Kommende kampe:

Bournemouth – Liverpool 23/24 kampoptakt 

I aften tager Liverpool hul på 1/8-dels finalerne i Carabao Cuppen. Turen går til det sydlige England, hvor Bournemouth venter på Vitality Stadium. Kampen sparkes i gang kl. 20:45 og kan ses på Viaplay og TV3MAX. 

Det er sjældent en turnering, vi prioriterer særlig højt. Alligevel har man en følelse af, at vi “kun” er tre kampe fra en finale, og at vi lige så godt kan gå efter det. Samtidig er kongerne af turneringen, Manchester City, allerede ude, mens enten Newcastle eller Manchester United må lade livet inden 1/4-finalerne, da de brager sammen i aften. 

 

Alligevel bliver det traditionen tro en aften i rotationens tegn. Det er blevet tid til spilletid hos nogle af de mindre erfarne spillere – og formentlig et “længe” ventet comeback til Jones efter sit diskutable røde kort mod Tottenham. Omvendt er Liverpool også ramt af skader forskellige steder i kæderne, og derfor er det også en smule begrænset, hvor meget der kan roteres – alt dette skal vi nok vende tilbage til. 

 

For starter vi med at kigge på formkurven, ser det ganske fornuftigt ud. Vi lader til at have fundet formen en smule igen ovenpå skuffelsen mod Tottenham og to tabte point mod Brighton. Vi mangler stadig en smule skarphed på den sidste tredjedel af banen, men vi har god tålmodighed i spillet og stresser ikke – og netop denne tålmodighed er et stærkt aktiv. 

 

Szoboszlai har vist sig som et kæmpe scoop, og sammen med Gravenberch, Mac Allister og Jones har vi fået en række dynamiske spillere, men spørgsmålet er, om vi fortsat mangler et anker. Wataru – som han i øvrigt foretrækker at blive kaldt – har ikke formået at spille sig på holdet endnu. Han har haft nogle få starter og en række indhop, og har gjort det udemærket – især senest mod Toulouse, som også blev kronet med et flot mål. Han får formentlig chancen i aften – lad os håbe, han griber den. 

 

I forhold til opstillingen er både Doak og Diaz tvivlsomme til opgøret. Førstnævnte pga. en skade, mens Diaz i weekenden var involveret i en skrækkelig sag, hvor hans forældre blev kidnappet. De er sidenhen blevet befriet, men det har i sagens natur sat sine spor. 

 

Thiago og Bajcetic er fortsat ude, mens Conor Bradley også meldes ude af opgøret. Dette efterlader følgende formodede opstilling til aftenens opgør: Bournemouth er ike ligefrem kommet godt fra land i denne sæson. I 10 kampe har de skovlet sølle 6 point i land. Vejen til 1/8-finalerne har heller ikke været en dans på roser. Her vandt de knebent over Swansea, mens de lidt mere sikkert slog Stoke med 2-0. 

Det er altid interessant, når Klopp ryster posen, og selvom det kan give anledning til usammenhængende spil, tror jeg på, at vi hiver en stensikker 0-2 sejr med hjem til Merseyside. 

Leo Vegas Sport