Kommende kampe:

[Blog] Smutter Coutinho til vinter? Nej

Jeg havde egentlig regnet med at alt påstyret omkring Coutinho havde lagt sig. Men jeg tog fejl. Endnu en gang dukker der rygter op om ham og Barcelona.

Vi har tidligere set et utal af historier fra denne kilde (Mundo Deportivo) i sommer. Som påstod det ene og det andet dagligt omkring Coutinho og Barcelona. De havde altid insider viden, i følge dem selv. De blev mere og mere febrilske efter rygter og ”breaking nyheder” i sagaen. Fair nok, noget af det de har skrevet har nok passet, men der må være en enorm fejlrate imellem. For de fik godt nok luftet en masse gas ud. Lad os holde os ved at sige kilden nok ikke er i top 10 over de mest troværdige. Dette holdt op imod at Liverpool Echo, Joyce, Reddy you name it ikke fulgte dem trop.

Om det er Barcelonas talerør (ligesom Liverpool Echo bl.a. er Liverpools) ved jeg ikke. Jeg havde troet det mere var spanke Sport, som vi ville have hørt det fra. Måske de har holdt sig for gode i forhold til den her sag?

Nu skriver de (Mundo Deportivo) at Coutinho vil væk fra Liverpool, igen. Denne gang er de nærmest sikre på det sker til januar pga. Coutinhos nære venskab med Suarez og Paulinho. Daily Mail følger op og siger Barcelona er klar til at smide et bud afsted. Hvilket udefra set ikke vil overraske nogen. De forsøgte i sommer og de vil have Coutinho. Vi smider med 95% sikkerhed også et bud afsted på Van Dijk. Så det ikke fordi nogen bliver overrasket, hvis det sker.

Forskellen er bare at Mundo Deportivo er sikre i deres sag igen og forsøger at udtale sig på Coutinhos vegne nok en gang.

 

Hvorfor Coutinho bliver mindst til næste sommer

Ud fra Klopps pressemøder samt den smule, som Coutinho har sagt så er det ikke fordi Coutinho har banket hælene i gulvet og råbt og skreget, som et barn. Samt hans opførsel på banen har været eksemplarisk siden han kom tilbage igen. Han har vel været vores bedste spiller de sidste tre kampe og scoret flere mål.

“Rygskaden” han havde i starten af sæsonen vides ikke med sikkerhed om var en skade og hvor slem den var. Og vides det om klubben har været inde over “skaden” for at passe på Coutinho (og klubben) mens sagen kørte? Der blev ikke meldt om bitre miner i Liverpool lejren efter han pludseligt løb rundt og spillede for Brasilien. Klubben var hele tiden i kontakt med Basiliens lægestab blev det meldt.

Mon ikke klubben har sat foden i jorden og sagt du bliver her da buddet fra Barcelona kom? Coutinho tester med en transfer request. Men fortsat sammen holdning for klubben: vi sælger dig ikke. Du kan dog stadig tage til Brasilien og spille med landsholdet. Vi vil ikke holde dig hjemme pga. det her. For at vise ham fra starten af der ikke kommer nogen følge straf for at smide transfer requesten. John Henry lavede et statement om, at han ikke var til salg. Slut, prut, finale. Dette var for at gøre det klart over for flere sider i fodboldverdenen: Coutinho, de andre i truppen, andre klubber (Barca), os fans, andre spillere plus det løse.
Men samtidigt har klubben vist, at de ikke bærer nag. Liverpool og Klopp har passet på ham og oveni ikke straffet ham ved at lade ham træner med ungdomspillerne, som vi har set med Van Dijk. Han kom tilbage fra landsholdspausen i Brasilien og fik lidt tid på bænken, som Klopp sagde så har han ikke spillet fodbold i en måneds tid pga. skaden. Det havde været håbløst at lade ham spille fra start. Vi så også han gik død omkring 60-70 minut i de følgende kampe efter, forståeligt nok. Og siden da har han spillet, leveret og ikke set sig tilbage.

