræk blev der aldrig scoret, så det hele skulle afgøres fra pletten. Her var Malmö skarpest og vandt 4-2, fordi den tidligere FC Midtjylland-keeper Johan Dahlin reddede to forsøg. I Bold-podcasten TÆT PÅ fortalte AC for nylig om sine hjerteproblemer og den hårde kamp tilbage.

  • Landsholdslegende vil lokke Christian Eriksen til Ajax
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 15:13

    Christian Eriksen er i øjeblikket på kontrakt hos Manchester United, men der spekuleres i, om danskeren skal videre. The post Landsholdslegende vil lokke Christian Eriksen til Ajax appeared first on PLBOLD.

  • Udlejet Barca-back er blevet korsbåndsskadet
    on 1. maj 2024 at 15:07

    Sergino Dest har pådraget en korsbåndsskade, hvilket kræver en operation. Dermed kommer Barcelona-backen til at sidde ude i lang tid. Sergino Dest slutter denne sæson med en meget kedelig nyhed. Den amerikanske back, som i denne sæson er udlejet fra Barcelona til PSV, har nemlig pådraget sig en korsbåndsskade. Det oplyser han i en video på PSV’s X-profil. Her udtaler han, at han inden længe skal opereres og derfor vil være ude i lang tid. - Det bliver hårdt for mig, men jeg ved, jeg kommer stærkere tilbage, det er helt sikkert, udtaler Dest blandt andet. PSV har en købsoption lejeaftalen med Barcelona, men det er endnu uvist, om hollænderne har tænkt sig at udløse denne.

  • Everton har stjerner tilbage
    on 1. maj 2024 at 14:57

    Dominic Calvert-Lewin, Seamus Coleman og Beto er tilbage i træning for Everton frem mod Merseyside-klubbens opgør mod Luton på fredag.  Bliver det fire på stribe for Everton i Premier League?  Manager Sean Dyche har i hvert fald gode kort på hånden forud for de blåklædtes kamp mod Luton på fredag.  På et pressemøde ifølge The Athletic oplyser den karismatiske englænder, at Dominic Calvert-Lewin, Seamus Coleman og Beto alle er vendt tilbage i træning, efter at trioen har misset kampe den seneste tid.  Angriberen Calvert-Lewin missede weekendens sejr over Brentford, mens Coleman ikke har været i aktion siden 0-6-afklapsningen til Chelsea i midten af april.   Beto er gået glip af Evertons seneste to sejre.  Dyches mandskab har holdt nullet i de tre seneste kampe i Premier League, hvor det er blevet til ligeså mange sejre over henholdsvis Nottingham Forest, Liverpool og Brentford.  Everton ligger nummer 15 i tabellen med 36 point. Der resterer tre kampe af deres sæson.

  • Aston Villa-boss storroser Robin Olsen: Stoler på ham
    on 1. maj 2024 at 14:50

    Aston Villa-manager Unai Emery er tryg ved udsigten til mere spilletid til Robin Olsen. Den svenske målmand har fuld tillid, lyder det. Den tidligere FC København-målmand Robin Olsen har udsigt til spilletid i Aston Villa mod slutningen af sæsonen. Torsdag venter en Europa League-semifinale mod Olympiakos, og her er Emiliano Martinez ude med karantæne.  Den argentinske målmand udgik lørdag med en skade, og onsdag satte Villa-manager Unai Emery ord på målmandssituationen. Her forklarede manageren, at Martinez er tvivlsom til weekendens Premier League-opgør, men han slog samtidig fast, at han er tryg ved sin svenske afløser: - Robin Olsen har gjort det rigtig godt hver eneste dag til træning, og når han har spillet, har han hjulpet holdet, så alle tror på ham og stoler på hans præstationer. - Lørdag spillede han 45 minutter mod Chelsea, hvor han reddede os. Han er en ydmyg mand, som forhåbentlig kan hjælpe os, udtalte Emery ifølge BBC Sport. 34-årige Robin Olsen er i denne sæson noteret for syv førsteholdskampe for Aston Villa.

  • Gigantklub har forhørt sig om Van Dijk: Stort tilbud på bordet
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 14:37

    Virgil van Dijk kan muligvis stå overfor et skifte fra Liverpool denne sommer, hvor der er kommet et stort tilbud på bordet. The post Gigantklub har forhørt sig om Van Dijk: Stort tilbud på bordet appeared first on PLBOLD.

  • Store pokaloverraskelser: Bodø og Rosenborg skuffede fælt
    on 1. maj 2024 at 14:31

    Flere store hold overraskede negativt i den norske pokalturnering onsdag eftermiddag. Bodø/Glimt blev sendt ud hjemme mod Lillestrøm, mens Rosenborg tabte til Fredrikstad. Den norske pokalturnering bød onsdag eftermiddag på flere overraskelser, hvor store klubber kom i alvorlige problemer i 1/16-finalerne. Blandt de mandskaber var danskerklubben Bodø/Glimt, som hjemme fik besøg af Lillestrøm.  Her var Albert Grønbæk med fra start, mens Adam Sørensen og Villads Nielsen så til fra bænken hos hjemmeholdet. Danske Frederik Elkær var bænket hos Lillestrøm. Grønbæk noterede sig undervejs for et oplæg til 2-2, men efter pausen slog Lillestrøm til og vandt 4-2. Den tidligere FC København-forsvarer Ruben Gabrielsen scorede kampens sidste mål. Dermed skuffede Bodø/Glimt og er allerede ude af pokalturneringen. Også Brann leverede en stor skuffelse hjemme mod Levanger fra den næstbedste række. Her blev det til et 0-1-nederlag, hvilket satte et tidligt stop for Branns pokaleventyr. Rosenborg skuffedeEmil Frederiksen startede inde for Rosenborg i udekampen mod Fredrikstad, som havde Jonathan Fischer og Jeppe Kjær med i startopstillingen. Det lignede længe et målløst opgør, men i tillægstiden afgjorde Oscar Aga opgøret til 1-0 for hjemmeholdet Fredrikstad, som dermed sendte Rosenborg ud i pokalmørket. Michelsens tropper leveredePå den positive side levede Jakob Michelsens HamKam op til favoritværdigheden ude mod Egersund. Her blev det til en 3-1-sejr til den danske cheftræners mandskab. Michelsen og HamHam er nu klar til ottendedelsfinalen i den norske pokalturnering. 

