Mandag aften kl. 21.00 møder vi West Ham på Anfield. Kampen kan ses på TV3Max og Viaplay.
Det er kun en lille måned siden vi sidst mødte West Ham. West Ham ville INTET i den kamp. De havde 23 point sidst og nu har de 24 point og ligger stadig tredje sidst. Moyes er lidt af en magiker for dem…
Jeg forventer ikke at West Ham vil ændre noget, som helst i deres tilgang til kampen. De smider bussen foran mål også skal de knokle røven ud af bukserne og holde målet rent. Måske sender de to mand med frem på dødboldene og ellers overlade spillet til os og håber på en kontra eller to.
Vi led et nederlag imod Atl. Madrid i midtugen. Vinterpausen har ikke været det bedste for os. Hvad jeg kunne læse og høre mig til efter kampen mod Norwich (den fik jeg ikke set), var det at vi ikke rigtig kom i gang. Jeg tror nu stadig på vi får en sejr ud opgøret. Men vi skal gerne finde nogle af de positive takter frem igen, som vi har set tidligere. Men det er svært at holde spillerne helt oppe og køre konstant. Det er hårdt psykisk for dem, at skulle være på konstant.
Jeg tror det er en fordel, at vi igen har CL kampene, hvor der er et anderledes fokus og det kan være med til at bryde rytmen. Det kan bl.a. være med til at give en trods reaktion mandag aften efter det nederlag til Atletico.
Henderson er det den eneste, som er meldt ude af kampen med en skade.