 

Kommer Coutinho til at lave en scene? Nej det tror jeg simpelthen ikke på. Ikke i medierne eller på banen. Han testede klubben, klubben accepterede hans ønske men mente det er bedst for klubben han bliver hos os og leverer. Det har Coutinho accepteret. Taget arbejdshandskerne på og fortsat mere eller mindre hvor han slap. Måske endda endnu skarpere pga. den korte pause efter pre-season.

Og Coutinho ved hvor meget klubben har gjort for ham. Efter at have været testet flere steder henter Rodgers ham. Gir ham tilliden og selvtilliden til at spille fodbold, som han gerne vil. Han får lov til at sprudle i det omfang han kunne (hold fast han blev ofte skiftet ud egentlig pga. dårlig kondi i starten). Det er Liverpools skyld han er hvor han er nu. At hans store drøm om Barcelona er tæt på. Det tror jeg ikke han glemmer.

Coutinho bliver solgt. Det tror jeg de fleste er indstille på. Ligesom vi var det med Suarez inden han tog til Barcelona, hvor der også var en sæson efter noget ballade med et skifte til Arsenal. Januar måned bliver det ikke. Det vil være tåbeligt at klubben og Klopp at godkende et salg plus det vil underminere hele deres ”Not for sale” melding i sommer, hvor klubberne ved at vi måske ikke står helt fast alligevel i længden. Men når vi rammer juli eller august så kommer skiftet og det bliver uden den store virak. Barcelona og Liverpool har nok allerede en aftale i hus tidligt i transfervinduet og så kommer der lidt spil for galleriet i medierne, hvor begge prøver at holde på deres værdighed. Liverpool som en klub der ikke sælger og holder fast i historien fra sidste år, mens Barcelona prøver at rette lidt op på deres lettere skadede ry fra denne sommer og det bliver en ”flot og spiselig transfer” for alle parter og hver klubs fans.
Vi har ikke at gøre med en spiller, som for alt i verden vil væk fra klubben. Vi er nok alle enige om, at Coutinhos drøm er at spille for Barcelona. Og det sker nok en dag. Det er ikke første gang vi har spillere vi sender til klubber, som spilleren drømmer om. Suarez, Mascherano og Alonso er alle draget til Spanien efterfølgende. Og det vil ske igen om vi vil det eller ej. Som John Barnes sagde efter Torres´ skifte: (frit fra hukommelsen): “Support the club not the player. The player will leave at some point”

Coutinho har udtalt i et interview at han ikke har nogen aftale om et skifte næste sommer. Men mon ikke det er spil for galleriet, hvor begge parter er enige og vil holde os fans tilfredse og glade. Coutinho (selvom han ikke er en Pogba med Twitter emoji, Ronaldo med modetøj og andet i porteføljen og hvad andre spillere nu til dags ellers laver ved siden af fodbolden) har et image, som han gerne vil opretholde. Det sker kun, hvis han opfører sig ordentligt og lader fødderne tale fremfor at skabe mere drama om sin person.

Hvis Coutinho bliver yderligere et år vil jeg blive yderst overrasket. Så skal vi hive en af de store pokaler hjem.

Indtil da vil jeg bare sige, nyd Coutinho. Han er uden sammenligning den mest talentfulde spiller vi har i truppen lige nu. Den teknik han har er out standing, sparke teknikken er sublim hvis ikke bedre, arbejdsindsatsen er også mere end hvad man normalt forventer af en offensiv spiller, som til tider er så elegant.

Coutinho er vores største stjerne og er helt oppe blandt de bedste spillere i ligaen og verdenen. Nyd det og husk ham for alle de gode ting, som han har givet Liverpool. For der er satme mange episoder især de sidste par år. Han er manden der kan afgøre kampen på egen hånd for os, ligesom Gerrard gjorde det før ham.

 

Leo Vegas Sport