  • Ikke kun Klopp: Populær Liverpool-mand forlader også klubben
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 14:16

    Til sommer er det ikke kun Jürgen Klopp, Liverpool skal tage afsked med. Også John Achtenberg vinker farvel til klubben. The post Ikke kun Klopp: Populær Liverpool-mand forlader også klubben appeared first on PLBOLD.

  • FCN-fan sigtet for vold: Troede han var Lyngby-mand
    on 1. maj 2024 at 14:08

    Nordsjællands Politi oplyser til Bold, at to mænd med tilhørsforhold til FC Nordsjælland er sigtet for vold mod en yngre mand, som også er fan af Farum-klubben.  FC Nordsjælland plejer ikke ligefrem at være synonym med fodboldvold. Ikke desto mindre var der i forbindelse med FCN’s hjemmebanekamp mod Brøndby flere, som blev sigtet for vold.  Men sigtelserne havde intet med gæsterne fra Brøndby at gøre. Det oplyser Nordsjællands Politi til Bold. Foran indgang 6 til Farum Park udspillede der sig til gengæld en episode mellem en mand født i 2005 og en 25-årig mand - begge med tilhørsforhold til FCN. Den 25-årige troede fejlagtigt, at manden født i 2005 var Lyngby-tilhænger, hvorfor den 25-årige sammen med en 29-årig uddelte skub. Situationen eskalerede derefter, og den 25-årige mand slog den yngre mand i ansigtet.  Manden født i 2005 var dog ikke Lyngby-fan, men også tilhænger af FC Nordsjælland. De to mænd blev anholdt og sidenhen afhørt af Politiet. De blev løsladt igen senere på aftenen. Begge gerningsmænd er blevet sigtet for vold, oplyser politiet til Bold. I politiets døgnrapport fra den 29. april står der også, at en 28-årig mand fra Vanløse blev sigtet for vold, da han ved Farum Park havde slået en 55-årig mand i hovedet. Nordsjællands Politi fortæller til Bold, at der ikke er noget i deres oplysninger, som peger på, hvilke tilhørsforhold de to involverede parter i den sag eventuelt må have. Opgøret mellem FCN og Brøndby sluttede 1-1.

  • Lyngby-profil frygtede et års pause: Jeg svigter holdet
    on 1. maj 2024 at 14:08

    Magnus Jensen frygtede en skadespause på et helt år, men han slap noget billigere med sin knæskade. Nu vil Lyngby-profilen, der netop har modtaget en stor nyhed, kæmpe sig tilbage. Et skadeschok ramte Lyngby Boldklub for nogle uger siden. Profilen Magnus Jensen måtte udgå med en grim knæskade i kampen mod Viborg FF, som holder ham ude resten af sæsonen. Et stort slag for de kongeblå, som ikke var ene om at være frustreret.  Det har også været en hård nød at sluge for den stærke midtstopper. - Det er tungt, men jeg prøver at holde mig så positiv som muligt og ikke grave mig alt for langt ned. Jeg fokuserer lidt mere på alle de gode ting, jeg har uden for banen, som kan give mig energi. - Det gør, at jeg ikke er sur og tvær over alt det, jeg ikke kan få inde på banen lige nu. - Så det er en mental øvelse, men jeg har det okay, siger Magnus Jensen til Bold. Frygtede et års pauseMagnus Jensen har nu haft nogle uger til at komme over choknyheden om, at hans sæson er færdig. Men Lyngby-profilen indrømmer, at han faktisk er sluppet billigt. - Jeg har haft en lidt større skade før, men den her er anderledes. Det er også, fordi det føltes meget voldsomt, da det skete. Jeg så billederne bagefter og tænkte: Fuck, det så ikke godt ud! Hvordan reagerede du, da du modtog dommen? - Det er ikke helt sikkert, hvor lang tid det er endnu, men der var jeg faktisk lidt lettet. Jeg troede, det var længere tid, at jeg skulle være ude. Jeg havde frygtet et år plus, så jeg var en lille smule lettet. - Men man har altid det lille dumme håb, der siger, at man godt kan spille næste uge igen eller hjælpe drengene i de sidste vigtige kampe.  - Så på den måde var det ret tungt. Men i det større perspektiv var jeg lettet over, at det ikke var længere tid. Hvad er der sket med dit knæ? - Jeg vil ikke lige gå så meget ind i de helt specifikke detaljer. Men det er en af de bedre skader i knæet, man kan få, uden at det er godt. Svigter sine holdkammeraterMagnus Jensen er især ked af det over, at han ikke kan hjælpe Lyngby Boldklub i jagten på overlevelse. Det er noget, som fylder meget hos den stærke midtstopper i denne tid, hvor medspillerne uge efter uge kæmper for livet. - Jeg føler, at jeg svigter mine holdkammerater, når jeg ikke kan være med. Jeg føler, at der er så meget, jeg kunne give af mig til sidst, som jeg ikke kan komme ud med.  - Det er en svær følelse. På det personlige plan er det selvfølgelig noget lort, og det er jo aldrig godt for ens karriere at være skadet, men det er faktisk det andet, der fylder mere for mig lige nu. Hvordan rammer det dig, at du ikke kan være med til at redde Lyngby? - Det rammer mig rigtig meget.  - Jeg synes jo faktisk, at Vejle-kampen i fredags var ekstremt svær at se. Jeg kiggede mere ned i betonen på stadion, end jeg kiggede op. Det er svært ikke at være med til at influere kampen.  - Nerverne er meget, meget, meget større, når man ikke spiller, end når man spiller. Så det er virkelig en hård mental øvelse. - Jeg skal være far!Men der er et stort lyspunkt i den svære tid. På hjemmefronten har Magnus Jensen fået en stor nyhed, da han og kæresten snart skal være forældre til tvillinger, og det er i den grad med til at motivere ham. - Det giver mig virkelig meget glæde og energi, at det ikke er mig, det skal handle om hele tiden. Jeg er så glad og stolt over, at vi skal være forældre til tvillinger - Vi har faktisk i dag fundet ud af, at det er to drenge, så vi er virkelig glade. Det giver mig virkelig meget energi, og det giver mig også et afbræk, da det giver mig en vej ud af mit eget sind, som ikke kun skal være en ego-fodboldspiller.  Det er ikke til at tage fejl af, at nyheden i privaten har gjort noget godt for Jensen i sin jagt på et comeback. - Det giver et afbræk fra at være fodboldspiller til nu at være en almindelig kæreste til en gravid. Jeg skal jo ned og hente Cola Zero og alle mulige mærkelige cravings en gang imellem, griner Magnus Jensen.  - Det er dejligt at kunne gøre almindelige ting og være glad sammen med min kæreste for det, vi har skabt sammen. Det giver mig meget glæde i denne tid, så jeg er virkelig lykkelig, siger en glad Magnus Jensen. Ud over udsigten til to små drenge i den nærmeste fremtid skal Jensen også have fokus på at vende tilbage for Lyngby. Hvornår er du tilbage? - Det ville være at strække den, hvis det skulle være i denne sæson. Jeg går efter starten i næste sæson. Det er mit mål, slår Magnus Jensen fast. Tiden må så vise, om det bliver i Superligaen eller NordicBet Ligaen. 27-årige Magnus Jensen har kontrakt med Lyngby Boldklub frem til sommeren 2027.

