Kommende kampe:

[Blog] Kampoptakt Leicester – Liverpool 20/21

Alex Bruun ser frem mod kampen, som spilles lørdag den 13. februar kl. 13.30 og kan ses på TV3+ og online på Viaplay.

Ingen grund til at dvæle ved City kampen, vi skal videre til næste topopgør, som denne gang er mod rækkens nummer 3 Leicester. Jeg tror, det har været rigtig godt for holdet med en uges kamppause, og dermed tid til opladning, restituering og tid til at gøre klar til dette opgør. Jeg forventer i hvert fald at se en positiv reaktion, og så må det gå ud over Leicester, som på hjemmebane er et lidt mærkeligt win or loose hold – uafgjort lader ikke til at være en mulighed.

Personligt havde jeg mest lyst til at gå all-in med begge de nye forsvarsspillere Kabak og Davies, inden dagens melding om Fabinhos skade. De kommer begge fra igangværende turneringer, så fitness burde ikke været det store problem, selv om Premier League bestemt er noget andet end, de er vant til. Og med skaden til Fabinho, så håber jeg Davies og Kabak begge starter. Det frigiver selvfølgelig Henderson til midtbanen, og det tror jeg, vi kommer til at se en positiv effekt af. Leicester er et effektivt kontrahold, så måske vi kommer til at se Gini og Henderson i mere tilbagetrukne roller, hvilket dog også frigør Thiago til en mere offensiv rolle.

Leicester har også været ramt af mange skader og også til flere nøglespillere. Maddison og Barnes har dog holdt offensiven kørende, mens flere af de yngre erstatninger i forsvaret også har gjort det godt. Nu er Pereira, Ndidi og Vardy m.fl. dog klar igen, så Leicester efterhånden kan stille stærkeste hold.

Der er ved at danne sig en større gruppe hold, som kæmper om CL (og EL) pladserne – ja vel helt ned til Aston Villa på 9. pladsen, og det er selvfølgelig altid godt at slå de direkte konkurrenter. Vi plejer også at spille godt mod Leicester, så selv om jeg forventer en tæt kamp, så er en Liverpool sejr bestemt inden for rækkevidde. Jeg tipper 2-1 til de røde.

Bliv medlem af fanklubben

Leo Vegas Sport