Kommende kampe:

[Blog] Fodboldtourisme og første besøg på Anfield

Agnes Holst var til sin debut på Anfield til kampen imod West Ham. Hun kom med en række betragtninger omkring sine oplevelser før, under og efter kampen, hvor hun blev taget godt imod af et par lokale scousers, som tog hende under vingerne og blandt andet havde hende med til græsrods fodbold i Liverpool og forklarede hende lidt om den aktuelle situation.

Vi har samlet hendes tweets herunder og så kommer hun til sidst med lidt refleksion over turen og det at være danske fan, samt nogle spørgsmål til os andre fans.

Agnes´ tweets

 

Agnes uddyber:
“Først og fremmest har den debat der har været på Twitter været rigtig interessant indtil videre, og det der er tydeligt er at fælles for os alle er kærligheden til sporten og til fodboldkulturen.
Mine betragtninger tager udgangspunkt i Liverpool, men det handler jo ikke alene om LFC, så langt fra, men om hvordan vi bidrager til at bevare til kultur vi alle er forelskede i som fodboldfans.
Som jeg ser det er problemet ikke fodboldturister, men fodboldturismen i bredere forstand.
Moderne fodbold er forretning, og er ramt af en brølende kapitalisme på et stadie hvor den i nogle tilfælde er ved at fortære sig selv. For uden de lokale communitys omkring et hold, er fodboldkulturen død.
Så hvad kan vi gøre for at beskytte de lokale miljøer og de lokale fans?
Mine tanker er indtil videre:
– stærk begrænsning af hospitalitypladser
– ingen fodboldturister på stemningstribunerne
– lave priser til lokale fans, højere priser for turister
– selvjustits blandt fangrupper, så sæsonkort ikke anvendes til fodboldturister
– stærke uafhængige fagorganisationer med reel indflydelse på dimensionering og prissætning
– udbredelse af den tyske model til alle ligaer, med fanejede klubber.”

Leo Vegas Sport