Kommende kampe:

[Blog] Kampoptakt: Newcastle – Liverpool 20/21

Onsdag aften møder vi Newcastle i 2020 sidste fodboldkamp. Kampen starter kl. 21.00 og kan ses på Xee og Viaplay.

Lasse Callesen står bag kampoptakten.

Det er en god rutschebane tur vi inde i, hvis man da godt kan li at det går op og ned. Det tror jeg de færreste af os kan når det gælder for Liverpool. Det var ekstremt sløvt at se på, spillerne var stemplet ud alt for tidligt imod WBA og troede sejren var hjemme ved pausen. Det lykkedes for dem at lulle os i søvn og så slog de til.

Der kom endnu et kapitel i septologien omkring Matip og hans skader. Der er lidt forskellige rygter, men vi ser ham næppe imod Newcastle. Og nok heller ikke i de kommende uger. Heldigvis begynder vores bænk generelt at se god ud. Der er kommet flere spillere tilbage fra skader og Klopp må nu have nemmere ved at skifte i løbet af kampen.

De få gange jeg har set Newcastle i år, så har de ikke været prangende. Tværtimod. Og de kan komme til at kæmpe om overlevelse i ligaen. Så jeg forventer tre point, det gør jeg efterhånden i alle kampe og jeg kan ikke accepterer vi taber point igen, ikke imod sådan en modstander. Sidste runde havde været helt perfekt, hvis vi bare havde vundet. Alle konkurrenterne smed point og så træder vi i bananen og gør det samme og holder nogenlunde fast i status quo.

Jeg tror ikke vi kommer til at se nogen ændringer i startopstillingen udover i midterforsvaret. Det er vores stærkeste opstilling og det er vist nødvendigt, at spille dem bedre sammen i håb om mere stabile tilstande fremadrettet. Udfald vil selvfølgelig komme og vi har kørt på en høj klinge i lang tid under Klopp, så det måtte komme før eller siden.

Jeg gætter på vi vinder 3-1.

Leo Vegas Sport