  • Arteta svinger øksen: Vil sælge trio
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 13:52

    Mikel Arteta og Arsenal er angiveligt klar til at sælge en trio i håbet om at skaffe penge nok til at hente Bruno Guimarães. The post Arteta svinger øksen: Vil sælge trio appeared first on PLBOLD.

  • Christian P. flirter med Ajax om Eriksen
    on 1. maj 2024 at 13:50

    Assistenttræner på det danske landshold Christian Poulsen kan godt se Christian Eriksen for sig i Ajax. Begge har en glorværdig fortid i klubben.  Christian Eriksen og Manchester United har stadig papir på hinanden frem til sommeren 2025, men den danske playmaker har kigget langt efter spilletid i store dele af sæsonen, selvom minutterne er blevet flere de seneste tre kampe.  Med en fortid i Ajax dukker Eriksens navn naturligvis op, når snakken falder på, hvem hollænderne bør hente denne sommer for at stabilisere de kaotiske tilstande, der har præget sæsonen. Og Christian Poulsen, der kender Eriksen indgående, kan godt se det skifte for sig.  Det fortæller han til fanmediet Ajax Life ifølge Voetbal Primeur. - Det her Ajax-hold har bruge for markante skikkelser, og Christian er en fantastisk leder. Han er ikke nødvendigvis den, der råber højest, men han har så meget rutine.  - Chris kan stadig spille god fodbold, og han er en leder med bolden.  - Jeg ved, at han har et godt navn i Ajax, men i sidste ende bestemmer han sin egen fremtid, lyder det fra det danske landsholds assistenttræner.  Ajax har haft en svingende sæson i Eredivisie og ligger i øjeblikket på en femteplads. Eriksen har spillet 17 kampe for Manchester United i denne sæson, hvor det er blevet til et mål og et oplæg.

  • Sat til salg: Jan Oblak i stort Premier League-skifte?
    by Emil Plovgaard on 1. maj 2024 at 13:42

    Jan Oblak er efter sigende sat til salg, og selv skulle slovakken ikke være afvisende over for et skifte til Premier League. The post Sat til salg: Jan Oblak i stort Premier League-skifte? appeared first on PLBOLD.

  • AGF bød på ung OB'er: Viser jeg har gjort noget rigtigt
    on 1. maj 2024 at 13:30

    OB's 20-årige Charly Nouck fortæller til Bold, at han godt var klar over, at AGF bød på ham i vinterens transfervindue.  AGF byder på OB-juvel. Sådan kunne du læse på Bold i vinterens transfervindue.  AGF havde set sig varme på OB's dengang 19-årige offensivspiller Charly Nouck. Skiftet blev dog aldrig til noget, da Bold senere kunne fortælle, at OB havde afvist buddet.  Onsdag var Bold til OB-træning i Ådalen, og her satte den unge OB'er for første gang ord på interessen fra AGF. Var du opmærksom på, at AGF bød på dig i vinterens transfervindue?  - Ja, det var jeg opmærksom på, men det var ikke noget, der nåede helt hen til mig. Det var agenter og klubben. Og OB troede og tror på mig, og det var derfor, jeg blev. Hvad tænker ud om, at en anden Superliga-klub viser interesse for dig? - Det er jeg glad for. Det viser, man har gjort noget rigtigt, selv om jeg ikke har fået vist det helt nok med mål og assist endnu.  - Der er ikke andet for end bare at fortsætte, og så skal der nok komme noget interesse.  Efter AGF's interesse har OB'eren været igennem en periode med kun sølle seks minutters spilletid, inden han 10. marts fik sin første startplads i 2024.  Det er seks kampe siden, og Charly Nouck har endnu ikke fået hul på mål- og assist-bylden, mens også spilletiden har været varierende.  Fortryder du, at skiftet ikke blev til noget?  - Nej, overhovedet ikke. Det er måske den samme situation, jeg ville have været i derover, så det tænker jeg slet ikke over.  Den lynhurtige kantspiller står noteret for 23 Superliga-kampe i indeværende sæson.  Han har kontrakt med OB til 2026. 

