Kommende kampe:

[Blog:] Liverpools Transferstrategi

Nu er det efterhånden 2 måneder siden, at transfervinduet officielt åbnede i England. Transfersvingdøren har endnu ikke budt på de helt store overraskelser, dog har Chelsea måtte vinke farvel til deres belgiske stjernefrø, Eden Hazard, mens Manchester United har budt Aaron Wan-Bissaka velkommen i en £45m. Handel med Crystal Palace.

Spillermæssig udrensning

Transfervinduet i England lukker officielt d. 8 august kl. 18:00, hertil skal det dog nævnes, at Premier League klubberne fortsat vil have mulighed for både at sælge og udleje spillere til den italienske liga frem til d. 18 august, mens vinduerne i Spanien, Frankrig og Tyskland først lukker d. 31 august.
For Liverpools vedkommende har svingdøren også været i gang, og her har man primært vinket farvel til spillere, som man ikke ønskede at forlænge med.
Nedenfor har jeg listet de spillere, som siden transfervinduets åbning, har forladt klubben.

 

  • Rafael Camacho – Sporting Lissabon, £5m
  • Marko Grujic – Hertha Berlin, lån 2019/20 sæsonen.
  • Alberto Moreno – Kontraktudløb – Har senere skrevet kontrakt med Villareal
  • Daniel Sturridge – Kontraktudløb
  • Adam Bogdan – Kontraktudløb
  • Connor Randall – Kontraktudløb
  • Sheyi Ojo – Rangers, lån
  • Kamil Grabara – Huddersfield, lån

 

Hermed har man sendt 3 spillere afsted på lån, mens man definitivt har vinket farvel til 5 spillere. Omvendt har man ikke umiddelbart haft travlt med at hente forstærkninger – i hvert fald ikke indtil videre. I skrivende stund, har man blot hentet en enkelt forstærkning, nemlig 17-årige, Sepp van den Berg, som blev købt i PEC Zwolle for blot 1.3 mio. Pund.

 

Kontinuitet frem for forstærkninger

Normalt vil jeg sidde med svedige håndflader til tanken om at man endnu ikke har hentet nogen, der for alvor kan true start-elleveren, men ikke i år.
Jürgen Klopp lader nemlig til at være yderst tilfreds med truppens tilstand, hvilket også er blevet tydeliggjort i takt med de mange kontraktforlængelser, som man har tegnet det seneste år.
Her er en liste over de spillere der siden sommertransfervinduet sidste år har forlænget deres kontrakt med Liverpool.

  • Mohamed Salah
  • Roberto Firmino
  • Andy Robertson
  • Trent Alexander-Arnold
  • Alex Oxlade Chamberlain
  • Divock Origi
  • Rhian Brewster

Derudover er det også værd at bemærke, at Liverpool i deres seneste mange handler, heriblandt storindkøbene af Van Dijk og Alisson også har disket op med ekstra lange kontrakter på henholdsvis 5,5 og 6 år, mens vores evigt-tacklende midtbanemand Fabinho også fik en 5-årig lang kontrakt.

Alt dette taget i betragtning, kan man tyde en klar strategi fra Klopp og staben bag ham, en strategi som favoriserer kontinuitet frem for forstærkninger. Denne strategi synes også at stemme fint overens med hans generelle filosofi, som netop går ud på at man ikke nødvendigvis skal have spenderebukserne på i hvert transfervindue, hvis man blot får opbygget en stærk kerne af sammenspillede spillere.

Samtidig skal det også med i transferovervejelserne, at en spiller som Chamberlain (næsten) tæller som en ny signing, efter en 2018/19-sæson, som overvejende stod på genoptræning. Ydermere virker det til at Lallana, som i sidste sæson var plaget af utallige skader, vil blive prøvet af i en lidt mere tilbagetrukket rolle på midtbanen, lidt a la Jorginho i Chelsea under Sarri.

Hvis vi tager de økonomiske briller på, og dykker lidt mere ned i tallene, så er det jo naturligvis heller ikke gratis, når en klub som Liverpool går ud og forlænger med deres spillere. Nedenfor har jeg lavet en tabel, som tilnærmelsesvis giver et indtryk af de samlede omkostninger for ovenstående kontraktforlængelser.


Ovenstående tal er ikke officielt bekræftede lønninger, men blot tilnærmelsesvis korrekte tal baseret på https://www.spotrac.com

Ud fra ovenstående tabel kan vi altså konkludere, at Liverpool har brugt i omegnen af 1.7 mia. Kr. På kontraktforlængelser siden sommeren 2018. Derudover er ovenstående spillere blot nogle af mange flere som er kontraktbundet frem til 2023 eller længere. Her kan jeg bl.a. nævne spillere som Alisson, Van Dijk, Fabinho, Gomez, Keita, Henderson, etc. Desuden forlængede Harry Wilson også i sommeren 2018 sin kontrakt frem til 2023, dog var det ikke muligt, at finde frem til kontraktens økonomiske detaljer.

Altså har Klopp og co. formået at støbe et yderst stærkt fundament, som ikke blot er yderst attraktivt for selv de største, men samtidig er et sted, som folk gerne vil blive – også i længere perioder. (Mon ikke vi har en lille brasilianer i Catalonien som fortryder bare en lille smule?)

Og når man så roser Klopp til skyerne for hans fornemme ageren på transfermarkedet såvel som i forhandlingslokalerne, må man ikke glemme, at nævne Michael Edwards, som i 2016 blev forfremmet fra Teknisk Direktør til Sportsdirektør i klubben.

Med flere geniale transfers, heriblandt salgene af Jordan Ibe, Solanke og i særdeleshed Philippe Coutinho, har han været hovedaktør ift. At indsamle en stor del af den fornødne kapital til de førnævnte kontraktforlængelser.

Så inden man som Liverpool-fan panikker over manglende indkøb henover sommeren, vil jeg blot slutte af med en sætning, som jeg efterhånden også selv har taget til mig:

”Mon ikke Klopp ved bedst.”