I aften kl. 21.15 møder vi Brighton. Kampen kan ses på Xee og Viaplay
Lasse Callesen er manden bag kampoptakten. Vi er ikke helt ude af krisen, men de gode takter fortsætter med bedre spil og der bliver scoret mål. Det var lækkert at se os i hopla igen. Klopp gik lidt væk fra det kontrollerede spil og mere over i retningen af fuld fart fremad. Det var dejligt at se der blev skruet lidt på taktikken, for det virkede.
Brighton kan godt bruge point, det vil give dem hul til nedrykningsstregen, så de kommer for at forsøge at få noget med hjem. Klopp roste dem også i går i forbindelse med pressemødet. Han mener at de fortjener at være højere placeret i tabellen for deres spil. Og han ser gerne deres kampe, som noget af det første når opgaverne omkring vores egne kamp er klaret.
Jeg håber på en underholdene kamp, hvor begge hold gerne vil udover stepperne og gå efter de tre point. Vi har ikke noget valg, hvis vi skal holde fast i de to Manchester klubber, som i skrivende stund begge er fire point foran os. Utd med en kamp mere og City med en kamp i hånden. Så længe de to klubber vinder deres kampe, så har vi ikke råd til at smide point.
Opstillingen kan blive ret svær at gætte, især i forsvaret, hvor der blev hentet to spillere ind sent mandag. De har nok haft to eller tre træninger med truppen tirsdag og onsdag. Er det nok for Kabak og Davies? Jeg er sgu i tvivl, men vi har en kæmpe kamp på søndag mod Man City, hvor en rendyrket forsvarsspiller kunne være rar at have i midterforsvaret. Og det gør måske Klopp smider en af dem ind fra start for at få lidt spilletid og lære holdkammeraterne at kende. Jeg går med Kabak, da han kommer fra en bedre liga end Championship. Hvis ikke, så Henderson ned til Fabinho og Shaqiri ind på midtbanen.
Jeg tror på en 3-0 sejr.