Kommende kampe:

[Blog] Status på udlejede spillere 18/19 del 1

Liverpool har, som de fleste nok ved, en del spillere udlejet i denne sæson. Lasse Callesen forsøger her at give et overblik over disse, og forsøger desuden at give en lille analyse af, hvad vi kan forvente af spillerne til sommer, når de vender tilbage til klubben. Nogle af dem vil ikke have nogen fremtid i klubben, mens andre måske kan banke på døren til 1. holds fodbold i Liverpool.

Vi bringer jer her 1. del ud af to omkring vores udlejede spillere. Anden del kommer i næste uge. Alle tallene kommer fra www.transfermarkt.de

Her bringer vi et lille overblik over deres sæson indtil videre:

 

Loris Karius, Besiktas:

Spillet 20 kampe, og 27 mål gået ind på ham, Samt fire clean sheets. Han står fast i Besiktas. Han spillede ikke de første par kampe og har efterfølgende misset en pga. rygproblemer.

Lejeopholdet udløber først til sommeren 2020 og Besiktas har en købsoption på Karius. Karius´ fremtid i Liverpool? Den er ikke eksisterende. Det tror jeg alle er enige om.

 

Marko Grujic, Hertha Berlin:

Har startet inde otte gange og indskiftet en enkelt. Han har misset 10 kampe i denne sæson pga. skader. Mens det er blevet til to mål for oprykkerne.

Grujic har fået ros i Hertha, endda kaldt den bedste midtbanespiller i de sidste 20 år: “by far the best midfielder at Hertha Berlin in 20 years” – Pal Dardai. Grujic vil få det svært på den nuværende Liverpool-midtbane, men jeg tror og håber, at han vil have en fremtid i klubben. Milner har en eller to gode sæsoner tilbage og Henderson tror jeg ikke på i det lange løb. Det åbner døren for Grujic. Måske kan han blive breddespiller i næste sæson. Men det kræver selvfølgelig, han udvikler sig. Ellers står Hertha Berlin klar til at forlænge det samarbejde med Grujic.

 

Sheyi Ojo, Stade de Reims:

Han er startet inde tre gange for den franske klub og er skiftet ind 10 gange. Det er ikke blevet til nogen mål eller assists endnu i denne sæson. Det er indtil videre blevet til i alt 800 minuters fodbold.

Han fik forlænget sin kontrakt inden han tog på lejeophold. Det er et godt tegn for den offensive spillers fremtid i Liverpool. Jeg synes dog ikke, at han har imponeret mig, de gange han fik chancen i Liverpool. Det har været svært at finde noget reel info omkring Ojo´s lejeophold, som ikke omhandler statistik. Han er i samme situation, som Grujic – nemlig, at der er mange om buddet på midtbanen.

 

Adam Bogdan, Hibernian FC:

18 kampe spillet, seks clean sheets og 21 mål gået ind på målmanden.

Han har ingen fremtid i klubben. Det tror jeg alle er enige omkring.

 

Danny Ings, Southampton:

Har spillet 16 kampe fra start og indskiftet en gange. Har scoret otte mål og lavet et enkelt assists for Saints, hvilket er ganske nydeligt, som de er placeret i denne sæson.

Han har ingen fremtid i Liverpool da der allerede er lavet en aftale med Saints om et salg til sommer. Ellers skal der ske noget meget drastisk, hvis den aftale skal gå i vasken.

 

Connor Randall, Rochdale (lejeophold afsluttet):

Ja, det var vist ikke den store succes for Randall. Det er i alt blevet til 200 minutters fodbold for backen under hans lejeophold, som endte i januar måned.

Jeg tror ikke vi kommer til at se mere til ham i Liverpool eller i andre af de øverste rækker (Rochdale spiller i tredje øverste række).

 

Ben Woodburn, Sheffield Utd (lejeophold afsluttet):

Hans lejeophold endte i januar måned. I det halve år han var i Sheffield Utd. Blev det til 10 kampe for 1. holdet. Og det lader ikke til at have været så stor en succes, for det ellers lovende talent. Han scorede ikke i de kampe han fik og det blev til kun 400 minutters fodbold.

Klubben forsøger at finde en ny klub, han kan blive udlejet til, men der er ikke sket det store endnu.

Han er kun 19 år og der er stadig masser af potentiale i ham. Jeg tror klubben giver ham nogle år endnu og jeg tror også vi ser ham blive udlejet efter sommerferien igen for, at han kan komme ud og spille noget mere. Det er dog et lille faresignal, at han kan være en kæmpe boss på U18 og U23 holdende, men har problemer i den anden bedste række i England.

 

Nathaniel Clyne, Bournemouth:

Blev udlejet for et par uger siden og har fået fuld spilletid i de første fire kampe.

Jeg tror ikke vi ser ham i Liverpool efter sommeren. Klopp må have gjort det ret tydeligt for Clyne, at han spiller tredje eller fjerde violin i klubben. Og med den opsætning, som der pt. er så tror jeg ikke at det ændrer sig efter sommerpausen.

 

Harry Wilson, Derby:

Hvis nogen af vores udlejede spillere har været hypet, så er det ham her. 28 kampe i denne sæson, 12 mål og fire assists. Det virker, som om han kan gå på vandet i Derby. Det føles næsten, som om at der hver uge er et nyt frisparksmål fra kantspilleren. Han har scoret hele fem mål direkte på frispark, imponerende.

“In terms of his individual performance, 10 goals is a great return, and his spectacular goals have been great on the eye but my biggest pleasure is seeing his performances in the past month.

“His all-round game, the energy, the personality to receive the ball and be pivotal in the game has gone up a notch, and I think there are more notches to go.” – Frank Lampard.

Liverpool ville ikke gøre brug af muligheden for at hente Wilson hjem i januar. Hvilket IMO heller ikke var nødvendigt med den nuværende trup. Hans læringskurve lader til, at være ekstrem høj lige nu og det skal udnyttes ved at han spiller. Hvis han skal have chancen i Liverpool, så vil det kræve nogle salg til sommer. Jeg tror ikke Origi og Sturrigde vil være i klubben. Det åbner op for at han kan få chancen. Han har nu haft et par pre-seasons til at overbevise Klopp, men uden held og det er på trods af jeg synes han har gjort det rigtig godt i de kampe jeg så ham.

 

Husk at holde øje her på hjemmesiden, Facebook eller Twitter for anden del.

Kunne du tænke dig at skrive blogs for fanklubben? Så send en mail til lasse@liverpool-fc.dk

 

 

 

Leo Vegas Sport