Kommende kampe:

[blog] Optakt Aston Villa – Liverpool kvartfinale Carabao cuppen

Optakt Aston Villa – Liverpool Carabao cup kvartfinale

Kampen spilles tirsdag kl. 20.45 og kan ses på TV3+, Viaplay og dPlay. Alex Bruun kigger frem mod kampen.

Jeg synes stadig, det er tåbeligt at lægge kampen på denne dato vel vidende, at der objektivt set er stor sandsynlighed for, at Liverpool ryger ud af turneringen. Man kan også sagtens diskutere den sportslige værdi, selv om Klopp alligevel næppe havde startet med mere end 5-6 førsteholdsspillere, men så havde det i det mindste været klubbens eget valg.

Vinderen af kampen kommer i semifinalen, men gad vide hvor meget Aston Villa vil investere i kampen. I tabellen er de placeret lige over stregen med samme pointtal som nr. 18 Southampton – som de møder den 21. i et super vigtigt opgør. Man kan vel ikke fortænke dem i at spare nogle af nøglespillerne Grealish, McGinn, Wesley osv.

Under alle omstændigheder bliver det en solid test af de unge spillere, som både får noget erfaring og en oplevelse for livet, men lad os være ærlige – halvdelen af holdet når aldrig 10 seniorkampe for Liverpool. Jeg tror, Aston Villas rutine gør udslaget, og de vinder 3-1.

Leo Vegas Sport