  • Træner stopper i Liverpool efter 15 år
    on 1. maj 2024 at 13:18

    Efter 15 år som målmandstræner  i Liverpool siger John Achterberg farvel til Merseyside-klubben.  Til sommer forlader Jürgen Klopp Liverpool, men han er ikke den eneste træner, der tager afsked med storklubben.  Førsteholdets målmandstræner John Achterberg takker efter 15 år af, når hans aftale udløber. Han har i sinde at jagte nye udfordringer i sin karriere.  Det skriver The Athletic, og dermed skal Arne Slot, der forventes at overtage cheftrænersædet i Liverpool, finde sig en ny målmandstræner. John Achterberg blev i 2009 en del af klubbens trænerstab på akademiet, inden Kenny Dalglish forfremmede ham i 2011 til førsteholdet.  Dermed nåede han at være tæt på både Brendan Rodgers og altså Klopp. Det var Achterberg, der identificerede Alisson som manden, der ville være en perfekt tilføjelse til målmandsposten i 2018.  Og det må man give ham ret i. Brasilianeren har været en stor succes på Anfield, siden han kom til fra Roma. Derudover har han været en populær skikkelse i truppen. Klopp har ifølge The Atheltic tidligere beskrevet ham som værende "besat" af målmandsspillet.

  • Se målet her: Klynge-kasse var rundens bedste
    on 1. maj 2024 at 12:59

    Anders Klynges mål mod FC Midtjylland er blevet kåret til 27. spillerundes bedste. Du kan se scoringen i artiklen.  Anders Klynges scoring til 2-0 mod FC Midtjylland er blevet kåret til 27. spillerundes bedste. Det skriver 3F Superliga på sin x-profil.  Kent Nielsens tropper endte med at slå FCM med hele 3-0 og tog dermed sin første ligasejr siden oktober.  Klynges kasse var den 23-årige Silkeborg-spillers andet mål i Superligaen denne sæson.  Du kan se målet i opslaget nedenfor.

  • Vil rykke PL-kampe til USA: Vi har haft samtaler
    on 1. maj 2024 at 12:50

    Den amerikanske tv-kanal NBC vil gerne rykke Premier League-kampe til USA. Mediets rettighedschef fortæller, der har været gode samtaler omkring muligheden.  Premier League-kampe på amerikansk grund.  Det kan lyde absurd, men ikke desto mindre er det lige akkurat, hvad NBC prøver på at føre ud i verden.  Den amerikanske tv-kanal, der har rettighederne til engelsk fodbold i USA, arbejder på, at der hver sæson skal spilles to PL-kampe i de forenede stater.  Faktisk er de så langt med ideen, at de allerede har holdt samtaler med repræsentanter for Premier League. Samtalerne er ifølge NBC's rettighedschef, Jon Miller, gået godt. - Vi har haft samtaler med Premier League. De har været meget åbne og modtagelige for at lytte til os, siger Miller ifølge The Athletic.  Gennem årene har flere engelske hold tilbragt dele af deres pre-season tours i USA.  Sidste sommer blev der spillet en en turnering med seks engelske PL-hold som led i opvarmningen til den forestående sæson.  Jon Miller vil dog gerne gå skridet videre og give de amerikanske fodbold-entusiaster mulighed for at se gældende PL-kampe.  - Alle de hold, der kom forbi, gjorde det godt, havde en fantastisk oplevelse og var i stand til at interagere med deres fans i USA. Premier League så det også som meget vellykket.  - På et tidspunkt i fremtiden ville jeg elske at se et par Premier League-kampe sparke sæsonen i gang her på vores store stadions. - Det er noget, vi vil fortsætte med at presse på for, fordi jeg tror, ​​at der er et amerikansk publikum her, som rigtig gerne vil se gældende opgør. Vi vil fortsætte med at arbejde for det og gøre kampene tilgængelige for så mange mennesker som muligt, siger NBC-chefen ifølge The Athletic. Det har tidligere været på tegnebrættet at rykke PL-kampe til udlandet, men forslaget blev mødt med heftig kritik.   Den bedste liga i amerikansk fodbold, NFL, spiller hvert år gældende kampe rundt omkring i verden for at udbrede kendskabet til sporten. 

  • Tidligere Lille-spids stopper karrieren
    on 1. maj 2024 at 12:25

    Den forhenværende Lille- og Saint-Etienne-angriber Nolan Roux skriver på det sociale medie Instagram, at han stopper karrieren.  Nolan Roux har spillet sin sidste professionelle fodboldkamp. Det skriver han på det sociale medie Instagram. Roux spillede hele sin karriere i Frankrig, hvor han især vil blive husket for sin tid i Lille. Her lavede angriberen 37 kasser og 17 oplæg i 138 kampe. Han var også med til at spille Champions League med de dengang forsvarende franske mestre. Roux var også forbi blandt andre Lens, Saint-Etienne og Guingamp.  I alt spillede den 36-årige nu tidligere fodboldspiller 295 kampe i Ligue 1, mens det også blev til 170 kampe i andre turneringer. Nolan Roux spillede to landskampe for Frankrigs u21-landshold.   

  • OB-trio i spil til bundgyser
    on 1. maj 2024 at 12:06

    OB-cheftræner Søren Krogh fortæller til Bold, at både James Gomez, Agon Mucolli og Bjørn Paulsen kan få en rolle i mandagens bundbrag mod Vejle i 3F Superligaen. Solen skinnede højt over Ådalen, da OB onsdag formiddag trænede. Her havde Bold og en håndfuld personer taget plads ved banderne tæt ved den grønne bane.  Men alt var ikke kun solstråler, højt humør og hårdt kæmpende spillere. For én manglede.  OB's forsvarsspiller Bjørn Paulsen var ikke til at få øje på, selvom han tidligere har været en del af træningerne på trods af den skade, der har holdt ham ude siden 5. april.  Men OB'erne kan ånde lettet op. OB's cheftræner Søren Krogh fortæller til Bold, at der er mening med galskaben  - Bjørn Paulsen har en muskulær problematik dybt inde i venstre læg. Han får intensiv behandling og deltog ikke ved træningen i dag (onsdag, læs.), fordi han fik ekstra behandling. Jeg forventer, at han er klar til at træne torsdag og i spil til kampen mandag.  Og der er endnu mere at glæde sig over på spillerfronten i OB.  Til seneste kamp mod Hvidovre var James Gomez og Agon Mucolli ikke til rådighed for OB-træneren. Men det er de muligvis nu.  - Gomez er i meget intensiv behandling lige nu. Han har problemer med sin akillessene og er blevet skannet i går (tirsdag, læs.), den skal jeg have svar på nu. - Bjørn Paulsen er tættere på at være klar end Gomez. Jeg vil tro, at der er 50 procent chance for, at Gomez bliver klar til Vejle-kampen.  - Mucolli trænede med i dag (onsdag, læs.) og er klar, lyder det.  Søren Krogh har brug for så mange kræfter, som overhovedet muligt.  Kampen mod Vejle mandag er hamrende vigtigt.  OB er to point over nedrykningsstregen, hvor Vejle ligger. Det betyder med andre ord, at hvis OB taber mandagens kamp, så bytter de to klubber plads. 

