Kommende kampe:

[Blog] Optakt Liverpool – Everton FA Cup 3. runde

Kampen spilles søndag 17.01 og den kan ses på 6´eren og Viaplay.

Lasse Callesen kigger frem imod opgøret.

2020 kom godt igang med en sikker sejr over Sheffield Utd. Jeg er ikke helt sikker på vi kommer til at se det samme i morgen, og heller ikke i forhold til sidste opgør imod Everton for en måned siden. Sidst vi mødte Everton havde Klopp rystet posen gevaldigt og havde lavet 4-5 ændringer, hvor et par af dem var ret overraskende især til et Merseyside derby.

Vi er ramt på skadesfronten, hvor endnu en blev tilføjet til listen med Keita der fik et riv i lysken i opvarmningen i torsdags. Klopp siger han har 12 førsteholdsspillere klar. Jeg er spændt på hans tilgang til kampen, på pressemødet i går ville han ikke rigtig ud med om Minamino var klar til bold (han har lige haft juleferie, dog stadig fit). Brewster ville ligeledes være med i overvejelserne til kampen. Spørgsmålet i denne tid må være, hvor satser vi? Klopp har tre muligheder. Kører fuld smadder og starte med de 11 stærkeste: det hold vi så i torsdags. Skifte lidt hist og her: Origi, Elliott, Williams, Phillips eller gå all in på et hold, som vi så det imod Aston Villa, med enkelte 1. holdsspillere i form af Adrian, Origi og hvem der ellers måtte være friske.
Everton vil uden tvivl komme med stærkeste opstilling, Ferguson fik styr på holdet efter han overtog og har bragt noget helt andet liv til, og siden har Ancelotti overtaget. Ancelotti har vi haft vores hyr med de sidste par år når vi har mødt Napoli. Fordelen er at han ikke har haft meget tid til at arbejde med Everton holdet, da han er en af de managers der har formået at læse Klopp mere end en gang siden han kom til Liverpool og gøre det svært for os.

Holdopstillingen tror jeg bliver nr. to, et mix af seniorer og unge. Og så tror jeg vi ser Minamino i anden halvleg til sin debut. Jeg er lidt i tvivl om der kommer en udskiftning i forsvaret. Phillips er hentet hjem og kunne måske aflaste Van Dijk eller Gomez.

Det værste vil være uafgjort for det giver en kamp mere at spille. Men jeg er optimistisk, 2-1 sejr.

Mangler du en bar at se Liverpool på?

 

Leo Vegas Sport