Kommende kampe:

[Blog] Lad os få liv i dødboldene

Der har været sagt og skrevet meget om, hvad Jürgen Klopp ville byde ind med i Liverpool, efter han blev udnævnt som ny manager for knapt to uger siden. De første par uger har uden tvivl været en udfordring for tyskeren. Ud over at han kun havde tre dage med en fuldtallig trup til at få indført den spillestil med højt genpres, han havde succes med i Dortmund, skulle han også forholde sig til en trup med mange skader.

Denne tidlige modgang i jobbet blev i første omgang overvundet med et respektabelt uafgjort resultat ude mod Tottenham i weekenden, men der kommer yderligere udfordringer i den kommende tid. Blandt andet Liverpools problem med at score på dødbolde.

Liverpool+v+Stoke+City+Premier+League+TlrVV5ytpwLl

Med Danny Ings’ mål mod Everton er Liverpool allerede oppe på halvdelen af sidste sæsons seks scoringer efter standardsituationer, der placerede klubben næstsidst i Premier League, i forhold til mål efter dødbolde. Det var en markant ændring fra sæsonen før, hvor man havde scoret suverænt flest mål på denne måde.

Rivalerne er bedre

Med de mange skader til offensivspillere her i sæsonstarten, ville nogle “nemme” mål på dødbolde lune gevaldigt, men set over de seneste sæsoner, halser Liverpool – på dette punkt – efter de største rivaler i kampen om Champions League-pladser.

Siden sæsonen 2010/2011 placerer Liverpool sig nemlig lige midt i Premier League, med 68 scoringer efter standardsituationer. Til sammenligning har Manchester City og Manchester United scoret henholdsvis 78 og 76 mål i samme periode.

2010/20112011/20122012/20132013/20142014/2015Mål i altMål i gennemsnit
Liverpool1114112666813,6
Man City13191420127815,6
Man Utd13182211127615,2
Chelsea10141515156913,8
Arsenal9812865310,6

Som ovenstående tabel viser, scorer Liverpool i gennemsnit knap to mål færre på dødbolde end de to Manchester-klubber, og af de klubber, der typisk kæmper om de fire kvalifikationspladser til Champions League, har kun Arsenal scoret færre mål end Liverpool. Samtidig ender både Manchester-klubberne og Chelsea ofte i den gode halvdel af Premier League, og er i gennemsnit endt i top seks i denne kategori siden 2010/11.

Succes i Dortmund

Hvad betyder udnævnelsen af Klopp så for Liverpools muligheder for at blive farligere på dødbolde?

Hvis man tager udgangspunkt i Dortmunds resultater, er der grund til optimisme. Under Klopp har Dortmund nemlig lavet 78 mål på standardsituationer siden 2010/11-sæsonen, hvilket er 10 mål mere end Liverpool har scoret i samme periode. Desuden lavede Klopps Dortmund-hold i gennemsnit to mål mere pr. sæson end de røde fra Merseyside.

2010/20112011/20122012/20132013/20142014/2015Mål i altMål i gennemsnit
Dortmund1319142487815,6

Med disse tal i bagagen, mener jeg, at der er grund til at vi som fans af Liverpool kan forvente flere mål på dødbplde i de kommende sæsoner. Naturligvis er der en forskel på spillermaterialet i de to klubber, ligesom ligaerne heller ikke er helt sammenlignelige, men det er tidligere bevist, at holdet har potentiale til at score mange mål på dødbolde.

Martin Skrtel scorede i den magiske 2013/14-sæson lige så mange mål efter dødbolde, som Liverpool gjorde i sidste sæson, og med spillere som Sakho og Benteke i truppen bør Liverpool have materialet til at forbedre sig markant på dette område i kommende sæsoner. Nu må vi så se, om Klopp-effekten også smitter af på dette område.

Leo Vegas Sport