  • Enggård vraget i FCM: Blev smidt ud på røv og albuer
    on 1. maj 2024 at 12:06

    Mads Enggård fortæller i Discovery+-programmet Klubben om sin ungdomstid i FC Midtjylland, hvor de ikke troede på ham. 20-årige Mads Enggård har udviklet sig til en stor profil og og det næste åbenlyse salgsobjekt i Randers FC. Som ungdomsspiller slog han sine folder i FC Midtjylland, men som 14-årig blev han vejet og fundet for let på heden. Det fortæller Enggård om i Discovery+-programmet Klubben. - Jeg blev smidt ud på røv og albuer, så det var svært. Jeg troede faktisk selv, at jeg ville få kontrakt. Det bliver gjort over én gang, hvor de på to dage holder møde med alle spillerne på årgangen, og så får du at vide, om du skal have en etårig kontrakt eller tre år. - Jeg var lige blevet udtaget til U15-landsholdssamling, så jeg tænkte, at den var hjemme. Jeg tror så, de havde ringet til mine forældre, som begyndte at sige: ’Hvad nu hvis du ikke får?’ og sådan noget. - Jeg tænkte bare: ’Selvfølgelig får jeg. Lad nu være med at sige det der’. Så kom vi ind til den der samtale, og så fik jeg bare at vide: ’Vi synes ikke, du har nogen spidskompetencer, så vi giver dig ikke kontrakt’. Den var hård, fortæller Mads Enggård. Herefter valgte han at skifte til Randers, selv om AaB også var inde i billedet, og det har altså nu ført ham til 3F Superligaen og på U21-landsholdet. På Bolds liste over Danmarks 25 største teenage-talenter er Enggård også at finde. Se meget mere til det her.

  • AC Horsens-keeper har fundet ny klub
    on 1. maj 2024 at 11:56

    Ifølge Bolds oplysninger forlader Marcus Bobjerg AC Horsens til sommer, da han har skrevet under på en aftale med 2. divisionsklubben AB. AB går en travl sommer i møde, hvor man allerede nu har en ny spiller på plads. Ifølge Bolds oplysninger har Gladsaxe-klubben skrevet under på en kontrakt med Marcus Bobjerg Jakobsen, som kommer til klubben på en fri transfer til sommer. Bobjerg har været i AC Horsens siden 2021. I det jyske har keeperen dog haft lang vej til spilletid, da han står bag anfører Matej Delac i køen til spilletid mellem stængerne. Som Bold forstår det, har Bobjerg haft et ønske om mere regelmæssig spilletid, hvor han nu også selv bliver presset i rollen som reserve af unge Andreas Hermansen. Dermed har det længe ligget i kortene, at Bobjerg ville søge væk, og det har AB valgt at lukrere på. På nuværende tidspunkt er det den blot 21-årige Albert Gaub-Jakobsen, som vogter AB-målet. Ledelsen i AB har dog ønsket en mere erfaren keeper end unge Gaub-Jakobsen, og det får man med Bobjerg, der har spillet 25 kampe for den Gule Fare. Dermed kan Marcus Bobjerg Jakobsen se frem til en tilværelse i AB.

  • Leverkusen forventer at holde på Bayern-emne
    on 1. maj 2024 at 11:44

    Bayer Leverkusens sportsdirektør Simon Rolfes tror, at Jonathan Tah, der er på Bayern Münchens radar, bliver i klubben.  Jonathan Tah er gennem de seneste uger blevet sat i forbindelse med Bayern München.  Den 28-årige forsvarsklippe har kontrakt med Bayer Leverkusen til 2025, og ifølge klubbens sportsdirektør Simon Rolfes er det helt naturligt, at et skifte kan være til overvejelse.  Alligevel forventer han at holde på ham.  - Efter mange år og i den alder er det forståeligt, at man tænker over, om der kunne være noget andet på bedding. Det er ikke noget problem.  - Men jeg har en god fornemmelse af, at han bliver her. Jeg tror, han kan mærke, hvad han har været med til at skabe her gennem de seneste år, siger Rolfes ifølge Bulinews.  Jonathan Tah har spillet i Bayer Leverkusen siden sommeren 2015. Han står i skrivende stund noteret for 346 kampe i Bundesliga-klubben.

  • Dortmund-midt vil give igen: PSG glade for at møde os
    on 1. maj 2024 at 11:40

    Dortmund spiller onsdag den første af to Champions League-semifinaler mod PSG. Marcel Sabitzer tror, franskmændene har været glade for at trække Dortmund.  Onsdag aften skal Borussia Dortmund for første gang siden 2013 spille en semifinale i Champions League. De nykårede franske mestre venter, og favoritværdigheden ligger nok i Paris.  Marcel Sabitzer fortæller op til kampen, at selvtilliden og troen på tingene er vokset i takt med sæsonen er gået. De gule øjne er fast rettet mod finalen. - Jeg tror, ​​at PSG var en smule glade for at være trække os. Men det vigtigste er, at vi kommer til at vise dem, at det var en forkert opfattelse. - I løbet af sæsonen udviklede tingene sig på en sådan måde, at vi er begyndt at tro på, at vi kan gøre det. Hvis vi har en god dag, er alt muligt. - Vores store mål er at slå PSG ud og spille os i finalen, siger Sabitzer til klubbens hjemmeside.  Der er kampstart på Westfalenstadion onsdag aften klokken 21:00.

