Kommende kampe:

[Blog] Optakt: Liverpool – Crystal Palace 31. spillerunde

I aften kl. 21.15 møder vi Crystal Palace på Anfield.

Kampen kan ses  på Xee og Viaplay.

Så kom vi igang igen med ligaen imod Everton. Jeg synes ikke det gav os alt for mange svar, men nok flere spørgsmål. Vi måtte se både Milner og Matip udgå med skader og et lidt tandløst Liverpool hold, der bar præg af den lange pause. Desuden sad Salah på bænken og blev ikke brugt, mens Robertson var helt ude af truppen. Både Milner og Matip er meldt ud af dagens kamp.  Milner udgik med en baglårsskade og kan i værste fald være færdig for sæsonen med det kompakte kampprogram.

Venstre back kan give nogle dybe panderynker. Robertson har trænet med de sidste par dage, men hvor fit er han? Gomez kan spille derude, men de fleste vil nok foretrække ham ved siden af Van Dijk fremfor Lovren. Neco Williams kan måske spille den, jeg har ikke lige set om han er ekstremt højrebenet eller ej. Ellers er det Larouci, som spiller positionen normalt på akademiet. Men det bliver ikke optimalt medmindre Robertson når at blive klar til kampen. Men det lysner dog på den position.

Jeg håber at spillerne har fået rystet det værste rust ud af systemet til den kommende kamp. Desuden er Klopp også blevet klogere omkring udskiftninger. Han udtalte at det hele tiden var planen at skifte i pausen, nu der må skiftes to ekstra ind, for at få friske ben ind noget før. Det vil dog være rart, hvis vi kan se nogle af de takter, som vi så før Corona pausen. Det bliver næppe i fuld firspring, men bare lidt af det. Og så vil en sejr bare lune gevaldigt, ikke at jeg er nervøs for mesterskabet, men det kan hurtigt give sved på panden, hvis vi smider point i dag og i næste uge, hvor vi har City.

Crystal Palace vil nok forsøge, at gøre det samme imod os, som Everton gjorde og stå kompakt og køre på kontraangreb. Vi skal have noget mere fart i angrebet denne gang. Det ikke nok vi kun har Mané, som har hurtige fødder. Firmino er ikke super hurtig og det samme gælder for Minamino.  Hvis Salah ikke er fit så kræver det noget fra midtbanen, som skal bidrage med dybdeløb, som kan skabe noget uro og plads til de forreste. Det er også en af grundene til Robertson (og Trent) er så vigtige, da de kan skabe situationer på kanterne når de kommer i fart.

Jeg tror på en 2-0 sejr.

Leo Vegas Sport