Onsdag aften kl. 21.00 møder Liverpool Atalanta i CL. Kampen kan ses på TV3Sport og Viaplay.
Lasse Callesen ser frem imod kampen.
En sejr og vi er sikret en plads i play-off kampene. Vi har 9 point, hvor Ajax og Atalanta begge har fire point og Midtjylland ikke har fået nogen med hjem. Hvilket vil være virkelig brugbart med den aktuelle skades situation vi har. Hvor vi kan spare spillere i de to efterfølgende kampe.
Jeg troede at vi imod Atalanta ville møde større modstand, men de blev kørt ud på røv og albuer. Jeg havde forventet mere af dem end det vi så. Rapporterne fra Italien går også på de er inde i en svær periode. De har kun vundet en kamp i de sidste fem kampe og spillet tre uafgjort. De har dog lidt af en skamplet at vaske af sig fra sidste opgør imod os. Og de skal gerne have noget med hjem for at holde liv i drømmen om at spille play-off kampene.
Jeg tror vi ændre på nogle positioner i forhold til i søndags. Salah er nok med i truppen, om han starter inde må tiden vise. Det afhænger lidt af, hvor ramt han er af at have været spærret inde i 4-5 dage.
Der kommer uden tvivl rokeringer da Keita udgik med en skade. Fabinho kan måske være træt efter Leicester kampen efter hans skadespause. Men han kan også spille på midtbanen. Så Klopp kan være nødsaget til at spare lidt hist og her og for at undgå flere skader.
Om Tsimikas spiller eller om det bliver Robertson er jeg ret meget i tvivl om. Men Robertson havde lidt småskavanker efter den ene kamp med Skotland, så måske en lille pause kunne gøre ham godt. Desuden kan Klopp måske gå over i en 4-2-4 opstilling, som vi tidligere har set. Jeg tror dog ikke Milner eller Jones kan hjælpe Wijnaldum nok til, at det er en mulighed Klopp vælger. F
Curtis Jones får igen spilletid, han ligner en, som virkelig har grebet chancen og har allerede nu lige så mange startere, som i hele sidste sæson. Hvis vi skal se noget positivt i den aktuelle situation, så er det hans udvikling. Han får virkelig lov til at spille.
Det er ikke let at forudsige holdopstillingen til kampen da der kan være flere forbehold at tage med end normalt.
Jeg tror på en 2-1 sejr.