  • CL-bedrift glæder Müller: Kørestol er normalt i min alder
    on 1. maj 2024 at 11:13

    Bayern München-ikonet Thomas Müller er stolt over at have opnået 150 kampe i Champions League.  Thomas Müller noterede sig tirsdag aften for sin 150. optræden i Champions League. Efter opgøret satte hovedpersonen ord på bedriften i et interview med CBS Sports.  Her erklærede han sig naturligvis glad for at have rundet det flotte hjørne, som kun Cristiano Ronaldo, Iker Casillas, Lionel Messi, Karim Benzema og Xavi også har formået.  - Man er nødt til at sove og spise godt for at opnå det her. I min alder vil du normalt have brug for en kørestol, siger Müller.  Den 34-årige tysker knyttede også en kommentar til selve kampen mod Real Madrid, som sluttede 2-2.  - Jeg havde en rigtig god følelse, men jeg er ikke tilfreds med resultatet. Det er sådan, det er med Real Madrid. Man er nødt til at være påpasselig hele tiden, siger Müller.  Returkampen mellem Real Madrid og Bayern München spilles onsdag den 8. maj. 

  • To danskere starter i svensk pokalfinale
    on 1. maj 2024 at 11:09

    Jens Stryger Larsen og Søren Rieks er begge i startopstillingen hos Malmö til pokalfinalen mod Djurgården. Flere danskere er på bænken. Snart går det løs med pokalfinalen lige på den anden side af Øresund. Den står imellem Malmö og Djurgården, og hos MFF, der er hjemmehold efter lodtrækning, er der to danskere i startopstillingen i form af Jens Stryger Larsen og Søren Rieks. På bænken er Anders Christiansen og Sebastian Jørgensen desuden. Djurgården har danske Peter Therkildsen på bænken fra start. Der er kampstart klokken 14.

  • Medie: Lindstrøm og ex-FCM'er får endnu en chance
    on 1. maj 2024 at 11:00

    Ifølge Corriere dello Sport får både Jesper Lindstrøm og Jens-Lys Cajuste endnu en sæson til at bevise sit værd i SSC Napoli.  Jesper Lindstrøm har haft det svært siden sit skifte til Napoli.  327 minutter fordelt på 20 Serie A-kampe er, hvad det er blevet til for den tidligere Frankfurt-spiller, som rykkede til Støvlelandet i august sidste år. Det har fået flere medier til at spekulere i et sommerskifte væk fra Napoli, men sådan kommer det altså ikke til at gå, hvis man skal tro Corriere dello Sport. Mediet mener at vide, at ledelsen i den syditalienske klub har besluttet sig for at give den tidligere Brøndby-spiller endnu en sæson til at bevise sit værd. Corriere dello Sport skriver ydermere, at Jens-lys Cajuste, som har en fortid i FC Midtjylland, også får et år mere i den lyseblå trøje til at vise sig frem.  Lindstrøm og Cajuste har været en del af et Napoli-hold, som har haft meget svært ved at følge op på det længeventede mesterskab i sidste sæson.  Med fire kampe tilbage af sæsonen ligger Francesco Calzonas tropper på niendepladsen i Serie A. 

  • Kæk Tottenham-boss: Jeg flytter til Sverige
    on 1. maj 2024 at 10:57

    Flertallet af klubberne i Sverige fastholder sin modstand mod VAR, og Tottenham-manager Ange Postecoglou siger med et smil, at han flytter derhen. I modsætning til mange andre lande har Sverige foreløbig nægtet af indføre VAR. For nylig blev det understreget igen, og onsdag blev Ange Postecoglou spurgt til det, i og med Tottenham-manageren er en velkendt modstander af VAR. - Jeg flytter derhen, siger Ange Postecoglou med et smil og tilføjer: - Jeg har ikke noget job der, men jeg flytter bare derhen. Australieren tvivler stærkt på, at europæisk topfodbold nogensinde slipper for VAR. - Det er her for at blive. Absolut. Det forsvinder ikke igen. Jeg ville ændre en helvedes masse ved det, hvis jeg kunne. - Som jeg har sagt før, synes jeg, det har ændret spillet markant, hvilket næppe var intentionen, da det blev indført. - Jeg så Champions League i går som alle andre, og hvis ikke man havde fortalt mig, at VAR var en del af den kamp, ville jeg ikke have vidst det, og jeg er sikker på, at de havde beslutninger at træffe, men det så ud til at forløbe ret problemfrit, siger Ange Postecoglou. Det er altså brugen af VAR i Premier League, som Spurs-bossen er særligt utilfreds med. Tottenham gæster torsdag aften lokalrivalerne fra Chelsea.

  • Efter 17 år i udlandet: Ole Tobiasen vil være træner i Danmark
    on 1. maj 2024 at 10:51

    Ole Tobiasen er klar til at sige farvel til Holland for at vende hjem og blive træner i dansk fodbold. Siden 2007 har Ole Tobiasen været at finde i hollandsk fodbold som spiller og træner. Men nu er han klar til at vende snuden hjemad. Den 48-årige dansker er på jagt efter et nyt trænerjob, og derfor åbner han nu for alvor op for et muligt comeback til Danmark. - Jeg har holdt en pause fra fodbolden, siden at jeg stoppede i Heerenveen i sommer. Nu er det begyndte at krible i fingrene igen. - Der har være tilbud de seneste måneder, men jeg har ikke fået tilbudt noget, hvor min mavefornemmelse har været helt god. Så jeg har ventet tålmodigt på et nyt job. Og det kan blive i dansk fodbold. Tobiasen har ellers kun været træner i hollandsk fodbold, hvor han også har stået i spidsen for klubber som blandt andet Almere og Heerenveen. - Jeg har tidligere nævnt, at det muligvis godt kunne blive aktuelt med Danmark, men nu er døren hjem fuldstændig åben for mig. Det kunne være spændende. Jeg er klar til at vende hjem, hvis det rigtige tilbud kommer. Det er netop det vigtigste for Tobiasen. Han afslører, at han tidligere har haft tilbud fra danske klubber og en norsk klub, men han har dog ikke takket ja til nogle af de forskellige tilbud, da projektet ikke har været rigtig. Desuden er det faktisk heller ikke afgørende for ham, hvis det bliver i en anden rolle end cheftræner. - Jeg har ikke sat mig fast på nogen ting med det. Jeg elsker at være cheftræner, men jeg kan se mig selv i flere roller. Det tiltaler mig også at være assistent eller udviklingstræner. - Jeg vil virkelig gerne kunne sætte mit eget præg på tingene i en klub med et godt projekt. Det var derfor, at jeg også havde det godt i Heerenveen. Vil du kun tilbage til Superligaen? - Nej, det kunne sagtens være 1. division også. Jeg vil gerne til Danmark for at spille om noget. Jeg kan godt se mig selv være i en klub, som blandt andet spiller med om oprykning. - Der skal være nogle muligheder og et godt setup. Det er det, jeg virkelig lægger meget vægt på. Nu må tiden så vise, hvad der kommer til at ske med Tobiasen. - Jeg afventer, hvad der kommer af tilbud, og om jeg skal til Danmark, Holland eller et tredje sted. Én ting er i hvert fald sikker, og det er, at jeg er klar til at tage fat igen, siger Ole Tobiasen.

  • Ombejlet profil sværger troskab til Leicester
    on 1. maj 2024 at 10:48

    Leicesters midtbaneprofil Kiernan Dewsbury-Hall slår fast, at han vil blive hos Premier League-oprykkerne.  Kiernan Dewsbury-Hall er en ombejlet herre, men midtbanespilleren vil blive i Leicester.  Det fortæller han ifølge Leicester-reporteren Owynn Palmer-Atkin.  - Jeg har været i den her klub, siden jeg var otte år, og jeg har ingen intentioner om at forlade den, siger Dewsbury-Hall.  Manchester United er en af de klubber, der har været nævnt som en bejler til Leicester-profilen.  25-årige Kiernan Dewsbury-Hall har kontrakt med Leicester til sommeren 2027.

  • Björn Wesström frygter ikke for sit job
    on 1. maj 2024 at 10:40

    OB's svenske fodboldboss Björn Wesström fortæller til Bold, at han ikke er nervøs for at miste sit job, og så forsvarer han sin og klubbens ageren på transfermarkedet.  Det spidser til for OB og Björn Wessström, der har været fodbolddirektør i OB siden 2022.  Så meget, at bossen selv er begyndt at tage del i træningen side om side med Søren Krogh. Her er han også onsdag, hvor Bold ser med fra sidelinjen.  På træningsbanen skal han, den resterende stab og spillerne forsøge finde frem til det, der lige nu mangler, for at OB's synkende skude ikke skal blive ved med at synke.  Facit er to point ned til nedrykningsstregen med fem kampe tilbage. En nedrykning vil være katastrofal for fynboerne.  Tidligere onsdag slog Björn Wessström fast, at Søren Krogh ikke er fyringstruet, men hvordan ser OB-bossen på sin egen situation? Det svarer han på i et interview med Bold.  Er det den mest alvorlige situation, klubben har befundet sig i med dig som fodbolddirektør?  - Vi har været i nedrykningsspillet alle gange med mig som fodbolddirektør. Hvis vi ser på, hvor mange kampe der er tilbage, og hvor langt vi har til stregen, så kan man godt sige det.  Hvor stort et ansvar har du selv? -  Jeg har det overordnede ansvar, og der har jeg også ansvaret for spillersalg, akademiet og for alt, der har med sport og fodbold at gøre. Og så samarbejder jeg med en masse i klubben. Det er der, vi står. Vi har en masse arbejde, som vi forsøger at gøre det så godt, vi kan, ud fra de forudsætninger, vi har. Har du været til møde med bestyrelsen omkring din og OB’s situation? - Vi har en god dialog om situationen. Alle er meget bevidste om, hvor vi befinder os. Lige nu er ikke det rette tidspunkt for os at tale om en eventuel situation i fremtiden. Så der er intet, der indikerer, at din rolle i klubben er usikker? - Nej, ingen har indikeret det overfor mig. Hvis OB rykker ned, kunne du så forestille dig, at du fortsat er fodbolddirektør i OB? - Ja, det kan jeg. Björn Wesström blev ansat i det fynske i starten af 2022. Siden er svenskeren blevet kritiseret en del for sin ageren på transfermarkedet. Særligt sommeren 2023 står ud som et vildt vindue.  Her blev hentede OB følgende spillere til klubben:  Sven Köhler, 27 år, defensiv midtbanespiller Leeroy Owusu, 27 år, højre back Sauli Väisänen, 29 år, stopper, Rami Al-Hajj, 22 år, offensiv midtbanespiller, Louicius Don Deedson, 23 år, højre kant, Johannes Selvén, 20 år, højre kant, Mohamed Buya Turay, 29 år, angriber. Af de syv spillere er tre allerede væk igen - enten på leje eller en fast aftale.  Hvad tænker du om, at I allerede har måttet sende flere spillere den anden vej igen?  - Det hænger også sammen med, at vi har skiftet træner. Så det er en del af forklaringen? -  Ja, delvist. Vi kigger også på, hvad der giver os den bedste effekt, og så må man tage beslutninger, der er gode på den lange bane. Er det tilfredsstillende, at I har været nødt til at sende så mange spillere på leje igen? - Så mange ved jeg ikke, om jeg er enig i. Men det er klart, at det bedste var, hvis de kom ind og lagde Superligaen ned. Men når de ikke gør det, så må jeg tage ansvar for spillernes udvikling og klubbens retning på den lange bane, og så må man tage beslutninger ud fra det. - Man kan altid være bagklog, og man kan have 200 spillere her, og så vil spørgsmålet være, hvorfor vi har så mange spillere. Sådan er det, og det er en del af forretningen. Sådan helt overordnet er du så tilfreds med, hvordan du har håndteret transfervinduerne i din tid som fodbolddirektør? - Det er en dybere snak og en dybere evaluering. Det handler om flere ting, men jeg kan konkludere, at forretningen har givet et enormt overskud i 2023. Det har vi ikke haft i lang tid, så den del af vinduet, tror jeg, de fleste er tilfredse med. Selskabet bag OB, Odense Sport & Event A/S, præsenterede i starten af april 2024 årsregnskab for det forgangne år, og det viste en samlet omsætning på 324,4 millioner kroner og et overskud før skat på 24,9 millioner kroner. Til sammenligning var der i 2022 et underskud på fem millioner. OB møder mandag Vejle i 3F Superligaen. Taberen af det opgør vil være at finde under nedrykningsstregen. 

  • Fra Superliga-reserve til superstjerne i Thailand
    on 1. maj 2024 at 10:20

    Michael Falkesgaard har taget en markant anden karrierevej end de fleste, da han gik fra at være Superliga-reserve til superstjerne i Thailand. Hør hans historie i Bold-podcasten TÆT PÅ. Michael Falkesgaard var anset som et ganske stort talent, da han var ung, men selvom han var forbi Brøndby, OB og FC Midtjylland, blev han aldrig fast mand i Superligaen. En dag ringede Bangkok United, og målmanden valgte at kaste sig ud i et eventyr, der endte med at give ham superstjerne-status i Thailand. I Bold-podcasten TÆT PÅ fortæller Falkesgaard om den store kontrast fra at være Superliga-reserve til at være forgudet i Thailand - på godt og ondt. - Vi har nogle sikkerhedsvagter, der følger os til og fra bilerne på stadion, når det er kampdag på vores hjemmebane, fortæller Falkesgaard i TÆT PÅ. - Én af gangene vælger en sikkerhedsvagt på måske 55 år at følge mig helt ud til bilen, og så siger han til mig: 'Jeg har sgu lige en gave til dig'. Det er et kæmpe lærred, der er pakket ind. Jeg åbner det i bagagerummet af hans bil, og så er det et nøgenbillede af mig selv. - Jeg er helt nøgen fra hoften og opad, og jeg bliver jo nødt til at takke manden for at give mig en flot gave, men jeg vidste jo ikke helt, hvad jeg skulle bruge det til. Den hænger ikke oppe derhjemme; jeg tror, den blev smidt ud. - Fansene vil gerne vise deres taknemmelighed for, at man gjorde det godt, og man kan mærke kærligheden fra dem, at man betyder noget for dem. Hør hele Michael Falkesgaards historie i Bold-podcasten TÆT PÅ, som du finder i Spotify, eller hvor du normalt lytter til podcasts.

  • Avis: Dortmund lurer på Klopp
    on 1. maj 2024 at 9:57

    Borussia Dortmund snakker ifølge Independent om muligheden for at hente Jürgen Klopp tilbage til klubben i en rolle som fodbolddirektør i 2025. Jürgen Klopp forlader snart Liverpool efter næsten ni år i klubben, og så holder han efter planen et års pause. Her vil han mærke efter, om han savner fodbold, og skulle det være tilfældet, kan døren meget vel være åben på Signal Iduna Park. Onsdag skriver det engelske medie Independent i hvert fald, at Dortmund lurer på at hente Klopp hjem i 2025. Det skulle dog være i en rolle som fodbolddirektør og altså ikke som træner, hvilket han var i den tyske storklub fra 2008 til 2015. I Dortmund er der mere og mere snak om muligheden for at få Klopp tilbage, lyder det, men på nuværende tidspunkt skulle det ikke være mere konkret end det, hvilket altså også hænger sammen med, at 56-årige Klopp vil have et pusterum efter mange tætpakkede år. Jürgen Klopp vandt det tyske mesterskab i 2011 og 2012 med Dortmund.

  • FC Helsingør reagerer: Arbejder på at udbetale løn
    on 1. maj 2024 at 9:50

    FC Helsingør bekræfter, at klubben ikke har kunnet udbetale løn til tiden, men der arbejdes på en løsning, lyder det. FC Helsingør reagerer nu på, at klubben ikke har udbetalt løn til spillerne tirsdag. Klubben bekræfter på sin hjemmeside, at det ikke har været muligt at udbetale lønnen til tiden på grund af en forsinket investorindbetaling. - Grundet en forsinket investorindbetaling til FC Helsingør A/S, var det ikke muligt at foretage rettidig lønudbetaling mandag den 30. april 2024, skriver FC Helsingør på sin hjemmeside. - Vi har til morgen afholdt spillermøde og i forlængelse heraf har Spillerforeningen forklaret spillerne om reglerne i forbindelse med forsinket lønudbetaling. - Endvidere har ledelsen i FC Helsingør og Spillerforeningen drøftet sagens detaljer og hvorledes samarbejdet mellem spillere, Spillerforeningen og Klubben gennemføres bedst muligt i denne sag. Klubben oplyser videre, at spillerne er i gang med træningen onsdag. Spillerforeningen har oplyst til Bold, at man senere i dag forventer at sende et påkrav til FC Helsingør, og klubben har herefter tre dage til at udbetale løn. Hvis ikke lønnen bliver udbetalt inden da, kan klubben ende med at blive begæret konkurs, og så kan spillerne ophæve deres kontrakter. Direktør og ejer Bo Bay Hougaard har ikke yderligere kommentarer til sagen.

  • Bayern henter 16-årig franskmand
    on 1. maj 2024 at 9:40

    FC Bayern München har købt den 16-årige angriber Noah Codjo-Evora fra Ligue 2-klubben FC Annecy. Noah Codjo-Evora skifter til Bayern München.  Den 16-årige franskmand kommer fra Ligue 2-klubben FC Annecys u17-hold, og planen er også, at han skal spille ungdomsfodbold i det sydtyske.  Codjo-Evoras nu tidligere klub ønsker ham alt det bedste i Tyskland.  - Vi er stolte af, at Noah har udviklet sig her. - Han er både vokset som spiller og menneske. - Hans afgang markerer ikke kun enden på et skønt eventur her hos FC Annecy, men det er også begyndelsen på et helt nyt hos FC Bayern, skriver den franske klub på sin hjemmeside.  Noah Codjo-Evora, der er angriber, har lavet 13 mål i 25 kampe i indeværende sæson. 

Leo Vegas Sport